3. Læringsformer og læringsindhold
- børn og unges læring i skolens fællesskaber

Folkeskolen spiller en væsentlig rolle i år 2010. Skolen producerer mange af de kompetencer, eleverne senere skal kunne mestre. Det er skolens opgave at skabe forbindelse mellem samfundets mange forskellige traditioner og værdier og det samspil mellem fornyelse og tilpasning, der til enhver tid gør sig gældende. Hertil kommer, at skoletiden rummer en værdi i sig selv. Skolen er en vigtig del af barnets liv og er indrettet på at skabe gode og sunde betingelser for elevernes daglige liv og læring i skolens fællesskaber.

Principper for læring i informationssamfundet 2010

Læring i informationssamfundet 2010 handler om at bearbejde påvirkninger fra mange sider, påvirkninger, som let bliver uoverskuelige og fører til forvirring og retningsløshed. Læring i informationssamfundet skaber orden i informationerne, så de giver mening og retning for den enkelte elev. Informationerne forvandles fra isolerede udsagn til brugbar viden.

Læring i skolen 2010 omfatter flere læreprocesser:

• At lære at navigere Skolen er ikke længere hovedkilden til viden. Eksplosionen i informationsstrømme og vidensformidling betyder, at børn og unge har direkte adgang til et væld af informationer. Derfor udvikler skolen kompetencer, der sigter på at give eleverne systematiske og kritiske arbejdsmetoder til at søge, vurdere og prioritere information. Skolens mål er, at børn og unge bliver i stand til at foretage valg og bliver i stand til at forandre de mange informationer til viden, der øger handlemulighederne for den enkelte og for fællesskabet.
• Sprog og kommunikation Samspillet mellem mennesker får stadig større betydning. Derfor er sprog og kommunikation et centralt kompetenceområde, der dækker over et bredt felt lige fra mundtlig formulering, læsning, skrivning, krops- og billedsprog til anvendelse af elektronisk post, elektroniske konferencer og andre former for elektroniske medier. Den solide beherskelse af dansk og fremmedsprog har aldrig haft større betydning end i år 2010.
• Samarbejde og samvær Teamwork og netværksarbejde er en almindelig måde at tilrettelægge samfunds og arbejdslivet på. Skolen er indrettet på at give eleverne kompetencer i samarbejde, konfliktløsning, selvindsigt og anvendelse af hinandens viden og erfaringer.
• Deltagelse og ansvar I 2010 skal alle kunne indgå i ledelsesprocesser.

Ledelse er polulært sagt hver mands eje og hver mands ansvar. At kunne lede sig selv er et krav, og derfor arbejder skolen med udvikling af elevernes motivation og disciplin formuleret som »den enkeltes ledelsesansvar over for sig selv og fællesskabet«.

Mennesker i informationssamfundet skal selv kunne finde svar på egne behov for læring. Dette kan kun ske, hvis den enkelte formår at forholde sig konstruktivt kritisk til egen viden og holdninger.

• Problemløsning og aflæring Når informationer skal omdannes til viden, er problemløsning et bærende princip både i skolens læringsmiljø og i de tilknyttede læringsmiljøer uden for skolen. I læringsmiljøerne inddrages eleverne i mange forskellige typer af problemløsning i et moderne samfund.

Problemløsning og gode projektmiljøer betragtes af skolen som en kerne i børns og unges mulighed for at beskæftige sig med emner, som vedrører fx kultur, miljø, ungdomskultur og de problemstillinger, der angår deres egen opvækst.

En vigtig kompetence i forbindelse med problemløsning er at kunne aflære metoder, viden og principper, som ikke længere er gyldige, og afvikle de organisations og praksisformer, der knytter sig dertil. Viden er foranderlig i en foranderlig verden.

I 2010 arbejder de fleste skoler med klart formulerede mål, der sigter på at omsætte disse overordnede læringsprincipper i praksis og sikre, at skolerne arbejder med projekter, der inddrager alle de nævnte principper.

Målformuleringerne bygger på et ideal om læring, der kan beskrives således: Skolen skal skabe læringsmiljøer, der gør eleverne i stand til at tilegne sig udvalgte kvalifikationer og udvikle og vurdere egne kompetencer. Det indebærer bevidstheden om, hvad man skal og kan lære, og hvad man skal aflære.

Skolen – et læringsmiljø med flere indgange

I år 2010 arbejder et meget stort antal folkeskoler på at udvikle deres eget koncept for »Skolen som videnscenter«.

Udviklingen væk fra skolens traditionelle opbygning med klasser, fag- og lektionsopdeling var allerede begyndt ved udgangen af sidste århundrede. På flere og flere skoler indså man, at den meget mekaniske opbygning af skolens virksomhed stod i vejen for at arbejde med udgangspunkt i elevernes forskellighed i forudsætninger. Dertil kom, at de kendte rammer også stod i vejen for, at medarbejderne kunne udvikle deres kompetencer.

Læringsmiljøet i de danske folkeskoler har i tiåret frem mod år 2010 været under betydelig forandring. Den fagopdelte skole er nu de fleste steder blevet afløst af en projektstyret skole, der sigter på at skabe større helhed i undervisningen.

Fagene er ikke forsvundet ud af skolens dagligdag, men de indgår i undervisningen på en anden måde. Projekternes formål og indhold er afgørende for hvilke fag, der undervises i. Fagene betragtes imidlertid som en nødvendig forudsætning – en base af viden – med projekterne som det samlende omdrejningspunkt for elevernes læring.

Den største forandring, mange skoler har været igennem, er omdannelsen af skolen til en række sammenhængende kompetencemiljøer. Ideen med at skabe disse miljøer er at give eleverne mulighed for at udnytte deres forskellighed i forudsætninger og motivation. I mange skoler vil eleverne lige fra skolestarten arbejde med meget forskellige udtryksformer og kompetencer.

Skolens kompetencemiljøer

Adskillige skoler har etableret kompetencemiljøer med hvert deres speciale, fx

Center for sprog- og kommunikationsfag

Virksomheden omfatter:

• Udvikling af mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder
• Autentisk sprogundervisning ved opkobling til skoler i udlandet gennem elektroniske konferencer og videokonferencer
• Direkte involvering af eksterne ressourcepersoner
• Udvikling af generelle kommunikationsfærdigheder.

Basisfag er dansk, engelsk, tysk, fransk og kommunikation.

Center for matematik og science

Virksomheden omfatter:

• Udvikling af matematiske færdigheder og logisk tænkning
• Udvikling af elevernes verdensbillede med moderne erkendelsesformer, herunder praktisk eksperimenteren og abstrakt tilegnelse
• Udvikling af problemløsningsfærdigheder gennem anvendelse computerskabte simuleringer
• Udvikling af elevernes egne programmer og egne problemløsningsværktøjer.

Basisfag er matematik, fysik/kemi og biologi.

Center for praktiske og musiske udtryksformer

Virksomheden omfatter:

• Udvikling af kreative og praktiske færdigheder gennem arbejde med forskellige håndværk, kunsthåndværk og billedskabelse
• Udvikling af musikalske evner og musikrelaterede færdigheder
• Udvikling af produktioner herunder musik- og multimedieproduktioner
• Udvikling af elevernes evner for musiske udtryk.

Basisfag er billedkunst, sløjd, musik, digtning og drama.

Center for bevægelse og sundhed

Virksomheden omfatter:

• Styrkelse af den sundhedsmæssige dimension omkring kost og motion
• Styrkelse af sammenhængen mellem leg, spil og sport
• Udvikling af kropsbevidsthed, kropsbeherskelse og kropsudtryk.

Basisfag er levnedsmiddellære, idræt og dans.

Center for samfundskundskab

Virksomheden omfatter:

• Viden om og forståelse af samfundsforhold
• Viden om den nære og fjerne verden
• Viden om historiske kerneområder
• Tilegnelse af historisk bevidsthed.

Basisfag er samfundsfag, historie og geografi.

Center for filosofi

Virksomheden omfatter:

• Udvikling af selvindsigt og forståelse af menneskelige relationer
• Udvikling af kulturel forståelse og viden om religioner
• Forståelse af filosofiske og etiske problemstillinger.

Basisfag er psykologi, filosofi og religion.

Fag og faglighed i år 2010

Overgangen til den projektstyrede skole har gjort det nødvendigt at udvikle skolens faglighed. Hvor skolefagene tidligere fortrinsvis var opdelt på lærere, lektioner og klasser, er fagene nu samlet i nogle vidensbaser, hvor omdrejningspunktet for det professionelle samarbejde først og fremmest er undervisningens faglige indhold. I vidensbaserne samarbejder skolens undervisere om at:

• tilrettelægge vejledning af projektgrupper og enkelte elever
• tilrettelægge undervisningsmaterialer
• tilrettelægge projekter og undervisningsforløb
• tilrettelægge undervisning med fokus på tilpassede forløb for elever med særlige behov.

Behovet for udvikling af personalets kompetence og fortrolighed med de enkelte vidensbaser har også været et argument for skolens ændrede faglighed.

De stærkeste argumenter har dog været, at de nye miljøer giver eleverne større mulighed for fordybelse – og mulighed for i perioder selv at kunne vælge emne for faglig fordybelse.

De vanskeligheder, man har måttet arbejdet med, er tendensen til specialisering, idet nogle elever ensidigt vælger at blive inden for nogle få, faglige områder og i de centre, de finder mest interessante.

Det stiller store krav til vejledning og til de prøve- og evalueringsformer, som afslutter projekter og undervisning.

Det stiller tilsvarende store krav til at tilrettelægge tværgående projekter, således at eleverne oplever udfordringer fra alle centre og alle de faglige miljøer.

På denne måde holdes der fast i det alment dannende som et grundprincip.

Struktur

Skolens nye struktur uden årgangsdelte klasser og med skiftende fællesskaber giver store udfordringer med henblik på at sikre eleverne et trygt, udviklende fællesskab med de andre elever.

Der dannes nu undervisningsteam med deltagere fra skolens forskellige, pædagogiske personalegrupper. Et team er på 8-10 lærere og pædagoger, og også undervisere med anden uddannelsesbaggrund er repræsenteret. Denne teamstørrelse gør det muligt at etablere professionelle fællesskaber, hvor mange forskellige kompetencer kan virke sammen.

Teamet har ansvaret for ca. 120 børn inden for et aldersspænd på 3-4 år.

Et team har to hovedopgaver:

1. at udvikle elevernes fælles samvær og samarbejde gennem de mange projekter
2. at udvikle de tværfaglige kompetencemiljøer, der tilsammen er grundlæggende for skolens undervisning.

Sammenhæng og overblik i skolen 2010

Omorganiseringen af skolernes læringsmiljøer betyder, at det har været nødvendigt at skabe nye arbejdsformer, der kan belyse og tydeliggøre sammenhænge og skabe overblik. De nye arbejdsformer giver eleven indsigt i egen udvikling og læring og øger samtidig undervisningsteamets forståelse for, hvad eleven kan eller skal involveres i. Arbejdsformerne giver desuden indsigt i, hvilke fællesskaber og hvilke kommende projekter, der er mest udviklende for eleven. Endelig lægges der vægt på, at forældrene involveres i elevens udvikling og læring.

Anvendelsen af IT har afgørende betydning for at skabe det nødvendige overblik.

To af de nye redskaber, skolerne arbejder med, er:

• elevernes læringsprofil
• elevernes portfolier – vurderings- og præsentationsmapper.

Læringsprofilen

For at få overblik over den enkelte elevs udvikling gennemfører alle undervisningsteam et individuelt vejledningsforløb med de enkelte elever. Vejledningen er baseret på grundige samtaler.

På baggrund af aftaler og vurderinger, der indgår i vejledningsforløbet, udarbejdes en læringsprofil for den enkelte elev. Læringsprofilen

• sammenfatter den enkelte elevs personlige og faglige udvikling
• giver eleven indsigt i, hvad der kan øge hans eller hendes faglige og sociale kompetencer
• beskriver, hvilke fællesskaber, der aktuelt er mest udviklende for eleven.

Læringsprofilen giver eleven og forældrene et godt grundlag for en samtale om, hvor eleven er nu, og hvilke mål der skal arbejdes imod i den nærmeste fremtid. Profilen danner desuden grundlag for, at teamet kan tilrettelægge de rigtige læringssituationer og sikre, at eleven indgår i de mest udviklende kompetencemiljøer.

Eleven, teamet og elevens forældre har løbende en dialog om læringsprofilen over skolens intranet, således at forældrene ud fra læringsprofilen kan være med til at bakke op om de indgåede aftaler.

Den interaktive portfolio

Portfolioen er elevens og projektgruppernes informationsplatform. Her kan skolens medarbejdere, elever og forældrene få indsigt i, hvad der sker med den enkelte elev og i de enkelte projektgrupper.

På den enkelte elevs computer er der indrettet en informations- og kommunikationsplatform med udvalgte programmer.

Platformen er særligt opbygget med henblik på at give et godt overblik over elevens faglige udbytte. Her har eleven mulighed for daglig opsamling, vurdering og dialog med relevante lærere og pædagoger.

Elevens portfolio indeholder altid både en personlig og en offentlig del.

Læringsprofilen er anbragt i portfolioens personlige del. Her har eleven sammen med sin vejleder evalueret forskellige problemstillinger og opstillet personlige mål, der sigter på det videre forløb på skolen, herunder hvilke temaer, faglige emner eller projekter, det vil være relevant at indgå i. Det er eleven, der beslutter, hvem der skal have adgang til den personlige del.

I den offentlige del af portfolioen formidler eleven, hvad andre elever, medarbejdere og forældrene skal kunne se og følge med i. Det er den enkelte elev, der træffer beslutning om, hvad der skal beskrives lige nu om de forskellige sammenhænge og projektgrupper, som vedkommende indgår i.

Den samlede portfolio opsamler samtlige forløb, som eleven har gennemført alene og sammen med andre, og eleven kan give sin vurdering af de undervisningsteam og vejledere, som eleven aktuelt er i kontakt med.

Den interaktive portfolio er udarbejdet i aldersbestemte kategorier. For de yngste elever har den mest karakter af en elektronisk vægavis i elevens hjemområde.

De ældste elever kan igennem deres portfolio også komme i kontakt med eksterne vejledningssystemer, der kan give eleven informationer om andre uddannelsesinstitutioner og muligheder for senere erhvervs- og studievalg.

Fællesskabet og læringsmiljøet

På nationalt plan er der i perioden frem imod år 2010 udviklet en strategi for at fastholde en af den danske skoles stærkeste værdier, nemlig understregningen af fællesskabets betydning for læring.

Alle skoler har udarbejdet en bevidst strategi for fællesskabet.

Det bedste værn imod en stærkere individualisering af skolen er en satsning på skolens mulighed for at skabe lokale fællesskaber. Det grundlæggende synspunkt er, at den bedste læring sker gennem fællesskaber, der er fleksible i form og opbygning, og som skaber rum for den enkelte og understøtter dem, der har særlige behov.

Denne strategi har betydet, at de fleste skoler her i år 2010 har en højt udviklet ekspertise i at etablere fællesskaber mellem børnene. Hvor den tidligere årgangsdelte skole med faste klasser var uden klar, pædagogisk begrundelse, er skolen i år 2010 præget af, at fællesskaber etableres ud fra funktionsbestemte principper, der altid understøtter læringens mål:

• situationsbestemt – hvilket fællesskab passer bedst til en given situation
• tryghed – det sociale aspekt i læringen
• udfordringer – hvordan kan fællesskabet udfordre den enkelte.

Skolen og det flerdimensionelle læringsmiljø

Den udviklingsproces, der tog fart ved starten af dette århundrede, var en udfordring til de herskende vaneforestillinger om, hvordan en skole skulle være. I sidste århundrede var skolen først og fremmest en bygning, et sted kaldet skole. Funktionerne var kendte og trygge, men manglede tydelige sammenhænge til det omgivende, komplekse samfund.

Skolen år 2010 er godt på vej til at skabe en ny forståelse af, hvad en skole kan være. Nu taler man om den virtuelle skole og det flerdimensionelle læringsmiljø.

Med begrebet den virtuelle skole tænkes ikke på en skole, der kun eksisterer på nettet og således ikke længere er en skole i form af en bygning. Skolen som bygning og samlingssted er også i 2010 en realitet, som kun meget få endnu vil være foruden. Med begrebet den virtuelle skole tænkes på en skole, der råder over et læringsmiljø med flere dimensioner.

Skolen som bygning er i sig selv et mødested for fællesskaber. Fællesskaberne er en afgørende forudsætning for at skabe udviklende og effektiv læring.

Dette kan betragtes som den indre dimension i skolens virksomhed.

Herudover har skolen indgået aftaler med en række miljøer i lokalsamfundet, som konkret indgår som læringsmiljøer.

Der er tale om foreninger, andre institutioner, virksomheder og naturområder, som skolen har adgang til. Det afgørende er, at disse miljøer ikke blot er samarbejdsparter, men at de er en naturlig del af de forløb og aktiviteter, der sigter på læring og undervisning.

Lokalsamfundet kan betragtes som den ydre dimension i skolens virksomhed.

Der er udviklet et meget tæt samarbejde med elevernes hjem. Alle hjem er koblet på skolens intranet. Det betyder, at forældrene løbende får informationer om det, der foregår i skolen, og det betyder, at eleverne kan arbejde med opgaver og projekter hjemme på deres eget værelse. Udtrykket »hjemmearbejde« har ændret betydning. Det gælder især de ældste elever, der ofte benytter sig af muligheden for at veksle mellem skolen og hjemmet som arbejdssted og mødested. Dette er skole-hjem dimensionen i skolens læringsmiljø.

Skolen har i dag opbygget en stor ekstern berøringsflade i form af lokale virksomheder, andre skoler, forskningsmiljøer og enkeltpersoner, som indgår i skolens virksomhed. De er knyttet til skolen som »virtuelle ressourcepersoner«, og både elever og undervisere kan trække på deres ekspertise i dagligdagen.

Dette er læringsmiljøets virtuelle dimension.

Det flerdimensionelle læringsmiljø gør skolen i stand til at skabe læringssituationer, der er så varierede, at traditionelle opdelinger af eleverne fx i forhold til alder og forudsætninger betyder mindre nu end ved århundredskiftet. Dertil kommer, at det flerdimensionelle læringsmiljø bryder med opdelinger, der tidligere havde stor betydning i skolen, fx tiden, i hvilken der undervises, og rummet, hvori læringen sker. Nu kan elever og undervisere arbejde mange steder, og de kan vælge at være sammen ansigt til ansigt eller i virtuelle fællesskaber.

Denne side indgår i publikationen "Vision 2010" som kapitel 3 af 9
© Undervisningsministeriet 2000