Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

6. Almene voksenuddannelsestilbud på gymnasialt niveau.





Kapitlet indledes med en udførlig beskrivelse af de tre almene voksenuddannelsestilbud på gymnasialt niveau, nemlig hf-enkeltfag, studenterkursus og GSK. Denne beskrivelse følges op af en række statistiske oversigter, der tilsammen beskriver kursistprofilerne for de tre nævnte gymnasiale uddannelsestilbud samt for det 2-årige hf. På denne baggrund diskuteres sammenhæng og overlap, og til sidst i kapitlet skitseres forskellige modeller for en fremtidig struktur for studenterkursus og GSK, idet der for hver model angives fordele og ulemper.

6.1 Beskrivelser af hf-enkeltfag, studenterkursus og gymnasiale suppleringskurser (GSK)

6.1.1 Hf-enkeltfag

6.1.1.1 Historisk baggrund

Allerede Studieplansudvalget, som i 1967 skrev betænkningen om højere forberedelseseksamen, gik ind for et sammenstykningsprincip i hf. Det blev først og fremmest begrundet med, at hf i højere grad end de eksisterende uddannelser skulle kunne fungere som en sluse tilbage til uddannelsessystemet. Hf skulle være et uddannelsestilbud med størst mulig fleksibilitet mht. uddannelsesformer (2-årigt kursus, enkeltfag og selvstudium) og med et meget bredt fagtilbud, som kunne tage højde for forskelligartede ønsker og behov hos ansøgere med en stor spredning i forudsætninger og alder.

Enkeltfags-hf blev oprettet som forsøg i 1970 og placeret på eksisterende forberedelseskurser, der allerede havde folkeskoleprøver efter enkeltfagsprincippet. Hovedformålet var en generel styrkelse af muligheden for at opnå en kompetencegivende voksenuddannelse.

I 1978 fik hf-enkeltfag sit lovgrundlag og blev amtskommunalt forankret.

6.1.1.2 Regelgrundlag

Hf-enkeltfag (studieforberedende enkeltfagsundervisning) har samme regelgrundlag som de 2-årige hf-kurser: "Lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne", jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000 med tilhørende optagelses-, undervis-nings og eksamensbekendtgørelser.

6.1.1.3 Styring

Den administrative og økonomiske styring er forankret i amtskommunerne. Amternes forpligtelse til at oprette undervisning er nedfældet i hf-loven således: "Amtsrådene sikrer, at kvalificerede ansøgere til studieforberedende enkeltfagsundervisning inden for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand kan optages på den ønskede undervisning" (§ 17, stk.2).

Undervisningsministeriet udøver centralt pædagogisk tilsyn, og undervisningsministeren kan give pålæg til rektor eller forstander i pædagogiske anliggender.

6.1.1.4 Formål

Formålet med studieforberedende enkeltfagsundervisning er efter hf-loven (§ 5, stk.1) at give "voksne grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere tidligere uddannelse eller for at forbedre deres erhvervsmuligheder".

6.1.1.5 Adgangskrav

  • Kursisterne kan tidligst optages ét år efter afsluttet folkeskole.
  • Deres uddannelsesniveau skal svare til 10 års folkeskolegang, og der er særlige krav til aflagte prøver.
  • Optagelse på tilvalgsfag er betinget af gennemført fællesfag eller lignende.

6.1.1.6 Økonomi

Den økonomiske styring af VUC-området sker efter principper om efterspørgselsstyring og taxameterfinansiering. Det enkelte amtsråd fastsætter selv taksterne og kan således differentiere mellem såvel avu- og hf-undervisning som mellem de enkelte VUC'er.

Ifølge Amtsrådsforeningens opgørelser var udgifterne i 1998/99 til en årskursist (som svarer til 925 undervisningstimer) på hf-enkeltfag på VUC 47.180 kr., inkl. et bygningstaxameter på 7 %.

Amtsrådet godkender overordnet det samlede VUC-udbud, og VUC'erne kan på grundlag heraf frit oprette hold og bestemme holdstørrelsen, når kursistgrundlaget er til stede, jf. dog afsnit 6.1.1.3.

Fra og med 1. august 2000 skal amtsrådet godkende fagudbudet for hf-enkeltfag på baggrund af en indstilling fra centerrådet. Denne procedure er fastlagt med henblik på at opfylde forpligtelsen til et alsidigt fagudbud og herudover på at forebygge uhensigtsmæssigt overlap af udbudet i amtskommunen.

Med virkning fra 1. august 2000 blev gebyret for deltagelse i studieforberedende enkeltfagsundervisning forhøjet fra 200 kr. for det første fag til 300 kr. For hvert af de efterfølgende fag inden for kursusåret betales fortsat 100 kr. Desuden blev der fra samme dato indført betaling for deltagelse i undervisning og prøver i en række studieforberedende enkeltfag. Deltagerbetalingen opkræves af amtsrådene, og det enkelte amtsråd kan fastsætte betalingens størrelse pr. fag. Ved forliget om finansloven for 2001 blev det - med virkning fra 1. februar 2001aftalt, at betalingen ikke kan overstige 600 kr. pr. fag for kursister. Som konsekvens heraf er deltagerbetalingen for selvstuderende nedsat til 300 kr. pr. fag.

Følgende hf-fag er undtaget fra deltagerbetaling (men ikke fra gebyr), uanset om der er tale om fællesfagsniveau, tilvalgsniveau eller gymnasialt højniveau: Biologi, Dansk (inkl. Dansk for fremmedsprogede), Engelsk, Fransk, Fysik, Fysikkemi, Geografi, Historie (inkl. Historie for fremmedsprogede), Kemi, Matematik, Psykologi (fra 1. februar 2001), Religion, Samfundsfag og Tysk.

Amtsrådet tilbagebetaler erlagt deltagerbetaling til de studerende, der gennemfører en samlet enkeltfags-hf-eksamen, en enkeltfagsstudentereksamen eller en af de fagpakker, der kræves til optagelse på visse videregående uddannelser. Tilbagebetalingen sker med fradrag for evt. SU, VUS eller SVU, der er ydet til deltagerbetalingen.

6.1.1.7 SU

Hf-enkeltfagsundervisning er SU-berettigende, hvis undervisningen kan afsluttes inden for 23 måneder og omfatter mindst 23 ugentlige skemalagte timer, dog hhv. 35 måneder og 17 timer for kursister med hjemmeboende børn under 7 år.

6.1.1.8 Udviklingen af hf-enkeltfagstilbudet i de seneste år

Antallet af uddannelsessteder har været næsten uændret i mange år, men på det seneste har der været en udvikling mod færre og større centre med udbygget afdelingsstruktur. I maj måned 2000 var der 68 VUC'er samt 9 selvstændige hf-kurser, der også tilbyder 2-årigt hf. Desuden findes enkeltfags-hf i mindre omfang på erhvervsskoler og som tompladsordning på de 2- årige kurser.

Antallet af årskursister på hf-enkeltfag er i perioden fra 1992 til 1998 steget med ca. 16 %, se i øvrigt tabel 6.1 i afsnit 6.2. I år har der imidlertid været et betydeligt fald - formentlig bl.a. som følge af indførelsen af deltagerbetaling på ikke-centrale grundfag, jf. afsnit 6.1.1.6.

Hf-enkeltfag har bevæget sig mod en stadig større grad af fleksibilitet mht. tilrettelæggelsesformer, eksamensterminer, fagpakker og rekvireret undervisning m.v.

6.1.2 Studenterkursus

6.1.2.1 Historisk baggrund

Den oprindelige baggrund for oprettelse af studenterkurserne var, at adgangen til universitetet gik gennem studentereksamen, og at de, der ikke havde gået i latinskolen, kunne indstille sig til studentereksamen ved eksamenskommissionen som privatister. Disse privatister havde selvsagt et behov for forberedelse i pensum, og i takt med den stigende efterspørgsel af forberedende undervisning opstod studenterkurserne.

Under første verdenskrig var de københavnske privatgymnasier ved at gå i økonomisk og pædagogisk opløsning, og i 1918 overtog de københavnske kommuner og staten tilsammen 16 private gymnasier. I 1920 fulgte 6 private gymnasier uden for hovedstadsområdet, og i 1921 overtog staten og hovedstadskommunerne de 2 daværende private studenterkurser i København, hvorved man skabte "Statens og Hovedstadskommunernes Kursus".

Undervisningen på kurserne var tilrettelagt over et eller to år, og de 2-årige kurser fik efterhånden et formaliseret forløb med en tilladelse til selv at afholde eksamen under medvirken af to af eksamenskommissionen udpegede censorer. Eksamen omfattede samtlige fag og hele det opgivne pensum, og der blev ikke givet årskarakterer.

Gennem ændringer i lovgivningen blev vilkårene for studenterkursisterne efterhånden tilpasset gymnasieelevernes vilkår. Men det var først i 1960'erne, at eksamen på studenterkursus blev afviklet efter samme regler som på gymnasierne, med årskarakterer, begrænset pensum og begrænset antal fag ved mundtlig eksamen. Til gengæld indførtes mødepligt og samme regler for fravær som i gymnasierne.

6.1.2.2 Regelgrundlag

Undervisning på studenterkursus udbydes i medfør af lov om gymnasiet mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. august 2000 med tilhørende optagelses-, undervisnings- og eksamensbekendtgørelser.

6.1.2.3 Styring

Der er ved årsskiftet 2000/2001 kun 2 offentlige studenterkurser (Frederiksberg Studenterkursus og Århus Akademi). I februar 2000 besluttede Fyns amt at nedlægge studenterkursuslinjen på Fyns Studenter og HF-kursus i Odense, som derfor ikke optog nye kursister i indeværende skoleår. De offentlige studenterkurser styres på samme måde som de offentlige gymnasier, idet den administrative og økonomiske styring er forankret i amtskommunerne, og det pædagogiske tilsyn udøves af Undervisningsministeriet.

Der er 4 private studenterkurser, hvoraf de 2 ligger i København og de 2 øvrige i henholdsvis Aalborg og Toftlund. De er selvejende institutioner med statstaxameter, og de er underlagt Undervisningsministeriets pædagogiske tilsyn efter samme retningslinjer som de offentlige studenterkurser.

6.1.2.4 Formål

Det fremgår af Gymnasieloven, at "studenterkursus forbereder til studentereksamen efter regler fastsat af undervisningsministeren". Disse regler er formuleret i Gymnasiebekendtgørelsen og er på de fleste punkter identiske med reglerne for gymnasiet.

Studenterkursusforløbet er ligesom gymnasieforløbet en "pak-ke", hvor kursisterne går i stamklasser og på valghold. Fagrækken for studenterkursus er forskellig fra gymnasiets fagrække, idet de obligatoriske fag på studenterkursus kun omfatter ét af fagene Oldtidskundskab og Religion og ikke Billedkunst, Idræt og Musik. Endvidere tilrettelægges samtlige fag med færre timer end i gymnasiet.

6.1.2.5 Adgangskrav

Optagelse som kursist på et studenterkursus kan tidligst finde sted et år efter undervisningspligtens ophør. Rektor afgør, eventuelt efter en optagelsessamtale, ud fra en vurdering af ansøgerens kvalifikationer, om vedkommende kan optages.

For offentlige studenterkurser gælder, at rektor sender ansøgningerne for de ansøgere, som opfylder betingelserne for optagelse, men som kurset ikke kan optage af kapacitetsmæssige grunde, til den amtskommune, hvor ansøgeren er hjemmeboende. Amtskommunen henviser herefter ansøgeren til et andet offentligt eller godkendt privat studenterkursus.

6.1.2.6 Økonomi

For de private studenterkurser fastsættes det amtslige driftstilskud pr. årselev på de årlige finanslove som en procentdel (pt. 85 %) af den senest regnskabsopgjorte amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkurser og på 2-årige hf-forløb, pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår. Desuden ydes et bygningstilskud pr. elev. På finansloven for år 2000 er de to tilskud henholdsvis 51.295 kr. og 5.206 kr.

I opgørelsen af antallet af årselever indgår studenterkursister med vægten 1,15 (og enkeltfagskursister med vægten 0,15 af en studenterkursist).

6.1.2.7 SU

Studenterkursister kan få SU på samme vilkår som gymnasieelever.

6.1.2.8 Udviklingen i studenterkursustilbudet i de seneste år

Tilgangen til studenterkurserne har generelt været vigende de senere år. Hvor der i kursusåret 1990/91 var i alt 1.790 kursister (fordelt på 8 studenterkurser), er bestanden i dag faldet til knap 900 kursister. Ved starten af kursusåret 1998/99 blev der optaget 455 kursister i I. kursusklasse. Se i øvrigt afsnit 6.2.

6.1.3 Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

6.1.3.1 Historisk baggrund

I forbindelse med hf-reformen i 1990 blev det daværende statslige GSK nedlagt, og supplering efter optagelse til en videregående uddannelse blev overført til universiteterne sammen med en bevilling på ca. 12 mio. kr. Samtidig blev 8 mio. kr. overført til amterne til lokale suppleringskurser.

Som følge af nye optagelsesregler til de videregående uddannelser fra 1995, hvorefter supplering skulle finde sted inden optagelsen, blev der samtidig etableret en ny suppleringsordning (et nyt GSK) i statsligt regi. Bevillingen på 12 mio. kr. blev delvist tilbageført til Undervisningsministeriet, mens bevillingen til lokale suppleringskurser i amterne ikke blev ændret. Der findes ikke tal, der kan belyse, i hvilket omfang amternes 8 mio. kr. i dag anvendes til GSK-undervisning.

GSK-ordningen (1995) blev fra starten betragtet som en helt særlig ordning, der ikke umiddelbart kunne ligestilles med almindelig enkeltfagsundervisning for voksne. Det skyldes kursernes helt specifikke formål, nemlig at give unge med en afsluttet gymnasial uddannelse mulighed for at supplere deres eksamen med henblik på optagelse på videregående uddannelser.

Der blev givet fuld statslig dækning af udgifterne til GSK, bl.a. blev kurserne gebyrfri. Ved indførelse af deltagerbetaling på de gymnasiale enkeltfagskurser blev GSK holdt udenfor, således at al GSK-undervisning fortsat er gratis.

Siden 1999 har det i henhold til bekendtgørelsen om adgang, optagelse og orlov ved videregående uddannelser været muligt at søge optagelse på en videregående uddannelse uden at opfylde de krævede fagniveauer, men optagelse er betinget af, at ansøgeren opfylder adgangskravene inden studiestart. I tilfælde af forventet væsentlig adgangsbegrænsning på en uddannelse kan en uddannelsesinstitution dog bestemme, at betinget optagelse ikke kan finde sted. I praksis er betinget optagelse undtagelsen.

6.1.3.2 Regelgrundlag

Gymnasiale suppleringskurser (GSK) udbydes i medfør af lov om gymnasiet mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. august 2000, og i medfør af lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000.

6.1.3.3 Styring

Undervisningsministeriet udpeger rektorer og forstandere til GSK-koordinatorer i København, Odense, Århus og Ålborg. Der er i dag 5 sådanne koordinatorer, der har ansvaret for planlægning af GSK-tilbud (med en tidshorisont på 2 semestre), udarbejdelse af informationsmateriale, optagelse af kursister, kontrahering med skoler og kurser m.v. samt indberetning til Undervisningsministeriet.

6.1.3.4 Formål

Ifølge GSK-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1153 af 13. december 1996) har GSK til formål at give ansøgere med studentereksamen, hf, hhx, htx eller anden tilsvarende gymnasial eksamen mulighed for at opfylde adgangskravene til videregående uddannelser.

6.1.3.5 Adgangskrav

Optagelsesberettigede er alle, der har en gymnasial eksamen (dvs. en studenter-, hf-, hhx- eller htx-eksamen), og som mangler et eller flere fag på et niveau, der er krævet for at kunne blive optaget på en videregående uddannelse, eller som skal forbedre karakteren i et allerede gennemført fag for at opfylde et fagspecifikt minimumskarakterkrav.

Ansøgere, der har tilmeldt sig inden for ansøgningsfristen, har ret til at blive optaget på GSK-kurser, der påbegyndes inden for det første år efter ansøgningsfristens udløb.

GSK-kursister kan, hvis der ikke er plads, henvises til den almindelige gymnasie-, studenterkursus- eller hf-undervisning.

6.1.3.6 Økonomi

Undervisningsministeriet afholder udgifterne til driften af GSK af en bevilling, der fastsættes på finansloven som et taxametertilskud pr. årskursist (en årskursist svarer til 1120 undervisningstimer). For finansåret 1999 var dette tilskud 92 % af 73.359 kr., dvs. 67.490 kr. På finansloven fastsættes desuden, hvor stor en andel af bevillingen der kan anvendes til administration, honorering af de koordinerende rektorer m.v.

I 1999 var de samlede driftsudgifter 40,0 mio. kr. svarende til betaling for 55 årskursister, heraf udgjorde undervisningsudgifterne 92 % og udgifterne til administration 8 %.

Ca. 90 % af GSK-aktiviteterne er undervisning i Matematik, Fysik og Kemi. Den øvrige del er supplering i Engelsk, Fransk, Latin, Russisk, Spansk, Tysk og Biologi. At aktiviteterne således i meget høj grad er koncentreret om supplering inden for naturvidenskab, er hovedårsagen til, at GSK-taxameteret er højere end fx "taxameteret" på det 2-årige hf. En anden årsag er, at det er forudset, at en vis del af GSK-undervisningen nødvendigvis må udløse overarbejdstillæg til lærerne, fordi nogle af holdene først oprettes eller dubleres efter skoleårets start.

6.1.3.7 SU

GSK er SU-berettigende, hvis undervisningen omfatter mindst 16 ugentlige undervisningstimer og har en varighed af mindst 1 måned, dog mindst 3 ugers sammenhængende varighed, hvis undervisningen begynder og slutter i august måned. Der gives ikke SU i fag, som kursisten tidligere har gennemført på det pågældende niveau.

6.1.3.8 Udviklingen af GSK-tilbudet i de seneste år

Det foreligger kun for de to seneste kursusår detaljerede statistiske oplysninger om GSK-kursisterne. I kursusåret 1996/97 var der 3.469 holdkursister, mens der i skoleårene 1997/98, 1998/99 og 1999/2000 var henholdsvis 4.042, 3.888 og 3.746 holdkursister. Først fra og med kursusåret 1998/99 er der en opgørelse af antallet af cpr-kursister. De 3.888 holdkursister svarede til 2.393 cpr-kursister, dvs. hver GSK-kursist supplerede i gennemsnit i 1,62 fag. I kursusåret 1999/2000 var der 2.993 cpr-kursister, så her var det gennemsnitlige antal suppleringsfag kun 1,25.

GSK-undervisningen finder sted på gymnasier, studenterkurser, 2-årige hf-kurser og VUC, og op mod halvdelen af de samlede GSK-aktiviteter foregår på VUC. Den altovervejende del af undervisningen finder sted i København, Odense, Århus og Ålborg. I 1999 var der dog i meget beskedent omfang GSK-undervisning i Roskilde, Næstved og Kolding.

GSK-fagrækken og timetallene i fagene mv. fremgår af GSKbekendtgørelsens bilag 1. Fagrækken er bestemt af studiestartbetingelserne ved de videregående uddannelser. Kurserne er normalt koncentrerede forløb, der varer fra 1 måned ("turbo-hold") til 1 år. Hovedparten af kursisterne får opfyldt deres suppleringsbehov på 4-5 måneder inkl. eksamen.

6.2 Statistiske oversigter

Dette afsnit indeholder en række tabeller og grafiske oversigter, der tilsammen har som hovedformål at beskrive profilen for de kursister, der søger hvert af de fire uddannelsestilbud. De oplysninger om GSK, der stammer fra Danmarks Statistik, er desværre fejlbehæftede. Formentlig på grund af indberetningsfejl på skolerne er ca. 60 % af GSK-kursisterne blevet registreret som enkeltfagskursister i Danmarks Statistiks opgørelser.

6.2.1 Antal kursister m.v.

I opgørelsen af aktivitetsniveauet på henholdsvis 2-årigt hf, hfenkeltfag, studenterkursus og GSK indgår såvel antallet af personer ("cpr-kursister") som antallet af holdkursister. Da mange enkeltfagsforløb - især på GSK - gennemføres på 1 /2 år eller endnu hurtigere, er det endvidere relevant at opgøre aktiviteten i antallet af årskursister. En årskursist i enkeltfagssystemet svarer til 925 kursisttimer, mens der på det 2-årige hf og studenterkursus ifølge sagens natur ikke er forskel på kursister og årskursister.

Tabel 6.1 indeholder ikke oplysninger om GSK. Ifølge Undervisningsministeriets egne opgørelser - som er baseret på indberetninger direkte fra GSK-koordinatorerne - var der i skoleåret 1998/99 i alt 2.393 cpr-kursister og 3.888 holdkursister på GSK. De tilsvarende tal for skoleåret 1999/2000 var henholdsvis 2.993 og 3.746.

Tabel 6.1:
Antal personer, holdkursister, årskursister m.v.

Studenter- kursus 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Personer 1.311 1.232 1.181 969 989 960 954
Institutioner - - - 6 6 6 6
 
2-årigt hf 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Personer 14.556 15.562 15.449 13.347 12.922 11.987 11.032
Institutioner - - - 86 84 83 85
 
Hf-enkeltfag 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Personer 44.166 43.297 46.378 45.834 43.006 45.634 46.433
Holdkursister 88.840 85.203 94.304 96.894 89.244 93.699 97.312
Årskursister 12.379 12.025 13.553 13.876 13.154 13.915 14.446
Institutioner 79 79 77 77 78 79 78

Kilde:VUC-statistik 1998/99, ARF 2000

6.2.2 Aldersfordeling

Tabel 6.2 indeholder oplysninger om gennemsnitsalderen i perioden 1989-1998 for den samlede bestand af elever og kursister på de gymnasiale ungdomsuddannelser, avu og hf-enkeltfag.

Det fremgår bl.a. af tabel 6.2, at der er meget markant forskel på gennemsnitsalderen på det 2-årige hf (19,2 år i 1998) og enkeltfags-hf (35,8 år i 1998). I 10-årsperioden har der på det 2-årige hf været en meget svag stigning i gennemsnitsalderen (fra 18,8 år til 19,2 år), og på hf-enkeltfag er gennemsnitsalderen steget tilsvarende (fra 35,2 år til 35,8 år).

Kursisterne på det 2-årige hf er i gennemsnit 1,6 år ældre end eleverne i det almene gymnasium, og denne aldersforskel har været uændret gennem 10-års perioden.

Gennemsnitsalderen på studenterkursus er højere end i både det almene gymnasium og det 2-årige hf, og aldersforskellen er øget en smule i 10-årsperioden. De betydelige udsving i gennemsnitsalderen fra år til år må tilskrives det forholdsvis beskedne antal studenterkursister, idet selv et ret beskedent antal ældre kursister kan påvirke gennemsnitsalderen.

Ved starten af skoleåret 1998/99 var GSK-kursisternes gennemsnitsalder 21,9 år ifølge Undervisningsministeriets egne statistikker. Det tilsvarende tal for kursusåret 1999/2000 var 22,0 år.

Tabel 6.2:
Gennemsnitsalder pr. 1. oktober for den samlede bestand i perioden 1989-1998

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Gymnasiet, matematisk linje 17,15 17,15 17,15 17,25 17,30 17,35 17,35 17,35 17,45 17,45
Gymnasiet, sproglig linje 17,23 17,21 17,22 17,24 17,32 17,32 17,42 17,42 17,52 17,52
2-årigt hf 18,83 18,83 18,87 18,93 19,04 19,04 19,14 19,07 19,14 19,18
Studenterkursus 21,04 21,53 22,31 21,86 21,78 21,55 21,5 21,37 21,48 21,94
Hhx 18,55 18,65 18,65 18,75 18,9 18,8 18,2 18,25 18,3 18,34
1-årigt hhx 20,83 20,87 20,83 20,76 20,8 20,98 21,05 21,12 21,16 21,10
Htx 19,14 18,83 18,82 18,74 18,65 18,15 17,92 17,88 17,88 17,80
Adgangskursus til ingeniørudd. 24,16 24,12 24,41 24,5 24,54 25,08 25,35 25,74 25,54 25,69
Avu 37,6 37,9 38,3 39,7 40,7 40,8 41,8 43,3
Hf-enkeltfag 1) 35,2 35,3 35,6 36,0 35,8 35,4 35,6 35,8
Komb. avu og hf-enkeltfag 1) 34,5 35,6 35,5 36,8 38,8 38,0 38,4 38,8

1) Ud over personer på hf-enkeltfag er de anførte aldersgennemsnit baseret på personer på studentereksamensenkeltfag (obligatorisk niveau og mellemniveau), gymnasiale indslusningskurser for flygtninge (GIF) samt gymnasiale suppleringskurser (GSK). I 1998 udgjorde personer på studentereksamensenkeltfag 4 % af gruppen hf-enkeltfag/studentereksamensenkeltfag, og de har derfor mindre indflydelse på de anførte aldersgennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik

Det understreges, at man skal være varsom med at drage vidtrækkende konklusioner, hvis man udelukkende ser på gennemsnitstal. Det gælder især for hf-enkeltfag, hvor aldersspredningen er særlig stor, og hvor målgruppen ikke er homogen. I det følgende er der derfor anført mere detaljerede oplysninger om aldersfordelingen.

For kursusåret 1998/99 viser figur 6.1 aldersfordelingen for cpr-kursisterne på henholdsvis hf-enkeltfag, GSK, studenterkursus og det 2-årige hf. Maksimum på kurverne for henholdsvis det 2-årige hf og hf-enkeltfag er 18,0 år og 21,5 år. Den typiske kursist på hf-enkeltfag er altså 3 1 /2 år ældre end den typiske kursist på det 2-årige hf.

Der er en meget betydelig aldersspredning blandt enkeltfags kursisterne, idet 25 % af kursisterne er mellem 20 og 24 år, mens mere end 50 % er over 30 år (jf. tabel 6.3). Godt 70 % af kursisterne på 2-årigt hf (mod knap 3 % på hf-enkeltfag) er under 20 år, mens 25 % er mellem 20 og 24 år, ligesom det er tilfældet på 2-årigt hf.

Figur 6.1:
Aldersfordeling for den samlede bestand pr. 1. oktober 1998

[Grafik: Der viser Aldersfordeling for den samlede bestand pr. 1. oktober 1998]

(Skalaen går fra <=14 til 50)

Kilde: Danmarks Statistik

En grupperet aldersfordeling for de to mest søgte uddannelsestilbud (hf-enkeltfag og 2-årigt hf ) fremgår af tabel 6.3. Her kan man samtidig se, at aldersgruppen 20-24 år er den største på enkeltfags-hf.

Tabel 6.3:
Aldersfordeling for bestanden på hf-enkeltfag og 2-årigt hf pr. 1. oktober 1998

Hf-enkeltfag 2) 2-årigt hf 1)
Under 20 år 2,7 % 70,7 %
20-24 år 25,5 % 25,1 %
25-29 år 15,2 % 2,4 %
30 år eller derover 56,6 % 1,8 %

Kilde: 1) Undervisningsministeriet og 2) Amtsrådsforeningen

Især på hf-enkeltfag gælder, at aldersfordelingen for den samlede bestand ikke nødvendigvis afspejler aldersfordelingen på det enkelte hold. På visse hold - især daghold - er andelen af kursister mellem 20 og 24 år således meget større end 25 %.

Det skal yderligere bemærkes (jf. tabel 6.7), at der er en sammenhæng mellem enkeltfagskursisternes alder og det antal fag, de deltager i: Jo yngre, jo flere fag. Det bevirker, at yngre kursister "vægter mere i kursisttimer end i antal". Eksempelvis gælder i Københavns amt, at af de kursister, der følger mere end 20 lektioner pr uge, er 87 % under 30 år, og daghold på enkeltfags-hf består overvejende af kursister mellem 20 og 24 år.

Udviklingen i aldersfordelingen gennem de seneste 4 år er vist på figur 6.2.

Figur 6.2:
Aldersfordeling for kursister i perioden 1995-1999

[Grafik: Der viser aldersfordeling for kursister i perioden 1995-1999]

Kilde: Danmarks Statistik

I den pågældende 4-årsperiode er andelen af kursister på 19 år eller derunder på det 2-årige hf faldet ganske lidt (fra 72,8 % til 71,1 %), mens der især er to tydelige udviklingstendenser på hf-enkeltfag: Andelen af kursister over 60 år er steget fra 8,0 % til 10,4 %, og andelen af kursister mellem 30 og 49 år er faldet fra 36,0 % til 30,8 %. Desuden har der været en beskeden vækst i andelen af kursister under 30 år.

På studenterkursus er der i 1998/99 sket en procentvis forskydning fra den næstyngste til den yngste aldersgruppe, men antalsmæssigt er der kun tale om ca. 50 kursister.

6.2.3 Kønsfordeling

Alle fire uddannelsestilbud har i lang tid haft en tydelig overrepræsentation af kvindelige kursister. Tabel 6.4 viser således situationen i skoleåret 1998/99.

Tabel 6.4:
Andelen af kvindelige kursister i kursusåret 1998/99    

GSK 2-årigt hf Hf-enkeltfag Studenterkursus
66,5 % 68,1 % 71,7 % 59,1 %

Kilde: Danmarks Statistik

Som det fremgår af figur 6.3, har forholdet mellem antallet af kvindelige og antallet af mandlige kursister på hvert af de fire uddannelsestilbud været nogenlunde konstant gennem de seneste år.

6.2.4. Uddannelsesbaggrund

Ved optagelsen på det 2-årige hf og på studenterkursus har den altovervejende del af kursisterne ikke gennemført nogen uddannelse ud over et afsluttet grundskoleforløb. På 2-årigt hf gælder dette således for 92 % af kursisterne, mens ca. 33 % af kursisterne på enkeltfags-hf alene har afsluttet grundskolen. Af de resterende ca. 66 % har ca. hver 5. endda en mellemlang eller en lang videregående uddannelse bag sig.

På GSK er det som tidligere nævnt et adgangskrav, at kursisten skal have afsluttet en gymnasial ungdomsuddannelse.

Figur 6.3:
Kønsfordeling for kursister i perioden 1995-1998

[Grafik: Der viser kønsfordeling for kursister i perioden 1995-1998]

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 6.4:
Højeste gennemførte uddannelse for kursister i kursusåret 1998/99; procenttal

[Grafik: Der viser højeste gennemførte uddannelse for kursister i kursusåret 1998/99; procenttal]

Kilde: Danmarks Statistik

Den procentvise fordeling af kursisternes uddannelsesbaggrund i kursusåret 1998/99 fremgår af figur 6.4. Det skal bemærkes, at kategori 3 "Erhvervsuddannelser" også omfatter de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx.

De absolutte tal, der ligger til grund for figur 6.4, fremgår af tabel 6.5, idet oplysningerne vedrørende GSK dog ikke er angivet. Undervisningsministeriets egen opgørelse viser, at antallet af GSK-kursister i det pågældende skoleår i stedet var 2.393, mens Danmarks Statistik kun har registreret 964 GSK-kursister.

Tabel 6.5:
Højeste gennemførte uddannelse for kursister i kursusåret 1998/99; absolutte tal

Uddannelser Grund- skole Almen gymnasiale Erhvervs uddann- nelser inkl. hhx og htx Korte videre- gående Mellemlange videre- gående Lange videre- gående Uddan- nelser uden for niveau Hoved- total
GSK 2.393
2-årigt hf 10.104 239 571 14 7 1 38 10.974
Hf-enkeltfag 14.704 7.148 13.062 2.582 4.112 1.687 643 43.938
Studenter- kursus 746 73 110 5 4 0 11 949

Kilde: Danmarks Statistik

Hvis man sammenholder kursisternes uddannelsesbaggrund med deres alder, afslører der sig en meget tydelig forskel i profilen for kursisterne på det 2-årige hf og kursisterne på hf-enkeltfag. Det gælder for samtlige aldersgrupper - også de yngste -, at enkeltfagskursisterne har en mere omfattende uddannelsesbaggrund end de 2-årige hf-kursister med samme alder. Figur 6.5a og 6.5b viser tydeligt dette mønster. På figurerne omfatter betegnelsen "Erhvervsuddannelser" også her de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx.

Figur 6.5a:
Højeste gennemførte uddannelse for kursister på 2-årigt hf og hf-enkeltfag i kursusåret 1998/99 sammenholdt med kursisternes alder; procenttal

[Grfik: Der viser højeste gennemførte uddannelse for kursister på 2-årigt hf og hf-enkeltfag i kursusåret 1998/99 sammenholdt med kursisternes alder; procenttal]

Kilde: Danmarks Statistik

Til forståelse af figur 6.5a skal det nævnes, at der kun er 1,8 % af kursisterne på 2-årigt hf, der er 30 år eller derover. Inddelingen af de søjler, der vedrører 2-årigt hf, og som hører til aldersgrupperne fra 30 år og opefter, bygger altså på yderst få kursister.

6.2.5 Gennemførelse

Med til at tegne profilerne af kursisterne på de fire uddannelsestilbud er også gennemførelsesprocenterne. Tabel 6.6 indeholder oplysninger om gennemførselsprocenter m.v. For de to fuldtidsuddannelser (studenterkursus og 2-årigt hf ) omfatter statistikken de kursister, der startede på deres uddannelse ved begyndelsen af kursusåret 1995/96 (og således afsluttede uddannelsen med sommereksamen 1998), mens oplysningerne vedrørende hf-enkeltfag og GSK stammer fra kursusåret 1998/99. For studenterkursus og 2-årigt hf angiver tallene fuldtidskursister, mens oplysningerne for hf-enkeltfag og GSK er optalt i holdkursister.

Figur 6.5b:
Højeste gennemførte uddannelse for kursister på 2-årigt hf og hfenkeltfag i kursusåret 1998/99 sammenholdt med kursisternes alder; absolute tal

[Grfik: Der viser Højeste gennemførte uddannelse for kursister på 2-årigt hf og hfenkeltfag i kursusåret 1998/99 sammenholdt med kursisternes alder; absolute tal]

Kilde: Danmarks Statistik

Som det ses, er gennemførelsesprocenten ikke overraskende markant højest på GSK. 76 % af kursisterne på 2-årigt hf gennemfører uddannelsen på 2 år, mens det kun er 58 % af enkeltfagskursisterne, der - med eller uden prøve - gennemfører. Til gengæld fortsætter 8 % af enkeltfagskursisterne med at følge samme fag året efter. Tallet 58 % for hf-enkeltfag dækker over, at 46 % gennemfører med prøve, og 12 % gennemfører uden prøve.

Tabel 6.6:
Gennemførelse i absolutte tal og procenttal 19981)

Studenter- kursus 2-årigt hf2) Enkeltfags- hf3) GSK Studenter- kursus 2-årigt hf Enkeltfags- hf GSK
Gennemført 311 5.157 55.013 3.204 61 % 76 % 58 % 82 %
Afbrudt 179 1.501 32.677 684 35 % 22 % 34 % 18 %
Fortsætter 17 110 7.594 3 % 2 % 8 %

Kilde: Danmarks Statistik

1) Danmarks Statistiks tal for gennemførelse tager ikke højde for moduliseringen af undervisningen på VUC. Derfor er Danmarks Statistiks gennemførelses- og prøveprocenter generelt lavere end de tilsvarende tal fra Amtsrådsforeningen.
2) Personer, der påbegyndte 2-årigt hf i skoleåret 95/96, fordelt på fuldført, afbrudt eller fortsætter uddannelsen næste år ved udgangen af skoleåret 97/98. Dvs. 2 % af årgangen er i 98/99 fortsat på uddannelsen.
3) Personer, som gennemfører, afbryder eller fortsætter samme fag på samme niveau næste år.

For enkeltfagskursister under 40 år er gennemførelsesmønsteret nogenlunde ensartet: Knap 50 % fuldfører med prøve, ca. 10 % fuldfører uden prøve, og godt 30 % afbryder. Blandt kursisterne over 50 år er der procentvis færre, der fuldfører med prøve, mens der er tilsvarende flere, der fuldfører uden prøve, og der er en del færre, der afbryder, jf. figur 6.6a og 6.6b.

Figur 6.6a:
Gennemførelse fordelt på kursisternes alder 1998; procentvis fordeling1)

[Grafik: Der viser gennemførelse fordelt på kursisternes alder 1998; procentvis fordeling]

Kilde: Danmarks Statistik

1) Danmarks Statistiks tal for gennemførelse tager ikke højde for moduliseringen af undervisningen på VUC. Derfor er Danmarks Statistiks gennemførelses- og prøveprocenter generelt lavere end de tilsvarende tal fra Amtsrådsforeningen.

Figur 6.6b:
Gennemførelse fordelt på kursisternes alder 1998; absolutte tal1)

[Grafik: Der viser gennemførelse fordelt på kursisternes alder 1998; absolutte tal]

Kilde: Danmarks Statistik

1) Danmarks Statistiks tal for gennemførelse tager ikke højde for moduliseringen af undervisningen på VUC. Derfor er Danmarks Statistiks gennemførelses- og prøveprocenter generelt lavere end de tilsvarende tal fra Amtsrådsforeningen.

Der er en række forskelle i gennemførelsesmønsteret for kursister, der kun følger ét enkeltfag, og kursister, der følger fx 6 enkeltfag samtidig. Som det fremgår af tabel 6.7, er der 21.879 personer, svarende til godt 60 % af samtlige kursister, der kun følger ét fag. Af disse afbryder 45 %, mens 39 % fuldfører det pågældende fag med prøve. Procentvis er det langt færre (nemlig 2.687 svarende til 7,5 % af kursisterne), der følger 6 fag eller flere. Her afbryder kun 29 %, mens hele 35 % fuldfører alle fag med prøve.

Tabel 6.7 viser også, at antallet af fag, som en kursist følger og fuldfører, aftager med alderen. Gennemsnitsalderen for de kursister, der fuldfører 6 fag eller flere med prøve, er således 25,1 år, mens de kursister, der kun fuldfører ét fag med prøve, i gennemsnit er 34,8 år.

Tabel 6.7:
Gennemførelse i relation til antallet af fag pr. hf-enkeltfagskursist 1998

Antal personer ved hf-enkeltfag 1/8 98 - 31/7 99 fordelt efter antal påbegyndte fag, fuldførte fag m./u. prøve samt gennemsnitsalder.1)

1 fag el. flere Fuldført med prøve

Påbe- gyndt i peri- oden

Af- brudt

Fuld- ført u. prøve

1 fag 2 fag 3 fag 4 fag 5 fag

6 fag el. flere

I alt
Hf-enkeltfag 35.974 36 % 13 % 14 % 8 % 7 % 7 % 7 % 9 % 100 %
 
1 fag 21.879 45 % 16 % 39 % - - - - - 100 %
2 fag 5.131 40 % 14 % 11 % 36 % - - - - 100 %
3 fag 2.609 36 % 11 % 4 % 13 % 36 % - - - 100 %
4 fag 2.075 32 % 11 % 2 % 6 % 14 % 35 % - - 100 %
5 fag 1.593 29 % 12 % 1 % 3 % 7 % 19 % 29 % - 100 %
6 fag el. flere 2.687 29 % 12 % 1 % 1 % 2 % 6 % 14 % 35 % 100 %
 
Gns. alder 35,8 31,5 34,8 37,2 29,6 29,0 28,3 26,3 25,1 31,3

Kilde: Danmarks Statistik (Uddannelse og Kultur 2000:7)

1) Danmarks Statistiks tal for gennemførelse tager ikke højde for moduliseringen af undervisningen på VUC. Derfor er Danmarks Statistiks gennemførelses- og prøveprocenter generelt lavere end de tilsvarende tal fra Amtsrådsforeningen.

En lille del af kursisterne på hf-enkeltfag stykker de aflagte enkeltfagsprøver sammen til en hel hf-eksamen. DMA-undersøgelsen viser, at ved starten har godt 1/3 af de kursister, der tilmelder sig hf-enkeltfag, et ønske om over en årrække at gennemføre en fuld hf-eksamen, men det er reelt kun ca. 1.200 af den samlede bestand på ca. 46.000 enkeltfagskursister - dvs. under 3 % - der udnytter denne mulighed, og det er meget få af disse, der gør det over to år.

Tabel 6.8 viser udviklingen i antallet af hf-eksamener, der er sammenstykket af enkeltfag. Det fremgår, at antallet af hfeksamener kombineret af enkeltfag har været nogenlunde konstant i den betragtede periode. Til sammenligning kan det anføres, at der ved sommereksamen 1999 blev aflagt i alt 5.424 hf-eksaminer, og det var dermed 22 % af alle hf-eksamener i 1998, der blev aflagt via enkeltfagssystemet.

Tabel 6.8:
Antal hf-eksamener kombineret af enkeltfag og i 2-årigt forløb

Årstal 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99
Hf-eksamen kombineret af enkeltfag 1.118 1.130 1.084 1.193
Hf-eksamen i 2-årigt forløb 5.932 4.951 4.940 4.231
Andel hf-eksamener aflagt som enkeltfag 15,6 % 18,6 % 18,0 % 22,0 %

Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, 2000:7

Ifølge Danmarks Statistik havde 46 % af de 1.193 kursister, der tog en fuld hf-eksamen, kombineret af enkeltfag i 1998/99, ingen erhvervsuddannelse. 27 % havde en erhvervsfaglig indgangsuddannelse, 24 % en erhvervsfaglig hoveduddannelse, mens 3 % havde en kort, mellemlang eller videregående uddannelse.

6.3 Diskussion af sammenhæng og overlap

6.3.1 Hf-enkeltfag, GSK og studenterkursus som uddannelsestilbud

Selv om de tre uddannelsestilbud hf-enkeltfag, studenterkursus og GSK rummer mange fælles træk, fx hvad angår fagrække og niveau (det gymnasiale) samt lærerkompetence, udviser de også betragtelige forskelle.

Beskrivelserne i afsnit 6.1 af de tre uddannelsestilbud og de statistiske oversigter i afsnit 6.2 peger på, at der både med hensyn til gennemsnitsalder og uddannelsesbaggrund er forskel på de kursister, der søger de forskellige typer af uddannelsestilbud. Desuden er gennemførelsesprocenten på GSK markant højere end på studenterkursus og hf-enkeltfag.

Blandt enkeltfags-hf, studenterkursus og GSK er det kun studenterkursus, der fører frem til en hel, afsluttet eksamen. GSK og hf-enkeltfag er derimod begge et tilbud om enkeltfagsundervisning, idet der for hf-enkeltfags vedkommende dog er mulighed for at stykke enkeltstående prøver sammen til en hel hf-eksamen. Som anført i tabel 6.8 er der pt. knap 1.200 personer årligt (svarende til ca. 3 % af enkeltfagskursisterne), der udnytter denne mulighed. En stigende andel unge kursister på hf-enkeltfag kunne dog pege på, at antallet af enkeltfagskursister, der tager en fuld hf, vil stige i de kommende år.

Den helt afgørende forskel på de to enkeltfagstilbud - GSK og hf-enkeltfag - er, at GSK er rettet mod en snæver målgruppe, idet tilbudet udelukkende henvender sig til unge, der har en afsluttet gymnasial uddannelse, men som mangler et eller flere fag for at kunne starte på en videregående uddannelse. Hfenkeltfag er et tilbud til unge og voksne, der ud fra et bredere spektrum af ønsker og behov ønsker at kvalificere sig på gymnasialt niveau.

6.3.1.1 Hf-enkeltfag

Formålet med hf-enkeltfagsordningen er ifølge lovgivningen at give "voksne grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere tidligere uddannelse eller for at forbedre 101 Figur 6.7: Det primære formål med at påbegynde hfenkeltfag Kilde: Dansk Markedsanalyse 2000 4% 2% 18% 22% 8% 34% 11% 3% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Andet Møde andre mennesker Af interesse for faget Personlig udvikling Forbedring af jobsituation Nødvendigt for videre uddannelse At gennemføre en hel hf Supplering af studenter- eller hfeksamen Forbedre eller supplere grundskolen.deres erhvervsmuligheder". Ifølge DMA-undersøgelsen har kursisterne på hf-enkeltfag forskellige primære motiver for at påbegynde enkeltfagsundervisningen. Det fremgår af figur 6.7, som viser 304 kursisters hovedbegrundelse.

Figur 6.7:
Det primære formål med at påbegynde hf-enkeltfag

[Grfik: Der viser det primære formål med at påbegynde hf-enkeltfag]

Kategorien "Nødvendigt for videre uddannelse", der angives som hovedmotiv hos 34 % af enkeltfagskursisterne, dækker over flere varianter. Der er fx tale om kursister, der vil genoptage og færdiggøre en afbrudt gymnasial uddannelse, eller som sammenstykker en fagpakke, der er erhvervsrettet eller adgangsgivende til visse videregående uddannelser. Det er dog værd at notere, at der ifølge Undervisningsministeriets oplysninger er væsentlig færre end 34 % af kursisterne, der inden for en 4-års periode gør brug af enkeltfags-hf til videre uddannelse.

For at imødekomme det brede spektrum af uddannelsesønsker har hf-enkeltfag bevæget sig mod en stadig større grad af fleksibilitet:

  • Mange tilrettelæggelsesformer over 1 /2 , 1, 1 1 /2 eller 2 år
  • Studiecirkler for selvstuderende
  • Undervisning formiddag, eftermiddag og aften; aftenkurserne er i tilbagegang, men omfatter dog i 1997/98 stadig 27 % af kursisterne på hf-enkeltfag
  • Eksamen både sommer og vinter
  • Tilbud om fagpakker, dvs. særlige fagsammensætninger (typisk 4-6 fag), der kræves til optagelse på bestemte videregående uddannelser, som fx sygeplejerske-, socialrådgiver- og pædagoguddannelserne; hf-enkeltfag på VUC er det eneste sted i uddannelsessystemet, hvor sådanne fagpakker tilbydes
  • Rekvireret undervisning.

6.3.1.2 Studenterkursus

Studenterkursernes virksomhed er bl.a. karakteriseret ved følgende:

  • Et fuldt fagudbud (inkl. det udbud af valgfag på A-, B- og C-niveau, der kendes fra gymnasierne), der giver mulighed for, at unge og voksne kan tage en hel studentereksamen på 2 år som fuldtidsstuderende.
  • Med den samlede 2-årige tilrettelæggelse har studenterkurserne mulighed for at etablere et særligt studiemiljø med sammenhæng mellem fagene og kontinuitet i det samlede forløb.
  • Det sociale net, der skabes via klassedannelserne, medvirker til at fastholde kursisterne i uddannelsen og dermed til at øge gennemførelsesprocenten.
  • Elever, der af den ene eller anden grund er holdt op i gymnasiet, kan gøre deres studentereksamen færdig på kortest mulig tid og med de fag og niveauer, der er behov for.

6.3.1.3 GSK

Som nævnt er det en forudsætning for optagelse på GSKundervisning, at man har afsluttet en gymnasial ungdomsuddannelse, og at man mangler bestemte fag - evt. på bestemte niveauer - for at kunne blive optaget på en ønsket videregående uddannelse, eller at man vil forbedre sit eksamensresultat i et eller flere fag fra den gymnasiale uddannelse for at imødekomme et konkret adgangskrav på den videregående uddannelse.

I øvrigt kan følgende karakteristika nævnes:

  • GSK-undervisningen er med få undtagelser koncentreret til universitetsbyerne, hvor behovet for disse særlige, hurtige hold især er til stede.
  • En kursist, der opfylder adgangsbetingelserne til GSK, har krav på at blive optaget inden for et år, og undervisningen på GSK er gebyr- og deltagerbetalingsfri.
  • De fleste GSK-forløb er halvårsforløb eller endnu kortere, hvad der er helt i overensstemmelse med formålet med GSK, nemlig at kvalificere på kortest mulig tid til optagelse på en bestemt videregående uddannelse.
  • En forudsætning for, at det kan lykkes på kort tid og med et stort ugentligt timetal at gennemføre en undervisning fra fx B- til A-niveau i et givet fag, er, at alle på holdet har samme faglige udgangspunkt, og at der er en stærk motivation hos kursisterne.
  • Gennemførelsesprocenten er i næsten alle fag over 80 %, og et meget stort antal kursister består eksamen. I 1998/99 var det således 91 % af alle eksaminander, der opnåede karakteren 6 eller derover.

6.3.2 Diskussion

Ved første øjekast kan de tre uddannelsestilbud forekomme at have en betydelig grad af overlap: Undervisningen følger med meget få undtagelser de samme bekendtgørelser og fører til samme faglige niveauer, der er samme krav til lærernes faglige og pædagogiske baggrund, og kursisterne går til de samme mundtlige og skriftlige eksamener i de ordinære eksamensterminer eller i sygeeksamensterminerne.

Men som det fremgår af de foregående afsnit, er der en række forhold, som peger på, at de gymnasiale voksenuddannelsestilbud supplerer hinanden og dækker hver sit behov. Der gælder således:

  • De tre tilbud har hver sit formål og opbygning.
  • De forskellige formål afspejler sig i forskelle i tilrettelæggelsen: Hf-enkeltfag gennemføres i meget varierede tilrettelæggelsesformer, studenterkursus er et pakketilbud, og GSK afvikles i stort omfang som "turbo-hold".
  • Fagudbudet er forskelligt i de tre uddannelsestilbud: Der er mange "bløde fag" på hf-enkeltfag, hele den gymnasiale fagrække inkl. højniveaufagene udbydes på studenterkursus, og GSK er stærkt domineret af matematik-, fysik- og kemiundervisning på forskellige niveauer. En række store VUC'er udbyder dog en bred vifte af den gymnasiale fagrække, inkl. de centrale højniveaufag.
  • De tre tilbud tiltrækker deltagere med forskellig profil, jf. de statistiske oversigter i afsnit 6.2. Der er også i et vist omfang overlap på aldersgrupper, idet 25 % af hf-enkeltfag, og 25 % på 2-årigt hf er 20-24 år.
  • Den geografiske placering af uddannelsestilbudene afspejler forskelligheden: Hf-enkeltfag er spredt ud over hele landet, mens studenterkursus og GSK stort set udelukkende findes i universitetsbyerne.

På den anden side har de tre voksenuddannelsestilbud - ud over hvad der er nævnt i indledningen til dette afsnit - nogle fælles træk:

  • Der er på mange punkter betydelig forskel på en hf-eksamen.og en studentereksamen, men en passende sammensætning af hf-enkeltfag fører ligesom et studenterkursusforløb til en fuld eksamen på gymnasialt niveau.
  • Studenterkursus kan - i lighed med hf-enkeltfag - udbyde enkeltfag, der enten "kan stå alene" eller tjene som suppleringsmulighed for kursister, der tidligere har afbrudt en gymnasial uddannelse.
  • Hf-enkeltfag kan - i lighed med GSK - benyttes som suppleringsmulighed for unge og voksne, der i deres gymnasiale uddannelse mangler bestemte fag på bestemte niveauer for at kunne blive optaget på en videregående uddannelse.

6.3.3 Den administrative og institutionelle struktur

De tre uddannelsestilbud har en vidt forskellig institutionel forankring:

  • Med meget få undtagelser (3 statslige hf-kurser ved tidligere seminarier samt enkelte private gymnasier) foregår al hfundervisning - både 2-årigt hf og enkeltfags-hf - på amtslige institutioner. Langt størsteparten af enkeltfagsundervisningen finder sted på VUC'erne, men også på de 2-årige kurser er der i begrænset omfang enkeltfagsundervisning.
  • Studenterkursusundervisningen finder sted på 6 særskilte institutioner, hvoraf 2 er offentlige (amtslige) - nemlig Frederiksberg Studenterkursus og Århus Akademi -, mens 4 er private.
  • Der er ingen "GSK-institutioner", men GSKundervisningen gennemføres på gymnasier, studenterkurser, 2-årige hfkurser og VUC'er som supplement til deres øvrige undervisningstilbud.

6.3.4 Diskussion

Der er fra forskellig side anført både fordele og ulemper ved den nuværende administrative og institutionelle struktur af de tre uddannelsestilbud.

Blandt fordelene kan nævnes:

  • Uddannelsesinstitutionerne er gearet til at modtage netop de typer kursister, der søger dem - for eksempel har det været muligt at imødekomme ønsket om at opbygge og fastholde et voksenpædagogisk miljø på VUC'erne.
  • Hf-enkeltfag udbydes typisk på det amtslige VUC, hvor der i forvejen (med få undtagelser) gennemføres avu-undervisning, således at der er basis for under samme tag at etablere et sammenhængende voksenundervisningstilbud på enkeltfagsområdet.
  • At GSK har et centralt budget indebærer, at GSK-hold kan oprettes, nedlægges eller dubleres på tværs af amts- og kommunegrænser og placeres på netop de institutioner, der er bedst egnede til at gå ind i de meget koncentrerede forløb.

Blandt ulemperne kan nævnes:

  • De tre ordninger har forskelligt finansieringsgrundlag, specielt er GSK statslig, mens hf-enkeltfag og de offentlige studenterkurser er amtslige.
  • Studenterkursustilbudet er med årene blevet udtyndet, og selvstændig administration i små institutioner er uforholdsmæssig dyr.
  • Små hf-afdelinger på VUC'er giver et snævert fagtilbud og kan resultere i et svagt fagligt og pædagogisk miljø.

6.4 Modeller for en fremtidig struktur for studenterkursus og GSK

Udvalget har set det som sin opgave at fremlægge mulige modeller for en fremtidig struktur af de to almengymnasiale voksenuddannelsestilbud, studenterkursus og GSK. Det har været en grundforudsætning for udvalgets arbejde, at der ikke er behov for egentlige strukturændringer med hensyn til hfenkeltfag på VUC, idet dette uddannelsestilbud må betragtes som en af VUC's kerneydelser. En medtænken af det 2-årige hf ved opstillingen af modellerne har ikke været aktuel, da det ligger uden for udvalgets kommissorium.

Nedenfor anføres de strukturmodeller, der efter udvalgets opfattelse kan komme på tale for studenterkursus og GSK i fremtiden. Hvor modellen vil medføre en strukturændring, er der givet en kort beskrivelse af den pågældende model, og i øvrigt er modellerne søgt karakteriseret ved en opregning af fordele og ulemper.

6.4.1 Studenterkursus

Udgangspunktet for vurdering af nedenstående modeller for et fremtidigt studenterkursus er, at det fortsat skal være muligt for voksne at tage en fuld adgangsgivende eksamen på studentereksamensniveau i et 2-årigt forløb.

6.4.1.1 Status quo

Den nuværende studenterkursusordning er beskrevet i afsnittene 6.1.2 og 6.3.1.2.

Fordele:

  • Studenterkursus er et kendt uddannelsestilbud med et gennemprøvet og velfungerende regelsæt.
  • Studenterkurserne er karakteriseret ved et særligt studiemiljø, der bidrager til at skabe et socialt netværk for kursisterne. Det sker først og fremmest gennem etablering af faste klasser. På denne måde fremmes endvidere sammenhængen mellem fagene.

Ulemper:

  • Studenterkursustilbudet findes for tiden kun på 6 institutioner, hvoraf kun 2 er offentlige. Tilbudet er altså ikke landsdækkende, og mange af de kursister, der søger optagelse på et studenterkursus, må derfor påregne enten at flytte eller at bruge lang tid på transport.
  • Der har i de senere år været et vigende deltagerantal.

6.4.1.2 Studenterkursus fastholdes som selvstændigt 2-årigt forløb og indgår i VUC'ernes uddannelsestilbud

Avu-loven (der er institutionslov for VUC) ændres, således at VUC'erne får udtrykkelig hjemmel til at udbyde studenterkursus. Det nuværende regelsæt for studenterkursus - dvs. det komprimerede 2-årige "pakke"-tilbud med særlige regler for fagrække, årskarakterer og krævet antal prøver - bevares stort set uændret. Studenterkursus vil herefter indgå på linje med VUC's øvrige gymnasiale tilbud, idet det dog for at opretholde "pakke"-tilbudet med det nødvendige udbud af valgfag på A, B- og C-niveau og den tilstrækkelige bredde i fagudbudet vil være nødvendigt at indføre en form for styringsmodel på linje med den timestyringsmodel, der gælder for studenterkursus nu.

Fordele:

  • Det enkelte amt kan vælge at samle de offentlige gymnasiale voksenuddannelsestilbud på én institutionstype og derved medvirke til større overskuelighed for brugerne.
  • Studenterkursusforløbet vil kunne udbydes flere steder end i dag, da VUC'erne i de større byer allerede har et omfattende tilbud af fag på gymnasialt niveau.
  • Det studieforberedende miljø styrkes på VUC'er, der tilbyder et studenterkursusforløb.

Ulemper:

  • Studenterkursernes særlige studiemiljø kan ikke overflyttes til VUC, som har flere uddannelsestilbud til voksne på samme institution.

Denne model kan udvides med et forslag om, at de eksisterende private studenterkurser nedlægges, således at studenterkursusforløbet kun kan udbydes på VUC'er. Umiddelbart forekommer det imidlertid ikke muligt at nedlægge de private studenterkurser. De eksisterer på baggrund af en godkendelse fra Undervisningsministeriet. Hvis godkendelsen skal tilbagekaldes, skal det ske på grundlag af de omstændigheder, der er omtalt i gymnasielovens § 7, stk. 7, hvorefter en godkendelse kan tilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder fastsatte regler, eller der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at institutionen opfylder kravet om uafhængighed og forvaltning af institutionens midler.

6.4.1.3 Studenterkursus afskaffes helt som selvstændigt undervisningstilbud

Studenterkursus ophører med at eksistere som særligt uddannelsestilbud i henhold til gymnasieloven, og studentereksamen vil herefter kun kunne tages som 3-årigt forløb på gymnasier eller som enkeltfagsstudentereksamen over 2 eller flere år på gymnasier og VUC'er. Modellen kræver lovændring, og en konsekvens af modellen vil formentlig være, at de private studenterkurser nedlægges. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt der i så fald vil være tale om ekspropriation.

Fordele:

  • Der kan forudses en rationaliseringsgevinst, da det er forholdsvis dyrt at opretholde et fuldt uddannelsestilbud for en begrænset målgruppe (pt. går knap 900 personer på studenterkursus).
  • Modellen vil betyde en forenkling af strukturen, idet der alene vil være to måder at tage studentereksamen på, mod i dag tre.

Ulemper:

  • Studenterkursernes særlige studiemiljø vil forsvinde.
  • Det bliver særdeles vanskeligt for kursisterne at gennemføre en studentereksamen på 2 år, fordi det nu skal ske på basis af enkeltfag. Det indebærer derfor, at den ugentlige undervisningstid skal øges med ca. 50 %, og at der skal aflægges prøve i alle fag (hvor den nuværende ordning stiller kun krav om 10 prøver).
  • Forøgelsen af den ugentlige undervisningstid er forbundet med øgede udgifter til lærerlønninger m.v.
  • Kursisterne skal betale gebyr og deltagerbetaling, hvor den nuværende studenterkursusordning er gratis for kursister på de offentlige studenterkurser.

6.4.2 GSK

Udgangspunktet for nedenstående modeller er, at unge, der har behov for at supplere deres gymnasiale uddannelse med henblik på optagelse til videregående uddannelse, fortsat skal kunne få undervisning og gå til prøve i specifikke fag i stærkt komprimerede forløb inden for max. et år.

6.4.2.1 Status quo

Den nuværende GSK-ordning er beskrevet i afsnittene 6.1.3 og 6.3.1.3.

Fordele:

  • Med et klart defineret formål og præcise optagelseskrav er GSK et velfungerende tilbud, med en fleksibel administrativ og økonomisk styring, der sikrer, at en bestemt undervisning kan oprettes med kort varsel efter behov.
  • Holddannelsen med kursister, der har samme uddannelsesbaggrund og i øvrigt er stærkt motiverede, giver grundlag for en meget høj gennemførelsesprocent.

Ulemper:

  • Ordningen er forholdsvis dyr pga. af forpligtelsen til også at oprette små hold i "dyre" fag. Det er imidlertid vanskeligt at se, hvordan den nuværende smidige ordning kan billiggøres væsentligt, hvis GSK-udbudet skal opretholdes i uændret omfang.
  • En del undervisning læses af lærerne som overtid, hvilket fordyrer ordningen.

6.4.2.2 GSK opretholdes som selvstændigt tilbud, men amterne overtager ansvaret

Den statslige administration af ordningen ophører, og GSKmidlerne overføres til amterne, der overtager tilbuds- og holdoprettelsesforpligtelsen og sørger for koordinering af GSK-kurserne. Denne koordinering skal fortsat kunne ske på tværs af amts- og kommunegrænser. Det er usikkert, om overflytningen af GSK-administrationen til amtsligt regi kan nedbringe antallet af overtimer. De nuværende GSK-miljøer med særlig ekspertise i GSK-undervisning vil tyndes ud, hvis udbudet spredes ud til væsentlig flere institutioner end i dag. Modellen kræver lovændring.

Fordele:

  • Udgifterne til koordinering af GSK-tilbudene kan måske reduceres, men i betragtning af, at koordineringen koster godt 300.000 kr. ud af et samlet GSK-budget på ca. 40 mio. kr., og at der fortsat vil være et uændret behov for koordinering, vil den eventuelle besparelse være minimal.

Ulemper:

  • En konsekvens af modellen er, at øremærkningen af det statslige tilskud til GSK ophører, og at den økonomiske byrde i forbindelse med GSK-kurserne vil blive koncentreret om ganske få amter, nemlig dem, hvori der ligger universitetsbyer.

6.4.2.3 GSK nedlægges som selvstændigt tilbud og integreres i hf-enkeltfagstilbudet

Det særlige GSK-regelsæt ophæves, og unge, der har behov for supplering før optagelse på videregående uddannelse, optages i det almindelige gymnasiale enkeltfagssystem. Amterne gøres 110.ansvarlige for at øge udbudet af komprimerede enkeltfagsforløb betydeligt i forhold til i dag og samtidig fastholde de sædvanlige forløb for de kursister, der ikke ønsker komprimeringen. En del af de hidtidige GSK-midler overføres til amterne med henblik på at dække den aktivitetsudvidelse, integrationen af GSK vil medføre på VUC. Det bemærkes, at udgifterne til gymnasial supplering vil være meget ulige fordelt mellem amterne. Modellen kræver lovændring.

Fordele:

  • Ordningen vil medføre en besparelse, idet GSKkursisterne indgår i det almindelige gymnasiale enkeltfagssystem.
  • Den nødvendige udvidelse af enkeltfagtilbudet vil også komme andre kursister end de hidtidige GSK-berettigede til gode. Dette gælder især det tilsyneladende stigende antal kursister, der ønsker såkaldte "turbo"-forløb. Tilsvarende kan modellen muligvis medføre en større geografisk spredning af GSK-lignende enkeltfagstilbud.

Ulemper:

  • Ordningen vil medføre en risiko for, at den relevante suppleringsundervisning ikke er komprimeret nok, og at den - i hvert fald i mindre "populære" fag - slet ikke oprettes eller ikke oprettes hurtigt nok, således at den nuværende forpligtelse til at sikre, at enhver optagelsesberettiget ansøger kan optages inden for et år, ikke vil blive videreført.
  • GSK-undervisningen vil ikke længere være gratis for kursisterne. Når der ikke skelnes mellem almindelige enkeltfagskursister og GSK-kursister, må sidstnævnte også afkræves gebyr og for enkelte fags vedkommende deltagerbetaling.
  • Ordningen vil medføre tab af den homogenitet med hensyn til faglig baggrund og motivation, der karakteriserer de nuværende GSK-hold. Det kan medføre, at gennemførelsesprocenten mindskes.

Særudtalelse fra Amtsrådsforeningen:

Det er endvidere Amtsrådsforeningens opfattelse, at det af hensyn til kvalitet og ressourceforbrug vil være en betydelig fordel, såfremt det - efter regionale behov - blev muligt for amterne at samle en række beslægtede gymnasiale tilbud på 111.voksenuddannelsescentrene (VUC). Der tænkes på enkeltfag på højere forberedelseseksamen (hf ), det 2-årige hf, studenterkurser og gymnasiale suppleringskurser (GSK).

Ved en samling på VUC af nævnte uddannelser skal det sikres, at der tilbydes en fuld kompetencegivende uddannelse samt fagpakker eller forløb til særlige målgrupper afhængigt af de konkrete uddannelsesbehov.

Formålet er at skabe stærke almengymnasiale uddannelsesmiljøer på VUC, idet de stigende krav til og behov for faglig og pædagogisk (ny)udvikling betyder, at minimumsstørrelsenmålt i lærerårsværk - for uddannelsesinstitutioner er stigende. En samling forbedrer mulighederne for et bredere grafisk udbud af de studieorienterede voksenuddannelsestilbud samt en bedre koordinering af tilbudene. Endelig vil en samling medføre en række stordriftsfordele.

Den eksisterende spredning af det gymnasiale tilbud medfører, at der bliver for mange små institutioner. Således har ca. 40 pct. af voksenuddannelsescentrene mindre end 10 lærerårsværk på hf-enkeltfag, heraf er halvdelen beliggende i Jylland. Studenterkurser og GSK er mindre tilbud med henholdsvis 900 årskursister - en halvering på 10 år - og 540 årskursister.

VUC udbyder allerede i dag en række studieorienterede tlbud, idet en stor del af GSK-aktiviteten er placeret på VUC, og 22 pct. af alle hf-eksamener tages i dag på VUC.

Denne side indgår i publikationen "Rapport fra udvalget om de almene voksenuddannelser" som kapitel 6 af 12
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top