10. Tilrettelæggelse af undervisningen, herunder teknologistøttet undervisning.

Kapitlet giver, efter en kort introduktion til begrebet "fleksibelt tilrettelagt undervisning", en beskrivelse af VUC'ernes brug af denne undervisningsform. Derefter diskuteres barriererne i forhold til brugen af de fleksible tilrettelæggelsesformer. Afslutningsvis vil mulighederne for yderligere udvikling af den fleksibelt tilrettelagte undervisning, og måder hvorpå de konstaterede barrierer kan overvindes, blive drøftet.

10.1 Fleksibelt tilrettelagt undervisning

Overordnet kan det siges, at det meste af den undervisning, der afviger fra traditionel holdundervisning, falder ind under begrebet fleksibelt tilrettelagt undervisning. Den fleksible undervisning omfatter derfor en række forskellige former, lige fra løbende indtag på holdene over værkstedsundervisning til fjernundervisning.

VUC'erne er, for så vidt angår avu, lovmæssigt forpligtede til at udbyde værkstedsundervisning som et supplement til den ordinære undervisning og eventuelt også til den fleksibelt tilrettelagte undervisning. Hvad VUC'et derudover måtte vælge at udbyde af fleksibel undervisning er frivilligt. Hf-bekendtgørelsen påbyder ikke VUC'erne at tilbyde hverken værkstedsundervisning eller fleksibelt tilrettelagt undervisning, men åbner mulighed herfor.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning i 1998/99 (herefter UFVundersøgelsen) udgør den fleksibelt tilrettelagte undervisning 6-8 % af den samlede VUC-aktivitet - et tal, der formentlig er steget lidt siden. Målet med den fleksibelt tilrettelagte undervisning er først og fremmest at få fat i en større målgruppe ved hjælp af individuelt planlagte uddannelser. Dermed sigtes der til, at flere får mulighed for uddannelse, fx voksne med skiftende arbejdstider eller andre specielle behov, at effekten af den ordinære holdundervisning vil øges, blandt andet pga. mindre frafald, samt at undervisningen vil blive lettere at tilpasse de enkelte virksomheder.

10.1.1 Hvilke former for fleksibel undervisning benyttes af VUC'erne?

Nedenstående beskrivelser af de forskellige former for fleksibelt tilrettelagt undervisning skal i høj grad opfattes som overordnede retningsangivninger og ikke som veldefinerede begreber, som anvendes af alle VUC'er. VUC'erne bruger tværtimod forskellige betegnelser for den samme form for undervisning, og omvendt dækker samme begreb til tider over forskellige former for undervisning.

Værkstedsundervisning er den form for fleksibelt tilrettelagt undervisning, som ifølge UFV-undersøgelsen er mest udbredt. På grund af sin lovpligtige karakter i forbindelse med avuundervisningen benyttes værkstedsundervisning på avu af alle VUC'er, med undtagelse af et enkelt. Mens 90 % af VUC'erne benytter værkstedsundervisning i forbindelse med hf.

Undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte kursists ønsker, behov og forudsætninger, og kursisten skal have mulighed for selv at vælge arbejdsform, læremidler og læringsstil. De fleste VUC'er har indrettet et fysisk område - studieværkstedet - hvor værkstedsundervisningen foregår. Undervisningen er ikke skemalagt, men studieværkstedet har "åbningstider", hvor kursisterne frit kan komme og gå.

VUC'erne er blevet spurgt om, hvilke andre former for fleksibelt tilrettelagt undervisning end værkstedundervisning institutionen tilbyder. Tabel 10.1 viser besvarelserne i procent.

Åbent VUC - samarbejdsforløb med AF sætter, ligesom værkstedsundervisningen, den enkelte kursist i fokus. Undervisningen tilrettelægges individuelt på tværs af fag, og kursisten følger ikke ordinær holdundervisning, hvorfor start- og sluttidspunkt afhænger af den enkelte. Åbent VUC foregår oftest i samarbejde med AF, og det er dén form for åbent VUC, der i DMA-undersøgelsen er spurgt til. Undersøgelsen viser, at denne form anvendes af 3 ud af 4 VUC'er.

Tabel 10.1:
Hvilke andre former for fleksibelt tilrettelagt undervisning end værkstedundervisning tilbyder institutionen?

Kilde: UFV-undersøgelsen, 1998/99, og DMA-undersøgelsen, 2000
1) Tallene er hentet fra UFV-undersøgelsen 1998/99
2) Tallene er hentet fra DMA-undersøgelsen 2000
*) Åbent VUC
**) Samarbejde om løbende indtag med AF
***) Tallet er kun for studiecirkler

Fleksundervisning i form af selvstudium og studiecirkler er i mindre grad tilrettelagt for den enkelte kursist, idet undervisningen oftest er fagspecifik. Fleksundervisning kan have elementer af holdundervisning med tilhørende selvstudium og/eller studiecirkler (et antal studerende der finder sammen og diskuterer materialet) samt lærerhjælp, eller kan forløbe helt uden holdundervisning. Denne form for fleksibelt tilrettelagt undervisning benyttes ligeledes af 3 ud af 4 VUC'er.

Studiecirkler foregår ifølge UFV-undersøgelsen primært på hf.

Fjernundervisning betegner undervisning, der ikke foregår, hvor den bliver udbudt. Det kan være alt fra selvstudium for en enkelt kursist over samtidig undervisning af flere kursister i det samme materiale til en kombination af disse to former, eventuelt fulgt op af seminarer, korrespondance af forskellig art e.lign. Oftest anvendes e-post systemet som kommunikationsværktøj. Men fjernundervisningen kan også kombineres med de andre former for fleksibelt tilrettelagt undervisning, så den fx spænder over flere fag samt tager højde for den enkelte kursists læringsstil og eventuelt benytter sig af materiale og metoder, som den ordinære holdundervisning ikke har til rådighed. Mulighederne i fjernundervisning er derfor meget vide, men i øjeblikket er det fortrinsvist de mere traditionelle former, der bliver benyttet, dvs. fagspecifik undervisning ved brug af computeren, med enkelte tilstedeværelsestimer. Således er langt de fleste forløb ifølge UFV-undersøgelsen undervisning i et af edb-fagene. Knap halvdelen af VUC'erne gør brug af denne form for fleksibelt tilrettelagt undervisning, og ifølge UFV-undersøgelsen er omkring 2/3 af forløbene på avu.

Holdundervisning med løbende indtag henviser både til ordinær holdundervisning, hvor kursister løbende kan springe på, fx en gang om ugen, og til holdundervisning, hvor undervisningen er forsøgt individualiseret, så den i højere grad end den ordinære undervisning tager udgangspunkt i den enkelte kursists forudsætninger, ønsker og behov. Denne form benyttes af lidt over 4 ud af 10 VUC'er.

I tabel 10.1 ovenfor er tallene fra UFV-undersøgelsen opgjort en smule anderledes, og de er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige, men alligevel synes tendensen at være, at udbudet af fleksibelt tilrettelagt undervisning er steget.

UFV-undersøgelsen viser ligeledes, at de fleste fleksibelt tilrettelagte forløb foregår på avu-niveau - 80 % af VUC'erne udbyder fleksible forløb på avu, 51 % på hf - hvilket ligger i tråd med forstandernes opfattelse af, at der er flere barrierer i forhold til fleksibelt tilrettelagt undervisning på hf end på avu. Dog synes barriererne ikke at fremstå entydigt på hf, idet kun omkring halvdelen eller mindre kan tilslutte sig, at de enkelte oplistede barrierer har betydning. Dette kunne indikere, at man på hf ikke ser de samme fordele i dette undervisningstilbud, som man gør på avu. Barriererne vil blive uddybet senere.

Af nedenstående kort fra UFV-undersøgelsen fremgår det, at den fleksibelt tilrettelagte undervisning tilsyneladende vokser frem uden for de store uddannelsesområder (bl.a. Århus og København). Det skal dog indledningsvis siges, at sammenligningerne er vanskelige at foretage, idet VUC'erne administrerer og opgør deres kursusaktivitet på det fleksible undervisningsområde forskelligt.

Figur 10.1:
Udbredelse af fleksibelt tilrettelagt undervisning

Kilde: UFV-undersøgelsen, 1998

Kortet viser flekskursister i procent af den samlede mængde cpr-kursister på det enkelte VUC. Størrelsen af de hvide cirkler viser kursisttimerne²⁷ for de fleksible kursister i procent af den samlede mængde kursisttimer. Målt på cpr.-kursister ligger Sønderjyllands amt med den største andel, over 1/3 af cpr-kursisterne er flekskursister, hvorefter Ringkøbing amt²⁸, Fyns amt, Vestsjællands amt, Viborg amt og Storstrøms amt følger.

Med undtagelse af Vestsjællands amt, er amterne med den største relative og faktiske aktivitet inden for fleksibelt tilrettelagt undervisning alle med i amtssamarbejdet - et samarbejde mellem 10 amter primært om udvikling af undervisningsmaterialer til fleksibelt tilrettelagte forløb. Dette kan være et udtryk for, at man i disse amter har valgt at prioritere denne undervisningsform højt, og man har også indgået et samarbejde om udvikling af undervisningsmateriale. Oplysningerne er fra 1998/99 og kan derfor have ændret sig i løbet af de sidste to år; således har blandt andet Århus amt øget aktiviteten på området, men det ændrer formentlig ikke på det overordnede billede.

10.1.2 Samarbejde om og udvikling af den fleksibelt tilrettelagte undervisning

Udviklingen af den fleksibelt tilrettelagte undervisning er i fuld gang, og der udvikles løbende nye undervisningsformer og materialer. I det arbejde er amtssamarbejdet om fleksible undervisningsformer og Center for Fleksibel Voksenuddannelse centrale aktører.

Amtssamarbejdet er pr. 1. januar 2001 et samarbejde mellem 10 amter. De øvrige amter kan tilslutte sig samarbejdet under de vilkår, som samarbejdsaftalen beskriver. Samarbejdet har til formål at koordinere udviklingsindsatsen på VUCområdet inden for de fleksible tilrettelæggelsesformer med særligt henblik på materiale- og metodeudvikling. Hvert amt forpligter sig til at afsætte ca. 1.000 arbejdstimer svarende til 250.000 kr. årligt til dette formål. Ophavsretten til de materialer, der bliver udviklet i samarbejdet, tilhører det amt, der har finanseret udviklingen, men materialet kan frit benyttes af alle medlemsamter.VUC'er, der ikke er omfattet af samarbejdet, kan abonnere på de udviklede materialer for 3.000 kr. om året. Denne mulighed benyttes i øjeblikket af alle VUC'er - på nær to. Rent formelt er amtssamarbejdet bygget op omkring en styregruppe med to repræsentanter fra hvert medlemsamt, en for-valtnings og en VUC-repræsentant. Styregruppen mødes mindst to gange årligt.

Center for Fleksibel Voksenuddannelse fungerer som sekretariat for samarbejdet. Centeret er etableret af Sønderjyllands amt og organisatorisk placeret med reference til forstanderen for VUC Sønderjylland. Centerets formål er at indsamle og videreformidle forsøgserfaringer fra ind- og udland samt at medvirke til, at relevant materiale bliver kendt og tilgængeligt. Centeret udvikler, iværksætter og koordinerer materialeudvikling til brug i fleksible tilrettelæggelser af undervisningen inden for voksenuddannelsesområdet. Derudover iværksætter de efteruddannelse for lærere og ledere og yder konsulentbistand ved nye forsøgs- og udviklingsprojekter.

Centeret blev oprettet bl.a. for at dække et konstateret behov for materialeudvikling til fleksible tilrettelæggelsesformer. Hertil kommer, at udviklingsarbejdet er så ressourcekrævende, at det er hensigtsmæssigt at etablere et koordineret samarbejde om det. Centeret bistår tillige med pædagogisk og faglig vejledning, primært i forbindelse med materialeudvikling, samt ved distribution af de udviklede materialer.

Et af de store områder inden for udvikling af fleksible tilrettelæggelsesformer og materialer til denne undervisning er det virtuelle VUC, som Center for Fleksibel Voksenuddannelse i øjeblikket arbejder med at udvikle. Det virtuelle VUC er tænkt som en virtuel indgang til VUC, hvorigennem man som bruger kan få forbindelse til alle landets VUC'er samt få adgang til virtuelle VUC'er, der indeholder alle de funktioner, som er fysisk tilstede på et VUC, så som vejledning, materiale, studieværksted m.m. Herigennem vil man som kursist kunne tilmelde sig ordinære og fleksible forløb på det specifikke VUC samt fleksible forløb, der udelukkende foregår over denne brugerflade, men gennem det enkelte VUC. Alle landets VUC'er har mulighed for at indgå i det virtuelle VUC.

Det virtuelle VUC er i høj grad tænkt som et supplement til det fysiske VUC's tilbud af undervisning, vejledning, studieværksted, mødested m.m.

Center for Fleksibel Voksenuddannelse står for udviklingen af det virtuelle VUC, og centeret skal derudover løbende og inden for amtssamarbejdet udarbejde materiale. Materialer udarbejdet i amtssamarbejdet kvalitetssikres af det amt, hvori materialet er udviklet, i henhold til beslutninger og principper vedtaget i styregruppen for amtssamarbejdet. Lærerkompetencerne sikres dels via efteruddannelse udbudt af VUC'ernes kursusregioner, dels via efteruddannelse udbudt af Center for Fleksibel Voksenuddannelse.

10.1.3 Den virtuelle institution på andre uddannelsesområder

På andre uddannelsesområder arbejdes der ligeledes med at udvikle den virtuelle dimension af uddannelserne. Der findes andre virtuelle uddannelsesinstitutioner end de fire, der indgår i tabel 10.2 nedenfor, men disse er valgt, fordi de alle er et forsøg på at samle flere uddannelsesinstitutioner under ét.

Tabel 10.2:
Modeller for den "virtuelle uddannelsesinstitution"

Kilde: Undervisningsministeriet, 2000

@ventures er den eneste af de fire ovennævnte virtuelle udbydere, der i dag tilbyder fjernundervisning over internettet; de resterende virtuelle uddannelsesinstitutioner er stadig i udviklingsfasen. @ventures er dog ikke alene om at tilbyde undervisning over nettet, fx udbyder både en række VUC'er, handelshøjskoler og Aalborg Universitet i øjeblikket fjernundervisning.

@ventures er et samarbejde mellem 28 handelsskoler. Det virtuelle samarbejde har sit udspring i IT-orienterede uddannelser, så som PC-bruger, IT-Administrator og Datanom, som alle indbefatter en statskontrolleret eksamen, og som alle gennemføres som fjernundervisning. Derudover tilbyder @ventures også fjernundervisning i andre traditionelle handelsskolefag, så som Erhvervsret, Tysk, Engelsk og faget Sagsbehandling og IT på Administrationsuddannelsens IT-speciale.

@ventures kvalitetssikrer det materiale og de forløb, der bliver stillet til rådighed på portalen, og sørger for uddannelse af underviserne.

Danmarks Virtuelle Universitet (DVUNI) er endnu kun på projektsstadiet. DVUNI er tænkt som et koordineringsorgan, som skal fremme udbudet af fleksibel netbaseret fjernundervisning på eksisterende videregående uddannelsesinstitutioner, både i forbindelse med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. En del af projektet er etableringen af en portal, som bl.a. skal indeholde en oversigt over alle udbud af fjernundervisning samt værktøjer til fjernundervisning m.v. Portalen forventes etableret i efteråret 2001. En anden del af projektet er uddeling af projektmidler, så videregående uddannelsesinstitutioner kan gå sammen om at udvikle fleksible fjernundervisningtilbud.

Kvalitetssikring og udbud af undervisning vil fortsat blive varetaget af den enkelte institution. Udviklingen af DVUNI sker i et samarbejde mellem Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet med en tilknyttet rådgivningsgruppe. Projektet har et budget på 40 mio. kr.

Arbejdet med det virtuelle gymnasium tager i udgangspunktet alene sigte på at kortlægge mulighederne og behovet for at etablere et virtuelt gymnasium og på at undersøge, hvordan et sådant kan organiseres pædagogisk og fagligt. Udredningsarbejdet synes på nuværende tidspunkt at pege i retning af at lade det virtuelle tilbud blive forankret på den enkelte institution og ikke i en samlet portal. Kvalitetssikring og materialer vil ligeledes ligge på det enkelte gymnasium. Begrebet det virtuelle gymnasium henviser derfor til det enkelte gymnasiums udbud af virtuel undervisning, som et supplement til den ordinære undervisning.

Denne foreløbige konklusion er nået ud fra en vurdering af, at tilstedeværelsesundervisningen er væsentlig for gymnasiemålgruppen, og at rene fjernundervisningstilbud ikke er at foretrække. Fjernundervisningstilbudene til denne gruppe er derfor mest hensigtsmæssige som kombinationstilbud, hvor tilstedeværelsesundervisningen udgør minimum 50 %. En endelig 196.afklaring af organiseringen af det virtuelle gymnasium er ikke nået. Udredningsarbejdet forventes at blive afsluttet omkring sommeren 2001, og det har et budget på 4-5 mio. kr.

Ud over de nævnte initiativer overvejes det pt. at igangsætte et udviklingsarbejde om den virtuelle folkeskole.

10.2 Barrierer i forhold til fleksibelt tilrettelagt undervisning

Over halvdelen af VUC'erne mener ikke, at der er barrierer i forbindelse med fleksibelt tilrettelagt undervisning. 38 % af forstanderne angiver imidlertid, at der opleves barrierer i forhold til fleksibelt tilrettelagt undervisning inden for avu - tallet for hf er 53 %.

Det bliver anført, jf. tabel 10.3, at den væsentligste barriere for fleksibelt tilrettelagt undervisning, både for avu og hf, er manglende økonomiske ressourcer. Hvad dette præcist dækker over, er ikke klart, men af UFV-undersøgelsen fremgår det, at de fleste institutioner befinder sig i en overgangssituation, hvor hele institutionen skal omstilles til disse nye former for undervisning. Rent administrativt kræver det nye edbprogrammer og en øget arbejdsindsats at registrere og servicere kursisterne, der ikke blot tilmelder sig to gange om året og modtager standardmeddelelser, men nu i højere grad skal betjenes individuelt. Derudover er mange af VUC'erne i færd med at udarbejde målsætninger og rammer for de fleksible tilbud, hvilket også kræver en del ressourcer i startfasen.

Man kan ligeledes forestille sig, at der er brug for ressourcer til udarbejdelse af undervisningsmaterialer, der passer bedre til de fleksible tilbud, samt at lærerne har brug for efteruddannelse. Det fremgår dog ikke af undersøgelsen, at der bliver brugt flere ressourcer på efteruddannelse af lærerne til de fleksibelt tilrettelagte tilbud end på lærerne til de ordinære tilbud. Der synes således at være nogle udgifter forbundet med de fleksible tilbud, i hvert fald i startfasen. Det skal dog stadig fastholdes, at over halvdelen af VUC'erne mener, at der ikke er barrierer i forbindelse med fleksibelt tilrettelagt undervisning.

Tabel 10.3:
Hvilke barrierer er der tale om i forhold til fleksibelt tilrettelagt undervisning?
n = 25 / 36 (VUC), flersvar

Kilde: DMA-undersøgelsen, 2000

Knap halvdelen af de VUC'er, der oplever barrierer, mener, at disse til dels ligger i forhold til overenskomsterne, der synes at være et problem på grund af den manglende fleksibilitet. Pr. 1. august 2000 er overenskomsterne dog ændrede, så de i højere grad lægger op til lokale forhandlinger i de enkelte amter. Hvorvidt de ændrede overenskomster imødegår problemstillingen, er det dog endnu for tidligt at sige noget om.

Manglende efterspørgsel blandt kursisterne synes at være et problem, hovedsageligt i forbindelse med avu-undervisningen. Ifølge DMA-undersøgelsen er kursisterne vant til klasseundervisning, og de foretrækker denne form for undervisning. Men det er måske i lige så høj grad et udtryk for vane, idet henholdsvis 34 % på avu og 37 % på hf ikke har prøvet at deltage. Formålet med den fleksibelt tilrettelagte undervisning er også primært at tiltrække kursister, der ellers ikke ville vælge VUC eller uddannelse i det hele taget, kursister for hvem den fleksible undervisning har klare fordele. De kursister, der ifølge UFV-undersøgelsen anvendte undervisningsformen i 1998/99, adskiller sig dog ikke væsentligt fra kursisterne på de ordinære hold.

UFV-undersøgelsen viser, at 2/3 af de deltagere, der tidligere har deltaget i klasseundervisning og nu deltager i den fleksibelt tilrettelagte undervisning, vurderer, at formen i høj eller nogen grad giver dem et større udbytte end klasseundervisningen. Af de 62 %, der efter endt undervisning ønsker at fortsætte på VUC (kun 9 % ønsker ikke at uddanne sig videre), angiver 60 %, at de ønsker at fortsætte med fleksibel undervisning. Kun 22 % ønsker at fortsætte på et ordinært hold, og de resterende 18 % ønsker at fortsætte med begge dele.

Af DMA-undersøgelsen fremgår det dog - hvis man alene kigger på dem, der har deltaget - at kursisternes vurdering af de forskellige undervisningsformer er nogenlunde ens både på tværs af undervisningsformerne og på tværs af avu og hf (gruppearbejde vurderes dog generelt som mere utilfredstillende). Disse tal skal ses i forhold til den motivation, som deltagerne havde for at melde sig til undervisningen: 45 % kom, fordi de blev henvist af AF, 18 % fordi der ikke fandtes ordinære hold, og 18 % fordi det var den eneste undervisning, de kunne følge på grund af deres arbejde. Kun 25 % tilmeldte sig, fordi de følte sig tiltrukket af den individuelle form.

Det må fastholdes, at den fleksible undervisningsform kun kan anvendes af nogle grupper af kursister. Det bliver af mange fremhævet, at fjernundervisningsformen kræver mere selvdisciplin og ansvar for egen læring, hvilket givet ikke er hensigtsmæssigt i forhold til alle former for kursister. Ligeledes er der en gruppe kursister, der kommer for at møde andre mennesker, hvilket ikke umiddelbart kan forenes med den rene fjernundervisningsform. Endvidere er nogle kursister ikke tilstrækkeligt rustet fagligt og mentalt til at arbejde med læring på denne måde, og de har derfor brug for en langsom indføring til de nye redskaber. Til gengæld tilbyder den fleksible tilrettelæggelsesform et individuelt tilpasset tempo og en undervisningsform, der henvender sig specifikt til kursister med skiftende arbejdstider eller arbejde, der på anden måde forhindrer dem i at deltage i den ordinære undervisning. Det er derfor overordnet vigtigt at være opmærksom på de forskellige kursisttyper og deres behov, når den enkelte skal placeres.

Manglende opbakning fra lærerne er specielt et problem på hf.  Den manglende opbakning har måske med vaner og tilvænning at gøre, og det må konstateres, at der ikke har været så stor aktivitet med hensyn til fleksibelt tilrettelagt undervisning på hf, hvorfor lærerne heller ikke har haft de samme muligheder for at se effekten af undervisningen.

10.2.1 Udfordringer i forhold til teknologistøttet undervisning

Udfordringerne i forhold til teknologistøttet undervisning ligger primært på indholdssiden og hos lærere og kursister. Undersøgelser fra Amtsrådsforeningen viser, at langt de fleste VUC'er i hvert fald til en vis grad har de nødvendige tekniske faciliteter til rådighed.

Den teknologistøttede undervisning kræver andre undervisningsmaterialer og en anden pædagogisk form, som kun i begrænset omfang er til stede i øjeblikket. Lærerne har derfor brug for at blive opkvalificerede på dette område. Ligeledes skal hovedparten af kursisterne langsomt vænnes til tanken om en anden form for undervisning, og ikke mindst skal de lære at bruge redskabet.

Undervisningsministeriet og UNI-C har sammen udviklet projekt GYM-IT, der for øjeblikket er i en afprøvningsfase. Projektet omfatter alle lærere på det almengymnasiale område, og herved også lærerne på hf-enkeltfag. Projektet er et IT-pædagogisk efteruddannelsestilbud, der foruden at bibringe lærerne nogle grundlæggende IT-færdigheder inden for bl.a. layout og informationssøgning også sigter på IT's direkte anvendelighed i de enkelte fag.

Specifikt med hensyn til det virtuelle VUC er man med initiativet fra Center for Fleksibel Voksenuddannelse og amtssamarbejdet nået langt. Det er positivt, at alle amter har mulighed for at deltage i projektet, og at 10 amter allerede bakker op om det.

Modellen for det virtuelle VUC minder meget om modellen for det virtuelle universitet, blot ligger forankringen af modellerne i henholdsvis amtsligt og statsligt regi. Samtidig er udgangspunktet for arbejdet med det virtuelle VUC primært 200.udvikling af materialer, og det virtuelle VUC vil i høj grad også komme til at fungere som en materialebank.

Det virtuelle VUC beskæftiger sig ligesom det virtuelle universitet i mindre grad med udbudet af undervisning, der forestås af det enkelte VUC. I modsætning hertil står @ventures portal, hvor @venture gennem de tilknyttede handelsskoler udbyder undervisning. Endvidere har @venture faste procedurer for kvalitetssikringen af både underviserne og materialerne.

Der kan argumenteres for hensigtsmæssigheden af begge former. En form for kvalitetssikring af materialer og undervisere er naturligvis i udgangspunktet at foretrække, men kræver måske også, at fjernundervisningen samles et eller få steder. For en model med kun ét egentligt virtuelt VUC taler eksempelvis, at lærerne har mulighed for at koncentrere sig om denne undervisningsform, dens pædagogiske tilgang, de kursister der ønsker denne form, osv. På den anden side kunne det også tænkes, at VUC'ernes målgruppe et meget forskellig fra amt til amt, og at en ensartet kursistprofil derfor ikke ville tegne sig for denne undervisningsform. Samtidig blev det i det foregående konstateret, at kun få kursister ønsker de rene fjernundervisningstilbud. Alle former for kombinationer med tilstedeværelsesundervisning må nødvendigvis knyttes til en form for fysisk VUC, hvilket taler for en decentral model.

Der ligger derfor stadig en del arbejde forude med at få færdigudviklet det virtuelle VUC. En af udfordringerne bliver blandt andet at sikre den pædagogiske og faglige kvalitet i de udviklede materialer. Ligeledes skal lærerne, ligesom kursisterne, lære at anvende det virtuelle VUC. Som med de fleksible tilrettelæggelsesformer og den teknologistøttede undervisning generelt er der brug for, at kursisterne kan vænne sig til idéen, men ikke mindst er der brug for lærerkvalificering.

10.3 Forslag til udviklingstiltag

Den fleksibelt tilrettelagte undervisnings rolle i uddannelsessystemet vil formentlig tiltage over de næste år.

For det første kan det forventes, at VUC-kursisterne i takt med, at ledige kommer i arbejde, i stigende grad vil efterspørge undervisning uden for arbejdstiden. Et fortsat behov for uddannelse kan derfor imødekommes med fleksibelt tilrettelagt undervisning.

For det andet passer denne form for undervisning i højere grad med erkendelsen af, at læring finder sted i forskellige rum og på forskellige måder. Læring foregår derfor ikke blot på institutionen, men også generelt i livet, på arbejdspladsen og virtuelt. De fleksibelt tilrettelagte forløb er en oplagt mulighed for at bygge bro mellem disse forskellige læringsfora, idet denne undervisningsform tager udgangspunkt i den enkeltes erfaringer og ønsker.

Ydermere er der i øjeblikket over hele uddannelsesområdet forsøg i gang med den virtuelle læring, som kan komme til at spille en stor rolle i samspillet mellem livet og læringen i fritiden, læringen på institutionerne og på arbejdspladsen. Den skaber mulighed for endnu større fleksibilitet inden for uddannelse, idet undervisningen kan tilpasses den enkeltes øvrige gøremål. Endvidere kan undervisningsmetoderne og materialerne i højere grad tage udgangspunkt i den enkelte og dennes situation på andre områder end det uddannelsesmæssige. Den læring, der ved hjælp af de fleksible tilrettelæggelsesformer og det virtuelle sker på institutionerne, bliver dermed bedre anvendelig i det daglige og ikke på samme måde som i dag adskilt i tid og rum fra det øvrige liv. Det virtuelle synes at være et godt redskab til at få skabt flere muligheder inden for de fleksible tilrettelæggelsesformer.

På baggrund af ovenstående kan udvalget pege på følgende udviklingstiltag:

• Lovkrav om udbud af værkstedsundervisning på hfenkeltfag
  P.t. er det kun i avu-loven, der er formuleret krav om udbud af værkstedsundervisning. Et tilsvarende lovkrav for hfenkeltfag vil kunne medvirke til at sikre en jævnbyrdig satsning (mellem avu og hf ) på værkstedsundervisningen på det enkelte VUC.

• Fortsatte forsøg med nye tilrettelæggelsesformer
  Der er fortsat behov for forsøg og eksperimenteren med de nye tilrettelæggelsesformer, erfaringsudveksling mellem institutioner og amter m.v. med henblik på at udvikle attraktive tilbud og gøre udbyttet af undervisningen synlig for både kommende kursister og lærere. De fleksible undervisningsformer, specielt inden for hf, bør have en central plads i det foreslåede VUC-udviklingsprogram. I forsøgs- og udviklingsfasen vil der være behov for supplerende midler fra amtslig eller statslig side, men forsøgene bør udformes med sigte på, at de nye tilrettelæggelsesformer skal kunne afvikles inden for de eksisterende økonomiske rammer.

• Udvikling og lancering af voksenpædagogisk IT-kørekort på avu-området
  Det af UNI*C og Undervisningsministeriet udviklede pædagogiske IT-kørekort til folkeskoleområdet tilpasses de almene voksenuddannelser, som det i øjeblikket er ved at blive tilpasset det gymnasiale område (projekt GYM-IT). Dette vil sikre, at lærerne får et basalt pædagogisk værktøj til at kunne arbejde videre med den teknologistøttede undervisning både generelt og inden for mulighederne i det virtuelle VUC. Efterfølgende gennemføres en tilsvarende kampagne for at få flest mulige avu-lærere samt lærere inden for andre voksenuddannelser til at deltage i efteruddannelsen.

10.3.1 Videreudviklingsmuligheder i forhold til arbejdet med det virtuelle VUC

Det er udvalgets vurdering, at "Det virtuelle VUC" i regi af CFV er baseret på et hensigtsmæssigt koncept og udgør et godt udgangspunkt for den videre udvikling af et virtuelt tilbud inden for VUC-området.

10 amter deltager allerede i amtssamarbejdet og projektet omkring det virtuelle VUC. Derudover deltager 12 amter og Københavns og Frederiksberg kommune i et samarbejde om materialeudvikling i forbindelse med FVU. På halvandet år har det oprindelige amtssamarbejde udviklet sig fra at omfatte 4 amter til at omfatte 10. På den baggrund synes der at være en god mulighed for, at en indsats for at få de resterende 5 amter og 2 kommuner med vil resultere i et amtssamarbejde, der omfatter samtlige amter og de to kommuner.

I forlængelse af ovenstående betragtninger kan udvalget pege på følgende tiltag:

• Kvalitetssikring af det virtuelle VUC
  Det kan overvejes at uddanne de lærere, der står for udvikling af materialerne, så lærerne får en eller anden form for certificering. En mere omfattende model ville være at kvalitetssikre materialerne, fx ved at foretage en indgående faglig/ pædagogisk vurdering af dem alle, inden de blev lagt på portalen, jf. @ventures' model.

Ministeriets fagkonsulenter kan i forbindelse med begge modeller deltage i udviklingsfasen.

• Materialeudvikling
  Det bør undersøges, hvorledes et samarbejde mellem amter og forlag om udvikling af materialer kan stimuleres, herunder i hvilket omfang eksisterende støtteordninger kan bidrage til udviklingen.
• Fælles indsats fra alle amter og stærkere organisatorisk forankring
  Alle amter opfordres til at deltage, og der bør overvejes en ændret organisationsform. I den forbindelse bør der overvejes modeller for en bredere funderet basisbevilling, og det bør afklares, om det fortsat er hensigtsmæssigt, at det virtuelle VUC skal drives af et enkelt amt (Sønderjyllands amt).

27) Kun 49 VUC'er har oplyst om kursisttimerne for de fleksible deltagere. Men tendensen er den samme, som når aktiviteten bliver målt på antal cpr-kursister.

28) En del VUC'er har ikke oplyst antallet af kursisttimer, hvorfor disse ikke helt følger tendensen af det samlede billede af cpr-kursister kontra ordinære kursister.

Denne side indgår i publikationen "Rapport fra udvalget om de almene voksenuddannelser" som kapitel 10 af 12
© Undervisningsministeriet 2001