2. Vision 2010
Seks forestillinger om skolen i år 2010

Vision 2010 er en række billeder på, hvordan den danske folkeskole kan tænkes at forme sig i det danske samfund år 2010. Der er udarbejdet seks konkrete forestillinger, som belyser skolens virksomhed i fremtidens danske samfund. Forestillingerne er skrevet i 2010 nutidssprog – hvor de konkrete forestillinger og ideer ses som et produkt af en udviklingsproces, der startede ved udgangen af det århundrede, vi lige har forladt.

Sigtet med denne skrivemåde er først og fremmest at understrege, at skolen selv tager aktivt del i de processer, der er bestemmende for skolens fremtidige udvikling. En vision er ikke et sted eller et mål, man trækkes hen til. En vision giver retning for en villet udvikling.

For det andet skal det understreges, at de seks forestillinger er et forsøg på at skabe billeder, som skal vække til diskussion og dialog. Ideen er, at netop denne diskussion og dialog vil skabe nye billeder i den konkrete sammenhæng, hvor kommuner og skoler skal i gang med at formulere deres egen vision.

For det tredje er der valgt en form, som udtrykker positive forestillinger om skolens udvikling. Mange modsætninger vil komme i brydning, når konkrete visioner skal dannes, og langt fra al udvikling i samfundet er til det bedre.

Alligevel bygger Vision 2010 på optimistiske forestillinger, hvor skolens nuværende kulturelle grundlag blandes med forestillinger om fremtidens værdigrundlag og betingelser.

Grundholdningen i forestillingerne er, at skolen vil være i stand til at håndtere de udfordringer, som fremtidens samfund vil stille. Med dristighed og dygtighed vil skolen være ajour med de samfundsmæssige og kulturelle krav, der stilles til den.

Inden udfoldelsen af de konkrete forestillinger om fremtidens skole 2010, skal der indskydes nogle bemærkninger om skolen i et samfund under forandring.

Skolen, samfundet og forandringerne

Det er et anerkendt faktum, at samfundene i den vestlige verden gennem de seneste 20-25 år har været inde i en forandringsproces, der er karakteriseret ved at være en overgangsfase fra det traditionelle industri- og landbrugssamfund til en ny tendens i samfundsdannelsen, som ofte beskrives som informationssamfundet eller videnssamfundet.

En sådan overgangsfase er præget af stor usikkerhed og modstridende tendenser.

Virkeligheden er, at flere forskellige typer samfund, livsformer og kulturer lever side om side. Virkeligheden er også, at de ikke altid lever fredeligt side om side, og at der er gnidninger mellem eksempelvis den livsform, der udspiller sig på landet, og byernes livsformer.

Hertil kommer, at der blandt danskerne som folk breder sig en mere varieret »etnicitet«, der endnu i begrænset omfang, men dog i stigende grad gør det danske gadebillede mere nuanceret.

De vestlige samfund er inde i en overgang, hvor man bevæger sig væk fra den magt, hvis ressourcer er land, arbejde og råstoffer, og er godt på vej ind i en tid, hvor magtens ressourcer bygger på kreativitet, viden og læring. Det indebærer et grundlæggende skift fra den tænkning, hvor værdier som kontrol, tidsplaner, disciplin og »maskineri« er de herskende.

De nye værdiers fællestræk er det organiske med kompleksitet, interaktion og subjektivitet som fremherskende værdier.

Opbruddet i vores samfunds- og kulturbillede som følge af disse forandringer betyder også, at det bliver langt vanskeligere at skabe enighed i befolkningen om, hvordan muligheder eller farer skal håndteres. Derfor bliver det vanskeligere at nå frem til en fælles forståelse af, hvad folkeskolen skal indeholde, og hvordan den skal forholde sig til disse forandringer. Der er ikke længere en grundfæstet tradition at handle ud fra.

Folkeskolens grundlag må konstrueres om og om igen.

Videnssamfundets værdigrundlag 2010

For at forstå folkeskolens vilkår i år 2010 må man nødvendigvis skabe sig forestillinger om hvilke forskellige værdigrundlag, der gør sig gældende i det samfund, der omgiver den danske skole i år 2010. Hvad er det for værdiforestillinger, der er herskende? Hvordan slår de igennem som praksis- og organisationsformer? Hvad er grundlaget for samspillet mellem individ og fællesskab, der altid må være en af forudsætningerne for folkeskolens praksis? Vi vender blikket imod 2010:

Begrebet værdi er en stadig mere differentieret og forskelligartet størrelse i videnssamfundet år 2010. Det er vanskeligt at fremhæve æstetiske, politiske og moralske værdier, som alle livsformer vil kunne tilslutte sig. Traditionerne har længe været i opbrud, og dermed er der stadig mere begrænset hjælp at hente her. Dilemmaet i 2010-samfundet er fraværet af fælles værdier sammen med bevidstheden om, at et fælles værdigrundlag for den menneskelige praksis og eksistens er mere påkrævet end nogensinde.

Værdigrundlaget er ikke længere fast forankret. Det må konstrueres igen og igen med udgangspunkt i viden, erfaringer, situationer og beslutninger.

Den overvejende positive udlægning af værdigrundlaget for samfundet i år 2010 er eksempelvis:

• Der er ikke en fast vedtagen retning, som vores samfund skal bevæge sig i.
• Kravet om personlig udvikling er uomgængeligt.
• Evnen til at skabe fremtidsforestillinger for den enkelte og for fællesskabet er en grundlæggende handlekompetence.
• Den enkeltes øgede ansvarlighed er et afgørende gode for den politiske proces.
• Forskellighed betragtes som en grundforudsætning for vækst, både personligt og socialt.
• Dialog og samspil mellem professioner, sektorer og institutioner er fremherskende.

I 2010 eksisterer der ikke traditionsbunde opdelinger i lokalsamfundene, som er begrundet i faglige eller politiske traditioner (fx privat sektor versus offentlig sektor, skolesektor versus socialsektor). Imødekommelse af borgernes forventinger og behov forstås i et organisk helhedsperspektiv.

• På trods af den manglende retningsbestemmelse for samfundets udvikling er det muligt at få forskellige kulturer og livsformer til at finde fællesskab om basale værdier såsom bæredygtigt miljø, solidaritet for samfundets svageste og de grundliggende menneskerettigheder.

I år 2010 kæmper disse værdier med de negative retninger, som samfundet også bevæger sig i:

• Voksende ulighed på grund af den teknologiske udvikling og det vedvarende krav om forandring.
• Voksende modsætninger mellem generationerne som følge af ulighed i befolkningssammensætningen.
• Samfundets kompleksitet som følge af videnstilvækst og nedbrydning af traditioner skaber en rådvildhed, der øger volden og udskillelsen i samfundet.
• Øget konkurrence og markedskræfternes stadigt friere spil cementerer uligheder mellem individer, mellem institutioner og mellem regioner.

I år 2010 forholder skolen sig bevidst til skæringspunkterne mellem samfundets udviklingsretninger. Hertil kommer bevidstheden om, at skolen er en kulturinstitution, hvor den enkelte elev og fælleskabet kan finde og forstå sig selv.

Skolen får større og større betydning som stedet, hvor der kan skabes et lærings- og dannelsesmiljø, hvor børn og unge får de nødvendige redskaber til at forstå og håndtere den kompleksitet, de lever i.

Tilbage til år 2000

Allerede i dag må der skabes forestillinger om, hvordan værdigrundlaget i samfundet 2010 vil påvirke skolens praksis som læringsmiljø. Disse forestillinger skal producere en vision, der sætter folkeskolen i stand til at være medskaber af fremtidens samfund.

Vision 2010 skal medvirke til at skabe fremtidsbevidsthed i dansk skolepolitik.

Det er afgørende, at nutidens handlinger får retning og kan danne afsæt for folkeskolens færd ind i fremtiden.

Denne side indgår i publikationen "Vision 2010" som kapitel 2 af 9
© Undervisningsministeriet 2000