Del 2: De kommende års ungdomspolitiske indsats, Regeringens ungdomspolitik

Del 2: De kommende års ungdomspolitiske indsats

De ungdomspolitiske målsætninger, regeringen formulerede i 1997, vil fortsat være pejlemærker for den ungdomspolitiske indsats. Men samfundets hastige ændringer og de mange nye strømninger bør sætte spor på den ungdomspolitiske dagsorden.

Unge i dag vokser op i et videnssamfund præget af globalisering og en revolutionerende teknologisk udvikling. Samtidig skaber en blomstrende økonomi koblet med små ungdomsårgange en hidtil uset rift om de unge. Aldrig før har unge haft så mange valg, men med de mange muligheder følger også risikoen for, at det går galt - og de personlige omkostninger øges for den, der træder ved siden af. De kommende års ungdomspolitiske indsats skal sikre, at alle unge får de bedste betingelser for at komme godt gennem ungdomslivet. Og for de unge, for hvem det hele virker lidt kaotisk, er det nødvendigt med en ekstraordinær indsats.

Regeringens ungdomspolitik vil også fremover bygge på et sæt værdier for, hvilken betydning unge skal tillægges, og hvilke kompetencer unge bør udrustes med. Ungdomspolitik er nemlig ikke så meget et spørgsmål om kroner, ører og bevillinger på Finansloven, som det er et spørgsmål om holdninger og værdier - at give unge rum til at udfolde sig og tage ansvar for fællesskabet.

Værdier

Den kulturelle frisættelse i samfundet gør det nødvendigt at sætte fokus på samfundets grundlæggende værdier. Eksempelvis har Socialministeriet med initiativet "Børneliv" sat værdier og ansvar i børns liv til debat. Undervisningsministeren giver i publikationen "Værdier i virkeligheden" sit bud på, hvilke værdier, der skal være bærende i uddannelsessektoren. Der er tale om et debatoplæg og det indeholder derfor ingen færdige løsninger, men er ment som et oplæg til diskussion af de værdier, som uddannelserne skal basere sig på.

1. Et godt og selvstændigt ungdomsliv

Unge er mere forskellige, end de er ens. Ungdomskultur er i dag en mangfoldig størrelse med en stribe subkulturer kendetegnet ved blandt andet særlige holdninger, interesser, tøj- og musiksmag. Var det ikke for alderen, ville det nok være umuligt at identificere unge som én gruppe.

Alligevel gælder en række forhold for de fleste. Ungdomsårene er kendetegnet ved en stribe brud med barndommen. Det er slut med at gå i grundskole, bo derhjemme og blive forsørget af forældrene. Det er tid til at stå på egne ben, træffe selvstændige valg, finde job, uddanne sig og danne nye sociale netværk. Denne overgang til voksenlivet er en udfordring, som alle unge skal rustes til - for det er i disse brudflader, at unge er mest sårbare.

Regeringen vil fortsat arbejde for, at unge i højere grad bliver inddraget i nære beslutninger og får indflydelse på deres egen livssituation. Lovforslaget om repræsentativt demokrati i uddannelsessystemet skal føres ud i livet og udvikles. Også Undervisningsministerens lovforslag om elevers og studerendes undervisningsmiljø har til formål at give de unge indflydelse på deres nære omgivelser. Initiativet skal sikre et godt fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø på landets skoler og uddannelsesinstitutioner og derigennem fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring. Endelig vil regeringen arbejde for at styrke unges lokale indflydelse, hvor der behov herfor: i arbejdet med lokal ungdomspolitik, på institutionerne, i foreningerne m.v.

I tråd hermed er de ændringer i folkeoplysningsloven, der lige er blevet vedtaget i Folketinget. Heri videreføres de muligheder for tilskud til foreningerne, der som bekendt har haft en central placering i dansk ungdomspolitik gennem tiden. Yderligere er foreningsbegrebet styrket ved, at der nu stilles krav om en egentlig foreningsdannelse og en klar beskrivelse af formålet hermed. Der gives samtidig større mulighed for indflydelse til de unge end i den tidligere folkeoplysningslov.

Unge skal tages alvorligt og udfordres på et niveau, der er passende for den enkelte. Al erfaring viser, at man ikke lærer særlig effektivt, når man keder sig - at man lærer mest, når man samtidig har det sjovt og føler sig tryg. Tryghed og tilpas udfordring skaber tilpassede unge. Overudfordrede utrygge unge vil ligeledes ofte være utilpassede.

En mere målrettet indsats over for utilpassede unge er netop essensen i regeringens handlingsplan omkring utilpassede unge. Når man som ung har problemer med at tilpasse sig samfundets normer og regler, skal man kunne være sikker på at modtage den rette støtte. Initiativerne i handlingsplanen vedrører blandt meget andet overgangen til voksentilværelsen, hurtig kontakt til forældre ved kriminalitet og forbedring af ungdomsvejledningen.

En anden af brikkerne i regeringens handlingsplan over for utilpassede unge er SSP+ samarbejdet, etableret af Det Kriminalpræventive Råd under Justitsministeriet. Rådets SSP-Danmarkskort viser, at det SSP-samarbejde, der er etableret i langt de fleste af landets kommuner, er et velegnet forum til også at tage sig af de 18-25 årige, idet mange kommuner allerede i dag inddrager denne aldersgruppe som målgruppe for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Ved at udvide SSP-ordningen til også at omfatte de 18-25 årige sikrer man denne aldersgruppe mod at befinde sig i et kriminalpræventivt ingenmandsland.

Regeringens handlingsplan for integration er et led i at sikre, at unge med anden etnisk baggrund føler sig hjemme og oplever, at de har muligheder i det danske samfund, samtidig med at de kan bibeholde deres egen identitet. Afgørende for at opgaven med at effektivisere indsatsen over for utilpassede unge og integrationsprojektet er det, at den bakkes op i fællesskab med kommuner, amter, arbejdsmarkedet, de frivillige organisationer og foreningslivet.

Socialministeriet har med finanslovsaftalen FL2000 afsat 50 mio. kr. over en fireårig periode til kommunernes forbedring af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til utilpassede unge. Samtidig har Socialministeriet iværksat integrationsfremmende projekter i idrætsmæssige sammenhænge.

Regeringens Folkesundhedsprogram 1999-2008 indeholder en lang række mål og initiativer, der skal sikre unge en sundere livsstil. For at forhindre, at unge begynder at ryge og drikke alkohol i en tidlig alder, skal der udformes ryge- og alkoholpolitikker dér, hvor børn og unge færdes i hverdagen. Desuden skal der sættes ind for at give unge gode kost- og motionsvaner, så de kan leve en sund og fysisk aktiv tilværelse.

Sundhedsministeren forventer i oktober 2000 at fremsætte lovforslag om røgfri miljøer. Lovforslaget tilsigter bl.a. at begrænse generne ved passiv rygning for ansatte, elever, studerende m.v. i lokaler inden for undervisningssektoren og kommunale dag- og døgntilbud for børn og unge. Lovforslaget bygger på et princip om, at rygning skal være forbudt for børn og unge i grundskolen, i ungdomsskolen samt i kommunale dag- og klubtilbud, døgninstitutioner, fritidsklubber og lignende tilbud for børn og unge op til 14-15 år.

Folkesundhedsprogrammet

Et af målene i Folkesundhedsprogrammet er at sikre unge mod marginalisering i forhold til uddannelsessystem og arbejdsliv. I programperioden 1999-2008 iværksættes en samordnet indsats, der skal sikre en hurtig og effektiv indsats mod varig marginalisering af de unge, der forlader uddannelsessystemet i utide eller mister kontakten til arbejdsmarkedet samt unge med risikoadfærd. Folkesundhedsprogrammets strategier og initiativer, der retter sig mod unge, har flere dimensioner. For det første skal indsatsen for at fastholde frafaldstruede unge i uddannelserne intensiveres. Det skal ske ved dels at gøre uddannelserne mere rummelige for unge med forskellige forudsætninger, dels at fremme initiativer rettet mod sociale aktiviteter på uddannelser, herunder idræts- og motionstilbud. For det andet skal der ske en styrkelse af indsatsen over for unge med risikoadfærd, fortrinsvis gennem en forstærket tidlig indsats over for unge med misbrugs- eller kriminalitetsproblemer eller selvmordstruede unge. For det tredje skal en generel indsats sikre, at unge opnår handlekompetence i forhold til misbrugsproblemer og risikoadfærd, herunder i trafikken og på arbejdsmiljøområdet.

Et godt ungdomsliv kræver trygge, fysiske rammer. Med regeringens bypolitiske perspektiv- og handlingsplan, "Fremtidens By", er en række bypolitiske initiativer iværksat. Via Bypuljen har flere projekter, hvor unge er involveret, fået støtte. Der er i perioden 2000-2003 afsat 100 mio. kr. ekstra til Bypuljen til "Gode spiraler" - en af målgrupperne er svage unge. Inden for Bypuljen er der ligeledes afsat 8 mio. kr. til forsøg med lokalt kriminalpræventivt arbejde i perioden 2000-2003. Projekterne har temaet "Mere trygge byer" og forudsættes forankret hos kommuner, lokale netværk, foreninger m.v. Projekterne er i høj grad rettet mod børn og unge i større boligområder. På finansloven 2000 er der ligeledes afsat yderligere midler til helhedsorienteret byfornyelse og nye kvarterløftprojekter.

De positive konklusioner i Ungdomsboligrådets nylige undersøgelse af De unges Boligsituation må ikke blive en sovepude. Der er fortsat behov for gode, funktionelle og tidssvarende støttede ungdomsboliger, og regeringen er med en række initiativer hele tiden opmærksom på ungdomsboligsituationen. På finansloven 2000 blev der afsat 15 mio. kr. i årene 2000-2002 til etablering af alternative boliger til unge som supplement til det traditionelle almene ungdomsboligbyggeri. Regeringen vil desuden være særlig opmærksom på, at der også fremover er plads til de svageste unge - som ikke hører ind under uddannelsessystemet.

Projektet "Unge, idræt, fremtid og demokrati"

Som led i det af Kulturministeriet iværksatte idrætspolitiske idéprogram gennemføres et projekt, hvis hovedformål er at lade de unge komme til orde og give deres bud på fremtidens organisering af idrætten og idrætsklubberne i en demokratisk ånd. En generel og ofte hørt problemstilling i det frivillige foreningsarbejde er de unges manglende ansvarlighed og engagement både som ledere, som frivillige hjælpere og i bestyrelsesarbejdet. Giver de voksne i foreningslivet de unge et reelt ansvar som forudsætning for det engagement foreningen efterlyser? Er foreningslivet så demokratisk, at det er værd at overtage eller engagere sig i? Eller kan vi udvikle alternative organisationsformer? Projektet skal give den nye generation mulighed for at komme med deres bud på et attraktivt foreningsliv. Til projektet har Det Idrætspolitiske Idéprogram afsat 1,9 mio. kr.

2. Kvalificering til voksenlivet

De kolossale ændringer af samfundets drivende kræfter påvirker kravene til de evner og livsfærdigheder, unge skal have for at kunne begå sig i fremtidens samfund. Samtidig stiller de utallige valgmuligheder og fraværet af fælles autoriteter og faste pejlemærker nye krav til unges handlekompetence, intuition og dømmekraft.

Regeringens vision er, at alle unge - herunder unge med særlige behov - til enhver tid skal kvalificeres bedst muligt og udstyres med de nødvendige redskaber til at forstå og håndtere den kompleksitet, de lever i.

Regeringen vil fortsætte arbejdet med at skabe øget sammenhæng i uddannelsessystemet, hvilket skal gøre det nemmere at komme helskindet igennem. Samtidig skal unge sikres en fyldestgørende og sammenhængende vejledning gennem hele ungdommen, hvilket blandt andet skal ske gennem en fælles vejlederuddannelse og yderligere opstramning af den kommunale ungdomsvejledning. Til formålet er der på FL2000 afsat fire gange 10 mio. kroner frem til år 2003.

Regeringen vil også iværksætte initiativer, der sikrer tilstrækkeligt med studie- og praktikpladser, så alle unge har mulighed for et uddannelsesforløb, der passer til deres evner. Samtidig opfordres skolerne til at yde en opsøgende indsats i relation til virksomhederne.

For at gøre det nemmere for unge at opnå internationale kvalifikationer, har Danmark medvirket til en fornyelse af EU's uddannelses- og ungdomsprogrammer, som vil forbedre mulighederne for, at unge kan komme ud på studie- eller volontørophold i udlandet.

Som grundlæggende princip i den danske ungdomspolitik er det vigtigt, at offentligt iværksatte initiativer og ordninger i videst muligt omfang tilrettelægges, så der er meningsfulde tilbud til alle unge - også de der afviger lidt fra gennemsnittet. Uddannelsessystemet skal indrettes så rummeligt, at der sikres plads til alle. På den ene side skal der være tilstrækkeligt med udfordringer til elever med særlige evner - hvad enten det drejer sig om boglige, matematiske, sproglige eller andre styrker så disse evner kan udvikles optimalt. På den anden side skal der også være plads til de normsvage og forvirrede unge, der ikke klarer sig godt uden særlig støtte. Det koster måske lidt ekstra på kort sigt at give plads til dem, men et samfund som vores har ikke råd til - hverken menneskeligt eller økonomiskat sende unge bort som tabere. Hvor det er nødvendigt, skal der derfor etableres særlige støtteforanstaltninger, der gør en ligeværdig deltagelse realistisk.

Uddannelsessystemet skal også kunne rumme indvandrere og flygtninges særlige behov. Uddannelse er vigtigt, for at etniske unge på lige fod med andre borgere kan deltage i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale og kulturelle liv. Etniske unges fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet er både et mål og middel. Det er i skolen og på arbejdspladsen, at den daglige kontakt til danskerne etableres, sproget læres, og den enkelte udvikler sin identitet.

Som et led i regeringens samlede udspil på integrationsområdet skal der frem til 2003 gennemføres et undervisningsforsøg for 16-25 årige sent ankomne tosprogede. Formålet er gennem individuelt tilrettelagte forløb at give unge flygtninge og indvandrere almene kvalifikationer og styrke deres personlige kompetencer. Der er tale om unge, der mangler grundlæggende almene færdigheder, herunder tilstrækkelige danskkundskaber til at gå videre i ungdoms- og voksenuddannelserne. Der er afsat 120 mio. kr. til formålet. Reformen af erhvervsuddannelserne (Erhvervsuddannelsesreform 2000) vil på sigt gøre det muligt for den enkelte elev at tilrettelægge sit eget uddannelsesforløb i overensstemmelse med forudsætninger og behov. Målet er at gøre erhvervsuddannelserne til et mere attraktivt tilbud for de unge og imødekommende over for forskellige elevforudsætninger.

Den 1. januar 2000 trådte den nye lov om produktionsskoler i kraft. Produktionsskolerne leverer et foregangseksempel på en særlig indsats, der gør plads til udvikling af styrkesiderne hos alle - også de ikke helt så bogligt stærke. Skolernes særlige tilbud i form af værkstedsbaseret undervisning og den særlige læringskultur, der følger af denne, giver unge mulighed for at afprøve deres egne evner og interesser på et eller flere fagområder. Deltagerne får således mulighed for at få en klar oplevelse af deres faglige og personlige udvikling, så de derved opnår mere selvværd og lyst til at lære mere - og får mod på at tage en kompetencegivende uddannelse.

Når unge skal kvalificeres til voksenlivet, er den læring, der finder sted uden for uddannelsessystemet - nemlig i institutionerne, i familien, blandt vennerne og i det virtuelle rum - også vigtig. Ungdomsskolerne spiller en betydelig rolle for både social og faglig læring. Den kommende reform af ungdomsskoleloven gør det muligt for kommunerne at gå sammen om udbud og tilrettelæggelse af aktiviteter. Ved at kunne optage elever på tværs af kommunegrænserne sikres et alsidigt tilbud af inspirerende og udviklende undervisning også i de mindre kommuner.

Også forslaget til en ny bibliotekslov med udsigt til et bredere medieudbud og internetadgang gør det muligt for folkebibliotekerne at udvikle nye målrettede tilbud til unge. Gennem bibliotekernes virksomhed kan for eksempel unges læselyst stimuleres, men også deres kritiske sans i forhold til de nye medier. Bibliotekerne kan samtidig med tilbud til etniske minoriteter - blandt andet gennem udnyttelse af Internet - medvirke til at fremme deres integration i det danske samfund. Ligeledes er der med informationsteknologien og de nye medier grundlag for at give betjeningen af forskellige handicapgrupper et løft.

3. Unge som aktiv ressource

Unge er ikke bare fremtidens guld. Også her og nu er unge en aktiv ressource med masser at byde på. Og det skal samfundet blive bedre til at realisere. For ældre generationer, der er opdraget med industrisamfundets dominerende normer som stabilitet og ensartethed, kan tidens trends med teknologi, globalisering og netværkssamfund være svære at forholde sig til. Men for mange unge ligger tendenserne i blodet. Flere og flere unge færdes hjemmevant online i den globale landsby, det internationale sprog ligger lige på tungen og globale problemstillinger som miljø, økologi og multikulturel forståelse opfattes som en del af unges nære problemstillinger. Samtidig er de unge i dag i højere grad opdraget til fleksibilitet, omstilling og livslang læring, hvilket gør dem langt bedre til at tilpasse sig de skiftende arbejds- og livsomstændigheder, som nutidens samfund fordrer.

Unge skal altså ikke blot efterspørges, fordi der en kort overgang er små ungdomsårgange og mangel på arbejdskraft. Unge skal værdsættes, tages seriøst og med på råd, fordi de har noget særligt at byde på - især når det drejer sig om beslutninger, der direkte vedrører unge selv. Det gælder om at udnytte unges kreative engagement og give unge lov til at byde sig til og blive brugt med de særlige evner og ressourcer, det indebærer. Samfundet kan vinde meget herved, både de unge og andre aldersgrupper.

Man bør jævnligt stille kritiske spørgsmål ved det, man tager for givet - eller få andre til at gøre det. Man kunne fx stille spørgsmål ved, om de samfundsmæssige institutioner og strukturer er indrettet på en måde, der opmuntrer de unge til at deltage? Eller om strukturerne måske i sig selv er en hæmsko for de unges udvikling og engagement? Hvad ville der ske, hvis noget blev ændret? Hvis de unge er med til at beslutte, hvad sker der så?

Spørgsmål som disse var medvirkende til, at der blev afsat midler til at støtte en række kommuners udvikling af en lokal ungdomspolitik.

Ungdomskommuneforsøget, hvor 17 kommuner gennem tre år har fået mulighed for at eksperimentere med de ti ungdomspolitiske målsætninger, er nu på vej ind i sin sidste fase. Erfaringerne hidtil viser, at unge kan og vil tage udfordringen op, hvis indflydelsen er reel. Tilskuddene til ungdomskommunerne var tænkt som en kickstart til udviklingen af en lokal ungdomspolitik, men det var også en forudsætning, at kommunerne skulle videreføre arbejdet med ungdomspolitik efter forsøgsperiodens udløb. I foråret 2000 blev iværksat en evaluering, der kan samle op på gode og dårlige erfaringer - til inspiration for ungdomskommunerne og landets øvrige kommuner. Med henblik på at belyse, hvad der sker, når bevillingerne slipper op, løber evalueringen et år længere end forsøget - til udgangen af 2001.

Denne side indgår i publikationen "Regeringens ungdomspolitik - status og perspektiver" som kapitel 2 af 5
© Undervisningsministeriet 2000

Til sidens top