5. Praktikstedernes viden om og erfaringer med reformen

Endnu ikke kendt stof i alle virksomheder

Denne første indsamling af erfaringer fra virksomhederne  vedrørende deres viden om og erfaringer med reformen tegner et broget billede. De fleste kender ikke så meget til reformen endnu. Nogle er velorienterede og er også aktive i samarbejdet med skolerne både igennem brug af uddannelsesbogen og igennem samarbejde med kontaktlæreren.

Erfaringsopsamlingen bygger på interview i 14 praktikvirksomheder med mestre og elever. Virksomhederne omfatter såvel små mere håndværksprægede virksomheder som højteknologiske store virksomheder med eksempler fra alle indgange.

Opmærksomhedspunkter

• Uddannelsesbogen er endnu ikke i så udstrakt grad taget i anvendelse som et bindeled mellem virksomheder og skoler. Der forestår derfor en informationsindsats på dette punkt.

• Heller ikke kontaktlærerindsatsen synes endnu at være udfoldet i forhold til hovedforløbet. Hvorvidt dette er et ressourcespørgsmål, et kvalificeringsspørgsmål eller et spørgsmål om, hvor man er i implementeringen på nuværende tidspunkt, er uafklaret.

• Eud-reformen har endnu ikke ført til, at de interviewede case virksomheder tilrettelægger praktikforløbene anderledes; dog har nogle fokus på mulighederne, både hvad angår uddannelsesbogen og de valgfri specialefag. De specialiserede virksomheder ser også uudnyttede muligheder i delepraktikordninger.

Organisering af praktikken

Læring i praksisfællesskaber

Endnu har reformen ikke betydet væsentlige ændringer i  forhold til den måde, hvorpå praktikvirksomhederne tilrettelægger praktikken. De største virksomheder har generelt formaliseret praktikken mere end de små og mindre virksomheder. F.eks. har en af praktikvirksomhederne et særligt "oplæringsområde", der fungerer som træningsområde for elever og nyansatte. På andre af de større virksomheder udarbejder man ugentligt individuelle turnusplaner, eller elevernes uddannelse er et fast punkt på funktionærernes ugentlige bemandingsmøder.

Samspil teori praksis

På de små og mellemstore virksomheder er det i højere grad mester alene, eller eventuelt i samarbejde med en svend, der tager sig af tilrettelæggelse af elevens praktik. Flere af praktikvirksomhederne inddrager også eleven i den konkrete tilrettelæggelse af hans eller hendes uddannelse. Det er dog mester selv, der står for den overordnede planlægning. Dette er med til at sikre en sammenhæng mellem det, eleven lærer på den tekniske skole og i virksomheden. De fleste virksomheder understreger dog, at de har begrænset kendskab til, hvad eleven egentlig lærer på skolen. Det bliver derfor i høj grad eleven selv, der i de fleste tilfælde står som bærer og formidler af indholdet i skoleundervisningen. I nogle af praktikvirksomhederne inddrages eleven også selv i den konkrete tilrettelæggelse af hans eller hendes uddannelse, mens mester står for den overordnede planlægning. Det er bl.a. med til at sikre, at eleven oplever, at der er sammenhæng mellem det, de lærer på den tekniske skole og praktikopholdet.

Samarbejdet mellem praktiksteder og skoler

Eleven som brobygger mellem skole og praktik

Det er fortsat eleven, som i de fleste tilfælde er den aktive bærer af samspillet mellem virksomhed og skole. Virksom hedens kontakt til skolen er i mange tilfælde af administrativ art, om end flere virksomheder karakteriserer samarbejdet som udmærket. Der, hvor samarbejdet fungerer bedst mellem skole og praktiksteder, har både virksomheden selv og eleven et kendskab til reformen og dens intentioner og instrumenter. I en af virksomhederne har planlægningen været tilrettelagt som et egentligt samspil i et samarbejde mellem kontaktlæreren, eleven og virksomheden. Uddannelsesbogen fungerer som logbog, hvor mester kan følge med i, hvad eleven lærer. Samtidig bliver bogen brugt til at planlægge praktikforløbet, da bogen løbende informerer om, hvad eleven skal igennem. F.eks. kan den være bygget op som trappetrin, så man kan se, hvad eleven skal igennem i forhold til en given specialisering, og se, hvad der kræves, før man er fuldbefaren. Andre steder er det dog hovedsageligt uddannelsesbogen, som sikrer kontinuitet i samarbejdet.

Virksomhedernes vurdering af reformens intentioner

De personlige kvalifikationer væsentlige

Generelt har virksomhederne kun godt at sige om reformens intentioner om, at eleverne skal kunne planlægge og tage et medansvar. Nogle af virksomhederne vurderer dog, at karaktergivning kan være med til at rykke ved vægtningen af de personlige kvalifikationer. Samtidigt udtrykker flere af virksomhederne også bekymring for, hvorvidt det på grundforløbet er muligt på samme tid at tilgodese både de afklarede og de uafklarede elevers medansvar for egen læring, fordi der bl.a. kan være store forskelle i motivation og fokusering blandt elev-gruppen.

Denne side indgår i publikationen "Hvordan gik det?" som kapitel 6 af 7
© Undervisningsministeriet 2001