Kilde: DMA-undersøgelsen, 2000.

I forbindelse med forløb, hvor kursisterne skal gennemgå flere forskellige stofområder, der ligger inden for forskellige uddannelsesinstitutioners kerneområde, er der en oplagt mulighed for at samarbejde. Det viser sig dog, at kun lidt over halvdelen af VUC'erne beskæftiger sig med denne form for samarbejde ofte eller af og til.

Ved akut lærermangel kan uddannelsesinstitutionerne have et samarbejde, der gør det muligt at købe lærere fra andre uddannelsesinstitutioner. Denne form for samarbejde benyttes ifølge tabel 7.1 kun ofte eller af og til af lidt over 1/3 af VUC'erne.

Fælles markedsføring foregår typisk mellem skoler af samme type og om etablerede skolesamarbejder. Der har dog også været enkelte eksempler på samarbejde af denne art mellem forskellige skoletyper. At kun 1/3 af VUC'erne samarbejder om markedsføring ofte eller af og til viser samtidig, at det samarbejde, der vedrører konkrete undervisningsprojekter, formentlig ikke typisk omhandler markedsføring.

Lokalelån foregår i praksis på tværs af alle skoletyper, og 39 % benytter sig af denne mulighed, hvoraf kun få gør det ofte.

Grænseaftaler er aftaler mellem forskellige rekrutteringsområ-der om eksempelvis regler for markedsføring, placering af aktiviteter m.m. Aftalerne er i realiteten en konkurrenceregulerende ordning. Dette er en form for samarbejde, som kun 9 % gør brug af ofte eller af og til.

Ved gennemførelse af længere uddannelsesforløb kan man samtidig vælge at sende lærere i praktik på en anden uddannelsesinstitution. Det er i denne forbindelse, at lærerpraktikken er mest brugt, men den kan også foregå i andre sammenhænge. Det viser sig dog, at denne form praktisk talt ikke bliver benyttet.

Ud over de nævnte samarbejder, samarbejdes der på de fleste VUC'er med andre om fx fleksible tilrettelæggelsesformer (se kapitel 10) og koordineringstiltag, herunder eksempelvis regionale uddannelsesfora, hvori uddannelsesinstitutioner, amterne, aktiverende myndigheder, arbejdsmarkedets parter med flere indgår. Flere steder er der afsat særskilte puljer til dette arbejde.

7.1.2 Det lovpligtige skolesamarbejde

For at styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen fik erhvervsskolerne og AMU-centrene fra 1. januar 1996 og VUC'erne fra 1. juni 1996 en lovmæssig forpligtelse til at samarbejde i et lokalt fælles samarbejdsforum⁷ . De involverede parter skal mødes mindst én gang hver 3. måned. Skolesamarbejdet har to hovedformål: at institutionens ressourcer udnyttes optimalt, og at skolerne samarbejder om at vejlede og informere brugerne, så de opnår de bedst mulige tilbud. I udgangspunktet lægger skolesamarbejdet derfor i høj grad op til en koordinering af de praktiske aspekter ved institutionsdriften, så som fælles kurser til lærerne, fælles indkøb, udlån af lærere, lokaler og materiel til hinanden osv. samt en bedre vejledning til brugerne om deres muligheder.

Det lokale skolesamarbejde beskæftiger sig derfor ikke umiddelbart med et samarbejde om selve uddannelserne og en eventuel kombination af disse. Der åbnes dog i loven mulighed for et sådant samarbejde. En undersøgelse foretaget i 1997⁸ viser, at der ud af 42 skolesamarbejder var godt 25 velfungerende, godt 10 etablerede, men ikke fungerende mens omkring 5 betegnes som ikke-formaliserede og ikke-fungerende. De opgaver, der hyppigst bliver varetaget i samarbejdet, er koordinering af kurser og ressourcer samt uddannelsesplanlægning og vejledning i forbindelse med finansiering af kurser. Der er ikke lavet undersøgelser af samarbejdet siden.

Det er svært at sige, hvilken betydning det lovpligtige skolesamarbejde har for VUC'ernes samarbejde med andre skoler. Nogle steder fungerer det, andre ikke. Den spørgeskemaundersøgelse, der er blevet foretaget af Dansk Markedsanalyse, peger ikke decideret i retning af, at de fleste institutioner samarbejder om ressourceforbrug. Køb og salg af lærerydelser, lokalefællesskab og grænseaftaler, som alle er oplagte eksempler på samarbejder om ressourceminimering, synes ikke at være særlig udbredt. Til gengæld forekommer henvisning af kursister forholdsvis hyppigt, hvilket kunne betyde en koordineret vejledningsindsats. Det, man tilsyneladende samarbejder mest om, er konkrete undervisningsprojekter, men også længere uddannelsesforløb ligger pænt - to samarbejdsformer, som man ikke er forpligtet til gennem det lovpligtige skolesamarbejde, men som der dog er åbent mulighed for.

7.1.3 VUC'ernes tværinstitutionelle samarbejdspartnere

Af tabel 7.2 fremgår det, at VUC'ernes største samarbejdspartner blandt andre voksenuddannelsesinstitutioner er AMU-centrene. 67 % af de VUC'er, der samarbejder med andre voksenuddannelsesinstitutioner, gør det blandt andet med AMU-centrene. Det samme billede tegnede sig i 1993 ⁹ , hvor 85 % af de adspurgte VUC'er samarbejdede med AMUcentrene.

Samarbejdet med AMU-centrene foregår blandt andet om AMU's sammenhængende forløb. Sammenhængende uddannelsesforløb er uddannelser på over 6 ugers varighed, hvori der indgår mindst 2 faglige arbejdsmarkedsuddannelser, der tilsammen udgør mindst 60 % af forløbets varighed. De resterende 40 % kan anvendes på andre uddannelseselementer. Det vides ikke helt præcist, hvor stor en del VUC'ernes og AMUcentrenes samarbejde om sammenhængende forløb udgør af deres samlede samarbejde.

Tabel 7.2 :
Hvilke institutioner har institutionen deltaget i tværinstitutionelt samarbejde med i kursusåret 1999/2000?
n = 57 (VUC), flersvar

Kilde: DMA-undersøgelsen, 2000
Note: "Andre" omfatter enkeltstående eksempler, så som folkeuniversitet, navigationsskole, amtscenter

En undersøgelse foretaget af PLS Consult i 1999¹⁰ viste, at den gennemsnitlige andel af "andre uddannelseselementer" (avuog hf-fag, læsekurser og eventuelt ekstra indhold af alment-faglige arbejdsmarkedsuddannelser) i forløbene er 34 % på AMU-centrene og 16 % på handelsskolerne. Det fremgår af samme undersøgelse, at VUC'erne er AMU-centrenes primære samarbejdspartner, hvis man ser bort fra andre AMU-centre. Handelsskolerne samarbejder mest med andre erhvervsskoler, i det omfang der samarbejdes med eksterne parter i forbindelse med de sammenhængende uddannelsesforløb.

Af ovenstående tabel fremgår det ligeledes, at VUC'erne også indgår i samarbejde med specielt daghøjskolerne, erhvervsskolerne, social- og Sundhedsskolerne samt sprogcentrene. 35-49 % af VUC'erne har i kursusåret 1999/2000 samarbejdet med en eller flere af disse skoleformer.

Ser man bort fra daghøjskolerne, er de primære samarbejdspartnere de institutioner, som VUC'erne gennem det lovpligtige skolesamarbejde er forpligtet til at samarbejde med.

Knap halvdelen af VUC'erne har deltaget i samarbejde med daghøjskolerne. En stor del af dette samarbejde er brobygning, men daghøjskolerne har også den såkaldte 1/3 undervisning¹¹ , hvor andre uddannelsestilbud kan indgå i daghøjskoleundervisningen.

Social- og sundhedsskolerne er ligeledes en af de primære samarbejdspartnere for VUC'erne. 37 % har indgået i et samarbejde med Social- og Sundhedsskoler, hvilket er et forholdsvis stort tal, idet der er 3 gange så mange VUC'er som social- og sundhedsskoler. Næsten alle social- og sundhedsskoler samarbejder med et VUC. Samarbejdet har hovedsagelig karakter af undervisning og vejledning, forestået af VUC-lærerne for social- og sundhedseleverne. VUC'erne udbyder eksempelvis læsestavekurser og undervisning på social- og sundhedsuddannelsens indgangsår. VUC-kursisterne mærker kun i begrænset omfang til dette samarbejde.

Endelig samarbejder lidt over 1/3 af VUC'erne med sprogcentrene. Sprogcentrene blev fra juli 1998 forpligtet til at deltage i skolesamarbejde¹² , herunder med VUC. Ligeledes deltager repræsentanter for bl.a. voksenuddannelsesinstitutionerne i området i et sprogcenterråd, der rådgiver sprogcentrets ledelse og kommunen¹³ . Langt den overvejende del af samarbejdet mellem VUC'erne og sprogcentrene skønnes dog at høre ind under brobygning.

I 1993, før lovbestemmelsen om det lovpligtige skolesamarbejde, blev en lignende undersøgelse foretaget. Opgørelsesmetoderne i de to undersøgelser er en smule forskellig, idet sprogcentrene i 1993 blev registreret under oplysningsforbundene, hvorfor procenterne for disse to skoleformer har ændret sig. De to undersøgelser er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige, men de synes alligevel i al væsentlighed at understøtte hinanden. Sammenholdes tabel 7.3 med tabel 7.2, viser det sig, at der på syv år er sket en svag stigning i samarbejdet med daghøjskolerne og erhvervsskolerne og et relativt procentvis fald i samarbejdet med AMU og social- og sundhedsskolerne. Der synes på denne baggrund ikke at være belæg for at hævde, at det lovpligtige skolesamarbejde har ændret væsentligt på samarbejdsrelationerne.

Tabel 7.3:
VUC'ernes samarbejdspartnere i 1993

Kilde: Scavenius & Wahlgren: Voksenuddannelsescentrenes profil. VUC-profil 1. delrapport (1995).

7.1.4 Barrierer i samarbejdet

65 % af VUC'erne oplever barrierer i forhold til tværinstitutionelt samarbejde. VUC'erne er ydermere blevet spurgt om, hvilke barrierer der er tale om. Besvarelserne er sammenfattet i tabel 7.4. Heraf fremgår det, at de fire væsentligste barrierer er manglende økonomiske ressourcer, kulturelle forskelle mellem institutionerne, lovgivningsmæssige barrierer og manglende samarbejde mellem institutionerne.

Tabel 7.4:
Hvilke barrierer oplever institutionen i forhold til tværinstitutionelt samarbejde?
n = 43 (VUC), flersvar

Kilde: DMA-undersøgelsen, 2000
Note: Under "Andet" nævner to institutioner forskellige overenskomster, mens to andre institutioner nævner barrierer hos hf-lærerne. De øvrige besvarelser under "andet" spænder fra "institutionsimperialisme" til "taxametersystemet".

Manglende økonomiske ressourcer og lovgivningsmæssige barrierer dækker altovervejende begge over utilfredshed med rammerne for udøvelse af samarbejde. De to barrierer vil derfor i det følgende blive diskuteret under ét. Ligeledes vil de kulturelle forskelle og manglende samarbejde mellem institutionerne blive diskuteret samlet.

7.1.4.1 Økonomi og lovgivning

Finansieringsomlægningen bliver af mange fremhævet som en af de væsentligste økonomiske barrierer. Finansieringsomlægningen blev besluttet i efteråret 1998 og trådte i kraft pr. 1. januar 2000. Omlægningen består i, at de aktiverende myndigheder skal betale for ordinære uddannelsespladser til ledige. Det vil sige, at AF skal betale for forsikrede ledige, som deltager i uddannelse i henhold til en handlingsplan efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik, og kommunerne skal tilsvarende betale for kontanthjælpsmodtagere, som deltager i undervisning efter godkendelse fra opholdskommunen efter lov om aktiv socialpolitik. Udgiften blev tidligere afholdt af skoleejerne, fx amterne.

I forbindelse med omlægningen blev der for VUC overført 154 mio. kr., svarende til 5.174 årskursister, fra amterne til Arbejdsministeriet og 27,3 mio. kr., svarende til 557 årskursister, fra amterne til kommunerne. Arbejdsministeriet og Amtsrådsforeningen lavede på baggrund af finansieringsomlægningen en aftale om de overordnede principper for AF's køb af uddannelse på amtslige uddannelsesinstitutioner. En tilsvarende aftale blev indgået med Kommunernes Landsforening om køb af uddannelsespladser til kontanthjælpsmodtagere.

Sigtet med omlægningen var at fremme prioritering og omkostningsbevidsthed ved at skabe større sammenhæng mellem beslutninger og økonomiske konsekvenser. At omlægningen vurderes at have ført til en reduktion i efterspørgslen fra AF og kommunernes side kan derfor ikke betragtes isoleret, men må ses i lyset af formålet med omlægningen.

En anden problemstilling er, hvorvidt omlægningen har betydet mere besværlige administrative rutiner, der kan hæmme samarbejdet. Finansieringsomlægningen har dog kun været i kraft et år, og etablering af nye styringsredskaber kræver erfaringsmæssigt en indkøringsperiode, hvilket det forløbne år har været præget af. Så det synes endnu at være for tidligt at konkludere, om finansieringsomlægningen - rent administrativtvil være et større problem for VUC'ernes samarbejdsmuligheder.

Taxametrene fremhæves ligeledes som en økonomisk barriere. Det er dyrt for både daghøjskolerne og AMU-centrene at købe undervisning på VUC'erne.

Hvad angår AMU-centrene, aftalte Amtsrådsforeningen og Arbejdsmarkedsstyrelsen i 1997 AMU's sats for køb af VUClektioner i forbindelse med sammenhængende forløb til 375 kr. pr. lektion. Beløbet dækkede imidlertid ikke VUC'ernes faktiske omkostninger, men amterne accepterede satsen, det vil sige erklærede sig rede til at finansiere forskellen mellem de 375 kr. og de reelle udgifter.

Hvorvidt denne sats har været og er en barriere for samarbejdet, er der forskellige synspunkter på. Fra VUC'ernes side peges der på, at nogle AMU-centre ikke har villet eller kunnet betale taksten på 375 kr. I en rundspørge, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har foretaget blandt 8 af de i alt 21 AMUcentre, angiver AMU-centrene imidlertid, at de er villige til at betale taksten. AMU-centrene vurderer dog ligeledes, at samarbejdet med VUC har været faldende på det seneste. Som hovedårsager til dette fremhæver AMU-centrene, at nogle VUC'er har ønsket en væsentlig højere pris end den aftalte takst, men også en generelt faldende aktivitet på grund af mindre efterspørgsel fra AF i forhold til denne type forløb.

Resultaterne fra DMA-undersøgelsen og Arbejdsmarkedsstyrelsens rundspørge peger på, at der er behov for en nærmere belysning af, hvorledes samarbejdet mellem AMU og VUC foregår. Generelt kan der være behov for en mere dybtgående udredning af, hvilke barrierer for samarbejde der eksisterer efter voksenuddannelsesreformens ikrafttræden den 1. januar 2001 med henblik på skitsering af mulige samarbejdsmodeller for VUC'ernes samarbejde med forskellige voksenuddannelsesinstitutioner.

Forskellige godtgørelsesordninger fremhæves også som en barriere. Hvori problemet mere præcist består, fremgår ikke af DMA-undersøgelsen, men det kan konstateres, at i forbindelse med finansieringsomlægningen blev finansieringsansvaret for forsørgelsen i forbindelse med uddannelse overført til AF (bortset fra ledighedsperioden) og kommunerne. Det vil sige, at der ikke er forskel i vilkårene for godtgørelse for ledige mellem de enkelte voksenuddannelser.

Hvad angår godtgørelse til de beskæftigede, blev godtgørelsesordningerne i forbindelse med voksenuddannelsesreformen omlagt fra tidligere 3 ordninger - AMU-godtgørelse, Uddannelsesorlov og Voksenuddannelsesstøtte (VUS) - til 2 ordninger: VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). De nye ordninger trådte i kraft 1. januar 2001.

Af nedenstående oversigt fremgår det, hvilke godtgørelsesordninger der er gældende for de uddannelser og målgrupper, som VUC'erne især samarbejder og beskæftiger sig med.

Tabel 7.5:
Godtgørelsesordninger til beskæftigede - kortuddannede og faglærte

VEU godtgørelse (VEU-g), Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). *)Kortuddannede er uddannelsessøgende, der har indtil 7-8 års skolegang suppleret med en erhvervsrettet uddannelse eller uddannelse svarende hertil, eller 9-10 års skolegang suppleret med 2 års erhvervsrettet uddannelse eller en forældet erhvervsrettet uddannelse. **) Kun støtte til FVUundervisning

Kilde: Undervisningsministeriet

Som det fremgår, vil der kunne gives godtgørelse til kortuddannede - som er VUCs største målgruppe - til alle uddannelser bortset fra den folkeoplysende undervisning på daghøjskolerne.

Mere fleksible overenskomster bliver ligeledes beskrevet som en forudsætning for samarbejdet. I kapitel 5 er dette problem kort blevet berørt i forbindelse med avu- og hf-lærerne, men de samme betragtninger kan siges at gøre sig gældende i forhold til samarbejdet med andre voksenuddannelsesinstitutioner.

Trods dette ser det dog ud til, at det er muligt for nogle institutioner at etablere et samarbejde.

Dansk Markedsanalyse har interviewet fire AMU-centre, der ser vidt forskelligt på samarbejdet. Et center har dårlige erfaringer fra et tidligere samarbejde og samarbejder derfor ikke i dag. Et andet center samarbejder heller ikke i dag, men mener ikke, at det skyldes uoverkommelige barrierer, som fx kulturforskelle. Det tredje center, som i øjeblikket indgår i et samarbejde, mener til gengæld, at kulturforskellene er en væsentlig barriere. Endelig mener det fjerde center, at samarbejdet fungerer rigtig godt i forhold til målgruppen - de kortuddannede. De fire AMU-centre ser således meget forskelligt på mulighederne for samarbejde til trods for, at de har de samme regler og økonomiske betingelser at forholde sig til. Hertil kommer, at AMU-centrene - trods barrierer - er VUC'ernes foretrukne samarbejdspartner.

1/3 af VUC'erne oplever ikke barrierer i samarbejdet, og ifølge DMA-undersøgelsen giver de fleste VUC'er og social- og sundhedsskoler udtryk for, at deres samarbejde forløber godt, hvilket tyder på, at det kan lade sig gøre. DMAundersøgelsen har i forhold til barriererne bedt de enkelte VUC'er om at prioritere de betingelser, der skal være opfyldt, for at et samarbejde kan fungere (her refereres alene avu-delen). Interessant nok synes de økonomiske og lovgivningsmæssige forhold ikke at dominere denne prioriteringsliste. Nogle peger på, at der skal være ens betingelser for institutionerne, klare rammer og et godt projekt, men langt de fleste peger på viljen til samarbejde - en vilje, der skal opstå gennem kendskab, fleksibilitet, "dag-ligt" samarbejde, fælles kvalitetsforståelse, tillid og en god kemi blandt lærerne.

Ud over den ramme, som institutionerne skal samarbejde inden for, jf. diskussionerne ovenfor, peges der i rapporten også på nogle generelle økonomiske barrierer i samarbejdet. Blandt andet bliver det anført, at samarbejdet kræver ressourcer, som institutionerne ikke har. Samarbejdet skulle dog gerne på længere sigt føre til forøget aktivitet på det enkelte VUC gennem bedre markedsføring og bedre tilbud til bl.a. virksomhederne. Samtidig er det lovpligtige skolesamarbejde netop indført, for at den enkelte institution lettere skal kunne minimere sine omkostninger, men det kræver en indkøringsperiode, før resultaterne begynder at vise sig.

Endelig nævnes, at konkurrenceelementet mellem institutionerne er svært at forene med øget samarbejde.

7.1.4.2 Kulturforskelle

Institutionernes forskellige kultur og dermed vilje til at samarbejde synes at udgøre en væsentlig barriere. Nogle sprogcentre synes til tider, at VUC'erne prioriterer samarbejdet mellem de to institutioner for lavt, og en rapport fra PLS Consult¹⁴ peger på, at den kulturelle barriere mellem AMU-centrene og VUC er med til at forhindre integration og sammenhæng i undervisningsforløbene. Udtalelserne i DMA-undersøgelsen peger på, at der med hensyn til erhvervsskolerne både er manglende tradition for at samarbejde, men også store kulturelle forskelle, fordi de ligesom AMU-centrene er meget arbejdsmarkedsorienterede, hvorimod VUC'erne er alment fokuserede. Dette forstærkes af forskelligt lovmæssigt og økonomisk grundlag.

Samtidig fremgår det af DMA-undersøgelsen, at en del VUC'er lægger vægt på det frugtbare i at samarbejde, hvis man skal nå målgruppen - de kortuddannede. En spørgeskemaundersøgelse blandt VUClærerne¹⁵ ser også meget lysere på de kulturelle barrierer. Langt de fleste af de undervisere, der har deltaget i et tværinstitutionelt forløb, er positive over for det, selv om der er en del startvanskeligheder. Omfanget af samarbejdsprojekter synes ifølge DMA-undersøgelsen at afhænge af, om der er afsat tid til at være opsøgende, og om nogle lærere eller ledere er initiativrige og har mod på at løbe projekterne i gang og tage sig af det rent administrative i den forbindelse.

Den generelle vurdering blandt samarbejdspartnerne med hensyn til VUC'ernes fleksibilitet i samarbejdet er positiv. De øvrige skoleformer er overvejende af den opfattelse, at VUC'erne er gode til at tilpasse deres tilbud, så samarbejdspartnerne får, hvad de har brug for. Dog kunne VUC'erne med fordel være mere opsøgende i relation til de øvrige skoleformer, så initiativet ikke i så høj grad lå hos samarbejdspartnerne.

7.2 Brobygning

7.2.1 Brobygning mellem VUC og de øvrige voksenuddannelser

En del af samarbejdet mellem VUC og de øvrige voksenuddannelser foregår som brobygningssamarbejde. Over halvdelen .af VUC'erne indgår i brobygningsforløb, jf. figur 7.2. Knap 40 % af VUC'erne angiver dog, at de ikke gennemfører brobygningsaktiviteter.

Figur 7.2:
Indgik institutionen i kursusåret 1999/2000 i brobygningsforløb?
n = 66 (VUC)

Kilde: DMA-undersøgelsen, 2000

Sprogcentrene er VUC'ernes største brobygningspartner, idet knap 2/3 af de VUC'er, der indgår i brobygningsforløb, har etableret brobygning med sprogcentrene.

Gennem det centrale regelsæt er der etableret sammenhænge mellem sprogcentrene og VUC ved etableringen af det uddannelsesforberedende modul (DUF) på sprogcentrene. DUFmodulet og den dertil hørende prøve kan tages sideløbende med sidste trin på sprogcentrene og er specifikt rettet mod de kursister, der skal sluses videre på VUC, for dermed at give dem de rette forudsætninger.

De næststørste brobygningspartnere er daghøjskolerne og de videregående uddannelser (VUC'erne tilbyder fx fagpakker til sygepleje- og pædagoguddannelsen). Begge indgår i brobygningsforløb med over 40 % af VUC'erne. Endelig indgår soci-al og sundhedsuddannelserne i brobygningsforløb med godt 1/5 af VUC'erne og erhvervsskolerne henholdsvis knap 1/5 og 1/10. Tabel 7.6 viser disse forhold i procent.

Tabel 7.6:
Sammen med hvilke institutioner indgik institutionen i kursusåret 1999/2000 i brobygningsforløb?
n = 34 (VUC), flersvar

Kilde: DMA-undersøgelsen, 2000
Note: "Andre" omfatter fx specialskole, produktionsskole, maritim uddannelse og AMU.

Brobygning foregår hovedsageligt med uddannelser, der leder op til VUC-niveauet. Undersøgelser viser, at omkring 10 % af daghøjskolekursisterne bliver ledt videre til VUC'erne; tallet for sprogskolerne er formentlig større.

Til gengæld er indsatsen mere begrænset med hensyn til at få VUC-kursisterne ledt videre i uddannelsessystemet. Af tabel 5.3 (kap. 5) fremgår det, at kun ca. 9 % af en årgang avu-kursister, et eller to år efter var i gang med en anden voksenuddannelse¹⁶ end hf-enkeltfag. Forskellige forløbsundersøgelser har belyst denne problemstilling, men p.t. foreligger der ingen systematiske undersøgelser. Mere afklaring følger med den udvikling af metodiske principper til effektmåling, som VEU-reformen lægger op til.

Kun brobygning i forbindelse med "pakkerne" på hf-enkeltfag til videregående uddannelser synes at være nogenlunde repræsenteret. Brobygningen mellem VUC'erne og social- og sundhedsskolerne er ikke særlig udbredt. DMA-undersøgelsen viser, at knapt hvert femte VUC har et sådant forløb i gang. Ifølge Undervisningsministeriets oplysninger ser det dog kun ud til, at tre social- og sundhedsskoler har et konkret projekt i gang. Netop i øjeblikket, hvor social- og sundhedsskolerne mangler elever, ville flere brobygningssamarbejder med VUC'erne ligge lige for. I hvert fald er det væsentligt, at VUC'erne kender til uddannelserne på social- og sundhedsskolerne og forsøger at hjælpe alle, som kunne have interesse, videre.

7.2.2 Barrierer i forhold til brobygning

Brobygning og kendskab til de øvrige uddannelser er en del af et velfungerende uddannelsessystem. Det skal være med til at motivere deltagerne til at komme videre i systemet.

65 % af VUC'erne oplever heller ingen problemer med brobygning, jf. figur 7.3.

Figur 7.3:
Oplever institutionen problemer i forhold til brobygningsforløb?
n = 66 (VUC)

Kilde: DMA-undersøgelsen, 2000

Hos dem, der oplever problemer, er procentfordelingen mellem de enkelte barrierer i store træk som ved de tværinstitutionelle samarbejder generelt. Dog opleves de lovgivningsmæssige forhold ikke som så væsentlig en barriere med hensyn til brobygningsforløb, som med de generelle samarbejder. Der henvises til afsnit 7.1.4 for en diskussion af de største problemer.

Tabel 7.7:
Hvilke problemer oplever institutionen i forhold til brobygningsforløb?
n = 16 (VUC), flersvar

Kilde: DMA-undersøgelsen, 2000

En årsag til, at kun ca. halvdelen af VUC'erne indgår i brobygningsforløb, kunne være, at institutionerne oftest ikke er direkte forpligtede til brobygningssamarbejde. Brobygningsforløb har derimod karakter af ad hoc-projektforløb.

En mulig årsag kunne endvidere være, at brobygningsforløb ikke indgår i tilrettelæggelsen af handlingsplanerne, som udarbejdes af den kommunale forvaltning, for kursister under integrationsloven eller for AF-henviste kursister. Netop AF synes at være en vigtig parameter i brobygningsforløbene, og AF har i de brobygningsforløb, der er set mellem VUC og social- og sundhedsuddannelserne, haft en central rolle.

7.3 Samarbejde med øvrige institutioner i lokalområdet

7.3.1 Samarbejde med AF/RAR og kommunerne

Figur 7.4 viser, at over 3 /4 af VUC'erne på egen hånd har indgået i samarbejde med AF, hvorimod kun knap halvdelen har indgået i samarbejde med en eller flere kommuner.

Samarbejdet mellem AF og VUC'erne er meget bredt, lige fra AF's brug af ordinære forløb til specielt designede forløb kun for kursister henvist af AF. Derudover kan der være samarbejde om vejledningsforløb. Samarbejdet med kommunerne vedrører oftest enkeltpersoner, der bliver henvist i forbindelse med aktivering.

Figur 7.4:
Har institutionen i kursusåret 1999/2000 på egen hånd indgået i samarbejde med AF og kommuner?
n = 66 (VUC)

Kilde: DMA-undersøgelsen, 2000

7.3.2 Indtægtsdækket virksomhed (IDV)

En del af VUC'ernes samarbejdsrelationer afspejles i deres indtægtsdækkede virksomhed (IDV). IDV udgør 11,5 % af kursisttimerne på VUC, hvor avu tegner sig for langt den største del med 19 % af kursisttimerne, for hf er tallet 3,3 % (jf. tabel 7.8).

Figur 7.5:
Indtægtsdækket aktivitet på VUC (avu og hf-enkeltfag) i hele landet. Fordelt på rekvirent i procent (1998)

Kilde: VUC-statistik 1998/99, ARF

IDV'en er fordelt på forskellige aftagere, som det fremgår af figur 7.5. AF rekvirerer lidt over halvdelen, og AMUcentrene og erhvervsskolerne står for knap 10 %. Tallene for avu alene er lidt større, idet AF hos avu rekvirerer 61 % og AMU-centrene og erhvervsskolerne 12 %. En væsentlig del af den af AF rekvirerede undervisning involverer samarbejde mellem de forskellige institutioner. Det vides ikke, hvor stor en del af VUC'ernes samlede samarbejde IDV'en udgør.

De absolutte tal for VUC'ernes IDV ser således ud:

Tabel 7.8:
Aktivitetsnøgletal for hele landet mht. IDV

Kilde: VUC-Statistik 1998/99, ARF

Der har fra 1995/96 til 98/99 været en stigning i den faktiske IDV-aktivitet på godt 17 %. IDV's andel af den samlede undervisning er ligeledes på de fire år steget fra 10,2 % til 11,5 % - svarende til en aktivitetsstigning på knap 13 %.

7.3.3 Barrierer i samarbejdet med øvrige institutioner i lokalområdet

Omkring 4 ud af 10 VUC'er oplever barrierer i samarbejdet med AF og kommuner. Her spiller økonomien en væsentlig rolle, specielt i forbindelse med finansieringsomlægningen. I samarbejdet med AF og kommunerne bliver de lovgivningsmæssige barrierer ligeledes fremhævet, jf. tabel 7.9. Her tænkes specielt på de rammer, som AF og kommunerne er underlagt. Bl.a. peges der på, at AF og kommunerne ikke frit kan anvende de ressourcer, der tidligere medgik til daghøjskolerne, til andre uddannelser eller aktivering. Denne særlige ordning udfases dog over en 5-årig periode. Enkelte VUCforstandere peger endvidere på, at AF er underlagt nogle produktions- og effektivitetskrav, som gør, at AF vælger VUC'erne fra, fordi de ikke mener, at undervisningen rammer målgruppen.

I samarbejdet mellem VUC'erne og kommunerne er den manglende efterspørgsel et stort problem. Dette skyldes dog ifølge DMA-undersøgelsen primært, at kommunernes kendskab til VUC'erne ikke er særlig stort. En indsats fra VUC'ernes side kunne rette op på dette billede.

Tabel 7.9:
Barrierer i samarbejdet mellem VUC og AF samt VUC og kommunerne

Kilde: DMA-undersøgelsen, 2000
Note: *) I de åbne kommentarer fremsatte flere bemærkninger om, at problemerne omkring implementeringen af AF's edb-system AMANDA har medført en nedgang i samarbejdet med AF.

'Andet' udgør en stor procentdel af barriererne i samarbejdet med AF, men det fremgår ikke, hvad kategorien dækker over.

7.4 Samarbejde med private og offentlige virksomheder

Dette afsnit omhandler ikke kun VUC'erne, men også de øvrige voksenuddannelsesinstitutioner, der indgår i DMA-undersøgelsen.

8 ud af 10 institutioner har ifølge figur 7.6 indgået samarbejde med private og/eller offentlige virksomheder. Samarbejdet drejer sig primært om uddannelsesplanlægning, men involverer også ad hoc-forløb.

Figur 7.6:
Har institutionen i skoleåret 1999/2000 indgået samarbejde med private og offentlige virksomheder?
n = 74 (66 VUC'er, 4 studenterkurser, 2 gymnasier med hf, 2 hfkurser)

Kilde: DMA-undersøgelsen, 2000

7.4.1 Barrierer i samarbejdet

Over halvdelen (54 %) af institutionerne oplever barrierer i samarbejdet. Det er primært manglende kendskab til institutionerne - til deres udbud, vejledning og uddannelsesplanlægning - der vanskeliggør samarbejdet.

Det fremgår imidlertid af tabel 7.10, at også manglende økonomiske ressourcer og manglende efterspørgsel udgør en barriere for samarbejdet. Den manglende efterspørgsel er formentlig dels et udtryk for manglende kendskab og økonomi, dels et udtryk for at der i virksomhederne måske tænkes i snævre erhvervsfaglige baner med hensyn til uddannelse. Hertil kommer, at konkurrencen er stor, ikke kun blandt offentlige udbydere, og at virksomhederne stiller krav om stor fleksibilitet med hensyn til udbud og eksamen. Et stigende behov for almene kvaliteter hos medarbejderne samt erkendelsen af de afledte effekter af uddannelse, som blandt andet bedre samarbejdsevner og større selvstændighed, forventes dog at øge efterspørgslen efter de almene voksenuddannelser. Ikke desto mindre ligger der stadig en opgave for institutionerne i at markedsføre sig selv.

Tabel 7.10:
Hvilke barrierer?
n = 41 (38 VUC'er, 2 studenterkurser, 1 gymnasium med hf), flersvar

Kilde: DMA-undersøgelsen, 2000

De øvrige institutioner i lokalområdet fremhæver ligesom de uddannelsesinstitutioner, der indgår i samarbejde med VUC, at VUC'erne generelt er fleksible, men at de med fordel i højere grad kunne gøre opmærksom på sig selv.

7.5 Vurdering af samarbejdet mellem de almene voksenuddannelser på VUC og de øvrige voksenuddannelser samt andre institutioner i lokalområdet

Udvalgets vurdering af samarbejdet mellem de almene voksenuddannelser på VUC og de øvrige voksenuddannelser samt andre institutioner i lokalområdet kan sammenfattes som følger:

• Det kan konstateres, at de fleste VUC'er samarbejder tværinstitutionelt, men at kun lidt over halvdelen indgår i brobygningsforløb. Dette til trods for, at 2/3 af VUC'erne mener, at der er barrierer i forhold til det tværinstitutionelle samarbejde, hvorimod kun 1/4 oplever forhindringer med hensyn til brobygning.

• De barrierer, der peges på i begge former for samarbejde, er økonomiske, kulturelle og lovgivningsmæssige.

• Det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt finansieringsomlægningen vil have nogen negativ effekt på samarbejdsmulighederne, og om de seneste ændringer i godtgørelsesordningerne har medvirket til at mindske barriererne for samarbejde på dette punkt.

• Samarbejdet mellem AMU-centrene og VUC'erne bør belyses nærmere; specielt de økonomiske forhold, der kunne tænkes at begrænse samarbejdet.

• De forskellige kulturer på uddannelserne kan gøre samarbejdet mere vanskeligt pga. fordomme og manglende kendskab til de andre uddannelser.

• Endvidere kan det konstateres, at det lovpligtige skolesamarbejde ikke alle steder fungerer optimalt, og udvalget finder, at dette samarbejde kunne være med til at skabe større forståelse for andre skoleformer.

• Brobygning vurderes at være et godt instrument til at skabe sammenhæng og hensigtsmæssige overgange mellem forskellige uddannelser, hvor der tilsyneladende ikke opleves væ-sentlige barrierer. Udvalget mener derfor, at arbejdet med at etablere sådanne forløb bør opprioriteres.

• Endelig synes konklusionerne i DMA-undersøgelsen ikke at pege i retning af store problemer i samarbejdet med AF, kommunerne og øvrige institutioner i lokalområdet. VUC'erne vurderes dog generelt at kunne gøre en større indsats i arbejdet med at markedsføre sig selv.

7.6 Forslag til udviklingstiltag

I forbindelse med revisionen af den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats konkluderede det nedsatte udvalg (VEUudvalget) i 1999, at det offentliges hovedopgave består i dels at sikre et bredt udbud af uddannelser af høj kvalitet og relevans på områder, hvor dette ellers ville mangle, dels at sikre efterspørgsel efter tilbudene under hensyntagen til, at den størst mulige effekt af de offentlige ressourcer opnås.

I forhold til dilemmaet mellem samarbejde og konkurrence anbefalede udvalget, at man overvejede, hvorvidt de enkelte uddannelsesordninger skulle afgrænses bedre indholdsmæssigt i forhold til hinanden, således at kurser med delvist sammenligneligt indhold ikke kunne udbydes inden for flere uddannelsesordninger. Alternativt burde det overvejes at ligestille de økonomiske vilkår for sammenlignelige aktiviteter. En sådan afgrænsning ville ifølge udvalget ligeledes sikre overskuelighed og hensyn til en god ressourceudnyttelse.

Det konstateredes samtidig, at der var behov for at styrke og forny det lokale skolesamarbejde, så der blandt andet kunne ske en bedre udnyttelse af den fysiske kapacitet. Det måtte derfor efter udvalgets vurdering overvejes, om og evt. hvordan der skulle stilles krav til et formaliseret samarbejde, så længe institutionerne i et vist omfang også er hinandens konkurrenter. Det kunne alternativt overvejes at styrke skolesamarbejdet gennem en egentlig præmieringsordning for institutioner, der samarbejder om udnyttelse af lokaler, udstyr, lærere eller om vejledning for mindre virksomheder m.v. Endelig fandt udvalget, at mulighederne for et mere forpligtende samarbejde burde undersøges, herunder egentlige sammenlægninger.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2000 udtalte aftaleparterne, ud over de aftalte lovgivningsmæssige tiltag, også et ønske om at styrke skolesamarbejdet på lokalt niveau samt at harmonisere økonomistyringen inden for de erhvervsrettede vok-sen og efteruddannelser, så konkurrence og samarbejde kan ske på lige vilkår. Derudover blev der under Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering (AUF) afsat 50 mio. kr. til lokale forsøg med uddannelsesplanlægning i mindre virksomheder.

På den baggrund og i lyset af analysen i de foregående afsnit foreslår udvalget følgende tværinstitutionelle tiltag:

• Styrkelse af det lokale skolesamarbejde
  Det anses for væsentligt at styrke det lovpligtige skolesamarbejde. Som nævnt indgår målsætningen om en generel styrkelse i voksenuddannelsesreformen, men fra centralt og regionalt hold kan VUC's rolle i samarbejdet stimuleres, fx ved at deltagelse i skolesamarbejde indgår i amternes strategier på området eller i udviklingskontrakter med VUC'erne. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på institutionernes forpligtelse til vejlednings- og informationssamarbejde.

• Udbredelse af best practice-modeller for samarbejdet mellem AMU og VUC
  Det synes relevant at udarbejde best practice-modeller for samarbejdet mellem AMU-centrene og VUC. Det anbefales, at Arbejdsmarkedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og Undervisningsministeriet sammen iværksætter et udredningsarbejde med henblik på at få klarlagt, hvilke konkrete problemstillinger, særligt økonomiske, der gør sig gældende i samarbejdet mellem AMU-centrene og VUC'erne, samt at udredningsarbejdet ligeledes omfatter løsningsmodeller.

Endvidere foreslår udvalget følgende tiltag mht. brobygning:

• Etablering af relevante brobygningsforløb
  For at sikre en sammenhæng mellem uddannelserne bør den del af samarbejdet, der omhandler brobygning, opprioriteres og gøres til indsatsområde, dels på VUC'erne, dels i amterne. Det foreslås, at der indgås tætte forpligtende samarbejder mellem uddannelsesinstitutionerne, der bl.a. sikrer, at der etableres relevante brobygningsforløb, når der er mulighed og behov herfor. Det kan overvejes at tydeliggøre denne prioritering ved indskrivning i den relevante lovgivning. Ligeledes bør brobygning indgå i VUC'ernes handlings- og udviklingsplaner, samtidig med at læreres og vejlederes opmærksomhed skal øges i denne retning.

• Udbredelse af best practice-modeller inden for brobygning
  Det anbefales, at der bliver igangsat en beskrivelse af best practice-modeller inden for brobygning med henblik på udbredelse af disse modeller. I forlængelse af dette arbejde ligger en opgave med at udvikle modeller, der kan anvendes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Der lægges op til, at best-practice- og udviklingsarbejdet i forbindelse med brobygning støttes med forsøgs- og udviklingsmidler, jf. det pædagogiske udviklingsprogram (se kapitel 8).

Endelig foreslår udvalget følgende tiltag i relation til AF og kommunerne:

• Øget synlighed via markedsføring og etablering af nye samarbejdsmodeller
  Det største problem for institutionerne i forhold til de øvrige lokale institutioner, som eksempelvis kommunerne og virksomhederne, synes at være deres manglende synlighed. Institutionerne er derfor nødt til at gå aktivt ind i markedsføringen af deres virksomhed, fx gennem oplysnings- og informationsmateriale, opsøgende virksomhed og synliggørelse af effekterne af almen voksenuddannelse. Derudover er der behov for, at der i lyset af finansieringsomlægningen udvikles nye samarbejdsmodeller og -procedurer mellem amt, VUC og de aktiverende myndigheder.

7) Lovbekendtgørelse nr. 668 af 7. Juli 2000 om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, §12 a: "Voksenuddannelsescentrene samarbejder med andre voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler, arbejdsmarkedsuddannelsescentre og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at uddannelsesstederne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsestilbud. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser. Som led i samarbejdet danner uddannelsesinstitutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal."

8) Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet og Finansministeriet 1999; "Mål og midler i offentligt finansieret voksen- og efteruddannelse - VEU-Rapporten", Schultz Information

9) Scavenius, Camilla og Wahlgren, Bjarne 1994: " VUC-Profil, Voksenuddannelsescentrenes profil, 1. delrapport (1995)", Danmarks Lærerhøjskole.

10) PLS Consult 1999; "Arbejdsmarkedsstyrelsen: Evaluering af sammenhængende forløb, 2. del", PLS Consult.

11) Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. august 2000 om daghøjskoler m.v. § 2, stk. 1 nr. 6: "Indtil 1/3 af undervisningstiden kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov".

12) Lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre § 18: "Sprogcentrene samarbejder med andre sprogcentre og andre voksenuddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab i sprogcentrets optageområde…"

13) Lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre § 14.

14) PLS Consult 1999; "Arbejdsmarkedsstyrelsen: Evaluering af sammenhængende forløb, 2. del", PLS Consult.

15) Undersøgelsen er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af rapporten "Voksenuddannelsescentrenes profil. VUC-profil 1. delrapport" (1995).

16) AMU, åben uddannelse på erhvervsskolerne, erhvervsuddannelser (herunder Sosu-uddannelser) og højskoler.

Denne side indgår i publikationen "Rapport fra udvalget om de almene voksenuddannelser" som kapitel 7 af 12
© Undervisningsministeriet 2001