7. Sammenhæng mellem skole og praktik muligheder og barrierer

Fælles for oplæring i virksomhederne er, at eleverne føres ind i arbejdsopgaver efterhånden, som de magter dem. Alle elever begynder med det nemme eller grundlæggende og får opgaver med stigende sværhedsgrad. Arbejdsopgaverne ogprocesserne i virksomhederne er styrende for rækkefølgen. På skolen styres undervisningen af bekendtgørelsens mål og rammer og den lokale undervisningsplanlægning. Som vi tidligere har gjort rede for, er der ikke nødvendigvis en sammenhæng der.

Ikke desto mindre kan alle eleverne godt se, at der er en sammenhæng i uddannelsen. Stort set alle omtaler den store forskel, der er mellem det, der foregår i undervisningen på skolerne, og de arbejdsopgaver, de beskæftiger sig med i virksomhederne. Eleverne oplever, at det vigtigste er det, der foregår i virksomheden, men at det også er godt at lære skolestoffet. Her viser sig nogle uddannelsesforskelle: kokkeeleverne oplever, at skolen giver dem det, der er grundlaget for at bestå eksamen. Chauffør-/lagereleverne siger, at man får en bred uddannelse. Men de elever, der har valgt lager, oplever, at det er frustrerende at vente på de egentlige lagermoduler, som ligger sidst i uddannelsen. Automekanikereleverne hævder, at det er i orden at lære teorien, men at værktøjerne, man bruger på skolen (måleinstrumenterne) er noget, man ikke bruger i virkeligheden. De sammenligner de konkrete værktøjer umiddelbart og forstår ikke, at principperne er de samme, uanset om det er en ældre model af et måleværktøj, de bruger på skolen.

Trods dette er der enighed om, at det er godt at gå i skole, og at de godt vil lære noget mere. Det er vigtigt, at eleverne kan se, hvordan det hænger sammen med det, de opfatter som deres egentlige uddannelse i virksomheden.

Barrierer

En afgørende barriere for sammenhæng er forskellen i arbejdets

organisering. På skolen er dagen ofte opdelt i fag med forskelligt indhold. Eleven skal undervises i forskellige fag, der måske ikke umiddelbart giver sammenhæng, hverken indbyrdes eller langt mindre til det erhverv, han/hun har valgt. I virksomheden er arbejdet tilrettelagt efter arbejdsopgaverne. Her er det tydeligt at se en sammenhæng. Man kan se, om retten er klar til servering, eller om bilen er repareret. En lærer siger det således: "Her på skolen arbejder vi videre fra skoleperiode til skoleperiode. Vi bruger materialer fra det faglige udvalg. På virksomheden går de som medhjælpere sammen med erfarne svende. Der får de baggrunden for arbejdet, sidemandsoplæringen, før de begynder at arbejde selvstændigt." En anden lærer siger. "Her på skolen skal det være så fagligt korrekt som muligt, uden hensyn til tiden. På virksomheden går de som kulier. Nogle har en svend, de er knyttet til. På værkstedet arbejder de med det, der er brug for. Her har vi uddannelsesbekendtgørelsen."

Muligheder for sammenhæng

Hvad skal man gøre, for at elevens oplæring i virksomheden og undervisningen i skolen understøtter hinanden bedre? Der er ingen tvivl om, at det er et aktuelt udviklingsområde. Elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbogen lægger op til en sammentænkning af begge deles positive elementer. Vi fik gode ideer fra både lærere, elever og uddannelsesansvarlige:

• Regelmæssige møder mellem lærerteamet og virksomhederne, så man i fællesskab kan drøfte indholdet i uddannelsen.

• Erhvervspraktik for lærerne i de virksomheder, hvor eleverne er. Det vil give et større samarbejde og være med til at rydde misforståelser væk.

• Gennemgang af bekendtgørelsen, så den hænger sammen med praktikplanen.

• Fast uddannelsesansvarlig i virksomhederne både på grundog efteruddannelse.

• Bedre udnyttelse af kombinationsaftaler, så eleverne får en dækkende uddannelse.

• Kurser for virksomhedernes uddannelses- og oplæringsansvarlige.

• Observationsopgave i grundfag, som eleven skal lave i praktik. Se næste kapitel).

Denne side indgår i publikationen "Elever i erhvervsuddannelser" som kapitel 7 af 12
© Undervisningsministeriet 2001