Kapitel 3 - Læsning

Af Jan Mejding

Læseprøven

Med vedtagelsen af den nye folkeskolelov i 1993 og med udgivelsen af de deraf følgende "Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder", (Undervisningsministeriet, 1994) kom der nogle brede retningslinier for indholdet i danskundervisningen. Om læsning hedder det side 14: "Elevernes færdighed i at læse sikkert og hurtigt med forståelse, indlevelse og indsigt i forskellige teksters og teksttypers egenart og virkemidler udvikles. Der arbejdes med skønlitterær og faglig læsning og med forskellige læsemåder afhængigt af formålet med læsningen".

Om litteratur hedder det samme sted: "Gennem arbejde med ældre og nyere litteratur skal eleverne tilegne sig kundskaber om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling.

Der arbejdes med litterære genrer, fortælleteknik og virkemidler og med teksters etiske og æstetiske dimension."

Hertil kommer afsnit om: At lytte og tale, At skrive, Andre udtryksformer og Norsk og svensk.

Læsning har således en central placering i faget dansk, men det er, som det fremgår, ikke hele indholdet i danskundervisningen. Når man anvender en læseprøve, skal man således gøre sig klart, at man kun beskriver en del - omend en central del - af det, der skal være den samlede danskundervisning.

Når vi understreger disse tilsyneladende indlysende forhold, skyldes det, at vi tidligere har set læseresultater anvendt som et udtryk for den overordnede kvalitet ved skolen som sådan, både på nationalt og på lokalt niveau. Dette er selvfølgelig meningsløst. Et enkelt resultat kan på ingen måde fyldestgørende repræsentere hele den komplicerede og brogede verden, som skolen udgør. Til gengæld er der heller ingen tvivl om, at læsning er et uomgængeligt redskab til at indhente viden også i andre fag end dansk. Samtidig er der en betydelig del af den danske kulturarv, som man stort set udelukkende kan stifte bekendskab med gennem læsning. Ikke mindst af disse grunde bliver det en vigtig målsætning for skolen at bibringe eleverne en god læsefærdighed og differentierede læsestrategier.

Læseprøvens indhold

De internationale læseprøver blev konstrueret efter grundige forstudier og en pilotundersøgelse, hvor man fandt frem til de bedst fungerende tekster og spørgsmål. Det endelige udvalg af tekster og spørgsmål blev godkendt som relevante for målingen af læsefærdighed på de to alderstrin (de 9-årige og de 14-årige) af nationale ekspertgrupper. Selv om prøvematerialet blev udarbejdet inden vedtagelsen af formålene og de centrale kundskabsog færdighedsområder for folkeskolen i 1994, så foregriber læseprøverne nogle af de bestemmelser, som senere blev indført: At eleverne skal kunne arbejde med forskellige typer af tekster, og at de skal kunne analysere tekster på forskellige niveauer. Prøvehæfterne bestod nemlig af tre forskellige teksttyper med tilhørende spørgsmål, som afdækker forståelsen af det læste på forskellige niveauer i: skønlitterære tekster, faglitterære tekster og såkaldte "skematiserede tekster".

Skønlitterære tekster kan defineres som tekster, der almindeligvis indeholder et tidsforløb, og som fortælles som en sammenhængende historie, der har til hensigt at give læseren en oplevelse. Det er denne type af tekster, man traditionelt har forbundet med danskundervisningen.

Faglitterære tekster kan defineres som sammenhængende tekster, der skal beskrive, forklare eller give eleven nye "faktuelle oplysninger". Teksterne er oftest mere upersonlige end de skønlitterære tekster. I den vejledende læseplan for faget dansk (UVM5-177, 1995, s. 13) inddrages denne type tekster nu allerede fra 1. forløb omfattende 1.-2. klassetrin. Det hedder herom i læseplanen, at undervisningen (bl.a.) skal omfatte: "sagtekster, fx fagbøger, håndbøger med billedmateriale".

De skematiserede tekster bestod af grafer, tabeller, kort eller vejledninger, der ikke nødvendigvis er beregnet til en samlet gennemlæsning. Derimod skal eleven kunne lokalisere og uddrage den ønskede information ud fra den mængde af informationer, teksten indeholder. Også denne type tekster nævnes nu eksplicit i den vejledende læseplan fra 1. forløb (1.-2. klassetrin). Det hedder i læseplanen, at undervisningen (bl.a.) skal omfatte: "andet stof, fx skilte, skemaer, sedler, adresselister, billedtekster, navne, vers og andre småtekster på norsk og svensk" (ibid. s. 14).

Læseprøveeksterne varierede i sværhedsgrad fra LIX 22,1 (12,2+9,9) til LIX 38,1 (16,9+21,2) for 3. klassematerialet og fra LIX 23.8 (13,0+10,8) til LIX 53,1 (21,0+32,1) for 8. klasserne.

De stillede spørgsmål afspejlede fem niveauer af læseforståelse, som ikke nødvendigvis er hierarkisk organiseret: 1. Eleverne skulle kunne lokalisere og gengive den ønskede information i teksten (locate information). Denne type spørgsmål blev hyppigt anvendt ved de skematiserede tekster. 2. Eleverne skulle kunne finde svar på spørgsmål, som indeholdt en ordret gengivelse af en passage i teksten (verbatim response). 3. Eleverne skulle kunne finde svar på spørgsmål, som indeholdt en omskrevet formulering af en passage i teksten (paraphrase). 4. Eleverne skulle kunne svare på spørgsmål gennem at drage slutninger på baggrund af information i teksten (inference); og 5. eleverne skulle kunne identificere en teksts hovedidé - hvad var baggrunden for- og pointen med teksten (main idea).

Disse forskellige niveauer i forarbejdningen af det læste indgår ifølge den vejledende læseplan for faget dansk som områder, der skal arbejdes med allerede fra begyndelsen af 3. klasse (2. forløb). Det hedder herom, at der blandt andet skal arbejdes med: "samspillet mellem tekst, sprog, indhold og situation; kommunikation, herunder afsender, modtager og situation; tekstiagttagelse, herunder overskrift, indholdsfortegnelse, bagsidetekst, billedtekst og illustrering, layout og øvrig tilrettelæggelse" (ibid, s. 16).

Læseprøven indeholder således, på trods af sine begrænsninger, repræsentationer af et bredt udvalg af tekster og spørgsmålsniveauer som, ifølge den vejledende læseplan, er centrale områder i faget dansk.

Udover de tre teksttyper blev der på 3. klassetrin foretaget en ordlæseprøve på tid. Prøven kunne vise, om eleverne havde taget de allerførste basale trin i læseindlæringen.

Denne prøve, der havde de danske ord-stillelæsningsprøver (OS64 og OS120) som forbillede, bestod af 40 ord, som hver skulle matches med fire billeder, hvoraf kun det ene forestillede ordet. Der var afsat 90 sekunder til denne del, der var placeret som den første opgave i det første prøvehæfte.

De tre teksttyper blev blandet hen over de to prøvehæfter til hvert alderstrin. Dog var det således, at de skematiserede tekster blev placeret i samlede grupper af tekster, da der er blevet argumenteret for, at netop denne type af tekster i højere grad fremkalder et særligt læseberedskab hos eleverne. Ved at samle denne type tekster efter hinanden i længere forløb ville eleverne kunne genkende typen fra den ene opgave til den anden, og de ville få mulighed for at udvikle en mere effektiv læsestrategi. Undersøgelser tyder på, at voksnes læsning på jobbet i hovedsagen består af denne form for læsning. Der er derfor god grund til, at den vejledende læseplan for faget dansk eksplicit nævner denne teksttype som et af de områder, hvor eleverne skal oparbejde en læsekompetence.

Prøveformen

Spørgsmålene til tekststykkerne blev udformet således, at der enten var tale om multiple-choice svar eller om spørgsmål, hvor det var muligt at svare frit med et enkelt eller nogle få ord. Det er blevet diskuteret, om det er muligt at få et præcist indtryk af elevernes dygtighed, når der blev anvendt multiple-choice svar. Argumentationen er, at det kræver en bedre forståelse af en tekst at kunne svare frit på åbne spørgsmål end blot at genkende et rigtigt svar blandt en række muligheder. Der kan være enighed om, at en test med åbne svar nok ville kunne give fyldigere oplysninger om de forskellige elever. Men denne spørgsmålsform kan give andre vanskeligheder:

For det første ville en stor del af prøvetiden for eleverne gå med at skrive svarene ned. Det ville begrænse omfanget af prøven, og man ville derfor ikke kunne samle tilstrækkeligt materiale til at kunne analysere forskellige teksttyper.

For det andet var det specielt læsning, denne prøve fokuserede på, og de mange skrevne svar ville kunne flytte vægten fra et læseaspekt til et skriftligt formuleringsaspekt.

Samtidig er det sådan, at åbne svar ikke i sig selv enten er rigtige eller forkerte. For at afgøre, om et svar er rigtigt eller forkert, må en censor bedømme det for at se på, om det indeholder de rigtige begrundelser. Det koster store ressourcer at sikre, at forskellige censorers bedømmelser er helt sammenlignelige, ikke mindst hvis resultaterne skal være sammenlignelige på tværs af landegrænser. I denne sammenhæng er det således et vigtigt spørgsmål, om man ved hjælp af multiplechoice spørgsmål kan få et tilpas pålideligt billede af elevernes færdigheder.

For at undersøge dette blev der i forbindelse med konstruktionen af den internationale læseprøve i New Zealand gennemført et særligt pilotstudie, hvor sammenlignelige test blev gennemført med henholdsvis åbne, frie svar og multiple-choice svar (Elley & Mongubhai, 1992). Resultaterne fra denne afprøvning viste, at det var de samme elever, der scorede henholdsvis højt eller lavt under begge prøveformer. Da der således var en høj korrelation mellem de to prøveformer viste det, at omhyggeligt udarbejdede multiple choice spørgsmål godt kan anvendes til at påvise forskelle i elevernes læsefærdighed.

Eksempler på læseprøvetekster

For at give en ide om, hvordan sådanne læseprøvetekster kan være udformet følger på de næste sider nogle eksempler på tekster fra den internationale læseundersøgelses pilotundersøgelse. Teksterne er således ikke blevet anvendt i den internationale læseundersøgelse, fordi der var andre tilsvarende tekster, der var bedre egnede, men de kan alligevel give en ide om teksters og spørgsmåls udformning og sværhedsgrad. Der vil blive givet eksempler på alle tre teksttyper for de to klassetrin. De tilhørende spørgsmål skal afspejle forskelle i forståelsesniveau, og de kan kategoriseres ud fra den tidligere nævnte fempunktsopdeling (se side 15-16).

Som et eksempel på spørgsmålskategoriseringen kan der ses på de tre spørgsmål til det første eksempel på en skematiseret tekst for 3. klasse. Der er her tale om en småtekst, som udgøres af en kuvert med adresse og den invitation, som har fulgt med kuverten. I det første spørgsmål spørges eleverne om, hvem der sendte invitationen, og som svarmuligheder er der fire navne. Eleverne skal her blot genfinde navnet nederst på invitationen, og spørgsmålet tilhører derfor kategori 1: lokalisation af information. For at kunne svare på spørgsmålet og finde frem til det rigtige navn, er man imidlertid nødt til at have læst og forstået invitationen eller i det mindste have genkendt "brevformen", som viser, at det sidste navn på brevet som regel er navnet på afsenderen.

I spørgsmål 2 spørges der om, hvad børnene skal gøre til den fest, de er inviteret til. Her er igen fire svarmuligheder og den ene af dem lyder "lege i haven". Nøjagtigt den samme formulering findes i invitationen, så dette spørgsmål kan derfor kategoriseres som et niveau 2 spørgsmål: genkendelse af en ordret formulering.

Det tredje spørgsmål er lidt mere kompliceret. Her spørges der til, hvor festen skal være. Det står ikke direkte i teksten, men to oplysninger i teksten skal kombineres for at finde frem til det rigtige svar: invitationen kommer fra Kurt og det fremgår af den, at børnene skal lege i haven. Begge disse informationer er nødvendige for at finde frem til det rigtige svar: I Kurts have. Dette spørgsmål kan derfor kategoriseres som et (let) niveau 4 spørgsmål, hvor eleverne skal kunne drage deres egne slutninger på baggrund af de oplysninger, de kan finde i teksten.

To eksempler på skematiserede tekster for 3. klasse

Invitation til en fest

Sussi og Mads er inviteret til fest.
Læs kortet og svar på spørgsmålene.

1. Hvem sendte invitationen?
A		Sussi
B		Mads
C		Kurt
D		Knud

2. Hvad skal børnene lave til festen?
A		arbejde i haven
B		lege indendørs
C		gå op ad Jørgensgade
D		lege i haven

3. Hvor skal festen være?
A		På Markvej
B		Hjemme hos Sussi og Mads
C		I Kurts have
D		I haven hos Sussi og Mads

Lav opskriften, og svar på spørgsmålene

Nu skal du lave frikadeller.

1. Hvor meget kød står der, at du skal bruge?
A		1 kop
B		100 g
C		1/2 kg
D		1 spiseskefuld

2. Hvilken slags kød skal der bruges?
A		oksekød
B		kylling
C		lammekød
D		det står der ikke

3. Hvad skal bruges sidst?
A		revet løg
B		appelsinsaft
C		fedtstof til stegning
D		æg

4. Mælk og æg skal ...
A		blandes med kødet hver for sig
B		blandes, før det røres i kødet
C		ikke blandes med kødet
D		blandes lidt ad gangen med fedtstoffet

5. Familien skal bruge ca. 30 frikadeller til middagsmaden. Hvor meget kød skal der bruges?
A		1/2 kg
B		1 kg
C		2 kg
D		15 kg

To eksempler på faglitterære tekster for 3. klasse.

Skrædderfuglen

En af de mest spændende fugle, jeg har set,
er den indiske skrædderfugl.

Det er en lille olivengrøn fugl,
som ikke ser spor usædvanlig ud,
men den bygger rede
på en højst usædvanlig måde.

Fuglene arbejder sammen i par.

Først finder de et blad i den rigtige størrelse,
og med deres næb laver de huller langs kanterne.

Gennem disse huller trækker de græsstrå.

Den ene fugl skubber strået udefra,
mens den anden fugl sidder i reden
og skubber det tilbage,
indtil bladets kanter er syet sammen
og danner en slags sæk, der stadig hænger på træet,
og heri lægger skrædderfuglen sine æg.

1. Hvad bruger skrædderfuglen i stedet for tråd?
A		græs
B		snor
C		edderkoppespind
D		torne

2. Skrædderfuglene er spændende, fordi de ...
A		er små og olivengrønne
B		danner par
C		bygger deres rede på en speciel måde
D		flyver meget hurtigt

3. Skrædderfuglen fik sit navn, fordi den ...
A		er en lille fugl
B		ser usædvanlig ud
C		kan sy
D		har et næb formet som en nål

4. Den, der skrev dette stykke om skrædderfuglen, vil først og fremmest...
A		give dig nogle nye oplysninger
B		fortælle dig en historie
C		dele sine følelser med dig
D		få dig til at gætte, hvordan historien ender

Hår

Alle pattedyr har i hvert fald noget hår på kroppen. Hos mange af disse pattedyr tjener det til at holde dem varme i koldt vejr eller til at holde støv og sand borte fra huden. Mennesker har ikke så meget hår som de fleste andre pattedyr, og til forskel fra andre pattedyr har de én slags hår på hoved og hals og en anden slags på resten af kroppen.

Hvad ved vi om hår? Videnskabsmænd har studeret hår grundigt og fundet ud af, at det er lavet af et hornagtigt stof ligesom det, der findes i dine fingernegle. Et enkelt hår består af to tydeligt adskilte dele - roden og stilken. Roden, som er den eneste levende del af håret, er inde i hårsækken i huden. Stilken vokser ud af hovedhuden med en hastighed af ca. 1 cm om måneden.

Når vi bliver ældre, begynder håret efterhånden at blive gråt, eller endda hvidt. Antallet af hår kan også lidt efter lidt blive mindre, indtil der hos mange mænd slet ikke er flere hår - en tilstand vi kalder for skaldethed.

Hos et voksent menneske er hårets tæthed omkring 200 til 300 hår pr. kvadratcentimeter. Men vi beholder ikke det hele. Voksne taber faktisk fra 70 til 100 hår hver dag. Børn taber noget mindre, og ældre mennesker op til 120. Nye hår kan ganske vist vokse ud i stedet for dem, der blev tabt, så mange mennesker bevarer et flot hår hele deres liv. Det er også blevet påvist, at vores hår ikke vokser med samme hastighed altid eller lige hurtigt hos alle mennesker. Hår vokser f.eks. hurtigere om natten end om dagen, og i lande, som har sommer og vinter, vokser det hurtigere i de varme sommermåneder.

1. Forfatteren skriver, at mennesket er forskelligt fra de andre pattedyr, da ...
A		de ikke har så meget hår
B		de ikke taber deres hår
C		deres hår ikke bliver gråt
D		de kun har én slags hår

Skriv navne på hårdelene i de to kasser i dette diagram:

4. Hvis du ikke fik klippet dit hår et helt år, hvor meget ville det så omtrent vokse i løbet af den tid?
A		1 cm
B		6 cm
C		12 cm
D		24 cm

5. Forfatteren mener, at vores hår vokser mest ...
A		om dagen i vintertiden
B		om dagen i sommertiden
C		om natten i vintertiden
D		om natten i sommertiden

6. Hvem tror du denne tekst er skrevet til?
A		Videnskabsmænd, så de kan få den nyeste viden om hår
B		Frisører, så de ved hvordan man skal behandle håret
C		Skaldede, så de ved, hvorfor de ikke har noget hår
D		Alle mennesker, som gerne vil lære mere om hår

Et eksempel på en skønlitterær tekst for 3. klasse:

Musik, musik

Der var en rig mand, der boede i et flot og stort hus. Han fik serveret meget fin mad hver dag og spiste og drak kun det bedste af det bedste. Hans liv ville have været herligt, hvis det ikke havde været for to ting.

På den ene side af hans hus boede en trompetist. Han brugte hver dag og det meste af natten til at øve sig på trompeten. Han spillede så højt, at den rige mands hus rystede.

Hans nabo på den anden side var en sanger, der sang med en smuk, kraftig stemme. Sangeren øvede sig hver dag i timevis, op og ned ad skalaen.

"Jeg kan dårligt nok høre mig selv tænke," sagde den rige mand en dag. Så fik han en idé. Hvis bare han kunne få dem til at flytte fra kvarteret ...

Derfor gik han til trompetisten og sagde: "Hvis du vil flytte fra dette hus til et andet, vil jeg give dig 10.000 kroner."

"Men jeg holder af dette kvarter," sagde trompetisten, "Det passer mig så fint."

"Ja, du har hørt mit tilbud," sagde den rige mand. "Tænk over det."

Og han gik hen for at tilbyde sangeren det samme. Han var heller ikke glad for at flytte. Men han indvilligede i at tænke over det.

Den næste dag opsøgte begge musikerne den rige mand, og med store smil modtog de hans penge. Den rige mand frydede sig.

Men ikke længe. De to musikere flyttede - ind i hinandens huse.

1. Hvorfor var den rige mand ikke glad?
A		han brød sig ikke om sit hus
B		han kunne ikke lide at have naboer
C		han brød sig ikke om støjen fra naboerne
D		han havde brug for flere penge

2. Hvad gik den rige mands plan ud på?
A		også at blive musiker
B		at få naboerne til at være stille
C		at få naboerne til at flytte
D		at flytte et andet sted hen

3. Hvad var der i vejen med den rige mands plan?
A		hans naboer trængte ikke til den rige mands penge
B		hans naboer ville være flyttet alligevel
C		hans naboer fik pengene uden at flytte væk fra kvarteret
D		hans naboer ville have flere penge af ham

4. Hvordan tror du, den rige mand følte sig bagefter?
A		smart og stolt
B		ensom og ked af det
C		glad og venlig
D		narret og ærgerlig

Et eksempel på en skematiseret tekst for 8. klasse

Verdensdele

Nedenstående tabel viser befolkningstallet i forskellige verdensdele fra 1920 til nu og de forventede tal indtil 2025.

Svar på nedenstående spørgsmål ved hjælp af tabellen.

1. Hvilken verdensdel havde det største befolkningstal i 1920?

2. I hvilken verdensdel voksede befolkningstallet mindst fra 1920 til 1990?

3. I hvilken 5-års periode forventes befolkningstallet i Afrika at blive større end Amerikas?

4. Hvor var befolkningstallet størst i 1950: Afrika, Europa eller Amerika?

5. Hvilken verdensdel vil mere end fordoble sit befolkningstal mellem 1995 og 2025?

Et eksempel på en faglitterær tekst for 8. klasse

Dette uddrag er fra en bog om:

Livet på Sydpolen

Der er ikke meget liv på dette kontinent - nogle pingviner, sæler, nogle få søfugle, nogle få mider og insekter, hist og her primitive bakterier, svampe og mos. Slet ikke noget at blive vildt begejstret over. Men at studere en hvilken som helst form for liv, der så stædigt eksisterer under sådanne vilkår i sådan isolation, er for visse forskere deres livs store ønske. Måske har de også i baghovedet tanker om, at mennesker inden længe skal kunne klare lignende uvenlige klimaer på andre planeter.

Om sommeren prøver en slags græs desperat at gro hist og her på den smalle halvø, der strækker sig op mod Sydamerika. Der har her, muligvis for længe siden, efter nogle forsteninger at dømme, udfoldet sig et halvtropisk liv. Men for omkring en million år siden bredte isen sig og standsede det.

Insekter og små organismer opsamles i specielle beholdere, monteret på flyvemaskiner, der flyver over Antarktis. De hjælpeløse kastebolde kan måske give et lille bidrag til en begyndende kortlægning af de periodiske luftstrømme.

Men, som de store hvaler udmærket ved, findes der i de arktiske have en rigdom af føde, plankton - ti gange så meget, som man kan finde i tropiske have. En mængde døde dyre- og plantedele føres med strømmen fra de tropiske have langt sydpå, hvor planktonet mæsker sig med dem. Hvis forholdene i fremtiden bliver endnu barskere, kan plankton, der består af bittesmå planter og dyr, der driver rundt i havet, måske ernære den sultende menneskehed. Som det er nu, ernærer planktonet en enorm masse fisk omkring og under isen. Forskerne er begyndt at gå tæt på disse fisk og rejer, der kan modstå kulden, med tusinde spørgsmål, som de gerne vil have svar på.

1. Forfatteren mener, at forskerne, der studerer området, også overvejer, ...
A		hvordan det isolerede dyreliv bedst kunne studeres
B		menneskelig kolonisation af andre planeter i fremtiden
C		at skaffe føde fra de tilfrosne have
D		hvordan de kan udnytte chancen for at få opfyldt deres største ønske

2. Forfatteren skriver, at de døde dyre- og plantedele, der føres med strømmen fra de tropiske have, ernærer...
A		fisk og rejer
B		store hvaler
C		plankton
D		søfugle

3. Hvad viser, at dele af Antarktis engang kan have været halvtropiske?
A		fundet af nogle forsteninger
B		den slags græs, der findes der
C		beliggenheden af en halvø tæt ved Sydamerika
D		eksistensen af et hårdnakket, isoleret dyreliv

4. Hvad mener forfatteren måske engang i fremtiden kunne blive føde for mennesker?
A		fisk og rejer
B		antarktisk vildt
C		plankton
D		hvaler

5. Hvad betyder den sidste sætning i teksten?
A		Der er aldrig før blevet forsket i antarktiske fisk og rejer
B		Forskere ønsker at fange de antarktiske fisk og rejer
C		Forskerne ønsker at vide mere om disse fisk og rejer
D		Studiet af disse smådyr er et forskningsområde, der er meget vigtigt for menneskehedens fremtid

6. Hvilken overskrift sammenfatter bedst indholdet i denne tekst?
A		Naturfredning af Antarktis
B		Antarktisk dyreliv
C		Overlevelse på det sydligste kontinent
D		Antarktis fremtidige udnyttelsesmuligheder

Et eksempel på en skønlitterær tekst for 8. klasse

1. Hvorfor havde Mathilde løjet for sine forældre?
A		Hun var bange for at blive skældt ud for at være uopdragen.
B		Hun ville have, at hendes forældre skulle tro, hun var syg.
C		Hun havde ikke lyst at gå i skole.
D		Hun var bange for, at de skulle opdage, hun havde difteritis.

2. Hvilken af de følgende udsagn er den bedste forklaring på, hvorfor Mathilde kradsede efter lægens øjne? (linje 53-56)
A		Hun ville gøre lægen ondt.
B		Hun ville vise sine forældre, hvor modig hun var.
C		Hun ville vise lægen, at hun var rask.
D		Hun ville forhindre lægen i at se hende i halsen.

3. Hvad fik Mathilde til at skrige? (linje 92)
A		Hendes mor gjorde hende bange.
B		Hendes far holdt hende.
C		Lægen fik det til at gøre ondt.
D		Hun havde vist lægen sin hals.

4. Hvad er lægens reaktion på det, moderen siger til barnet? (linje 47 og 59)
A		Han er vred, fordi hun råber ad Mathilde.
B		Han er irriteret over det, hun siger.
C		Han er ked af det, fordi hun synes at være så uvidende.
D		Han er bekymret, fordi hun ser ud til at være en sjusket kone.

5. Hvordan reagerer lægen på det, moderen siger til Mathilde til sidst? (linje 110)
A		Han er vred, fordi hun har afbrudt ham.
B		Han er irriteret over, at hun skammer sig over Mathildes opførsel.
C		Han prøver at skifte emne, så Mathilde ikke generes af, at moderen blander sig.
D		Han lægger knap nok mærke til, hvad hun siger.

6. Hvad er lægens første indtryk af Mathilde?
A		At hun er sund.
B		At hun ikke er ret gammel.
C		At hun er smuk.
D		At hun er godt begavet.

7. Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst lægens ændrede holdning til Mathilde?
A		Han opfører sig mere barnligt.
B		Han bliver mere følelsesbetonet og voldsom.
C		Han bliver mere bekymret og nedtrykt.
D		Han bliver mere professionel.

8. Hvilket af følgende udsagn er det bedste sammendrag af det, lægen siger på linje 123-128?
A		På trods af hvad lovene siger, vi burde gøre, bør vi handle efter vores egen overbevisning.
B		På trods af hvad samfundet mener, vi burde gøre, må den enkelte være parat til at realisere sin egen personlighed.
C		På trods af de grunde andre har til at give op, kræver ens stolthed, at man fuldfører, hvad man begynder på.
D		Ligegyldigt hvilken grund, vi angiver for at gøre noget, gør vi det i virkeligheden for at tilfredsstille følelser i os selv.

 

9. Der er fire slutninger, man kan drage af linje 77-81. Hvilken af disse slutninger er mest betydningsfuld for udviklingen af historien som helhed?
A		Disse linjer viser, hvor stor medlidenhed lægen har med forældrene.
B		Disse linjer viser, hvor uregerlig Mathilde er.
C		Disse linjer viser, at lægens interesse for Mathilde er blevet personlig og ikke professionel.
D		Disse linjer viser, at lægen synes, Mathilde er et kønt barn, ikke bare et sygt barn.

 

10. Denne historie handler dybest set om:
A		Forholdet mellem læge og patient.
B		Forholdet mellem forældre og barn.
C		Forholdet mellem to stridende parter.
D		Forholdet mellem vinder og taber.

 

Denne side indgår i publikationen "Færdigheder i læsning og matematik" som kapitel 3 af 11
© Undervisningsministeriet 2001