6. Almene voksenuddannelsestilbud på gymnasialt niveau.

Kapitlet indledes med en udførlig beskrivelse af de tre almene voksenuddannelsestilbud på gymnasialt niveau, nemlig hf-enkeltfag, studenterkursus og GSK. Denne beskrivelse følges op af en række statistiske oversigter, der tilsammen beskriver kursistprofilerne for de tre nævnte gymnasiale uddannelsestilbud samt for det 2-årige hf. På denne baggrund diskuteres sammenhæng og overlap, og til sidst i kapitlet skitseres forskellige modeller for en fremtidig struktur for studenterkursus og GSK, idet der for hver model angives fordele og ulemper.

6.1 Beskrivelser af hf-enkeltfag, studenterkursus og gymnasiale suppleringskurser (GSK)

6.1.1 Hf-enkeltfag

6.1.1.1 Historisk baggrund

Allerede Studieplansudvalget, som i 1967 skrev betænkningen om højere forberedelseseksamen, gik ind for et sammenstykningsprincip i hf. Det blev først og fremmest begrundet med, at hf i højere grad end de eksisterende uddannelser skulle kunne fungere som en sluse tilbage til uddannelsessystemet. Hf skulle være et uddannelsestilbud med størst mulig fleksibilitet mht. uddannelsesformer (2-årigt kursus, enkeltfag og selvstudium) og med et meget bredt fagtilbud, som kunne tage højde for forskelligartede ønsker og behov hos ansøgere med en stor spredning i forudsætninger og alder.

Enkeltfags-hf blev oprettet som forsøg i 1970 og placeret på eksisterende forberedelseskurser, der allerede havde folkeskoleprøver efter enkeltfagsprincippet. Hovedformålet var en generel styrkelse af muligheden for at opnå en kompetencegivende voksenuddannelse.

I 1978 fik hf-enkeltfag sit lovgrundlag og blev amtskommunalt forankret.

6.1.1.2 Regelgrundlag

Hf-enkeltfag (studieforberedende enkeltfagsundervisning) har samme regelgrundlag som de 2-årige hf-kurser: "Lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne", jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000 med tilhørende optagelses-, undervis-nings og eksamensbekendtgørelser.

6.1.1.3 Styring

Den administrative og økonomiske styring er forankret i amtskommunerne. Amternes forpligtelse til at oprette undervisning er nedfældet i hf-loven således: "Amtsrådene sikrer, at kvalificerede ansøgere til studieforberedende enkeltfagsundervisning inden for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand kan optages på den ønskede undervisning" (§ 17, stk.2).

Undervisningsministeriet udøver centralt pædagogisk tilsyn, og undervisningsministeren kan give pålæg til rektor eller forstander i pædagogiske anliggender.

6.1.1.4 Formål

Formålet med studieforberedende enkeltfagsundervisning er efter hf-loven (§ 5, stk.1) at give "voksne grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere tidligere uddannelse eller for at forbedre deres erhvervsmuligheder".

6.1.1.5 Adgangskrav

• Kursisterne kan tidligst optages ét år efter afsluttet folkeskole.
• Deres uddannelsesniveau skal svare til 10 års folkeskolegang, og der er særlige krav til aflagte prøver.
• Optagelse på tilvalgsfag er betinget af gennemført fællesfag eller lignende.

6.1.1.6 Økonomi

Den økonomiske styring af VUC-området sker efter principper om efterspørgselsstyring og taxameterfinansiering. Det enkelte amtsråd fastsætter selv taksterne og kan således differentiere mellem såvel avu- og hf-undervisning som mellem de enkelte VUC'er.

Ifølge Amtsrådsforeningens opgørelser var udgifterne i 1998/99 til en årskursist (som svarer til 925 undervisningstimer) på hf-enkeltfag på VUC 47.180 kr., inkl. et bygningstaxameter på 7 %.

Amtsrådet godkender overordnet det samlede VUC-udbud, og VUC'erne kan på grundlag heraf frit oprette hold og bestemme holdstørrelsen, når kursistgrundlaget er til stede, jf. dog afsnit 6.1.1.3.

Fra og med 1. august 2000 skal amtsrådet godkende fagudbudet for hf-enkeltfag på baggrund af en indstilling fra centerrådet. Denne procedure er fastlagt med henblik på at opfylde forpligtelsen til et alsidigt fagudbud og herudover på at forebygge uhensigtsmæssigt overlap af udbudet i amtskommunen.

Med virkning fra 1. august 2000 blev gebyret for deltagelse i studieforberedende enkeltfagsundervisning forhøjet fra 200 kr. for det første fag til 300 kr. For hvert af de efterfølgende fag inden for kursusåret betales fortsat 100 kr. Desuden blev der fra samme dato indført betaling for deltagelse i undervisning og prøver i en række studieforberedende enkeltfag. Deltagerbetalingen opkræves af amtsrådene, og det enkelte amtsråd kan fastsætte betalingens størrelse pr. fag. Ved forliget om finansloven for 2001 blev det - med virkning fra 1. februar 2001aftalt, at betalingen ikke kan overstige 600 kr. pr. fag for kursister. Som konsekvens heraf er deltagerbetalingen for selvstuderende nedsat til 300 kr. pr. fag.

Følgende hf-fag er undtaget fra deltagerbetaling (men ikke fra gebyr), uanset om der er tale om fællesfagsniveau, tilvalgsniveau eller gymnasialt højniveau: Biologi, Dansk (inkl. Dansk for fremmedsprogede), Engelsk, Fransk, Fysik, Fysikkemi, Geografi, Historie (inkl. Historie for fremmedsprogede), Kemi, Matematik, Psykologi (fra 1. februar 2001), Religion, Samfundsfag og Tysk.

Amtsrådet tilbagebetaler erlagt deltagerbetaling til de studerende, der gennemfører en samlet enkeltfags-hf-eksamen, en enkeltfagsstudentereksamen eller en af de fagpakker, der kræves til optagelse på visse videregående uddannelser. Tilbagebetalingen sker med fradrag for evt. SU, VUS eller SVU, der er ydet til deltagerbetalingen.

6.1.1.7 SU

Hf-enkeltfagsundervisning er SU-berettigende, hvis undervisningen kan afsluttes inden for 23 måneder og omfatter mindst 23 ugentlige skemalagte timer, dog hhv. 35 måneder og 17 timer for kursister med hjemmeboende børn under 7 år.

6.1.1.8 Udviklingen af hf-enkeltfagstilbudet i de seneste år

Antallet af uddannelsessteder har været næsten uændret i mange år, men på det seneste har der været en udvikling mod færre og større centre med udbygget afdelingsstruktur. I maj måned 2000 var der 68 VUC'er samt 9 selvstændige hf-kurser, der også tilbyder 2-årigt hf. Desuden findes enkeltfags-hf i mindre omfang på erhvervsskoler og som tompladsordning på de 2- årige kurser.

Antallet af årskursister på hf-enkeltfag er i perioden fra 1992 til 1998 steget med ca. 16 %, se i øvrigt tabel 6.1 i afsnit 6.2. I år har der imidlertid været et betydeligt fald - formentlig bl.a. som følge af indførelsen af deltagerbetaling på ikke-centrale grundfag, jf. afsnit 6.1.1.6.

Hf-enkeltfag har bevæget sig mod en stadig større grad af fleksibilitet mht. tilrettelæggelsesformer, eksamensterminer, fagpakker og rekvireret undervisning m.v.

6.1.2 Studenterkursus

6.1.2.1 Historisk baggrund

Den oprindelige baggrund for oprettelse af studenterkurserne var, at adgangen til universitetet gik gennem studentereksamen, og at de, der ikke havde gået i latinskolen, kunne indstille sig til studentereksamen ved eksamenskommissionen som privatister. Disse privatister havde selvsagt et behov for forberedelse i pensum, og i takt med den stigende efterspørgsel af forberedende undervisning opstod studenterkurserne.

Under første verdenskrig var de københavnske privatgymnasier ved at gå i økonomisk og pædagogisk opløsning, og i 1918 overtog de københavnske kommuner og staten tilsammen 16 private gymnasier. I 1920 fulgte 6 private gymnasier uden for hovedstadsområdet, og i 1921 overtog staten og hovedstadskommunerne de 2 daværende private studenterkurser i København, hvorved man skabte "Statens og Hovedstadskommunernes Kursus".

Undervisningen på kurserne var tilrettelagt over et eller to år, og de 2-årige kurser fik efterhånden et formaliseret forløb med en tilladelse til selv at afholde eksamen under medvirken af to af eksamenskommissionen udpegede censorer. Eksamen omfattede samtlige fag og hele det opgivne pensum, og der blev ikke givet årskarakterer.

Gennem ændringer i lovgivningen blev vilkårene for studenterkursisterne efterhånden tilpasset gymnasieelevernes vilkår. Men det var først i 1960'erne, at eksamen på studenterkursus blev afviklet efter samme regler som på gymnasierne, med årskarakterer, begrænset pensum og begrænset antal fag ved mundtlig eksamen. Til gengæld indførtes mødepligt og samme regler for fravær som i gymnasierne.

6.1.2.2 Regelgrundlag

Undervisning på studenterkursus udbydes i medfør af lov om gymnasiet mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. august 2000 med tilhørende optagelses-, undervisnings- og eksamensbekendtgørelser.

6.1.2.3 Styring

Der er ved årsskiftet 2000/2001 kun 2 offentlige studenterkurser (Frederiksberg Studenterkursus og Århus Akademi). I februar 2000 besluttede Fyns amt at nedlægge studenterkursuslinjen på Fyns Studenter og HF-kursus i Odense, som derfor ikke optog nye kursister i indeværende skoleår. De offentlige studenterkurser styres på samme måde som de offentlige gymnasier, idet den administrative og økonomiske styring er forankret i amtskommunerne, og det pædagogiske tilsyn udøves af Undervisningsministeriet.

Der er 4 private studenterkurser, hvoraf de 2 ligger i København og de 2 øvrige i henholdsvis Aalborg og Toftlund. De er selvejende institutioner med statstaxameter, og de er underlagt Undervisningsministeriets pædagogiske tilsyn efter samme retningslinjer som de offentlige studenterkurser.

6.1.2.4 Formål

Det fremgår af Gymnasieloven, at "studenterkursus forbereder til studentereksamen efter regler fastsat af undervisningsministeren". Disse regler er formuleret i Gymnasiebekendtgørelsen og er på de fleste punkter identiske med reglerne for gymnasiet.

Studenterkursusforløbet er ligesom gymnasieforløbet en "pak-ke", hvor kursisterne går i stamklasser og på valghold. Fagrækken for studenterkursus er forskellig fra gymnasiets fagrække, idet de obligatoriske fag på studenterkursus kun omfatter ét af fagene Oldtidskundskab og Religion og ikke Billedkunst, Idræt og Musik. Endvidere tilrettelægges samtlige fag med færre timer end i gymnasiet.

6.1.2.5 Adgangskrav

Optagelse som kursist på et studenterkursus kan tidligst finde sted et år efter undervisningspligtens ophør. Rektor afgør, eventuelt efter en optagelsessamtale, ud fra en vurdering af ansøgerens kvalifikationer, om vedkommende kan optages.

For offentlige studenterkurser gælder, at rektor sender ansøgningerne for de ansøgere, som opfylder betingelserne for optagelse, men som kurset ikke kan optage af kapacitetsmæssige grunde, til den amtskommune, hvor ansøgeren er hjemmeboende. Amtskommunen henviser herefter ansøgeren til et andet offentligt eller godkendt privat studenterkursus.

6.1.2.6 Økonomi

For de private studenterkurser fastsættes det amtslige driftstilskud pr. årselev på de årlige finanslove som en procentdel (pt. 85 %) af den senest regnskabsopgjorte amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkurser og på 2-årige hf-forløb, pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår. Desuden ydes et bygningstilskud pr. elev. På finansloven for år 2000 er de to tilskud henholdsvis 51.295 kr. og 5.206 kr.

I opgørelsen af antallet af årselever indgår studenterkursister med vægten 1,15 (og enkeltfagskursister med vægten 0,15 af en studenterkursist).

6.1.2.7 SU

Studenterkursister kan få SU på samme vilkår som gymnasieelever.

6.1.2.8 Udviklingen i studenterkursustilbudet i de seneste år

Tilgangen til studenterkurserne har generelt været vigende de senere år. Hvor der i kursusåret 1990/91 var i alt 1.790 kursister (fordelt på 8 studenterkurser), er bestanden i dag faldet til knap 900 kursister. Ved starten af kursusåret 1998/99 blev der optaget 455 kursister i I. kursusklasse. Se i øvrigt afsnit 6.2.

6.1.3 Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

6.1.3.1 Historisk baggrund

I forbindelse med hf-reformen i 1990 blev det daværende statslige GSK nedlagt, og supplering efter optagelse til en videregående uddannelse blev overført til universiteterne sammen med en bevilling på ca. 12 mio. kr. Samtidig blev 8 mio. kr. overført til amterne til lokale suppleringskurser.

Som følge af nye optagelsesregler til de videregående uddannelser fra 1995, hvorefter supplering skulle finde sted inden optagelsen, blev der samtidig etableret en ny suppleringsordning (et nyt GSK) i statsligt regi. Bevillingen på 12 mio. kr. blev delvist tilbageført til Undervisningsministeriet, mens bevillingen til lokale suppleringskurser i amterne ikke blev ændret. Der findes ikke tal, der kan belyse, i hvilket omfang amternes 8 mio. kr. i dag anvendes til GSK-undervisning.

GSK-ordningen (1995) blev fra starten betragtet som en helt særlig ordning, der ikke umiddelbart kunne ligestilles med almindelig enkeltfagsundervisning for voksne. Det skyldes kursernes helt specifikke formål, nemlig at give unge med en afsluttet gymnasial uddannelse mulighed for at supplere deres eksamen med henblik på optagelse på videregående uddannelser.

Der blev givet fuld statslig dækning af udgifterne til GSK, bl.a. blev kurserne gebyrfri. Ved indførelse af deltagerbetaling på de gymnasiale enkeltfagskurser blev GSK holdt udenfor, således at al GSK-undervisning fortsat er gratis.

Siden 1999 har det i henhold til bekendtgørelsen om adgang, optagelse og orlov ved videregående uddannelser været muligt at søge optagelse på en videregående uddannelse uden at opfylde de krævede fagniveauer, men optagelse er betinget af, at ansøgeren opfylder adgangskravene inden studiestart. I tilfælde af forventet væsentlig adgangsbegrænsning på en uddannelse kan en uddannelsesinstitution dog bestemme, at betinget optagelse ikke kan finde sted. I praksis er betinget optagelse undtagelsen.

6.1.3.2 Regelgrundlag

Gymnasiale suppleringskurser (GSK) udbydes i medfør af lov om gymnasiet mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. august 2000, og i medfør af lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000.

6.1.3.3 Styring

Undervisningsministeriet udpeger rektorer og forstandere til GSK-koordinatorer i København, Odense, Århus og Ålborg. Der er i dag 5 sådanne koordinatorer, der har ansvaret for planlægning af GSK-tilbud (med en tidshorisont på 2 semestre), udarbejdelse af informationsmateriale, optagelse af kursister, kontrahering med skoler og kurser m.v. samt indberetning til Undervisningsministeriet.

6.1.3.4 Formål

Ifølge GSK-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1153 af 13. december 1996) har GSK til formål at give ansøgere med studentereksamen, hf, hhx, htx eller anden tilsvarende gymnasial eksamen mulighed for at opfylde adgangskravene til videregående uddannelser.

6.1.3.5 Adgangskrav

Optagelsesberettigede er alle, der har en gymnasial eksamen (dvs. en studenter-, hf-, hhx- eller htx-eksamen), og som mangler et eller flere fag på et niveau, der er krævet for at kunne blive optaget på en videregående uddannelse, eller som skal forbedre karakteren i et allerede gennemført fag for at opfylde et fagspecifikt minimumskarakterkrav.

Ansøgere, der har tilmeldt sig inden for ansøgningsfristen, har ret til at blive optaget på GSK-kurser, der påbegyndes inden for det første år efter ansøgningsfristens udløb.

GSK-kursister kan, hvis der ikke er plads, henvises til den almindelige gymnasie-, studenterkursus- eller hf-undervisning.

6.1.3.6 Økonomi

Undervisningsministeriet afholder udgifterne til driften af GSK af en bevilling, der fastsættes på finansloven som et taxametertilskud pr. årskursist (en årskursist svarer til 1120 undervisningstimer). For finansåret 1999 var dette tilskud 92 % af 73.359 kr., dvs. 67.490 kr. På finansloven fastsættes desuden, hvor stor en andel af bevillingen der kan anvendes til administration, honorering af de koordinerende rektorer m.v.

I 1999 var de samlede driftsudgifter 40,0 mio. kr. svarende til betaling for 55 årskursister, heraf udgjorde undervisningsudgifterne 92 % og udgifterne til administration 8 %.

Ca. 90 % af GSK-aktiviteterne er undervisning i Matematik, Fysik og Kemi. Den øvrige del er supplering i Engelsk, Fransk, Latin, Russisk, Spansk, Tysk og Biologi. At aktiviteterne således i meget høj grad er koncentreret om supplering inden for naturvidenskab, er hovedårsagen til, at GSK-taxameteret er højere end fx "taxameteret" på det 2-årige hf. En anden årsag er, at det er forudset, at en vis del af GSK-undervisningen nødvendigvis må udløse overarbejdstillæg til lærerne, fordi nogle af holdene først oprettes eller dubleres efter skoleårets start.

6.1.3.7 SU

GSK er SU-berettigende, hvis undervisningen omfatter mindst 16 ugentlige undervisningstimer og har en varighed af mindst 1 måned, dog mindst 3 ugers sammenhængende varighed, hvis undervisningen begynder og slutter i august måned. Der gives ikke SU i fag, som kursisten tidligere har gennemført på det pågældende niveau.

6.1.3.8 Udviklingen af GSK-tilbudet i de seneste år

Det foreligger kun for de to seneste kursusår detaljerede statistiske oplysninger om GSK-kursisterne. I kursusåret 1996/97 var der 3.469 holdkursister, mens der i skoleårene 1997/98, 1998/99 og 1999/2000 var henholdsvis 4.042, 3.888 og 3.746 holdkursister. Først fra og med kursusåret 1998/99 er der en opgørelse af antallet af cpr-kursister. De 3.888 holdkursister svarede til 2.393 cpr-kursister, dvs. hver GSK-kursist supplerede i gennemsnit i 1,62 fag. I kursusåret 1999/2000 var der 2.993 cpr-kursister, så her var det gennemsnitlige antal suppleringsfag kun 1,25.

GSK-undervisningen finder sted på gymnasier, studenterkurser, 2-årige hf-kurser og VUC, og op mod halvdelen af de samlede GSK-aktiviteter foregår på VUC. Den altovervejende del af undervisningen finder sted i København, Odense, Århus og Ålborg. I 1999 var der dog i meget beskedent omfang GSK-undervisning i Roskilde, Næstved og Kolding.

GSK-fagrækken og timetallene i fagene mv. fremgår af GSKbekendtgørelsens bilag 1. Fagrækken er bestemt af studiestartbetingelserne ved de videregående uddannelser. Kurserne er normalt koncentrerede forløb, der varer fra 1 måned ("turbo-hold") til 1 år. Hovedparten af kursisterne får opfyldt deres suppleringsbehov på 4-5 måneder inkl. eksamen.

6.2 Statistiske oversigter

Dette afsnit indeholder en række tabeller og grafiske oversigter, der tilsammen har som hovedformål at beskrive profilen for de kursister, der søger hvert af de fire uddannelsestilbud. De oplysninger om GSK, der stammer fra Danmarks Statistik, er desværre fejlbehæftede. Formentlig på grund af indberetningsfejl på skolerne er ca. 60 % af GSK-kursisterne blevet registreret som enkeltfagskursister i Danmarks Statistiks opgørelser.

6.2.1 Antal kursister m.v.

I opgørelsen af aktivitetsniveauet på henholdsvis 2-årigt hf, hfenkeltfag, studenterkursus og GSK indgår såvel antallet af personer ("cpr-kursister") som antallet af holdkursister. Da mange enkeltfagsforløb - især på GSK - gennemføres på 1 /2 år eller endnu hurtigere, er det endvidere relevant at opgøre aktiviteten i antallet af årskursister. En årskursist i enkeltfagssystemet svarer til 925 kursisttimer, mens der på det 2-årige hf og studenterkursus ifølge sagens natur ikke er forskel på kursister og årskursister.

Tabel 6.1 indeholder ikke oplysninger om GSK. Ifølge Undervisningsministeriets egne opgørelser - som er baseret på indberetninger direkte fra GSK-koordinatorerne - var der i skoleåret 1998/99 i alt 2.393 cpr-kursister og 3.888 holdkursister på GSK. De tilsvarende tal for skoleåret 1999/2000 var henholdsvis 2.993 og 3.746.

Tabel 6.1:
Antal personer, holdkursister, årskursister m.v.

Kilde:VUC-statistik 1998/99, ARF 2000

6.2.2 Aldersfordeling

Tabel 6.2 indeholder oplysninger om gennemsnitsalderen i perioden 1989-1998 for den samlede bestand af elever og kursister på de gymnasiale ungdomsuddannelser, avu og hf-enkeltfag.

Det fremgår bl.a. af tabel 6.2, at der er meget markant forskel på gennemsnitsalderen på det 2-årige hf (19,2 år i 1998) og enkeltfags-hf (35,8 år i 1998). I 10-årsperioden har der på det 2-årige hf været en meget svag stigning i gennemsnitsalderen (fra 18,8 år til 19,2 år), og på hf-enkeltfag er gennemsnitsalderen steget tilsvarende (fra 35,2 år til 35,8 år).

Kursisterne på det 2-årige hf er i gennemsnit 1,6 år ældre end eleverne i det almene gymnasium, og denne aldersforskel har været uændret gennem 10-års perioden.

Gennemsnitsalderen på studenterkursus er højere end i både det almene gymnasium og det 2-årige hf, og aldersforskellen er øget en smule i 10-årsperioden. De betydelige udsving i gennemsnitsalderen fra år til år må tilskrives det forholdsvis beskedne antal studenterkursister, idet selv et ret beskedent antal ældre kursister kan påvirke gennemsnitsalderen.

Ved starten af skoleåret 1998/99 var GSK-kursisternes gennemsnitsalder 21,9 år ifølge Undervisningsministeriets egne statistikker. Det tilsvarende tal for kursusåret 1999/2000 var 22,0 år.

Tabel 6.2:
Gennemsnitsalder pr. 1. oktober for den samlede bestand i perioden 1989-1998

1) Ud over personer på hf-enkeltfag er de anførte aldersgennemsnit baseret på personer på studentereksamensenkeltfag (obligatorisk niveau og mellemniveau), gymnasiale indslusningskurser for flygtninge (GIF) samt gymnasiale suppleringskurser (GSK). I 1998 udgjorde personer på studentereksamensenkeltfag 4 % af gruppen hf-enkeltfag/studentereksamensenkeltfag, og de har derfor mindre indflydelse på de anførte aldersgennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik

Det understreges, at man skal være varsom med at drage vidtrækkende konklusioner, hvis man udelukkende ser på gennemsnitstal. Det gælder især for hf-enkeltfag, hvor aldersspredningen er særlig stor, og hvor målgruppen ikke er homogen. I det følgende er der derfor anført mere detaljerede oplysninger om aldersfordelingen.

For kursusåret 1998/99 viser figur 6.1 aldersfordelingen for cpr-kursisterne på henholdsvis hf-enkeltfag, GSK, studenterkursus og det 2-årige hf. Maksimum på kurverne for henholdsvis det 2-årige hf og hf-enkeltfag er 18,0 år og 21,5 år. Den typiske kursist på hf-enkeltfag er altså 3 1 /2 år ældre end den typiske kursist på det 2-årige hf.

Der er en meget betydelig aldersspredning blandt enkeltfags kursisterne, idet 25 % af kursisterne er mellem 20 og 24 år, mens mere end 50 % er over 30 år (jf. tabel 6.3). Godt 70 % af kursisterne på 2-årigt hf (mod knap 3 % på hf-enkeltfag) er under 20 år, mens 25 % er mellem 20 og 24 år, ligesom det er tilfældet på 2-årigt hf.

Figur 6.1:
Aldersfordeling for den samlede bestand pr. 1. oktober 1998

(Skalaen går fra <=14 til 50)

Kilde: Danmarks Statistik

En grupperet aldersfordeling for de to mest søgte uddannelsestilbud (hf-enkeltfag og 2-årigt hf ) fremgår af tabel 6.3. Her kan man samtidig se, at aldersgruppen 20-24 år er den største på enkeltfags-hf.

Tabel 6.3:
Aldersfordeling for bestanden på hf-enkeltfag og 2-årigt hf pr. 1. oktober 1998

Kilde: 1) Undervisningsministeriet og 2) Amtsrådsforeningen

Især på hf-enkeltfag gælder, at aldersfordelingen for den samlede bestand ikke nødvendigvis afspejler aldersfordelingen på det enkelte hold. På visse hold - især daghold - er andelen af kursister mellem 20 og 24 år således meget større end 25 %.

Det skal yderligere bemærkes (jf. tabel 6.7), at der er en sammenhæng mellem enkeltfagskursisternes alder og det antal fag, de deltager i: Jo yngre, jo flere fag. Det bevirker, at yngre kursister "vægter mere i kursisttimer end i antal". Eksempelvis gælder i Københavns amt, at af de kursister, der følger mere end 20 lektioner pr uge, er 87 % under 30 år, og daghold på enkeltfags-hf består overvejende af kursister mellem 20 og 24 år.

Udviklingen i aldersfordelingen gennem de seneste 4 år er vist på figur 6.2.

Figur 6.2:
Aldersfordeling for kursister i perioden 1995-1999

Kilde: Danmarks Statistik

I den pågældende 4-årsperiode er andelen af kursister på 19 år eller derunder på det 2-årige hf faldet ganske lidt (fra 72,8 % til 71,1 %), mens der især er to tydelige udviklingstendenser på hf-enkeltfag: Andelen af kursister over 60 år er steget fra 8,0 % til 10,4 %, og andelen af kursister mellem 30 og 49 år er faldet fra 36,0 % til 30,8 %. Desuden har der været en beskeden vækst i andelen af kursister under 30 år.

På studenterkursus er der i 1998/99 sket en procentvis forskydning fra den næstyngste til den yngste aldersgruppe, men antalsmæssigt er der kun tale om ca. 50 kursister.

6.2.3 Kønsfordeling

Alle fire uddannelsestilbud har i lang tid haft en tydelig overrepræsentation af kvindelige kursister. Tabel 6.4 viser således situationen i skoleåret 1998/99.

Tabel 6.4:
Andelen af kvindelige kursister i kursusåret 1998/99