2. Organisatoriske rammer for reformen

Reformen - visioner og virkelighed i et krydsfelt

Reformforsøgene har nu været i gang i op til 11/2 år. Ovenstående citat illustrerer essensen i implementeringsprocessen, når visioner og virkelighed har skullet forenes i en højere enhedog de ændringer, det medfører. Udfordringerne omfatter f.eks. tilpasning af de fysiske rammer, fleksibilitet i udbud, erfaringsoverførsel i forbindelse med udviklingsarbejder og ændringer i samarbejdsrelationer.

Opmærksomhedspunkter

• Der kan være vanskeligheder med at integrere grundfag i projekter, især grundfag med eksamen. Man bør derfor overveje, om der er behov for yderligere fokus på at gennemføre forsøg med eksamensformer på grundfag med henblik på at fremme integrationen.

• Fleksibel længde på moduler kan betyde, at "uddannelsessvage elever" ikke i samme omfang kommer til at opleve et nederlag.

• I forbindelse med FoU-projekterne er der behov for at få udviklet videnformidlingsformer, som sikrer en forankring af projekterne uden for udviklingsmiljøerne. Adgang til rapporter, værktøjer og metoder har vist sig ikke at være tilstrækkeligt til at sikre en sådan forankring.

• Man skal være opmærksom på, at elevens egen læringstid ikke bliver til en omkostningsreduktion, men reelt bliver til læring for forskellige elevgrupper. Dette får også konsekvenser for forandringer i lærerrollen.

• Der synes at være behov for flere eksempler på, hvordan samarbejdet mellem de lokale uddannelsesudvalg og skolerne bedst tilrettelægges f.eks. i forhold til information over for praktikstederne om reformens intentioner og instrumenter.

De organisatoriske rammer i forandring

Siden første erfaringsopsamling er der kommet en større variation i udbudsfladen, både hvad angår fleksibilitet i modullængde, længde på grundforløb og i forhold til valg af indhold og læringsstile. Dette gælder for de skolesamarbejder, som har været med i forsøget fra første færd og for de skolesamarbejder, som startede senere i forsøget. Generelt er der på tværs af indgangene meget store forventninger til, at det webbaserede planlægningsværktøj "Elevplan" ikke kun bliver et administrativt planlægningsinstrument, men også et pædagogisk instrument, der kan være med til at understøtte skolernes udvikling af flere og mere differentierede undervisningstilbud, også i forhold til selve valgsituationen.

De fysiske rammer

Et rum i opbrud

Både lærere og ledere er enige om, at de fysiske rammer har høj prioritet, når det gælder implementering af reformen. Årsagen er, at de fysiske rammer også får betydning for tilrettelæggelse af egen læringstid, multifaglige projekter og åbent værkstedsundervisning, praksisorientering af grundfag osv. Nogle skoler er kommet langt med ændringerne, andre er endnu ikke begyndt. Der er fortsat logistikproblemer mange steder, så skemalægning og lokaleforhold kommer til at sætte kursen.

Familiedannelse og de små uddannelser

Familieskærmydsler

Der er fortsat uløste problemer i forbindelse med de etablerede uddannelsesfamilier og de små uddannelser. Dette handler både om lærerkvalifikationer, lokaler og udstyrsforhold, og også om "fagskoletraditioner". For de afklarede elever synes problemet ikke at være så stort. Denne elevgruppe synes at forholde sig bevidst til, hvilke skoler, der dækker hvilke uddannelsesmuligheder, og vælger herefter.

Variation i udbudslængde

Variation skal der til

I de forskellige skolesamarbejder arbejder man med forskellige strategier for at tilgodese de uafklarede elever og de uddannelsessvage elever. Dette sker dels gennem forskellige pædagogiske tiltag, dels gennem forskellige former for fleksibilitet i længden på grundforløbet. Forskellige strategier er taget i anvendelse i tilknytning til forlængelse af grundforløb. Blandt andet indbygges forlængelse fortløbende i grundforløbet, for at eleverne ikke på samme måde skal opleve et nederlag. Alligevel ligger der fortsat et stort og uløst problem i, at især "de ressourcesvage elever" gerne vil følges med deres kammerater og derfor let kommer til at opleve det som et nederlag, hvis de ikke længere kan følges ad. En af udfordringerne er også, at både mange mestre og elever har en opfattelse af, at der findes et normalforløb, som varer 20 uger. Også i forhold til de "uddannelsesstærke" elever kan en fleksibel længde på grundforløbet volde problemer. Mulighederne for påbygning og efterfølgende forlængelse af grundforløbet tolkes ikke alle steder lige positivt af mestrene, fordi de frygter, at de så har fået en "dårlig" elev.

Organisering af læreplansfag¹ i store projekter opleves ikke kun som noget positivt, fordi de ofte består af en kombination af mange mål, som ikke er synlige mål for eleverne. Vurderingen  er, at korte projekter vil give eleverne flere valgmuligheder for at vælge på kryds og tværs af moduliserede læreplansfag i familierne. Flere af skolerne udbyder projekter og kurser, der går på tværs af familiedannelserne, men dette betyder samtidig forlængelse af forløbet. Flere af skolerne vurderer, at det især er områdefagene, der er blevet tilrettet reformens intentioner. Grundfagene derimod gennemføres i større udstrækning som tidligere, især når det gælder læreplansfag med eksamen. Nogle skoler ser også problemer i, at målbeskrivelserne kan blive for atomiserede og målpindene for styrende. Der er fortsat behov for at arbejde med målbeskrivelserne, så målene beskrives som handlingsorienterede mål i kompetencetermer, samtidig med at det også får konsekvenser for evalueringsformer.

Kan FoU-projekterne vise vejen?

FoU-projekterne vurderes som en helt central kvalificeringskilde for deltagerne. De fungerer som en væsentlig drivkraft og motivationsfaktor i forhold til at arbejde engageret med reformens problemstillinger. Alligevel får FoU-projekterne ikke altid en central placering i implementeringen. Grunden er bl.a., at der ikke er tid og ressourcer til at få erfaringerne diskuteret og dermed forankret hos de øvrige kolleger. Rent organisatorisk synes FoU-projekterne ikke at være tænkt ind i udviklings- og kvalificeringsprocesserne på skolerne i tilstrækkeligt omfang. Derfor ender FoU-projekterne mange steder med ikke at blive udnyttet tilstrækkeligt.

De lokale uddannelsesudvalg

Samarbejde og samspil under forandring?

Der er næppe tvivl om, at samspilsrelationerne mellem skolerne, de lokale uddannelsesudvalg og praktikstederne vil få en ændret og mere dynamisk karakter, efterhånden som reformens intentioner omsættes til praksis. De ændrede roller er mange steder endnu ikke rigtigt trådt i karakter og forbliver af mere formel og administrativ karakter. En af årsagerne synes at være, at man har afventet de nye uddannelsesbekendtgørelser, som først er blevet udstedt omkring årsskiftet. Derfor er udvalgene endnu ikke kommet til at spille den rolle, som de potentielt kunne få i forhold til at "få solgt" reformen til praktikstederne. Flere af de lokale uddannelsesudvalg forventer, at der vil ske ændringer i deres roller og opgaver fremover. Dette skyldes blandt andet nye evalueringsformer, udbuddet af valgfri specialefag samt intentionerne om det øgede samspil mellem skole og praktiksted.

DTL og skolesamarbejde

Samarbejdet mellem skolernes ledelse og tillidsmandssystemet vurderes forskelligt. De steder, hvor samarbejdet fungerer godt, spiller uddannelseslederen en central rolle som drivkraft og forandringsagent tæt på den konkrete undervisningspraksis. Dette fordrer nye kompetencer hos uddannelseslederen. Samarbejdsrelationerne synes også at bero på, i hvor høj grad ledelsen som sådan er på omgangshøjde med reformen, og dermed hvor godt intentionerne om reformen bliver formidlet og debatteret med og inden for lærergruppen.

Hovedforløbene

Hovedforløbene - større projektorientering

De nye hovedforløb er knap nok kommet i gang. Ud fra de  foreløbige erfaringer synes projekterne at få en mere fremtrædende rolle. Dette medfører en større integration af læreplansfag som for eksempel IT og matematik og nye procesorienterede evalueringsformer, som kan understøtte projektarbejde. Der forestår endnu et arbejde med at få implementeret uddannelsesbogen på hovedforløbet som bindeled mellem skoler og praktiksteder. Dette beror blandt andet på manglende kendskab til uddannelsesbogen i virksomhederne.

¹⁾ "Læreplansfag er fag, hvis mål er centralt fastlagt i en uddannelsesbekendtgørelse  om den pågældende indgang/hovedforløb.

Denne side indgår i publikationen "Hvordan gik det? " 1 af 7
© Undervisningsministeriet 2000