Anna har gået i en almindelig børnehave, hvor der i hver af de tre grupper med 15 børn var 2 børn med et svært fysisk handicap. Anna bruger el-kørestol og skal have megen praktisk hjælp. Hun vurderes i børnehaven til at være intellektuelt normalt fungerende, og der trænes i brug af alternative kommunikationsformer som piktogrammer, Bliss-system og kommunikationsprogram på computer. I børnehaven er hun ofte med i lege, og hun har en god kontakt med flere børn. Annas forældre fravælger centerklasse for børn med bevægelsesvanskeligheder. De er trygge ved det lokale skoletilbud. Der er ergo- og fysioterapeutisk vejledning og behandling. Anna kommunikerer med mimik og Bliss med computer, og hun har normale indlæringsmuligheder. Der er i 4. klasse bevilget omfattende støtte ved skolens lærere, og der er skolefritidsordning med praktisk støtte. Til skriftlige arbejder anvendes computer. Anna følger og klarer det faglige niveau med de bedste i klassen. Der er god venindekontakt med fx gensidige weekend-overnatninger.

Ole går i 4. klasse. Han er spastisk lammet og bruger kørestol, som han kører med hænderne. Han taler normalt. Ole har været i almindelig børnehave, hvor der i gruppen også var en pige med bevægelsesvanskeligheder og ekstra pædagog til de to. Han får fortsat ergo- og fysioterapi, ligesom lærerne får vejledning. Ole har problemer med den visuelle perception, den rumlige forestillingsevne og let nedsat arbejdstempo. Han er i almindelig 4. klasse, hvor han har støttelærertimer og personlig assistance samt støttetimer i fritidshjemmet. Med denne støtte og brug af computer til skriftlige arbejder følger han klassens faglige niveau. I fritiden dyrker han ridning, svømning og deltager i computerklub for handicappede. Bortset fra en almindelig god kontakt til jævnaldrende i fritidshjemmet er der ikke nogen kontakt til andre. På Oles skole går i alt 7 elever med bevæ-gelsesvanskeligheder i hver sin klasse. Det betyder, at det på skolen er normalt at se elever med et synligt bevægelsesvanskelighed. De fysiske rammer er optimale og lærerne, forældrene og eleverne har viden, erfaring og nuancerede holdninger til denne elevgruppe. Det betyder også, at den enkelte elev med bevægelsesvanskeligheder har andre at sammenligne sig med, og at de øvrige elevers opmærksomhed er spredt til 7 elever med bevægelsesvanskeligheder, hvorfor de psyko-sociale forhold for eleven med handicap ikke bliver så problemfikserende. Sådan en skolemulighed kan praktiseres i de større byer og kan anbefales.

Jens går i 8. klasse. Han er lam fra bæltestedet og ned, så han har delvis lamme og følelsesløse ben. Han bruger kørestol, som han kører med hænderne. Jens har indtil 11- årsalderen kunnet gå en del med krykkestokke, men kan nu kun bruge dem indendøre hjemme. Han har fra 10-årsalderen haft en el-drevet minicrosser til udendørs brug og bruger denne for at komme i skole. Jens har indtil skolestart været i almindelig børnehave med nogle timers praktisk og pædagogisk støtte, da han havde koncentrationsproblemer og svært ved at modtage en kollektiv besked. Jens kom i almindelig klasse på distriktsskolen efter undersøgelse hos psykolog og test foretaget af ergoterapeut. Da der konstateres lettere kognitive problemer, tildeles han ekstra lærertimer til at sikre indlæring, og desuden fik han begrænset praktisk hjælp. De første 4 år opleves positive, uden faglige og sociale problemer. Fra 4. klasse bliver der tiltagende faglige problemer, og der er væsentlige psyko-sociale vanskeligheder for Jens. Han har indtil nu været aktiv i sin fritid, men han oplever, at han ikke mere har kammerater. Efter møde mellem lærere, forældre, skolepsykolog og specialkonsulenter indledes en række psykologsamtaler med Jens. Lærernes faglige krav til Jens afstemmes i forhold til de nu synlige kognitive problemer. Der etableres ekstra eneundervisning ved faglærer i en periode. Efter 6 måneder er det tydeligt, at Jens har fået et større selvværd og er blevet bekendt med sine faglige problemer. Han er begyndt at deltage i ungdomsklub, hvor der er andre med bevægelsesvanskeligheder, og hvor han accepteres for sine gode og stærke sider. Jens har sammen med sine forældre og klasselærer besluttet, at han tager 9. og 10. klasse på en efterskole.

Valg af en given klasseform behøver imidlertid ikke at afskære eleven fra andre muligheder. Ofte er der muligheder for fleksible løsninger:

• en elev i en centerklasse kan således indgå i en almindelige klasse i timer eller fag, når det skønnes, at eleven kan have udbytte deraf

• flere børn med bevægelsesvanskeligheder kan placeres på samme folkeskole og derved få fordel af at være i almindelige klasser samtidig med, at de får mulighed for at være sammen med andre børn med bevægelsesvanskeligheder

• en elev i en almindelig klasse kan få et fritidstilbud eller være med i et netværk, hvor der er mulighed for at møde andre bevægelsesvanskeligheder.