1. kapitel - Indledning

Af Peter Allerup og Jan Mejding

I forbindelse med evalueringen af udviklingsprogrammet Folkeskolen år 2000 ønskede Undervisningsministeriet at få vurderet, om der var sket ændringer i danske elevers basale læse- og regnefærdigheder inden for de sidste år. Derfor indeholdt rammeplanen for evalueringen et punkt, som hed: "Overordnet dokumentation af den samlede indsats", og i den forbindelse hed det blandt andet:

"Hensigten er at skabe en dokumentation for folkeskolens forbedrede indsats i forhold til folkeskolens undervisning i de basale kundskaber og færdigheder. Der gennemføres undersøgelser, der er sammenlignelige med de tidligere gennemførte internationale undersøgelser i læsning og matematik". (UVM5-306, 1998, s. 51).

Nærværende rapport er således blot et enkelt led i evalueringen af F2000-programmet. Resultaterne i rapporten skal derfor forstås ud fra den overordnede ramme for hele udviklingsprogrammet, som udgjorde grundlaget for samarbejdet mellem Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening:

"Skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder. Den skal udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære, og den skal indføre eleverne i det danske samfund. Dette brede undervisnings og dannelsesbegreb er grundlæggende for den danske folkeskole.

Der er enighed om nødvendigheden af:

• almene faglige færdigheder fx læse/skrive/regne
• fremmedsprog og anvendelse af informationsteknologi
• personlige kvalifikationer som kreativitet, samarbejde, selvstændighed og intellektuelle kundskaber
• specifikke, arbejdslivrelaterede kompetencer.

Det er samtidig karakteristisk, at der ikke er tale om et valg mellem forskellige typer af kvalifikationer, men at disse tværtimod anskues som hinandens forudsætninger. Det er ikke tilstrækkeligt at have gode almene faglige færdigheder uden samtidig at have sans for samarbejde og for at foretage selvstændige vurderinger". (ibid, s. 6).

Når der derfor i denne rapport hovedsagelig fokuseres på de typer af oplysninger, som er direkte sammenlignelige med de tidligere internationale undersøgelser (Mejding, 1994, Weng, 1996), er det således ikke for at ophøje de i den sammenhæng behandlede aspekter til de eneste afgørende for den samlede kvalitet i folkeskolen. Denne rapports forfattere kan helt tilslutte sig holdningerne i det ovenfor nævnte citat. Men omvendt er det heller ikke tilstrækkeligt, at man kan samarbejde og være kritisk, hvis man ikke også har en basis af tilstrækkeligt gode almene faglige færdigheder. Der kan derfor være al mulig god grund til at se nærmere på de oplysninger vi kan få, ved at sammenligne danske elevers færdigheder med resultaterne fra tidligere internationale undersøgelser på området. Faktisk er det da også sådan, at læseundersøgelserne og de lærerkurser og overordnede handleplaner for læseundervisningen, der er opstået på baggrund heraf, nævnes blandt de forhold, der har været mest fremmende for implementeringen af fokusområde 3 (Mehlbye, 2000, s. 57).

De tidligere undersøgelser

De to internationale undersøgelser, som man i Undervisningsministeriet gerne ville kunne sammenligne med, er dels den internationale læseundersøgelse fra 1991 (Mejding, 1994) og dels den tredje internationale matematik- og naturfagsundersøgelse: TIMSS, fra 1995 (Weng, 1996). Begge undersøgelser blev iværksat af IEA (The International Association for the Evaluation of Educational Achievement), og det var Danmarks Pædagogiske Institut der stod for den nationale gennemførelse og rapportering. Det er ikke tanken her at gennemgå disse undersøgelser i detaljen. Den interesserede læser, som ønsker dette, henvises i stedet til de i litteraturlisten nævnte værker herom. I stedet vil de tidligere undersøgelsers resultater blive inddraget i den udstrækning, de er relevante for sammenligningen med, hvad eleverne kunne før og kan nu.

Fordeling af opgaver

Det blev i kontraktfasen besluttet, at Danmarks Pædagogiske Institut havde ansvaret for udvælgelsen af prøvematerialet, Socialforskningsinstituttet havde ansvaret for at indsamle de nødvendige baggrundsdata og udfærdigelsen af spørgeskemaer, og SFISurvey fik ansvaret for at udtrække et repræsentativt udvalg af elever og for selve gennemførelsen af prøveforløbene. Forskningschef Poul Skov har ledet DPIs samlede engagement i F-2000-projektet og har i tillæg koordineret den rapportering. Denne rapportering omfatter:

• Beskrivelse og vurdering af elevernes læsning og stavning. Vejledende materialer og diagnostiske prøver med henblik på målfastsættelse og planlægning. Håndbog. Den er skrevet af Jørgen Chr. Nielsen.

• Færdigheder i læsning og matematik - udviklingstræk omkring årtusindskiftet. Den er skrevet af Peter Allerup, Jan Mejding og Lilli Zeuner.

• Andre mål, nye evalueringsveje - fordringer til skolen, udfordringer for eleverne. Den er skrevet af Jens Johansen og Søren Langager.

• Vurderinger og evalueringer i matematikundervisningen. Den er skrevet af Peter Weng og Michael Wahl Andersen.

Denne side indgår i publikationen "Færdigheder i læsning og matematik" som kapitel 1 af 11
© Undervisningsministeriet 2001