Publikation: Rapport fra udvalget om de almene voksenuddannelser

4. Aktivitetsbeskrivelse for VUC, studenterkurser og GSK.

I kapitlet vil der indledningsvist blive redegjort for uddannelsesudbudets geografiske fordeling. Herefter vil en række nøgletal, der udtrykker de forskellige voksenuddannelsers akitivitetsudvikling og fagudbud, blive præsenteret. Endelig vil udviklingen i de økonomiske forhold blive belyst.

4.1 Uddannelsesstedernes geografiske placering

Som det fremgår af kortet på næste side, er VUC-tilbudet geografisk spredt, både på landsplan og inden for de enkelte amter. Der var i maj 2000 68 hovedafdelinger, 39 afdelinger med ledelse og 8 undervisningssteder uden ledelse, i alt 113 undervisningssteder. Nogle af disse udbyder dog kun avu. Typisk vil der være flest undervisningstilbud på hovedafdelingerne og et begrænset udbud på afdelingerne og undervisningsstederne uden ledelse, men det afhænger af det enkelte VUC, og hvorledes man i øvrigt har valgt at organisere sig i amtet.

Med hensyn til GSK og studenterkurser foregår undervisningen altovervejende i de store universitetsbyer, idet de videregående uddannelser også er placeret her.

Figur 4.1:
Uddannelsesstedernes geografiske placering maj 2000

[Grafik: Der viser på et danmarkskort uddannelsesstedernes geografiske placering maj 2000]

Note:	3 af de markerede VUC'er på kortet tilbyder ikke hf-enkeltfagsundervisning. Omvendt figurerer institutioner, der alene tilbyder hf-enkeltfagsundervisning ikke. Udeladt på kortet er ligeledes Nørgaards Højskole og Direktoratet for Kriminalforsorgen, der begge tilbyder avu undervisning. Uddannelsesstedernes placering er ikke geografisk præcis, men er inden for grænsen af deres respektive kommuner.

Kilde:	Undervisningsministeriet, 2000

4.2 Aktivitetsnøgletal - udvikling over tid

Aktiviteten for avu og hf har været svagt stigende over årene, som det kan læses af tabel 4.1. Antallet af institutioner har for begge tilbud ligget stabilt, dog har nogle amter inden for det seneste valgt at omstrukturere, så der er blevet færre VUC'er, med tilsvarende flere afdelinger.

Studenterkursusaktiviteten er som det eneste tilbud faldet over årene (27 %), og studenterkurset på Fyn lukkede for optag i foråret 2000. I øjeblikket er der derfor 6 studenterkurser - 4 private og 2 offentlige.

For GSK's vedkommende er der først tal fra 1996, hvor ordningen blev tilbageført fra universiteterne til Undervisningsministeriet. Efter den kraftige tilgang fra 95/96 til 96/97 synes aktiviteten at have stabiliseret sig omkring 540 årskursister. GSK-tilbudet er ikke tilknyttet faste undervisningssteder, men i stedet er antallet af koordinatorer, som koordinerer og planlægger tilbudet, vist.

Tabel 4.1:
Aktivitetsnøgletal for de almene voksenuddannelser

Hele Landet 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99

Avu Årskursister**/
Institutioner, ekskl. Direktoratet for kriminalforsorgen og Nørgaards Højskole 13.652

72
13.966

72
14.745

72
15.418

72
14.256

72
14.570

72
15.920

72

Hf-enkeltfag Årskursister*/
Institutioner 12.379
79 12.025
79 13.553
77 13.876
77 13.154
78 13.915
79 14.446
78

Studenter-
kursus
Cpr.kursister/
Årskursister

Institutioner

1311

7

1232

7

1181

7

969

7

989

7

960

7

954

7

GSK** Årskursister*/
Koordinatorer
330
5
510
5
541
5
539
5

Kilde: VUC-statistik 98/99, ARF mht. årskursister for avu og hf; Danmarks Statistik mht. årskursister for studenterkurser; Undervisningsministeriet mht. institutioner, koordinatorer og årskursister for GSK, *En årskursist svarer på avu og hf til 925 undervisningstimer om året og på GSK til 1120 timer om året, **Indtil 95/96 lå den statslige GSK på universiteterne, hvorfor tallene ikke er anført. Foruden GSK-ordningen i statsligt regi blev der i 1990 omfordelt midler til amterne til lokale suppleringskurser, jf. afsnit 6.1.3.48

4.3 Fag på VUC

Sprogfagene er den mest efterspurgte faggruppe på både avu og hf med godt 1/3 af aktiviteten. Derudover tegner Edb-fag sig for 25 % af aktiviteten på avu.

Tabel 4.2:
Fagudbudet på avu og hf i kursusåret 98/99, fordelt på faggrupper, hele landet

Fag Avu: faggruppens %-andel af det samlede antal holdkursister Hf: faggruppens %-andel af det samlede antal holdkursister

Sprog 36,3 % 38,4 %

Øvrige humanistiske fag 5,1 % 22,1 %

Naturfag/Naturvidenskabelige fag 12,6 % 20,0 %

Samfundsfag 2,7 % 8,1 %

Edb 25,8 % 0,9 %

Kreative samt øvrige hold 17,5 % 10,6 %

I alt 100,0 % 100,0 %

Kilde: VUC-statistik 98/99, ARF

Udviklingen i efterspørgslen efter henholdsvis fællesfag, tilvalgsfag og højniveaufag på hf-enkeltfag har ligget forholdsvis stabilt fra årene 1994-1998; således er der kun sket en mindre forskydning fra fællesfag mod tilvalgsfag.

På avu er der over årene sket en bevægelse fra kernefag mod tilbudsfag. I 1994 udgjorde andelen af kernefag 71 % - i 1998 var andelen faldet til 56 %.

Tabel 4.3:
Udviklingen af aktiviteten på avu: kernefag og tilbudsfag, samt for hf-e: fællesfag, tilvalgsfag og højniveaufag, i procent efter holdkursister

Kursister ved avu og hf-e fordelt efter fag 1994-98

1994 1995 1996 1997 1998

Avu Kernefag
Tilbudsfag 1)
71 %
29 %
67 %
33 %
65 %
35 %
62 %
38 %
56 %
44 %

Hf-e Fællesfag
Tilvalgsfag

Højniveaufag
58 %
38 %

4 %
58 %
38 %

4 %
57 %
38 %

4 %
54 %
41 %

4 %
54 %
42 %

4 %

Kilde: VUC-statistik 98/99, ARF
1) Inklusiv introducerende undervisning og særlige fagtilbud (Religion, Kultur, Formning, Pædagogik, Musik og andre fremmedsprog)

4.4 Den økonomiske udvikling

Nettodriftsudgifterne til VUC er steget gennem alle årene frem til 1999. Væksten har i den betragtede periode i alt været på 24,2 %, eller 3,4 % i gennemsnit pr. år. Til sammenligning har væksten i aktiviteten fra 92/93 til 98/99 i gennemsnit været 2,8 % pr. år.

For studenterkurser har udgifterne været aftagende over årene, hvilket skyldes faldet i aktiviteten.

Med hensyn til GSK har der været en kraftig vækst fra 1996 til 1997, hvilket svarer til den øgede tilgang af kursister, men udgifterne synes at have stabiliseret sig. Ud over de udgifter til statsligt GSK, der er anført i tabel 4.4, får amterne 8 mio. kr. overført hvert år til gymnasiale suppleringskurser som del af bloktilskudet.

Ser man på udgifterne til de tre tilbud, fremgår det, at udgifterne til VUC'erne er godt ti gange større end til studenterkurserne og GSK tilsammen.

Tabel 4.4:
Amternes og statens nettodriftsudgifter til VUC, studenterkurser og GSK i mio. kr, 2000-pris og lønniveau

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

VUC hele landet 952,2 987,0 1.043,3 1.109,3 1.111,5 1.150,7 1.180,6 1.182,0

Studenter- kursus*) 74,9 66,2 62,6 55,8 56,3 54,2 54,0 51,2

GSK (statsligt) - - - - 23,2 37,1 41,1 40,0**)

Kilde: ARF, Århus amt og Undervisningsministeriet, *) Tallene er skøn baseret på oplysninger om udgifter til de private studenterkurser, **) Budget.

Som det fremgår af nedenstående tabel 4.5, er GSKtilbudet pr. årskursist det mest omkostningsfyldte, efterfulgt af studenterkurserne, hf-enkeltfag og avu.

Forskellen mellem avu og de gymnasiale uddannelser skyldes primært forskelle i udgifter til lærerløn. Driftsudgifterne pr. årskursist i de tre gymnasiale uddannelsestilbud varierer, idet der ydes tilskud til dem efter forskellige vægte. Disse vægte er udregnet på baggrund af de faktiske udgifter pr. elev på hver af de tre uddannelser. At vægtene er forskellige, har 3 hovedårsager:

Der er forskel på de fagrækker, der knytter sig til hvert af tilbudene. GSK har således forholdsmæssigt meget undervisning i de mere udgiftstunge naturvidenskabelige fag, og for studenterkursus er der tale om en fagstruktur (obligatoriske fag, obligatoriske valgfag (sprogfag) og valgfag), som i sig selv medfører en øget udgift i forhold til en ren enkeltfagsmodel.

Der er forskel på, hvad begrebet "en årskursist" dækker over. På GSK og på studenterkursus svarer en årskursist til 1120 undervisningstimer, mens det på hf-enkeltfag (og avu) kun er 925 undervisningstimer. Målt pr. undervisningstime er forskellen i driftsudgift altså mindre, end det umiddelbart fremgår af tabel 4.5.

Der er forskel på den gennemsnitlige holdstørrelse på de tre uddannelsestilbud, således at hf-enkeltfag har den højeste, efterfulgt af GSK og studenterkursus.

Tabel 4.5:
Driftsudgift pr. årskursist, 2000-niveau

Avu, landsgennemsnit 39.951*

Hf-enkeltfag, landsgennemsnit 46.650*

Studenterkursus 58.989**

GSK (statsligt) 63.382***

*De samlede udgifter, eksklusiv bygningsudgifter. (VUC-statistik 98/99, ARF, opregnet til 2000-niveau) Tallene var 37.761 og 44.093 for henholdsvis avu og hf-enkeltfag i 1998 og er løftet med faktoren 1,058 for at få skønnet 2000-tal. **Tilskud på FL 2000 eksklusiv bygningstilskud. ***Tilskud til undervisningen på FL 2000 eksklusiv bygningstilskud. Udregnet som 92 % af undervisningstilskudet korrigeret for bygningstilskudet (74.100-5.206). De resterende 8 % kan udbetales til administrative udgifter.

Denne side indgår i publikationen "Rapport fra udvalget om de almene voksenuddannelser" som kapitel 4 af 12
© Undervisningsministeriet 2001

Til sidens top