Hovedgrupper af bevægelsesvanskeligheder

Bevægelsesvanskeligheder kan være kombineret med andre vanskeligheder som fx kommunikations-, perceptions- og koncentrationsvanskeligheder. Et særligt aspekt er visse typer bevægelsesvanskeligheder med et fremadskridende forløb.

Følgende er valgt ud som hovedgrupper af bevægelsesvanskeligheder:

1. Misdannede eller manglende arme/ben
2. Leddegigt
3. Knogleskørhed
4. Muskelsvind og andre muskelsygdomme
5. Rygmarvsbrok
6. Spastisk lammelse (cerebral parese)
7. Andre typer af bevægelsesvanskeligheder
8. Flerhandicap.

I det følgende gives en kort beskrivelse af de enkelte handicap med vægten lagt på de undervisningsmæssige konsekvenser af handicappet.

Misdannede eller manglende arme/ben

Dette drejer sig om medfødte misdannelser samt erhvervede skader.

Ved hånd- og armdefekter skal der arbejdes med kompensation dels ved at gøre tingene på andre måder dels ved at benytte hjælperedskaber. Disse problemer medfører ofte et langsommere arbejdstempo.

Eleverne kan have behov for ekstra tid til udarbejdelse af skriftlige opgaver, praktisk hjælp i idrætstimerne, i manuelle fag og i forbindelse med af- og påklædning og hygiejne. Der kan også være brug for særlige hjælpemidler og for fysio- og ergoterapeutisk behandling/opfølgning.

Leddegigt

Leddegigt er en bindevævssygdom, som fortrinsvis angriber bindevævet i leddene med smerte, hævelse og indskrænket bevægelighed til følge. Hyppigst angribes knæled, håndled og ankler. Lidelsen er ofte skiftende, således at barnet i perioder har det bedre. På længere sigt overvinder de fleste lidelsen, men en mindre gruppe får svære bevægelsesvanskeligheder.

I idrætsundervisningen skal der tages særlige hensyn, fordi eleven ikke bør deltage i øvelser, som medfører store belastninger af leddene.

Indlæringsmulighederne er som udgangspunkt de samme som for andre elever. Leddegigt medfører ofte i dårlige perioder mange forsømmelser, hvilket igen kan medføre et behov for supplerende undervisning.

Ved forandringer i arme og hænder kan eleverne have brug for ekstra tid til skriftlige opgaver, fordi deres arbejdstempo er nedsat, og de kan i perioder udtrættes hurtigt. Der kan desuden være behov for praktisk hjælp og særlige hjælpemidler. Eleverne kan have behov for fysio- og ergoterapeutisk bistand og opfølgning.

Knogleskørhed

Børn med medfødt knogleskørhed er en talmæssigt lille gruppe. Lidelsen findes i alle grader. Størsteparten af børnene er kun lettere handicappede, men en lille del af børnene er svært bevægelseshandicappede og kørestolsbrugere.

Knogleskørhed giver øget risiko for knoglebrud, men også for forstuvninger på grund af slappe ledbånd. Næsten halvdelen af eleverne får nedsat hørelse efter 15-årsalderen.

I tilrettelæggelse af idrætsundervisningen og andre fag, hvori der indgår fysiske aktiviteter, skal der tages særlige hensyn. Desuden kan elevernes skrivehastighed være lettere nedsat.

Elever med svære tilfælde af knogleskørhed kan i perioder have brug for vedligeholdelsesbehandling hos fysio- eller ergoterapeuten samt fortløbende behov for hjælpemidler.

Muskelsvind og andre muskelsygdomme

Der findes forskellige former for og grader af muskelsvind. De fælles kendetegn for børn med muskelsvind er, at de har nedsat bevægelsesfunktion, fordi muskel- og nervevævet omdannes, og muskelkraften samtidigt forsvinder. Muskelsvind findes i alle grader. Nogle typer af muskelsvind er hurtigere progredierende end andre.

Elever med muskelsvind har ofte skrivebesvær på grund af nedsat muskelkraft. Der vil derfor være brug for forskellige hjælpemidler, herunder IT-udstyr. Ved progredierende muskelsvind (Duchennes muskeldystrofi) inddrages teknologien så tidligt, at eleven er fortrolig med anvendelsen af denne forud for reduktionen af de motoriske færdigheder.

Eleverne kan i nogle situationer have vanskeligt ved at deltage i idrætsundervisningen.

Deltagelse i hjemkundskab og sløjd kræver ofte særlige hjælpemidler og måske en særlig indretning af arbejdspladsen.

Mange elever med muskelsvind kommer rundt på skolen ved hjælp af elektrisk kørestol. Dette stiller særlige krav til skolens indretning og adgangsforholdene på skolen.

Elever med progredierende muskelsvind får ofte brug for psykologisk rådgivning og vejledning, når progressionen er så fremskreden, at eleven oplever tab af færdigheder. De psykiske problemer i det progredierende forløb kan også påvirke elevens muligheder for at koncentrere sig.

Eleverne kan have behov for fysio- og ergoterapeutisk bistand og opfølgning, tilpasning af hjælpemidler samt personlig assistance.

Rygmarvsbrok

Rygmarvsbrok er en medfødt misdannelse med mangelfuld knogleudvikling i rygsøjlen og mere eller mindre brok (udposning) af rygmarven. Dette er oftest lokaliseret i den nederste del af rygsøjlen. Lidelsen medfører i de fleste tilfælde nerveforstyrrelser i form af lammelser og føleforstyrrelser fra det ramte sted og nedefter, hvilket kan betyde funktionsnedsættelser eller lammelser i benene og lammelser af lukkemusklerne for urin og afføring.

Rygmarvsbrok medfører som regel lammelser, som påvirker blære- og tarmfunktionen. Derfor har eleverne behov for særlige foranstaltninger i forbindelse med toiletbesøg.

Rygmarvsbrok er ofte ledsaget af andre handicap; således har en stor del af børnene hydrocephalus (vand i hovedet) og har indopereret en ventil til at fjerne væske og dermed undgå overtryk i hjernens hulrum, som lidelsen ellers medfører.

Undervisningen skal tage højde for, at rygmarvsbrok kan medføre forskellige former for ledsagende handicap, fx har en del elever indlæringsvanskeligheder, koncentrationsvanskeligheder og nedsat fingermotorik, desuden langsom og dårlig skrivefærdighed og vanskeligheder med praktisk betonede fag. På grund af de nedsatte motoriske færdigheder har eleverne ofte behov for særlige hjælpemidler i tilknytning til undervisningen. Eleverne har i perioder brug for fysio- og ergoterapeutisk bistand og opfølgning, tilpasning af hjælpemidler og træning i selvhjælpsfunktioner.

Spastisk lammelse (cerebral parese)

Det karakteristiske ved spastisk lammelse er nedsat eller manglende evne til at styre muskelbevægelserne. Spastisk lammelse er en skade i centralnervesystemet, som oftest er opstået i forbindelse med fødslen, men også kan opstå senere som følge af iltmangel.

Spastisk lammelse fremtræder med forskellige former for ustyrede og ukoordinerede bevægelser af forskellige dele af kroppen og lemmerne.

Elever med spastisk lammelse kan - ud over de motoriske vanskeligheder - også have andre handicap på grund af den hjerneskade, som er årsagen til den spastiske lammelse. Der kan være tale om kommunikationsvanskeligheder og perceptionsvanskeligheder. Der kan også være tale om koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder og i nogle tilfælde om et mere generelt intelligenshandicap, som medfører, at eleverne skal have en særligt tilrettelagt undervisning. En del af børnene med spastisk lammelse har epilepsi.

Undervisningen skal tage højde for, at elevernes arbejdstempo generelt er lavt, og at en del elever med spastisk lammelse har tale/sprogvanskeligheder.

Mange elever med spastisk lammelse har behov for gangredskaber og/eller kørestol. Disse hjælpemidler stiller krav til den fysiske indretning af skolelokaler, toiletter og adgang til skolen. Eleverne kan endvidere have brug for særligt kommunikationsudstyr og andre hjælpemidler i undervisningen, fx IT-udstyr der er individuelt tilpasset.

Eleverne har behov for daglig udspænding af musklerne fx gennem fortløbende fysioterapeutisk behandling og bistand, som også har til formål at fremme den motoriske udvikling og undgå fejlstillinger. Der er også behov for ergoterapeutisk behandling med henblik på udvikling af praktiske færdigheder.

Andre typer af bevægelsesvanskeligheder

Der findes en række andre årsager til bevægelsesvanskeligheder, som ikke kan rummes i dette temahæfte. Der er bl.a. blevet større opmærksomhed på bevægelsesvanskeligheder, som skyldes hjerneskade efter sygdom eller ulykker.

Disse hjerneskader kræver ofte et intensivt behandlings-/undervisningsforløb, for at barnet kan genvinde de tabte funktioner helt eller delvist. Det viser sig også, at der kan være senfølger af disse skader, som kan kræve særlig behandling eller undervisning på et senere tidspunkt.

Undervisning af elever med erhvervede hjerneskader må tage udgangspunkt i en nøje vurdering af den aktuelle funktionshæmning set i relation til elevens funktion før sygdommen/ ulykken. Det er i den sammenhæng afgørende, at der arbejdes i en tværfaglig sammenhæng, således at der skabes et optimalt tilbud, som indeholder undervisning, genoptræning og psykologisk støtte.

Flerhandicap

Som tidligere nævnt er elever med bevægelsesvanskeligheder en meget forskellig gruppe, idet den dels omfatter elever, som alene har bevægelsesvanskeligheder, og dels elever som både har bevægelsesvanskeligheder og et eller flere ledsagende handicap.

Elever med bevægelses- og kommunikationsvanskeligheder evt. kombineret med lettere indlæringsvanskeligheder går ofte i skoler, som rummer specialklasser for elever med bevægelsesvanskeligheder. Det miljø, som er opbygget på centrene, tager sigte på en helhedsindsats over for eleven, således at både indlæring, kommunikation og optræning tilgodeses.

Elever som tillige har svære indlæringsvanskeligheder undervises ofte på specialskoler for psykisk udviklingshæmmede. Disse skoler tilbyder på samme måde en helhedsindsats, der bl.a. har kommunikation som et nøgleområde.

Denne side indgår i publikationen "Undervisning af børn med bevægelsesvanskeligheder" som kapitel 2 af 9
© Undervisningsministeriet 2001