Kapitel 3 - Erhvervsakademibegrebet

En region i erhvervsakademisammenhæng omfatter et område, der er naturligt opland for de samarbejdende skoler. Da samarbejdet normalt skal være baseret på skolernes udbud af både tekniske, merkantile og informationsteknologiske erhvervsakademiuddannelser, vil den geografiske udstrækning primært afhænge af disse uddannelsers placering. Det er skolerne, der er initiativtagere med hensyn til akademidannelserne og dermed regiondannelserne.

Når samarbejdet skal omfatte såvel merkantile, som tekniske og informationsteknologiske tilbud, skal der normalt indgå både handelsskoler og tekniske skoler samt evt. kombinationsskoler i et erhvervsakademi.

Regionale samarbejder kan på tværs af institutionerne målrette ressourceanvendelsen og dermed styrke både de enkelte skoler og den samlede regionale indsats. Samarbejdets drivkraft skal være interesse og engagement på de enkelte skoler baseret på de fordele, det medfører for de ansatte, de studerende og erhvervslivet.

Det er samarbejdet mellem skolerne, der betegnes et erhvervsakademi. En enkeltstående skole kan normalt ikke betegnes som et akademi, da der med akademibetegnelsen følger en forpligtelse til at samarbejde med bl.a. andre uddannelsesinstitutioner om udbud af erhvervsakademiuddannelser og voksenuddannelse. Samarbejdets grundlag vil være samarbejdsaftaler mellem skolerne, hvor det beskrives, hvem der indgår i samarbejdet, hvad der samarbejdes om, og hvordan der samarbejdes.

Samarbejdet kan omfatte fælles fora, hvor erhvervsliv og andre brugere giver meldinger om behov og efterspørgsel på uddannelsessiden samt om teknologiske og merkantile udviklingsbehov. Udbuddet kan på det grundlag koordineres mellem skolerne, og uddannelserne udbydes i fællesskab bl.a. via internet, fælles "web-portaler" m.v.

Grundlaget for en senere godkendelse af et erhvervsakademi er skabt, når den enkelte erhvervsskole – som er godkendt til udbud af erhvervsakademiuddannelser - kan dokumentere, at den sammen med sine samarbejdspartnere løfter opgaverne på et kvalitativt niveau, der indfrier forventningerne hos de studerende, lærerne og erhvervslivet. En godkendelse kan bl.a. knyttes til en evaluering af indsatsen på flere centrale områder, hvor de involverede brugere (studerende, virksomheder og virksomhedernes medarbejdere) inddrages i evalueringen.

Deltagelse i samarbejde på et eller flere af de centrale områder er imidlertid ikke forbeholdt skoler, som er godkendt til at udbyde erhvervsakademiuddannelser. Eksempelvis bør initiativer rettet mod erhvervslivets kompetenceopbygning og voksenuddannelse samt viden- og udviklingsfunktionen ikke kun inddrage erhvervsskoler med akademimiljøer. Erhvervslivets behov vil ofte være grænseoverskridende i den forstand, at det hverken er knyttet til bestemte uddannelsesområder eller uddannelsesniveauer. Behovet skal alligevel kunne imødekommes. Derfor skal samarbejdet stå åbent for alle skoler, der kan bidrage til at forbedre de tilbud, som akademisamarbejdet kan give en region. Nærliggende samarbejdspartnere er udover erhvervsskoler, AMU-centre, ingeniørhøjskoler, CVU’er, godkendte teknologiske serviceinstitutter og forskningsinstitutioner.

Samarbejderne i regionale erhvervsakademier udelukker heller ikke andre former for samarbejder mellem skolerne i en region eller samarbejde med skoler uden for den enkelte region. Skolerne skal f.eks. fortsat deltage i både regionale og landsdækkende uddannelsesnetværk på de forskellige uddannelsesniveauer og inden for de enkelte uddannelsers område. Og skolerne skal naturligvis også fortsat kunne samarbejde med landsdækkende brancheorganisationer og lignende.

3.1 Kvalificerede uddannelsesmiljøer

Godkendelse til at udbyde erhvervsakademiuddannelser gives til enkeltinstitutioner, der har de faglige og pædagogiske forudsætninger for at løfte godkendelsen. Sigtet er at give nye erhvervsakademiuddannelser en ny kvalitativ profil, og derfor er det vigtigt at sikre, at de enkelte skoler har de nødvendige forudsætninger herfor.

De nye landsdækkende akademiuddannelser bygger på hver deres kerneområde, men har desuden alle et tværfagligt perspektiv med såvel tekniske, merkantile som IT-relaterede elementer.

Videreudvikling af akademimiljøerne som fagligt brede og alsidige uddannelsesmiljøer, der kan bidrage til at gøre uddannelserne mere attraktive for unge i alle regioner, forudsætter en faglig, tværfaglig og teknologisk udvikling af uddannelsesmiljøerne som studiemiljøer. Det regionale samarbejde kan fungere som katalysator for denne udvikling.

Med samarbejdet åbnes generelt for en større grad af ressourcedeling og opgavedeling, herunder muligheden for en styrket og fælles indsats i forhold til at identificere og etablere fremadrettede kontakter og netværk med andre samarbejdspartnere, der kan bidrage til erhvervsakademiets faglige spændvidde og udvikling. Det vil også komme de studerende til gavn bl.a. i forbindelse med deres projektarbejder.

Samtidig indebærer etableringen af erhvervsakademierne, at de erhvervsskoler, der i dag ikke lever fuldt op til kvalitetskravene, får bedre mulighed for at opfylde disse inden for den 3-årige periode, som blev fastsat i udbudsgodkendelserne i 1999.

På denne måde kan akademimiljøerne på en og samme tid bidrage til en opgradering af uddannelsesmiljøerne for de studerende, herunder forøgelse af lærernes kvalifikationer, og understøtte den regionale erhvervsudvikling.

3.2 Tværgående bredde i udbuddet af erhvervsakademiuddannelser

Hvis målsætningen om at skabe et dækkende og bredt tilbud af videregående uddannelse også uden for universitetsbyerne, der kan opfylde de unges uddannelsesønsker og erhvervslivets behov, skal indfries, må der inden for hver region være et dækkende udbud af erhvervsakademiuddannelser inden for såvel det tekniske som det merkantile område samt inden for IT-området.

Grundlæggende er det Undervisningsministeriets udbudsgodkendelser og mulighederne for udlagt undervisning, der danner grundlaget for det regionalt dækkende udbud. Ministeriet har således i forbindelse med udbudsgodkendelserne varetaget regionale hensyn, hvilket er illustreret i redegørelsens bilag 1 og 2. Institutionerne skal nu danne regionale netværk, som sikrer et bredt udbud af akademiuddannelser inden for ovennævnte uddannelses-områder.

Et erhvervsakademi må derfor påtage sig forpligtelsen til inden for en region at udbyde erhvervsakademiuddannelser på skoler, hvor der er et søgningsmæssigt og erhvervsmæssigt behov for det. Hvor den enkelte skole ikke selv har en godkendelse, må andre skoler i samarbejdet, som har en udbudsgodkendelse, påtage sig opgaven. Det er tanken, at skolerne - der indgår i regionale samarbejder - fremover selv vurderer behovet for udlagt undervisning i området og indgår aftaler, der kan dække dette behov. Udlagt undervisning skal dog ske under hensyn til studiemiljøerne på de eksisterende udbudssteder.

Den skole, hvor den udlagte undervisning gennemføres, opnår dermed mulighed for tilbyde en bredere vifte af erhvervsakademi-uddannelser eller dele deraf, end den selv er godkendt til. Skolen indgår i et samarbejde om gennemførelsen af undervisningen, og skolens egne lærere kan deltage i den. Undervisningen kan således opbygge en lokal kompetence, som omfatter en faglig opgradering af lærerkorpset, og som kan danne grundlag for en senere selvstændig udbudsgodkendelse.

3.3 Deltagelse i virksomhedernes kompetenceopbygning gennem udvikling og udbud af voksenuddannelse

Et væsentligt element i Regeringens erhvervsstrategi er at styrke og understøtte samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet ikke mindst inden for efter- og videreuddannelsesområdet. Ny viden er en meget væsentlig konkurrenceparameter for erhvervslivet og en forudsætning for en velfungerende offentlig sektor. Uddannelsesinstitutionerne har væsentlig betydning her, bl.a. som udbydere af voksenuddannelse.

Den nye lov om videreuddannelsessystemet for voksne, som blev vedtaget i 2000, bygger på samme forudsætning og skal fremme et bredt og sammenhængende udbud af uddannelser.

I videreuddannelsessystemet for voksne er indbygget uddannelsesforløb på tre videregående niveauer: Videregående voksenuddannelse (VVU), som skal have KVU-niveau, diplomuddannelser, der skal have MVU-niveau, og masteruddannelser, der er forskningsbaserede uddannelser på kandidatniveau.

Master- og diplomuddannelser eksisterer også i dag. En væsentlig nydannelse i videreuddannelsessystemet er VVU. Med VVU skal der skabes formaliserede og sammenhængende muligheder for voksne med en ungdomsuddannelse, dvs. en EUD eller en af de gymnasiale uddannelser, som ønsker erhvervsrettet videregående uddannelse. VVU-forløb kan også være relevante for voksne med en videregående uddannelse, der har behov for specialisering eller for en større bredde - eventuelt et "sporskifte". Der vil ofte være tale om mennesker på vej over i en selvstændig virksomhed eller mellemleder- og specialistfunktioner på højere niveau. VVU skal først og fremmest udbydes af erhvervsskoler. Erhvervsskolerne har allerede i dag et bredt udbud af voksenuddannelse. Med VVU skal denne rolle som udbydere af efter- og videreuddannelse styrkes væsentligt. Det betyder en bredere regional spredning af efter- og videreuddannelsesmuligheder særligt rettet mod erhvervslivet og for voksne, der efter en ungdomsuddannelse er gået ud i erhverv.

Der er en forventning om, at udbyderne af erhvervsakademiuddannelser medvirker ved udvikling af relevante voksenuddannelsesudbud på det videregående trin. En forventning som også er understreget i flerårsaftalen om de videregående uddannelser fra november 2000. Samtidig bør erhvervsakademier inddrage andre erhvervsskoler med udbud af voksenuddannelse og andre uddannelsesinstitutioner, f.eks. ingeniørhøjskolerne. Der skal være samarbejdsfora, der kan skabe en bedre ramme for formidling af erhvervslivets og brugernes ønsker og et bedre overblik over voksenuddannelsesmulighederne på videregående niveau i en region. Udbygningsbehov og udbudsplacering skal ses i sammenhæng med erhvervsprofilen i det pågældende område. Udbygningstakten må imidlertid også ske under hensyntagen til, at de netop etablerede akademiuddannelser og deres kvalitetsniveau konsolideres.

Der findes i dag nogle relativt store deltidsuddannelser, som udbydes af erhvervsskolerne, men som ikke i deres nuværende form lever op til VVU-niveauet f.eks. merkonom-, teknonom- og datanom-uddannelserne. Det vil være hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i disse uddannelser ved udvikling af de nye VVU’er og bevare det bedste fra uddannelserne, herunder deres modulopbygning. Uddannelserne skal fortsat være landsdækkende - og det gælder ikke mindst afgangsniveauet - men modulopbygningen kan sikre, at der i forløbet kan indbygges særlige "regionale behov" for videreuddannelse.

3.4 Viden- og udviklingsfunktion

Udviklingen af viden- og udviklingsfunktioner er dels målrettet mod skolernes eget akademimiljø, dels mod regionens erhvervsliv, herunder primært små og mellemstore virksomheder og kommunale ansættelsesområder.

Hensigten er, at erhvervsskolerne bliver fagligt stærke og udviklingsorienterede institutioner, der også tager aktiv del i den regionale erhvervsudvikling til gavn for de studerende såvel som erhvervslivet.

Hensigten er samtidig, at erhvervslivets muligheder for erhvervsmæssig omstilling forbedres, herunder at kompetenceudvikling sættes i gang i tide, således at der kan skabes en positiv opkvalificering, motivation for omstilling og kompetenceudvikling. Det er derfor vigtigt at skabe en tæt forbindelse mellem de nuværende og fremtidige erhvervsmæssige styrkepositioner og det regionale uddannelsesudbud, herunder udbud af efter- og videreuddannelse for voksne.

Et øget regionalt samspil mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og relevante videninstitutioner har et særligt perspektiv uden for de store byområder, fordi både skolerne og virksomhederne kan mangle de fordele, der er forbundet med et alsidigt lokalt uddannelsesudbud og arbejdsmarked.

Erhvervsakademier, men også handels- og ingeniørhøjskoler, kan indgå i denne videnmæssige infrastruktur som bindeled mellem virksomheder og andre relevante videninstitutioner, herunder det teknologiske servicenet, og dermed give inspiration til og mulighed for at udvikle nye metoder til regional kompetenceudvikling.

En brancherettet, regional udviklingsindsats fordrer, at erhvervsakademier fagligt kan dække brancher såvel i bredden som i dybden. Sådanne tiltag indeholder ofte elementer af både teknologisk fornyelse, forretningsmæssig omlægning samt efter- og videreuddannelse og kan rumme både tekniske, merkantile og informationsteknologiske fagområder, som sjældent kan opfyldes inden for rammerne af en enkelt erhvervsskole. Der er tale om et udviklingsperspektiv, hvor erhvervsskolerne derfor må etablere et tværfagligt regionalt samarbejde, der omfatter disse fagområder.

For at erhvervsakademier kan opfylde disse behov, er det en forudsætning, at der er tale om samarbejdende uddannelsesinstitutioner med en bred og alsidig uddannelsesaktivitet, der omfatter både ordinære erhvervsrettede uddannelser til og med det videregående uddannelsesniveau og flere fagområder samt et alsidig efteruddannelsesprogram.

Denne side indgår i publikationen "Redegørelse om erhvervsakademier som led i udvikling af erhvervsskoler"
som kapitel 3 af 6 © Undervisningsministeriet 2001