Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen skal tilrettelægges, så alle eleverne får udfordringer og muligheder for aktivitet og medleven i klassen. Kendetegnende for en sådan undervisning er bl.a. fleksible strukturer med plads til individuelt tempo og et indhold tilpasset den aktuelle elevgruppe.

For at kunne modtage en elev med bevægelsesvanskeligheder skal skolen have de relevante informationer i god tid, så der er muligheder for at tage de praktiske hensyn på skolen.

Skolen skal sikre, at eleven får indrettet en arbejdsplads og får de nødvendige hjælpemidler stillet til rådighed.

Lærerne skal have informationer, som sætter dem i stand til at medtænke eleven med bevægelsesvanskeligheder i undervisningsplanlægningen forud for skoleårets begyndelse. Der er behov for en konkret vejledning, og det er en fordel også at tale med andre lærere, der har erfaring på området. Specielt vedrørende undervisning i manuelle fag og idræt er der ofte brug for andres erfaringer for at kunne forestille sig, hvordan de praktiske problemer skal løses.

Tilrettelæggelsen af undervisningen til en elev med bevægelsesvanskeligheder stiller krav til læreren om en særlig viden om handicappet i henseende til, hvilke specielle hensyn der skal tages til elevens funktionsnedsættelse. Samtidig har læreren brug for en viden om elevens kompetencer, således at undervisningen kan tilrettelægges under stadig hensyntagen til udvikling af elevens kompetencer og muligheder - som for alle andre elever.

I nogle tilfælde skal læreren have særlige forudsætninger inden for fx alternativ kommunikation for at kunne imødekomme elevens kommunikative behov i forhold til undervisningen.

Lærerens opgave bliver at tilrettelægge klassens undervisning, så den kan rumme alle elever. Her skal især medtænkes, at

• tidsfaktoren er vigtig
• inddragelse af hjælpemidler er afgørende
• evt. støttelærer eller praktisk medhjælp skal kunne fungere i klassen.

Undervisningsformer, hvor tid er afgørende, knytter sig ofte til udførelse af skriftlige og manuelle præstationer. Idrætsundervisningen kan på samme måde være præget af tidsfaktoren. For elever med svære eller kombinerede bevægelsesvanskeligheder er det ofte nødvendigt med støtte i klassen i form af ekstra læ-rertimer eller personlig assistance - og hjælpemidler.

Faglæreren/støttelæreren

I klassen er det læreren i faget, som er ansvarlig for undervisningen, og støttelæreren er en del af den samlede lærerressource i klassen. Det er af stor betydning for eleven, at klasselæreren og støttelæreren har afklaret deres opgaver i forhold til eleven og aftalt, hvordan undervisningen igangsættes og gennemføres.

Den ekstra ressource, som støttelæreren udgør, tildeles på baggrund af en individuel vurdering af en given elevs særlige behov og muligheder. Det er vigtigt at holde fast i, at hjælpen/ støtten bruges til at fremme elevens aktive deltagelse i de fælles aktiviteter. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at overdreven hjælp kan være en barriere, som forhindrer elevens selvstændighedsudvikling.

Personlig assistance

Sikringen af elevens daglige deltagelse i klassens aktiviteter kan i nogle tilfælde klares med personlig assistance. Denne assistance skal ud fra lærerens instruktioner og elevens behov medvirke til elevens selvstændige udvikling og hjælpe eleven med praktiske problemer i skolen. Behovet for praktisk hjælp må derfor nøje vurderes, så det bliver præciseret, i hvilke situationer og på hvilke tidspunkter den skal gives, og hvem der kan udføre den personlige assistance.

Behovet for personlig assistance revurderes med passende mellemrum sammen med elev, forældre og relevante fagfolk. Den løbende tilpasning af hjælpen i forhold til behovet afhænger bl.a. af de mål, der sættes i forbindelse med elevens selvstændighedsudvikling.

IT og andre hjælpemidler i skolen

Særligt udformede hjælpemidler kan være en forudsætning for, at en elev kan gennemføre en almindelig skolegang.

Der er ofte tale om enkle og praktiske løsninger, fx tung lineal af metal - skridsikkert plasticunderlag - bøger, hvor siderne tages ud og lamineres - hævbare og sænkbare borde, håndvaske, høvlebænke o.l.

IT er på samme måde et vigtigt redskab for elever med bevægelses- og kommunikationsvanskeligheder.

Med en computer vil eleven have mulighed for at følge undervisningen og lave det skriftlige hjemmearbejde på lige fod med de øvrige elever. De handicappede elever vil opnå en høj grad af kompensation for den nedsatte eller manglende skrivefærdigheder blot ved at få stillet en computer til rådighed. For nogle vil der være brug for, at arbejdspladsen bliver særligt indrettet fx i form af et højdeindstilleligt bord, underarms- og/ eller håndledsstøtte mv., ligesom nogle elever vil have behov for alternativt betjeningsudstyr.

En computer med eller uden særlige tilpasninger vil for mange elever med fx muskelsvind, leddegigt eller misdannelser i arme eller hænder kunne betyde, at de ikke bliver hægtet af i forhold til resten af klassen, men at de får en reel chance for at følge med.

Eksempler på anvendelsen af IT, hvor IT vil være en gevinst for alle elever, men for elever med bevægelsesvanskeligheder en forudsætning for at kunne deltage i undervisningen,

• ved tekstbehandling
• ved anvendelse af IT som hjælpemiddel i de kreative fag
• ved at spille og arrangere musik
• når der søges efter informationer.

Syntetisk tale kan spille en væsentlig rolle både fagligt og kommunikativt, og samtidig har den ofte en motiverende effekt for eleven. Den syntetiske tale kan anvendes både til undervisning og kommunikation, også selv om den ikke er perfekt på dansk, kan den i visse situationer være et supplement til elever uden verbalt sprog.

IT og progredierende handicap

For elever med et fremadskridende vanskeligheder skal der - i højere grad end for de øvrige elever - være en skærpet opmærksomhed på en løbende tilpasning af målsætning og planlægning af undervisningen, og det er vigtigt at være fremsynet ved valg af hjælpemidler.

For at få det optimale udbytte af hjælpemidler og især ITudstyr, får eleven udstyret, mens der endnu er kræfter og overskud til at lære og eksperimentere, og ikke først når bevægeligheden og kræfterne i hænderne er så små, at eleven går i stå og oplever større tab i funktioner og dermed også unødvendigt afbræk i skolegangen.

Lejrskoler og ekskursioner

Lejrskoleophold er en vigtig oplevelse - og et led i undervisningen - for alle elever, også for elever som selv har svært ved at komme rundt. Elever med bevægelsesvanskeligheder er ofte passive iagttagere til andre børns aktiviteter. Da erfaringer ofte skabes i samspil med andre, er det vigtigt, at elever med bevægelsesvanskeligheder i så vid udstrækning som muligt får lejlighed til at benytte alle sanser (røre, se, føle, smage og bevæge). Når elever med bevægelsesvanskeligheder oplever mulighederne i undervisningen i stedet for begrænsningerne, skabes grundlaget for at styrke den personlige og sociale udvikling.

Der vil ofte være et større behov for fx personlig assistance, når klassen skal på ekskursioner, lejrskole osv. For at sikre sig de nødvendige ressourcer til at en elev i en kørestol kan være med på lejrskoleopholdet, må skolen være i god tid med sin planlægning, så lejrskoleopholdet - når det kommende skoleår planlægges - medtages i revisitationen.

Det er skolemyndighedernes opgave at sikre elever, som ikke kan transportere sig selv, befordring til og fra skolen. Kan eleven selv klare sin skolevej ved fx at anvende el-kørestol, er dette at foretrække.

Folkeskolens afsluttende prøver

Når elever med bevægelsesvanskeligheder skal til folkeskolens afsluttende prøver, kan der gives tilladelse til fravigelser, som kompenserer for handicappet. Fx i form af tidsforlængelser ved prøverne og en praktisk medhjælp, som fungerer som elevens forlængede arm.

I bekendtgørelse nr. 4 af 6. januar 1998 og tilhørende vejledning er mulighederne for fravigelser beskrevet detaljeret. Skolelederen giver tilladelse til fravigelserne efter retningslinierne i bekendtgørelsen og vejledningen. Imidlertid er gruppen af elever med bevægelsesvanskeligheder så forskellige, at der kan opstå behov for fravigelser, der går ud over bestemmelserne. I disse tilfælde ansøger skolelederen Undervisningsministeriet, som giver tilladelse til øvrige fravigelser. Undervisningsministeriet kan også inddrages som rådgiver, når skolen skal tilrettelægge et kompliceret prøveforløb for en elev.

Elever, som i det daglige benytter computer, kan også - uden at dette er en fravigelse - anvende computer ved folkeskolens afsluttende prøver. Dette er beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 4 af 6. januar 1998 og tilhørende vejledning om anvendelse af computer ved folkeskolens afsluttende skriftlige prøve nr. 58 af 28. januar 1998 samt Vejledning, råd og vink til denne bekendtgørelse.

Denne side indgår i publikationen "Undervisning af børn med bevægelsesvanskeligheder" som kapitel 6 af 9
© Undervisningsministeriet 2001