Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Vanskelige perioder i skoleforløbet





Uanset skoleform kan det at have bevægelsesvanskeligheder medføre en oplevelse af at være anderledes og måske utilstrækkelig. Denne oplevelse kan i perioder påvirke eleven psykisk og vise sig ved mindre involvering i klassens sociale liv og eventuelt mindre interesse for de fag, hvori vanskelighederne opstår.

Fra de første skoleår kan eleven have gavn af samtaler og vejledning. Elever, som går i almindelige klasser, kan endvidere som tidligere omtalt have periodiske behov for at være sammen med andre børn med samme handicap som led i identitetsudviklingen.

I løbet af de første skoleår får eleverne deres kammerater i skolen, og nogle elever etablerer deres første egentlige venskaber. I 9-11-årsalderen bliver børnene mere selvforvaltende og uafhængige. For elever med bevægelsesvanskeligheder kan det være meget begrænsende, at de fx fortsat er afhængige af forskellige former for praktisk hjælp. Dette er med til at afskære dem fra at deltage på egen hånd og kan medføre oplevelse af isolation og afmagt. Oplevelserne af sådanne tab kan være medvirkende til en del af de psykiske reaktioner, man kan opleve hos dem.

Psykiske symptomer og forstyrrelser, der viser sig som ængstelse og lav selvfølelse, kan begynde hos børn i 2.-3. klasse. Disse symptomer optræder hos en større andel af elever med bevægelsesvanskeligheder end hos elever i almindelighed. Det kan begynde med uro, uoplagthed og aggressivitet i de første skoleår. Når de bliver lidt ældre, kan det skifte til en mere indadrettet reaktion, hvor børnene er trætte, kede af det, får ondt i maven osv. Børnene kan samtidig føle sig ensomme og forladte af kammerater og voksne.

I førpubertetsperioden kan der opstå nye krisetegn, hvor børnene er vrede over det uretfærdige i, at de har et handicap og ikke kan klare ting som andre. De vægrer sig ved at få behandling og bruge hjælpemidler. De oplever det negative ved, at deres krop ikke fungerer som andres, og at de ikke tiltrækker det andet køn. Når der opstår kriseperioder, kan det være nødvendigt, at eleven får hjælp til at bearbejde situationen. Det er derfor vigtigt, at de voksne omkring eleven kan opfange signalerne, når en krise er under udvikling. Situationen bør drøftes med forældrene med henblik på at skaffe relevant bistand til eleven, fx ved henvendelse til PPR eller skolesundhedstjenesten.

I skolearbejdet er det således ikke alene det synlige handicap, der skal tages hensyn til. Der vil ofte være afledte problemer af psykisk natur. Men gives den nødvendige vejledning og støtte i skoleforløbet, vil det give eleven de bedste muligheder for at blive psykisk styrket til at kunne tage ansvar for sig selv.

[Billede: Dette billede er taget i en gymnastiksal. Man ser en lille dreng løbe forbi med en bold. Ved siden af står der en voksen, og kigger på.]

Denne side indgår i publikationen "Undervisning af børn med bevægelsesvanskeligheder" som kapitel 7 af 9
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top