4. Roller og instrumenter

Reformen fører til radikale forandringer i lærer- og lederrollen. Dette kapitel fokuserer på, hvordan disse forandringer forstås og håndteres i den praktiske undervisningshverdag.

Opmærksomhedspunkter

• Den nye lærerrolle udfordrer grundlæggende læreren i sin opfattelse af egen profession. Det handler om det, der kendetegner hans/hendes grundlæggende faglighed som formidler af en uddannelse, dens metoder, værktøjer og materialer. Integrationen af fag åbner samtidigt for en diskussion af begrebet faglighed. Til sammen kan disse udfordringer føre til en usikkerhed, der i sig selv er en barriere for at arbejde med nye former for læring.>

• Lærerteam er langt de fleste steder blevet den dominerende organiseringsform. Imidlertid betyder uddelegeringen ikke nødvendigvis, at ansvaret følger med kompetencen til faktisk at kunne håndtere den daglige drift og planlægning, f.eks. hvad angår økonomistyring og ressourcesætning.

• I praksis har snitfladen mellem kontaktlærerne og uddannelses og erhvervsvejlederne nogle steder svært ved at finde sin form over for forskellige grupper af udsatte elever. Selv om kontaktlærernes funktion formelt set er beskrevet, ender lærerne i praksis ofte med at påtage sig en opgave, som de ikke nødvendigvis er kvalificerede til.

• Det løbende optag af elever rummer p.t. nogle vanskeligheder i forhold til kontaktlærernes funktion, bl.a. hvad angår integration af de nye elever og i forhold til vejledning af eleverne i valgsituationen. Problemet er dels af organisatorisk art kombineret med ressourcesætning af kontaktlærerfunktionen, dels af kvalificeringsmæssig art i relation til bl.a. samtaleteknik.

• På trods af diverse FoU-arbejder har uddannelsesbogen endnu ikke fundet sin form på grundforløbet. Der er enkelte eksempler på, at uddannelsesbogen bl.a. finder sin form i forbindelse med diskussioner med kontaktlærerne om progression i arbejdet i tilknytning til elevernes valg, men i langt de fleste tilfælde opfattes uddannelsesbogen stadig som et noget påtvunget arkivskab.

Lærerrollen

Lærerrollen er under forvandling, ingen tvivl om det. Den generelle erfaring er, at med reformen er det ikke længere muligt at "smyge sig udenom" og holde fast i gammelkendte roller og rutiner.

Tre lærergrupperinger

En repræsentant fra reformforsøget opdeler lærerne i tre grupper. Der er "ildsjælene", som vil opfylde reformens intentioner og opnå succes. Der er de lærere, som bare følger med, og så er der en gruppe, der ikke ønsker reformen og ikke har tænkt sig at være generatorer for noget nyt.

Surveyen viser, at den gruppe, der kan benævnes ildsjælene, udgør en tredjedel af lærerne. De har med energi og entusiasme kastet sig ud i reformarbejdet. Endvidere viser surveyen, at der i gruppen af reformpositive lærere er en tredjedel, som har deltaget i FoUarbejde.

Ældre lærere har det sværere med reformen

Uanset hvilken lærergruppe, der er på tale, så har reformens intentioner om elevernes individualisering og fleksibilitet i  udbudet af læreplansfag også medført ændringer og behov for udvikling af lærernes faglige, pædagogiske og sociale/personlige kompetencer.

Omvendt mener nogle lærere, at de ældre lærere ofte er mere tolerante end de yngre lærere. Ældre lærere vil typisk have oplevet flere reformer og omstillingsprocesser på skolerne og vil derfor have reformerfaringer og en større kollegial ansvarsfølelse, der betyder, at de gerne giver et ekstra "nap" i forbindelse med reformen.

Øget arbejdspres

Fælles for alle lærere er imidlertid, at arbejdet med reformen har ført til øget arbejdspres. Et arbejdspres, som på de fleste skoler har resulteret i øget sygefravær og eksempler på lærere, der simpelt hen melder fra.

Et misforhold

Utilfredsheden har flere årsager. Det handler bl.a. om oplevelsen af et misforhold mellem arbejdsindsats og resultater.

Reformen er også i høj grad en pædagogisk og faglig udfordring for lærerne. Følgende citat er et godt udtryk for den følelse af "kaos", som mange lærere oplever, og som står i skærende kontrast til "dengang", det var en dyd at være velforberedt til en time.

Jeg er som en havnearbejder

På bekostning af pædagogikken

Følelsen af frustration hænger tit sammen med, at arbejdet  med at få de organisatoriske rammer med integration og moduler til at hænge sammen sker på bekostning af pædagogikken.

Endvidere savner mange lærere opbakning fra ledelsen i form af retningslinier for reformens implementering.

Fra underviser til vejleder

Omstillingen til den nye lærerrolle får lærerne til at efterspørge værktøjer og procedurer, der kan hjælpe dem til at sikre, at de med de nye læringsformer alligevel når de faglige mål. Nogle lærere udtrykker bekymring for at virke fagligt svage både i forhold til elever og kolleger i den nye lærerrolle.

Rollen som kontaktlærer

Rollen som kontaktlærer er det element i reformen, som langt de fleste lærere oplever er kommet godt i gang. 74 procent af de kontaktlærere, der deltog i surveyen, føler sig tilstrækkelig rustet til fagligt og personligt at varetage rollen som kontaktlærer. Den resterende gruppe efterspørger uddannelse og værktøjer til at støtte dem i funktionen som kontaktlærer.

Kontaktlærer og lærer

Der er blandt kontaktlærerne lidt delte meninger om, hvorvidt det er bedst også at have sine elever i undervisningssituationen eller ej. Meget tyder dog på, at ordningen fungerer bedst, når kontaktlæreren også har eller har haft sine kontaktelever i undervisningssammenhænge. Kun på den måde etableres et kendskab og tillidsforhold til eleven.

Dialog og tillid

Opbygning af tillid og dialog mellem kontaktlærer og kontaktelev opleves generelt meget positivt af kontaktlæreren.Samtidig skaber elevens tillid til kontaktlæreren ind imellem nogle situationer, som kontaktlæreren ikke har kompetence til at håndtere. Det er situationer, hvor kontakteleven betror sig til kontaktlæreren om meget personlige og/eller sociale problemer.

I forhold til uddannelses- og erhvervsvejlederen

På de fleste skoler synes der dog at være fundet mere eller mindre formelle retningslinier for, hvordan kontaktlærer og  uddannelses- og erhvervsvejleder skal dele opgaverne imellem sig.

Uddannelsessvage elever

Også i forhold til de uddannelsessvage eller uafklarede elever kommer rollen som kontaktlærer til sin ret. Mange kontaktlærere oplever, at de langt tidligere i forløbet får mulighed for at hjælpe en svag elev med vejledning om f.eks. muligheden for forlængelse eller håndtering af valgsituationen.

Frafaldstruede elever

Derimod har en kontaktlærer svært ved at håndtere de frafaldstruede elever, som ofte har for meget fravær. Nøje afmålte minutter pr. kontaktelev og måske faste tidspunkter går dårligt i spænd med en elev, der har fravær. Alligevel forsøger kontaktlæreren selvfølgelig at nå disse elever og i tide få inddraget uddannelses- og erhvervsvejlederen og eventuelt forældrene, hvis eleven er under 18 år.

Lærerteam

På langt de fleste skoler har man som en "naturlig" konsekvens af reformen etableret lærerteam. Lærerteamene er modsat tidligere tiders samarbejdsformer i høj grad tværfaglige og har administrative funktioner og opgaver med planlægning. Dog kniber det på mange skoler med at få ressourcesat arbejdet i lærerteam.

Ambivalens i forhold til lærerteam

En stor del af lærerne har en ambivalens i forhold til lærer teamene. På den ene side har etablering af lærerteam stor opbakning. Mange lærere giver udtryk for, at det er fra lærerteamet, at de har hentet mest inspiration og viden om reformen. På den anden side opleves etableringen af et lærerteam som en stor udfordring for den enkelte lærers opfattelse af sig selv i lærerrollen, som jo på sin vis bliver "blottet" i den kollegiale åbenhed, som et team fordrer.

Hertil kommer, at mange lærere indbyrdes løber ind i konflikter, der bunder i personlige eller faglige uoverensstemmelser. F.eks. vil en lærer med meget sygefravær påføre de øvrige lærere en ekstra arbejdsbyrde, hvilket ikke altid vil blive taget positivt op.

En kommandocentral

Mange lærere giver udtryk for, at lærerteamet ikke entydigt opleves som et forum for pædagogisk og faglig udvikling, men mere som en "kommandocentral", hvor praktisk koordinering er i centrum. Samtidig savner lærerne værktøjer og kompetencer til at varetage de nye mere administrative og planlægningsmæssige opgaver, som mange steder pålægges lærerteamene. Desuden efterspørger lærerne i høj grad ledelsessparring, klarhed i målsætningerne for teamarbejdet samt en entydig arbejdsdeling mellem lærerteam og mellemlederog lederniveau.

Manglende værktøjer og kompetence

De succesfulde lærerteam

De mest succesfulde lærerteam synes at opstå på de indgan ge, hvor lærerne repræsenterer uddannelser, der rummer en indbyrdes sammenhæng og komplementaritet, som f.eks. Bygge og anlæg. Indgange, der mangler denne sammenhæng, eller skoler, der er spredt på flere forskellige adresser eller små skoler med mange lånelærere, har i højere grad svært ved at få lærerteam til at fungere tilfredsstillende.

Lederrollen

Ledere og mellemledere oplever ikke uventet, at der med reformen sker ændringer i deres ansvars- og kompetenceområder. Endvidere oplever mange ledere et kvalifikationsefterslæb i forhold til at kunne efterleve reformens intentioner og implementering.

Manglende kvalificering

Lederne efterspørger derfor i høj grad initiativer til opkvalificering i forhold til udvikling af forandringsprocesser og samarbejde med lærergrupperne.

Mere positive end lærerne

Alligevel peger surveyen på, at lederne ser markant mere  positivt på, hvor godt de er rustede til at arbejde med reformen, end lærerstaben gør. Dette kan relateres til bedre organisatorisk overblik, og til at lederne typisk har været inddraget i flere koordinerende aktiviteter på såvel skolesamarbejds som indgangsniveau.

Informationsmæssigt - f.eks. med hensyn til informationer fra Undervisningsministeriet - føler lederne sig bedre klædt på end lærerne.

Instrumenter

Hverken ledere eller lærere oplever, at den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog endnu har fundet en tilfredsstillende form og anvendelse i skole- og praktikforløb. Nedenstående citat om uddannelsesbogen er en ganske rammende beskrivelse af mange læreres vurdering af de to instrumenter.

Uddannelsesbogen finder mange former for anvendelse, men…

Det betyder dog ikke, at skolerne ikke forsøger at eksperi mentere med skabelonen for og anvendelsen af uddannelses bogen. På den måde bliver uddannelsesbogen bl.a. brugt til opbevaring af beviser og registrering af fravær, til noter og opbevaring af portfolio, til aftaler, dokumentation og evalueringer.

Uddannelsesbogen hører hjemme på hovedforløbene

Når uddannelsesbogen har svært ved at finde sin form,  hænger det også sammen med, at eleverne ikke ved, hvad de  skal bruge den til. Ofte smider de den væk eller glemmer den. Af samme grund mener mange lærere, at uddannelsesbogen hører hjemme på hovedforløbene. Endvidere vurderer flere lærere, at uddannelsesbogen har en relevans i forhold til samspillet mellem skole og praktiksted.

Denne side indgår i publikationen "Hvordan gik det?" som kapitel 5 af 7
© Undervisningsministeriet 2001