4. Formel og uformel kommunikation mellem skole og virksomheder

De tre uddannelser foregår i meget forskellige miljøer, men trods det er der store ligheder. Eleverne oplever virksomhederne som deres udgangspunkt for uddannelsen. Oplæringen foregår ved, at eleverne arbejder med forskellige opgaver med stigende sværhedsgrad og selvstændighed. De er medlemmer af et socialt fællesskab, hvor de får del i den fælles viden for at blive dygtige medarbejdere.

Skolen opleves som noget vedhæftet, noget man skal. Det vigtigste foregår i firmaet. Meget af det vigtige, der foregår i firmaet, er at få erfaringer med at løse praktiske problemer og socialisering til arbejdsmarkedet. Det er erhvervsuddannelsernes store force, da det giver en god og relevant tilknytning til erhvervslivet. Men det er vigtigt, at eleverne bruger det potentiale, der ligger i skoleundervisningen, til at få sat oplevelserne fra praktikdelen i relief, således at de erfaringer, der høstes, og den socialisering, der sker i praktikken, kan blive sat ind i en større sammenhæng og eventuelt generaliseret, så eleverne vil kunne løse en ny type problemer, når de kommer tilbage i virksomheden. Men det kræver, at eleverne bliver bevidste om, at de lærer noget på skolen.

Løsningen på dette problem kan være, at man i højere grad knytter skolens undervisning til den konkrete virkelighed, som er elevernes i virksomheden; at man arbejder med at tydeliggøre nødvendigheden af skolens fag, især teoribetonede fag, i relation til praktikstedet.

Ligeledes ligger der uprøvede muligheder i at indrette fysiske læringsmiljøer, også for teoribetonede fag, der lægger sig tæt op ad praksis. Med andre ord må teoriundervisningen ud i værkstederne! Den fysiske adskillelse i teorilokaler og værksteder betyder også symbolsk mangel på sammenhæng for både elever og lærere.

Formel kommunikation

Vekseluddannelsesprincippet kræver nogle formelle kommunikationskanaler til at fremme kommunikationen mellem den enkelte elev, lærerne/skolen og den uddannelsesansvarlige i virksomheden. Blandt disse kanaler er skolevejledningen og praktikerklæringen, men også den regelmæssige kontakt mellem skole og virksomhed angående tilstedeværelse og fravær, mens eleven er på skolen. Derudover er der etableret fora for samarbejde mellem skolen og det lokale erhvervsliv. Her tænker vi især på det lokale uddannelsesudvalg, men også skolens lokale undervisningsplan, som i ideelle tilfælde er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem skolen og det lokale uddannelsesudvalg. Derudover har erhvervsuddannelsesreform 2000 bidraget med to nye kommunikationsredskaber, der skal støtte sammenhængen for eleven mellem skole og virksomhed, den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbogen.

Den formelle kommunikation er ens for alle erhvervsuddannelserne. De enkelte redskaber er udviklet for at sikre, at alle elever får så god en erhvervsuddannelse som muligt. Det vil sige, at redskaberne tjener som juridisk garanti i større eller mindre omfang. Men - og det er meget vigtigt at understregeisær de nye redskaber, uddannelsesplanen og uddannelsesbogen tjener også et læringsmæssigt formål for den enkelte elev. Det er meget vigtigt, at disse aspekter udvikles, således at de formelle kommunikationsredskaber ikke kun opfattes som bureaukratiske tiltag, men også som pædagogiske redskaber. Da vores udgangspunkt, som tidligere nævnt, er det pædagogiske, vil det være gennem de briller, de enkelte redskaber vil blive gennemgået i det følgende. Vi vil have fokus på, hvordan de enkelte redskaber faktisk bruges og pege på udviklingspotentialer i deres anvendelse.

Efter hver skoleperiode sender skolen en skolevejledning til virksomhederne. Skolevejledningen anvendes som dokumentation for en gennemført skoleperiode. Virksomheden får besked om skolens evaluering af eleven.

Skolevejledningen giver ofte anledning til en uformel samtale mellem eleven og den uddannelsesansvarlige i virksomheden. I nogle virksomheder bruger man skolevejledningen til at vurdere, om der er ting, eleverne er svage i. Som en siger: "Er det helt galt, tager vi fat i det og hjælper eleverne på deres svage områder f.eks. ved at give dem opgaver i dette." I en anden virksomhed giver skolevejledningen anledning til selvransagelse: "Vi analyserer, om det er os, der ikke har givet dem de faglige kvalifikationer, eller om det er eleven, der har været doven." Ligeledes er det her, eleven får ros, hvis han/hun har gjort en god indsats på skolen. I andre virksomheder er der meget lidt opmærksomhed om skolevejledningen. En uddannelsesansvarlig siger: "Der står jo kun noget om de almene fag. Det kan vi jo ikke ændre. De er ikke særligt anvendelige."

Efter hvert praktikophold skal virksomheden sende en praktikerklæring til skolen. I den opgøres, hvad eleven har beskæftiget sig med i praktikken og i nogle tilfælde også i hvilket omfang og til hvilket niveau. Lærerne synes, det er vanskeligt at bruge praktikerklæringen som udgangspunkt for planlægning af den kommende skoleperiodes undervisning, fordi kun få virksomheder udfylder dem og sender dem til skolen. Som regel får skolen kun ca. en fjerdedel. "Ved starten af denne 3. skoleperiode har vi fået tre praktikerklæringer fra virksomhederne. Det er de samme virksomheder, der sender den hver gang. Men vi ved, hvad eleverne er svage til på grund af vores virksomhedskendskab. Vi bruger egentlig ikke praktikerklæringen til noget i undervisningen."

Mange praktiksteder ser praktikerklæringerne som ren bureaukrati. Praktikerklæringen udfyldes ofte af kontorpersonalet. "Den kender vi ikke noget til. Jeg har aldrig set sådan en, og vi har aldrig brugt den. Det må være noget kontorpigerne klarer". På en anden virksomhed er man grundigt træt af papir: "Vi sender den ikke til skolen, kun den afsluttende, der er for mange papirer." I et firma kan man godt se perspektiverne i praktikerklæringen: "Vi udfylder den, men er i tvivl, om skolen bruger den. Det burde kunne lade sig gøre at bruge den." Set i det lys er det ikke mærkeligt, at vi kun mødte få elever, som har været med til at udfylde praktikerklæringer.

Hvis undervisningen på hovedforløbet skal tones efter arbejdsprocesser i virksomhederne, snarere end efter en progression i faglige mål, vil der ligge et pædagogisk udviklingspotentiale for de enkelte lærerteam i at bruge praktikerklæringerne til planlægning af forløbet for den enkelte elev.

Fraværsregistrering følger en fast rutine. Registrering af tilstedeværelse bliver noteret i klasseprotokoller. Fravær/sygdom registreres. Arbejdsgiverne orienteres regelmæssigt om fravær og skal også have oplysning om almindelig frihed, som eleverne får i særlige tilfælde og kun med begrundelse. Eleverne skal selv meddele til arbejdsgiverne, hvis de har fravær.

Elevens personlige uddannelsesplan er et vigtigt nyt dokument, der skal udarbejdes, inden eleven starter på erhvervsskolen, og løbende holdes vedlige. Skolen har den overordnede initiativpligt ved udarbejdelse af uddannelsesplanen, men såvel eleven som praktikvirksomheden har sammen med skolen ansvaret for at følge op på den og eventuelt justere den. Endnu er der kun få erfaringer med at anvende planen som et sammenhængsskabende element mellem skole og virksomhed. Flere undersøgelser, og også vores, viser, at eleverne generelt, og især "de ældre unge" ser frem til den individualisering, der nu er mulig med tilbudene om modulisering, specialisering og påbygning.

Hvis planen skal blive det planlægningsredskab, der sikrer, at den enkelte elev i langt højere grad kan designe sin egen personlige uddannelsesvej, bliver det nødvendigt med informationskampagner over for virksomhederne. Der er endnu ikke et alment kendskab til planen blandt elevernes arbejdsgivere. De uddannelsesansvarlige, der er blevet interviewet, er langt hen ad vejen positive over for planen og kan også se fordele fra virksomhedernes synsvinkel i en øget individualisering, der indebærer plads til erhvervsrettet og studierettet påbygning. "God idé med den personlige uddannelsesplan, godt de får mulighed for at forberede sig på at læse videre." Men der lød også kritiske ryster fra repræsentanter fra flere brancher. Det gjaldt automekanikerne: "Jeg må indrømme, at jeg er konservativt fagligt orienteret. Hvis folk allerede tænker på en anden uddannelse, før de begynder som mekaniker, må de hellere begynde på den med det samme. Det er ikke et amtsgymnasium, det her!"- og kokkene: "De skal være kokke, ikke restauratører. Det kan de lære senere." De uddannelsesansvarlige i chauffør-/lagerbranchen var ikke så nervøse for elevernes ambitioner om videreuddannelse. Snarere var de nervøse for, at den personlige plan skulle gøre eleverne for snævre: "Det lyder meget godt. Men jeg kunne dog godt være bange for at uddanne dem for ensporet. Det er i forvejen svært at få arbejde, når man er uddannet her i virksomheden. Det er vigtigt, at eleverne arbejder med almen uddannelse."

Uddannelsesbogen er det andet nye redskab. Eleven får den ved uddannelsens begyndelse. Den skal danne baggrund for en bedre indholdsmæssig koordinering mellem skole og virksomhed. De større muligheder for fleksibilitet, bl.a. ved påbygning og valgfri specialefag, gør, at der er større behov for dokumentation, formidling og information om den enkelte elevs kvalifikationer og kompetencer. Det er afgørende at fastholde uddannelsesbogen som et aktivt og dynamisk instrument for den enkelte elev. Den tjener som "samlemappe" for alle de dokumenter (f.eks. skolevejledninger og praktikerklæringer), eleven får i løbet af sin uddannelse. Ligeledes indeholder den skolens generelle beskrivelse af uddannelsen. Hermed opfylder den et ønske, vi har mødt hos mange elever: de vil meget gerne kunne overskue hele uddannelsesforløbet. Dette er blevet muligt med indførelsen af elevens personlige uddannelsesbog.

I nogle brancher/på nogle skoler er der i uddannelsesbogen sat plads af til opgaver og fotografier af særligt udvalgte produkter, som eleven ønsker at vise andre. I nogle tilfælde er der også mulighed for at anvende uddannelsesbogen som logbog. En logbog er et sted, hvor eleven bl.a. kan skrive sine refleksioner over sit læringsforløb. Nogle skoler vælger at fremstille logbogen som et selvstændigt dokument.

Det var forskelligt, hvordan de tre brancher tog imod uddannelsesbogen. Hos kokkene blev den hilst velkommen: "Fint at de skriver, hvad de har lært, så kan de arbejde ud fra logbogen". Én uddannelsesansvarlig peger dog på det vigtige i elevens motivation: "De skal være motiverede for det. Så får vi også indblik i, hvad eleven skal lære." Hos automekanikerne var interessen ikke så stor. Der var ingen, der var direkte imod, men "den skal være i et enkelt sprog, ellers bruger de den ikke." Hos chauffører og lagerassistenterne blev ideen om uddannelsesbogen modtaget meget positivt: "Det vil være en god og positiv ting, som mellemled mellem skole og virksomhed. Alletiders. Man vil få flere ting på bordet, som man ellers glemmer i dagligdagen." Der lyder dog enkelte skeptiske ryster: "Det er ok, men vil eleverne bruge den?".

Der er næppe tvivl om, at man i nogle brancher støder ind i kulturbarrierer. For mange elever (og lærere) er det "kunstigt" at skrive overvejelser ned om noget så uhåndgribeligt som sin egen udviklingsproces. Spørgsmålet er så, om kulturen ændrer sig med de øgede krav om refleksion i alle brancher, eller om logbogsdelen af uddannelsesbogen lades ubenyttet hen. Under alle omstændigheder er det også her vigtigt med en bred orientering til virksomhederne. Uddannelsesbogen virker kun, hvis eleven bruger den igennem hele sit uddannelsesforløb.

Det er ikke almindeligt, at skolen får ideer til undervisningen gennem samarbejdet med det lokale uddannelsesudvalg. På flere af de skoler, vi besøgte, fungerer det lokale uddannelsesudvalg ikke som sparringspartner i forhold til det lokale erhvervslivs kvalifikationsbehov. Det fungerer snarere som forum for kvartalsvis orientering fra skolen. Der efterlystes opbakning fra det lokale uddannelsesudvalg blandt de interviewede lærere. Ideerne kommer via de enkelte læreres besøg på virksomhederne. Det er lærernes opfattelse, at mange arbejdsgivere ikke kender de nye erhvervsuddannelser eller de nye regler om prøver og eksaminer. Man kommunikerer stort set udelukkende om problemer, ikke om udviklingsinitiativer. Erhvervsuddannelsesreformen giver større indflydelse til lokale uddannelsesudvalg. Det er et vigtigt organ at få på banen, når det gælder kvalitetsforbedring af erhvervsuddannelserne.

Den lokale undervisningsplan udfærdiges af skolen. Derefter fremlægges den i det lokale uddannelsesudvalg, hvor den debateres, og udvalgets medlemmer kan stille forslag. Kun få uddannelsesansvarlige i virksomhederne er engagerede i dette dokument, som opfattes som et rent skoleanliggende. Den lokale undervisningsplan spiller tilsyneladende ikke nogen nævneværdig rolle i samspillet mellem skole og virksomhed i forbindelse med elevernes uddannelse.

Ikke desto mindre indeholder den lokale undervisningsplan også skolens bedømmelsesplan. Heri beskrives alle de prøver og evalueringer, man foretager på skolen. Virksomhederne er ikke formelt inddraget i forbindelse med evaluering eller svendeprøve.

I den lokale undervisningsplan findes en beskrivelse af evalueringerne i skoleperioderne, hvoraf det fremgår, at der foretages en løbende evaluering, der indeholder evaluering af produkt- og økonomisk bevidsthed, evaluering af personlige kvalifikationer og evaluering af undervisningens indhold og metode. Den løbende evaluering er endvidere lærernes/lærerteamets værktøj til løbende at forbedre undervisningen gennem en ændret planlægnings- og undervisningsfase.

Evaluering af undervisningens indhold og metode er lærerens værktøj, forstået på den måde, at her giver eleverne lærerteamet en tilbagemelding om deres syn på:

• undervisningsindhold

• undervisningsform

• undervisningsplanlægning

• arbejdsform

• mængden af hjemmearbejde

• prøver og evalueringer

• lærerholdninger.

Der er ikke altid overensstemmelse mellem virksomhedernes ønsker om indhold i undervisningen og lærernes. Skolen ser det som sin opgave at lære eleverne det grundlæggende, dvs. principperne. "Vi hører tit eleverne fortælle, at de bliver mødt med følgende bemærkning, når de kommer hjem i virksomheden: "Det I har lært på skolen, det kan I godt glemme, Her går vi anderledes til værks.""

På de skoler, vi besøgte, deltager virksomhederne ikke i evaluering/ svendeprøve. Det er lærernes opfattelse, at hverken eleverne eller mestrene ville bryde sig om det. Det er eleverne, der ringer og fortæller mester, hvordan det er gået til svendeprøven. Derimod er mestrene meget velkomne til receptionen dagen efter, at prøverne er afsluttet. Her festligholder man afslutningen på uddannelsen med taler o.m.a.

Uformel kommunikation

Derudover er der en række uformelle initiativer, forskellig fra skole til skole, som kan styrke kommunikationen. Der er stor forskel på, hvilken vægt disse initiativer har, og hvor systematisk de gennemføres. Nogle virksomheder er klar over, at disse informationskanaler findes, men andre virksomheder har ikke bidt mærke i det. På de skoler, vi besøgte, omfattede den uformelle kommunikation følgende initiativer:

• Praktikpladsbesøg gennemført af skolens uddannelses- og erhvervsvejleder. På de skoler, vi besøgte, var netop uddannelses og erhvervsvejlederen central for den uformelle kontakt mellem skole og virksomhed. En uddannelsesansvarlig sagde: "Ja, jeg ringer til studievejlederen, når vi skal have ny elev for at høre, hvad de ved om gode og dårlige sider ved de elever, vi har haft til samtale." Inden for en anden branche siger man: "Skolevejlederen kommer tit, fordi vi har mange treugers praktikanter. Vi og de kontakter hinanden. Af og til har vi ekstraordinære elever i to-tre-måneder, og elever fra folkeskolen, der er skoletrætte. Så er de her i 14 dage og tre uger i skole osv. Sådan har vi fået en elev, og hun er god."

• Den uddannelsesansvarlige på besøg på skolen, oftest i forbindelse med afsluttende prøver.

• Lærernes besøg på praktikstederne. Inden for en branche oplevede man et virkeligt godt samarbejde med skolen: "Ja, dialogen er god med skolen. Vi er aktive vedrørende nye elever, vi holder møder med eleverne hvert kvartal, her er skolen med. Møderne er en stor succes, eleverne får gode svar." Efter lærernes eget udsagn besøger de for sjældent praktikstederne. Men trods det oplever de, at de løbende får og har et godt kendskab til dem. Der vil i forbindelse med kontaktlærerordningens gennemførelse på hovedforløbet være udviklingspotentiale i en systematisering heraf.

• Praktikpladssøgning gennemføres på flere skoler både individuelt og fælles. Blandt de individuelle aktiviteter er undervisning i at skrive ansøgninger og mulighed for individuel søgning på nettet. Derudover holder man på flere skoler arrangementer, hvor der gennemføres samlet information om de uddannelsesretninger, der er mulige for eleven. Endelig er flere skoler involveret i aktuelle kampagner, som f.eks. "Ung til Ung kampagnen", hvor eleverne tager ud i folkeskolen og fortæller om erhvervsuddannelserne.

• Mestermøder, hvor virksomhedsrepræsentanter inviteres til arrangementer på skolen, der både omfatter information og debat om elevens uddannelse og også indeholder nyheder af faglig relevans. Det kan f.eks. være demonstration af nye produkter inden for branchen. De skoler, der arbejder systematisk hermed, oplever det som en succes.

• Observationsopgaver, hvor eleven får en mindre opgave på skolen; en opgave der skal løses i virksomheden. (Dette foldes mere ud i kapitel 7).

Disse initiativer opleves af både skole, elev og virksomhed som positive. Der er imidlertid stor forskel på, hvor kraftigt initiativerne er slået igennem i virksomhedernes bevidsthed. Når man er på besøg på nogle virksomheder, hører man ofte replikken: "Vi hører kun fra skolen, hvis der er problemer, f.eks. hvis eleven skal arbejde lidt mere med en ting, ellers ikke". Der er ingen tvivl om, at kvaliteten i erhvervsuddannelserne kunne øges ved en systematisk indsats for information og kommunikation mellem skole og virksomhed.

Denne side indgår i publikationen "Elever i erhvervsuddannelser" som kapitel 4 af 12
© Undervisningsministeriet 2001