Publikation: Elever i erhversuddannelse

1. Indledning

Baggrund og motivering for dette projekt er en interesse for at forsøge at forstå samspillet mellem skole og virksomhed, hvor lærere og oplæringsansvarlige på hver sin måde varetager undervisningen og oplæringen af eleverne i erhvervsuddannelserne. Interessen har sit udspring i en række politiske forhold, som vi som engagerede interessenter på området mener, det er vigtigt at forholde sig til. Nogle skal nævnes her:

Der er flaskehalsproblemer i visse brancher. Mangel på uddannet arbejdskraft, som tilsyneladende er forårsaget af, at virksomhederne ikke kan få elever med de rette forudsætninger.

Man ønsker at få flere unge til at påbegynde en ungdomsuddannelse. I dag påbegynder ca. 85% af en ungdomsårgang en uddannelse, men ønsket er, at mindst 95% af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Fra politisk side er målet at skabe ungdomsuddannelser, der er så fleksible og rummelige, at de også kan give de unge, som aktuelt dropper ud af uddannelserne, et reelt tilbud.

Man ønsker, at erhvervsuddannelserne kan tiltrække elever med vidt forskellige potentialer og forudsætninger og tilbyde relevant undervisning ved at differentiere i højere grad end nu.

Man ønsker at modvirke frafaldet i uddannelserne - et frafald, der både forekommer i skole- og i praktikdelen af uddannelserne.

Man ønsker, at erhvervsuddannelserne får en mere positiv placering i de unges bevidsthed. Det kan evt. medvirke til, at uddannelserne vil få en højere status hos forældre, kammerater og i samfundet generelt.

[Billede: Her ses en tegning af en lastbilchauffør, der prøver at regne ud, hvordan han får plads til den sidste kasse.]

Projektets hovedfokus er at synliggøre de muligheder, der ligger i erhvervsuddannelsesystemet, i samspillet mellem elev, skole og virksomhed. Vores udgangspunkt er, at vekseluddannelsesprincippet, som det danske erhvervsuddannelsessystem er bygget op omkring, rummer potentialer til at løse ovennævnte problemer. Man skal bare få øje på mulighederne og udnytte dem konstruktivt! Forforståelsen er, at uddannelsen af eleven skal opfattes som en helhed, og at skolen bør være den udfarende part, når det gælder differentiering i forhold til elevernes forudsætninger.

For at eleven skal kunne opfatte og erkende sammenhæng/helhed, skal uddannelsen tage udgangspunkt i det, eleven opfatter som omdrejningspunktet. Og det omdrejningspunkt er de erfaringer og konkrete elementer, som er karakteristiske for det erhverv, som eleverne er i gang med at blive en del af.

Vi vil forsøge at forstå, hvad der faktisk foregår i de to forskellige uddannelsesmiljøer; dels mellem eleven og den oplæringsansvarlige i virksomheden, og dels mellem eleven og læreren i skolen. Vi vil forsøge at få svar på følgende spørgsmål:

Hvad lærer eleven i praktikken? Er der fællestræk, selv om det drejer sig om forskellige erhverv?

Hvad lærer eleven på skolen? Tilgodeser undervisningen på skolen, at eleven er i gang med en uddannelse, der både er erhvervskvalificerende og samtidig en ungdomsuddannelse?

Hvad kan man gøre for at synliggøre sammenhængen mellem oplærings- og uddannelsesmiljøet for eleven? Er der barrierer for denne sammenhæng? - og i givet fald hvilke?

Vi har valgt at gå ud og se på, hvordan der egentlig ser ud i de miljøer, der tilsammen danner rammen om elevens uddannelse. Vores undersøgelse har centreret sig om kokke-, chauffør-/ lager- og automekanikeruddannelsene. Vi har talt med elever, mens de er på skolen, og mens de er i praktik. Vi har talt med lærere og oplæringsansvarlige samt indhentet oplysninger om det konkrete samarbejde. Disse indtryk og oplysninger vil vi perspektivere - også i forhold til de muligheder for fleksibilitet og rummelighed, der ligger i erhvervsuddannelsesreform 2000. Det er baggrunden for de forslag og spørgsmål til debat, der stilles i hæftet, om hvordan:

Elevernes forskellige potentialer kan udvikles i skole og praktik.

Eleven kan få indflydelse og medbestemmelse på sit eget uddannelsesforløb gennem aktiv brug af uddannelsesplan og uddannelsesbog.

Helhedsperspektivet kan fremmes.

I erhvervsuddannelserne vil man i høj grad fokusere på, at den enkelte elev får mest muligt ud af sit uddannelsesforløb; at der er udfordringer for elever med forskellige forudsætninger og potentialer; at ingenting skal læres to gange, og at eleven får mulighed for at "designe" sin egen personlige uddannelsesplan samt løbende være i stand til at overskue sit uddannelsesforløb ved hjælp af sin uddannelsesbog.

Vores formål har ikke været at komme med færdige opskrifter på handlemuligheder, men derimod har vi ønsket at skærpe opmærksomheden på de konkrete tegn på sammenhæng eller mangel på samme, der i øjeblikket er i erhvervsuddannelserne. Hermed håber vi at kunne give inspiration i det fortsatte arbejde med udvikling af fleksibiliteten og rummeligheden i erhvervsuddannelserne.

Vores citater stammer konkret fra interview, vi har foretaget med i alt tolv elever på tolv virksomheder inden for henholdsvis chauffør-/lager-, kokke- og automekanikeruddannelsen. Vi har interviewet eleverne enkeltvis, både mens de var på skolen, og mens de var i praktikvirksomheden. Vi har ligeledes interviewet lærere, mens eleverne var på skoleopholdet, og de uddannelses- og oplæringsansvarlige, mens eleverne var i praktik.

Vi har ikke ønsket at "hænge nogle skoler eller virksomheder ud". Tværtimod er både skoler og virksomheder udvalgt, fordi de har gjort sig bevidste overvejelser om, hvordan sammenhængen i uddannelsesforløbet for den enkelte elev kan styrkes.

Vore iagttagelser er gjort ved observationer i enkeltstående oplærings- og undervisningssituationer. Hvis vi havde deltaget i længerevarende forløb, havde vi måske set andre ting. Derfor er vi nødt til at tage forbehold for den usikkerhed, der altid kan forekomme, når et element tages ud af helheden.

Vi er blevet mødt med interesse og velvilje af alle. Det takker vi for. Uden aktørernes aktive deltagelse havde det ikke været muligt at gennemføre projektet.

Til sidens top