Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

8. En observationsopgave





I forbindelse med interviewene blev det mere og mere tydeligt, at eleverne ikke opfattede grundfagene som noget, der havde med deres uddannelse at gøre. De kunne ikke forbinde grundfagene med det daglige arbejde i virksomheden. Spurgte man dem på en mere dagligdags måde, om de havde brug for at kunne skrive meddelelser, anvende engelsk eller tysk i det daglige, svarede de stort set alle ja. Spurgte man dem, om de ikke talte om miljø, løfteteknik, virksomhedens drift og økonomi, kundeservice, svarede de "nå jo, det er da vigtigt for virksomheden." Da vi så fortalte dem, at det var jo det, grundfagene handlede om, så de meget uforstående ud.

Derfor fik vi ideen til en observationsopgave, hvor eleverne konkret skal finde ud af, hvordan de forskellige grundfag indgår i virksomhedens dagligdag. Vi spurgte eleverne, om de kunne tænke sig at have en sådan opgave med hjem og løse den i den mellemliggende praktikperiode. Alle eleverne syntes, det ville være en god idé, "bare de ikke skulle skrive store rapporter om det, så var det ok." Flere mente også, at undervisningen ville blive mere spændende, hvis det var deres egne erfaringer, der blev anvendt som udgangspunkt for disse emner. Flere elever foreslog også andre typer af opgaver inden for områdefagene, opgaver, som skulle løses i praktikken.

De uddannelsesansvarlige i virksomhederne var ligeledes positive: "I perioder vil der altid være en time tilovers. Vi har tid til meget, hvis eleven er interesseret. Elevens indstilling til arbejdet er afgørende."

To lærere med stor erfaring mente umiddelbart, at det kunne være en god idé. Så kunne eleverne være forberedt på, hvilke emner, grundfagene handler om. Forudsætningen for, at det kan lykkes at arbejde med en observationsopgave i praktikken er, at opgaven ikke fylder for meget (tid). Det er ligeledes vigtigt, at virksomhederne ikke opfatter det som kontrol. Emnerne skal være overordnede som affaldssortering, organisering af arbejdsopgaver, kvalitetsforståelse.

Observation som metode til at skabe sammenhæng

Observationsopgaven er tænkt som et undervisningsmiddel for lærerne til at sikre, at uddannelsen i virksomheden og på skolen hænger sammen. Det er først og fremmest i de almene fag, grundfagene, at eleven kan finde det problematisk at skabe forbindelse med det, han foretager sig i virksomheden. Undervisningen i grundfagene opleves som teoretisk og løsrevet fra praksis.

Læreren giver i observationsopgaven eleven nogle fokuspunkter, som han skal iagttage i praktikperioden. Det kan f.eks. være en observationsopgave i grundfaget salg og service: Hvordan er kundebetjeningen i jeres virksomhed? Har man faste rutiner, hvis kunden f.eks. skal vente? Hvad gør man, for at kunderne kommer igen?

Den proces, der dermed igangsættes hos eleven, medfører, at eleven opdager, at medarbejderne i virksomheden faktisk lægger stor vægt på disse forhold. Observationen giver eleven konkrete erfaringer, som kan være det omdrejningspunkt, som undervisningen på skolen tager udgangspunkt i på det efterfølgende skoleophold.

Forudsætningerne for, at den oven for omtalte proces igangsættes hos eleverne, og der sker den forventede læring, er to ting: dels, at elevernes erfaringer konkret anvendes som eksempler i undervisning i de forskellige grundfag - at man tager deres erfaringer og eksempler alvorligt - og dels, at lærerne tilrettelægger undervisningen fleksibelt og åbent, så der bliver plads til elevernes individuelle erfaringer. Det giver mulighed for, at elevernes udsagn bliver en del af indholdet i undervisningen. Lærerens opgave er at styre erfaringerne frem mod en fælles erkendelse og dermed nå målene for undervisningen.

[Billede: Her ses en lærermester give en elev en kost.]


Der er ingen tvivl om, at det at bruge sine egne erfaringer og fortælle om sin virksomheds måde at løse forskellige problemer på både er aktiverende og giver motivation og lyst til at bidrage i en undervisning, som både er abstrakt og teoretisk. Der er mange muligheder i virksomhedsøkonomi, ergonomi, markedsføring, tysk, matematik osv.

Observationsopgaven består af et A4 ark med i alt sekssyv spørgsmål inden for et eller to emner, som er undervisningsstof i grundfagene i den kommende skoleperiode. Spørgsmålene er fokuspunkter, som lægger op til refleksion, snak med kollegerne eller mester. Der er altså ikke tale om et spørgeskema, hvor eleverne kan svare med ja/nej eller sætte kryds.

Eleverne skriver stikord ned om fokuspunkterne blot for at kunne fastholde egne erfaringer, eksempler og viden om, hvordan man i virksomheden forholder sig til de forskellige emner. De skal ikke skrive nogen rapport! Det er langt vigtigere, at de arbejder aktivt med at forstå sammenhængene og forholde sig hertil, end det er at lære dem at skrive i denne sammenhæng.

Observationsopgaver er en form for brobygger mellem oplæringen i virksomheden og undervisningen på skolen. Det er lærerne, der er initiativtagere til at beskrive fokuspunkterne og introducere eleverne til, hvad ideen med opgaven er, hvilke forventninger og krav, der stilles til deres indsats, og ikke mindst at tale med eleverne om, hvad resultaterne af elevernes anstrengelser skal bruges til.

Men dette kan ikke ske uden et samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og de faglige udvalg, fordi observationsopgaven jo griber ind i oplæringstiden i virksomheden.


Observationsopgave

Når man indfører observationsopgaver som et undervisningsmiddel til at danne sammenhæng mellem skole og virksomhed for eleverne, skal det lokale uddannelsesudvalg inddrages. Det giver også på skole- og virksomhedsplan opmærksomhed på denne sammenhæng. Det er vigtigt, at der er enighed blandt de involverede parter, om at det er en god idé.

Næste fase er, at elevernes virksomheder får information om observationsopgaven. Det kan ske gennem et "mesterarrangement" på skolen eller evt. i et brev, der kort fortæller om hensigten med observationsopgaven og indholdet i opgaven.

Selve observationsopgaven forberedes i slutningen af en skoleperiode. Det kan f.eks. ske ved, at læreren/lærerne, der skal undervise i grundfag i den kommende skoleperiode, fortæller om hensigten med opgaven og præsenterer eleverne for de fokuspunkter, som eleverne skal undersøge i praktiktiden. Eleverne bør have fokuspunkterne på skrift.

Observationsopgaven kan f.eks. se således ud i samfundsfag:

  1. Hvordan er jeres virksomhed organiseret? (Tal med din chef om det). Prøv at tegne et organisationsdiagram.
  2. Kan du se nogen sammenhæng mellem jeres daglige arbejde og organisationen i virksomheden?
  3. Har personalet faste rutiner? Har I jobrotation? Arbejder I i selvstyrende grupper?

På nogle skoler kommer kontaktlæreren på besøg i løbet af praktikperioden og taler med eleven og den oplæringsansvarlige. På dette møde kan man tale om observationsopgaven. Kontaktlærerens interesse kan give yderligere motivation til at løse opgaven.

Eleven tager sine observationer - i stikordsform - med, når han møder på skolen til næste skoleperiode. Eleven anvender sine erfaringer fra observationerne i en dialogbaseret undervisning. Undervisningen bygges således op på baggrund af de enkelte elevers erfaringer fra praktikstedet.


Denne side indgår i publikationen "Elever i erhvervsuddannelser" som kapitel 8 af 12
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top