Vejledningssystemet

Pædagogisk-psykologisk rådgivning, PPR

Pædagogisk-psykologisk rådgivnings (PPR's) opgaver er, som navnet angiver, af rådgivende karakter og tilbydes til forvaltninger, skoler og andre institutioner samt forældre og elever.

PPR-funktionerne findes i amter og kommuner. Medarbejderne på PPR er en tværfaglig stab, som kan bestå af psykologer, skolekonsulenter, evt. socialrådgivere, talepædagoger m.fl. PPR er organiseret på forskellige måder rundt i landet. Det kan være som selvstændige kontorer, der betjener én eller flere kommuner, eller det kan være som en del af den kommunale forvaltning - i de senere år ofte Børne- og Ungeforvaltningen.

Henvendelse eller indstilling til PPR

Forældre kan henvende sig til PPR, hvis de oplever, at deres barn har vanskeligheder. Det kan også være andre end forældrene, som oplever, at barnet har særlige vanskeligheder (fx daginstitution eller skole), og som efter aftale med forældrene indstiller barnet til PPR med henblik på en pædagogisk/psykologisk vurdering.

Forældrene henvender sig måske i første omgang, fordi de vil orientere sig om, hvilke følger et givet handicap kan få for deres barns videre udvikling, og hvad de eventuelt selv kan gøre ved det. De kan også formelt inddrage PPR til at vurdere barnet med henblik på en evt. specialpædagogisk foranstaltning.

Når PPR inddrages, har børn med bevægelsesvanskeligheder ofte været eller er i behandling i sundhedsvæsenet og vil samtidig i mange tilfælde være kendte i det sociale system. PPR bliver inddraget for at vurdere, om barnet skal have specialpædagogisk bistand. Dette gælder både i småbørnsalderen, i forbindelse med skolestarten og i skolen.

Vurdering

Når børn med bevægelsesvanskeligheder vurderes af PPR, inddrages viden, vurderinger og erfaringer fra de forvaltninger og institutioner, som har behandlet barnet tidligere. Dette foregår i et samarbejde med forældrene, hvis beskrivelse af barnets vanskeligheder er en vigtig og nødvendig del af den samlede vurdering.

Hvis PPR ikke har tilstrækkelig faglig ekspertise til at vurdere et givet barns særlige behov og dermed behovet for specialpædagogisk bistand, inddrages sagkyndige udefra i vurderingen. Det vil ofte være naturligt, at den kommunale læge inddrages.

I forbindelse med barnets skolestart foretager PPR en vurdering af barnets særlige behov i relation til skolen. PPR indhenter i fornødent omfang viden og bistand fra andre mere specialiserede fagpersoner og institutioner. PPR drøfter med forældrene, hvor barnet bedst kan begynde sin skolegang, og hvordan undervisningen kan tilrettelægges.

Forslag

På baggrund af dette - ofte komplekse - udredningsarbejde udarbejder PPR i samråd med forældrene et forslag til eventuel specialpædagogisk bistand, samt hvilken skoleform der anbefales. En del af den specialpædagogiske bistand er en orientering til lærere og pædagoger om barnets særlige behov.

For skolebørn fremsættes forslaget om den specialpædagogiske bistand over for barnets kommende skole, hvor skolelederen træffer afgørelsen om iværksættelse af den specialpædagogiske bistand. Denne fremgangsmåde gælder, når der er tale om kommunens egne foranstaltninger (folkeskolelovens § 20, stk. 1).

Når det drejer sig om mere specielle og omfattende tilbud, som medfører en særlig specialiseret indsats af et betydeligt omfang, inddrages amtet i opgaven (folkeskolelovens § 20, stk. 2).

Den specialpædagogiske bistand i folkeskolen (bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand, nr. 896 af 22. september 2000) er uafhængig af, om det er amt eller kommune, som har ansvaret.

Den specialpædagogiske bistand skal ses i forlængelse af folkeskolelovens § 18, hvor den generelle forpligtelse til at tilrettelægge undervisningen, så den rummer udfordringer for alle, beskrives. Dette opnås bl.a. ved, at lærer og elev samarbejder om fastsættelse af de mål i undervisningen, som søges opfyldt.

Den specialpædagogiske bistand omfatter seks punkter:

1. Faglig hjælp - specialundervisning i eller uden for klassen.
2. Undervisning/træning vedrørende psykiske, fysiske og sensoriske funktionsvanskeligheder.
3. Rådgivning til forældre, lærere og andre med nær tilknytning til barnet.
4. Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler.
5. Personlig assistance.
6. Særligt tilrettelagte aktiviteter i tilknytning til undervisningen.

Elever med bevægelsesvanskeligheder vil ofte have behov for specialpædagogisk bistand på flere af de seks punkter.

For en del elevers vedkommende er personlig assistance det eneste behov for støtte. I disse tilfælde ydes den specialpædagogiske bistand efter folkeskolelovens § 20, stk. 1.

Valg af skole

Som udgangspunkt går barnet i den lokale skole. Dette kan kræve visse bygningsændringer, installation af lifte mv., for at eleven med bevægelsesvanskeligheder kan komme rundt på skolen og bruge skolens faciliteter.

I nogle tilfælde aftaler kommunen og forældrene, at barnet optages på en anden af kommunens skoler, hvis den lokale skole er helt uegnet for børn med bevægelsesvanskeligheder, og der i nærheden findes en skole, som er handicaptilgængelig.

Hvis barnet ud over sine bevægelsesvanskeligheder også har så store kommunikationsvanskeligheder og/eller generelle indlæringsvanskeligheder, at den lokale skole ikke - med hjælp fra PPR og andre fagpersoner - ser sig i stand til at opstille et undervisningstilbud til barnet, kan en placering i en specialklasse eller specialskole komme på tale.

Opfølgning

PPR følger barnets udvikling og tager - for småbørn mindst hvert halve år og for skolebørn en gang om året - initiativ til en revurdering af den specialpædagogiske indsats og en deraf følgende indstilling om det videre forløb.

Denne side indgår i publikationen "Undervisning af børn med bevægelsesvanskeligheder" som kapitel 3 af 9
© Undervisningsministeriet 2001