6. Frafald

Frafald blandt eleverne på erhvervsskolerne har været til debat i mange år. Denne erfaringsopsamling har set på frafaldet blandt elever i år 2000 under forsøg med erhvervsuddannelsesreformen.

Opmærksomhedspunkter

• Langt størstedelen af frafaldseleverne deltog i en samtale med en kontaktlærer eller en uddannelses- og erhvervsvejleder inden eller kort tid efter, de startede på uddannelsen. Næsten halvdelen af eleverne fik udarbejdet en uddannelsesplan i forbindelse med samtalen. Mange af frafaldseleverne synes, at udbyttet af denne introduktionssamtale var for ringe. Der kan derfor være behov for at fokusere på indhold og rammer for introduktionssamtalen.

• Noget tyder på, at specielt de uddannelsessvage elever kan være frafaldstruede på grund af et manglende tilhørsforhold til en fast klasseorganisering. Frafaldsanalysen kan dog hverken be- eller afkræfte denne tese.

• Det er i højere grad faglige end personlige årsager, der ligger til grund for frafaldet.

• Frafaldseleverne giver generelt udtryk for, at lærerne, kontaktlæren eller uddannelses- og erhvervsvejlederen gjorde en indsats for elevens trivsel. Især kontaktlæreren fremhæves.

Hvad er frafald?

Med frafald forstås elever, der:

• er tilmeldt på en indgang, men ikke starter på indgangen
• skifter indgang enten på den samme skole eller til en anden skole
• skifter til anden uddannelse
• kommer i arbejde
• bliver ledige
• laver noget andet (f.eks. kurser, daghøjskole).

De forskellige typer af frafald fordeler sig som i figuren:

Især mænd falder fra

To tredjedele af de elever, der i år 2000 faldt fra deres erhvervsuddannelse på teknisk skole er mænd. Heraf er 30 procent yngre end 18 år og 20 procent ældre end 22 år. Især blandt de ældre frafaldselever er der en del, for hvem teknisk skole ikke var et aktivt valg, men snarere blev oplevet som en "systemplacering", f.eks. som led i en handlingsplan i samarbejde med AF eller kommune.

Fjorten procent af frafaldseleverne startede aldrig på den tilmeldte uddannelse. Af de frafaldselever, der startede, stoppede 61 procent igen inden for de første tre måneder, 27 procent holdt ved i tre til seks måneder, og 12 procent deltog i uddannelsen i mere end 12 måneder.

Bygge og anlæg samt Håndværk og teknik har de største frafald, mens Fra jord til bord og Teknologi og kommunikation har de mindste frafald set i forhold til det samlede optag af elever på indgangen.

1/10 havde uddannelsesaftaler inden skolestart

En tiendedel af de elever, der faldt fra, havde en uddannelsesaftale, inden de startede på teknisk skole.

Elevernes baggrund

Lidt over 40 procent af frafaldseleverne kom direkte fra 9. eller 10. klasse til teknisk skole, mens 26 procent havde været i arbejde inden uddannelsesstarten. Godt en tiendedel var ledige inden uddannelsesstart, og heraf er ca. halvdelen igen blevet ledige efter kontakten med teknisk skole.

Hovedparten havde et ønske om en bestemt uddannelsesretning på teknisk skole, mens en tredjedel af eleverne var uafklarede.

Introduktionssamtalen

To tredjedele af de 70 procent af frafaldseleverne, der fik en introduktionssamtale, havde den inden uddannelsesstart. Under introduktionssamtalen blev eleverne orienteret om valgmuligheder, om kontaktlærerens og uddannelses- og erhvervsvejlederens roller samt om uddannelsesplan ogbog. Halvdelen af eleverne fik udarbejdet en personlig uddannelsesplan under introduktionssamtalen. Lidt over halvdelen af eleverne fik et stort eller et nogenlunde udbytte ud af samtalen.

Mødet med teknisk skole

Generelt giver frafaldseleverne udtryk for, at lærere, kontaktlærere og/eller uddannelses- og erhvervsvejledere gjorde en indsats for, at eleven trivedes fagligt og socialt. 43 procent påpeger, at især kontaktlæreren gjorde meget for elevens velbefindende. Samtidig vurderer andre 25 procent, at kontaktlæreren intet havde gjort for elevens trivsel. Årsagen kan være manglende tid blandt kontaktlærerne. Af de kvalitative interview fremgik det, at mange kontaktlærere savnede tid nok til de uddannelsessvage elever. Hertil kommer, at mange kontaktlærere ikke har ordentlig føling med deres kontaktelever; f.eks. hvis kontaktlæreren ikke også har eleverne i undervisningen.

Nogle gange når kontaktlærerne end ikke at komme på fornavn med eleverne. Manglende overblik, stress og svage elever, der måske går og "gemmer" sig lidt, er ikke et godt udgangspunkt for kontaktsituationen.

Kammeraterne spiller en rolle

Kammeraterne har i endnu højere grad end f.eks. kontaktlærerne gjort en indsats for frafaldselevernes velbefindende. Men ofte mister eleverne kontakten til hinanden, når de skifter moduler. Således giver mange elever - ifølge lærerneudtryk for, at de savner holddannelsen.

Årsager til frafald

Det er i højere grad faglige end personlige årsager, der fører til frafald.

Vil hellere noget andet

Lidt over halvdelen af eleverne havde undervejs i forløbet fundet ud af, at de hellere ville noget andet. Endvidere var en stor del af frafaldseleverne utilfredse med undervisningen, overvejende fordi den var for teoretisk. Denne udmelding stemmer godt overens med den oplevelse, som mange lærere og kontaktlærere har.

For meget teori

F.eks. fortæller kontaktlærere fra Teknologi og kommunikation, at eleverne forventer at få stukket en skruetrækker i hånden, den dag de starter på uddannelsen. Eleverne bliver med andre ord skuffede, når det meste af undervisningen tager udgangspunkt i f.eks. et teoretisk grundfag, der ikke er relateret til de konkrete uddannelser, som eleverne gerne vil uddannes indenfor.

Kvinder giver personlige problemer som årsag til frafald

Godt en tredjedel af frafaldseleverne giver udtryk for, at  deres frafald skyldes årsager, der intet havde med skolen at  gøre. Det er i højere grad piger/kvinder (38 procent) end drenge/mænd (21 procent), der oplyser personlige problemer som årsag til, at de afbrød uddannelsen.

Kontaktlærerne vurderer, at det blandt ældre elever ofte er misbrugsproblemer eller kriminalitet, der fører til frafald. Ca. en femtedel nævner økonomiske problemer som årsager til frafald.

De yngre vil hellere arbejde

En af de største årsager til frafald er, at eleven vælger at gå i  arbejde frem for at færdiggøre uddannelsen. Jo yngre, eleverne er, jo større sandsynlighed er der for, at årsagen til frafald er, at de hellere vil arbejde.

61 procent af de elever, der startede på en uddannelse, talte med en person fra skolen, inden de afbrød uddannelsen. Det er især kontaktlæreren, der har taget sig af denne samtale. Samtalen handlede typisk om årsagerne til frafaldet, og om hvad der kunne være gjort for at undgå frafaldet. Kun 40 procent af frafaldseleverne oplyser, at samtalen handlede om alternative uddannelsesmuligheder. Dette kan hænge sammen med, at det i halvdelen af samtalerne var kontaktlæreren, der sad på den anden side af bordet.

Det er ikke overraskende de frafaldselever, der fortsatte på en anden uddannelse på teknisk skole, der giver udtryk for, at de havde god nytte af en samtale med en person fra skolen, inden de afbrød deres igangværende uddannelse.

Denne side indgår i publikationen "Hvordan gik det?" som kapitel 7 af 7
© Undervisningsministeriet 2001