10. Metode

Dataindsamlingen er foregået ved interview med de personer, der deltager i uddannelsen: Elever både på skole og i praktik; lærere på skolen; de oplæringsansvarlige og uddannelsesansvarlige i virksomhederne.

De er alle blevet spurgt om forhold, der har at gøre med planlægning og gennemførelse af uddannelsen og undervisningen/ oplæringen. Endvidere er disse interview blevet suppleret med observation af skolemiljøet og det arbejdsmiljø, hvor eleverne får deres praktiske oplæring. Der er alene tale om såkaldte bløde data, indsamlet inden for de tre uddannelser. De tre uddannelser er automekaniker-, transport- og kokkeuddannelserne.

Valget af elever og virksomheder er sket ud fra to kriterier. Dels skulle eleverne repræsentere en bredde mellem ressourcesvage og -stærke elever, og dels skulle virksomhederne være gode uddannelsessteder. Udvælgelsen af elever er foretaget af lærerne på den enkelte skole. Kontakten til virksomhederne er foregået gennem de faglige udvalg.

Vi har interviewet fire automekanikerelever, alle mænd og mellem 17 og 19 år, hvoraf to kom med 9. klasses afgangseksamen og to med 10. klasses udvidede afgangseksamen. Tre af de praktiksteder, der blev repræsenteret gennem eleverne, var middelstore; dvs. med mellem 20 og 45 ansatte og med mellem fire og otte elever i alt. På det fjerde praktiksted var der 14 ansatte og kun én elev.

Vi har interviewet fire kokkeelever, tre mænd og en kvinde mellem 19 og 22 år. Ud over 10. klasses udvidede afgangsprøve havde de tre andre erfaringer, én fra handelsskolen, én fra slagteruddannelsen og én havde en matematisk studentereksamen. Kokkeelevernes praktiksteder var meget forskellige i størrelse. Ét var stort med 60 mennesker ansat, heraf otte kokke og fire elever. De tre andre var middelstore med 10 til 15 ansatte og to-tre kokke og mellem tre og fem elever.

Blandt chauffør-/lagereleverne var der to kvinder og to mænd mellem 19 og 24 år. Én kom med 9. klasses afgangsprøve, og de tre havde 10. klasses udvidede afgangsprøve. To elever var i gang med en lageruddannelse, og to var i gang med en chaufføruddannelse. Deres praktiksteder var alle forholdsvis store med mellem 30 og 160 ansatte og med mellem to og 13 elever.

Hovedparten af eleverne kendte til arbejdsområdet, før de valgte uddannelse. Nogle af eleverne har valgt en erhvervsuddannelse som en vej til en anden uddannelse (f.eks. politiskolen). For andre er netop den valgte erhvervsuddannelse ønskejobbet. Alle elever, på nær én, havde haft arbejde, før de påbegyndte erhvervsuddannelsen.

Interviewene med eleverne er gennemført på 4. skoleperiode og i den mellemliggende praktikperiode inden 5. skoleperiode.

• Der har medvirket fire elever fra hver uddannelse, i alt 12 elever.

• En til to områdefagslærere fra hver uddannelse, i alt fire lærere.

• Der har medvirket 12 virksomheder.

• På virksomhederne er eleverne igen blevet interviewet, i alt 12 elever.

• Desuden er de oplæringsansvarlige blevet interviewet, i alt ti svende.

• Ligeledes er virksomhedens uddannelsesansvarlige blevet interviewet, i alt 12.

Den formelle kommunikation mellem skole og virksomhed er belyst ved oplysninger fra skolerne.

På baggrund af datamaterialet har vi beskrevet en række centrale forhold set fra elevernes side, fra lærernes side, og hvordan virksomhederne ser på de samme forhold. Tanken har ikke været at beskrive uoverensstemmelser mellem parterne i uddannelsen, men i langt højere grad at se på, hvor samspillet mellem skole og virksomhed kan forbedres, og hvad grundene er til, at det ikke fungerer.

Datamaterialet er ikke repræsentativt, men vi mener, at det kan danne grundlag for mere generelle konklusioner for området.

Denne side indgår i publikationen "Elever i erhvervsuddannelser" som kapitel 10 af 12
© Undervisningsministeriet 2001