Del 1: Status for det ungdomspolitiske arbejde, Regeringens ungdomspolitik

Del 1: Status for det ungdomspolitiske arbejde

Unges vilkår er en foranderlig størrelse, der udvikler sig i takt med samfundet som helhed. De ti ungdomspolitiske målsætninger formuleret i 1997 blev fulgt op med en bred vifte af ungdomspolitiske initiativer, som alle skulle fremme målenes opfyldelse.

Men tiden har ikke stået stille. Den samfundspolitiske virkelighed har udviklet sig og på flere områder endda overhalet de oprindelige initiativer. En status på regeringens ungdomspolitiske arbejde kan derfor ikke nøjes med at se på effekten af de initiativer, der blev taget i forbindelse med det ungdomspolitiske udspil. Status må suppleres med de centrale ungdomsrettede reformer og indsatser, regeringen i øvrigt har stået for samt faktorer i den samfundsmæssige udvikling, der selvstændigt har påvirket unges vilkår.

1. Indflydelse og ansvar til alle unge

Demokratisk engagement og sindelag er ikke noget, man er født med, men noget man skal tilegne sig. Folkeskolen spiller en central rolle. Her trænes færdighederne, der udgør værktøjet i et moderne demokratisk samfund. Man lærer at læse og skrive, at samarbejde, og i samfundsfag lærer man om grundloven, og om hvordan det repræsentative demokrati fungerer. Men ét er søkort at forstå, et andet skib at føre. Først gennem reel deltagelse i beslutningerne bliver unge fortrolige med demokratiets spilleregler. Kun ved at gøre det i praksis lærer man at forhandle og træffe valg i et forpligtende fællesskab med plads til forskellige holdninger og meninger. Skal unge lære at værdsætte de demokratiske værdier, skal de også opleve at have reel indflydelse på deres omgivelser. De skal kunne påvirke deres skolegang, arbejdsvilkår, fritid og fremtidsmuligheder.

Uddannelsesinstitutionerne er blandt de vigtigste steder for læringen af demokratiske værdier. Her formes unges forventninger til fremtiden, og her trænes kompetencerne, der fordres af aktive samfundsborgere. Som et led i det ungdomspolitiske udspil fremlagde regeringen i 1998 en redegørelse til Folketinget om det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet. Og siden er det gået stærkt. Folketinget har nu vedtaget et lovforslag, der - på tværs af uddannelsesområder - skal sikre elever og studerende formel repræsentation i centrale råd og udvalg og dermed formel indflydelse på overordnede uddannelsespolitiske beslutninger. Samtidig bliver demokratisk kompetence løbende indskrevet i formålsparagrafferne for en lang række uddannelser. Initiativerne bidrager til opfyldelse af FN's konvention om barnets rettigheder, der blandt andet omhandler støtte til børn i at udtrykke sig.

Elevansvarlighed og demokrati er også et af indsatsområderne i Udviklingsprogrammet for Fremtidens Ungdomsuddannelser, som et enigt folketing vedtog i 1999. Målet er at styrke elevernes forudsætninger og muligheder for at tage ansvar og deltage i skolens demokratiske beslutningsprocesser. Og her tænkes ikke blot på de større beslutninger fælles for hele skolen. Også udvikling og fornyelse i de daglige arbejdsformer skal sikre og opmuntre til, at eleverne tager ansvar for deres egen læring.

Unges opfattelse af demokrati er under forandring og for at understøtte en positiv udvikling, er der taget en række initiativer. Heriblandt kan nævnes et par stykker: For at sikre en udvikling af demokratiet i både uddannelsessystemet og ungdomsorganisationerne øremærkede regeringen i 1998 og 1999 midler til demokratiprojekter. Desuden har regeringen besluttet at etablere Det Internationale Akademi for Uddannelse og Demokrati. Akademiet skal sætte fokus på, hvordan uddannelse - ikke bare på etablerede skoler, men også i frivillige foreninger - kan gøre unge til aktive og deltagende borgere.

Danmark har en lang og rig tradition for, at unge er engagerede i foreningslivet, og mange ungdomsorganisationer arbejder målrettet med at styrke værdier som engagement, ansvarlighed og kulturelt fællesskab. Regeringen har støttet en kampagne, "Medbestemmelse Nu", som er målrettet klubmedlemmer i alderen 14-18 år. Erfaringerne herfra viser, at unge er mere end villige til at tage del i beslutningerne og ansvaret, der følger. Men det skal vel at mærke være beslutninger om emner, der vedrører de unges liv, idéer og tanker.

Citat: "Medbestemmelse skal ikke være noget, vi leger. Hvis det ikke er reelt, så glem det!" (ung deltager i kampagnen "Medbestemmelse Nu").

Unges demokratiske indflydelse i idrætsforeningerne

Knap halvdelen af alle unge mellem 15 og 19 år er i dag medlem af en idrætsforening. Udviklingen viser dog tydelig tendens til, at unge fra 17-års alderen forlader foreningerne.

Det betyder, at mange dribler udenom den oplagte mulighed for at blive involveret i foreningsarbejdet - og derfor ikke tager del i de demokratiske processer, der foregår i foreningslivet.

Flere forskningsprojekter har forsøgt at finde forklaringen bag den negative udvikling. Stigende krav til unge i forbindelse med uddannelse og lønnede fritidsjob er en del af forklaringen.

Mange unge mener også, at foreningens opmærksomhed og opmuntring daler, hvis man ikke er et talent. Flere ledere i idrætsforeningerne erkender, at de gør for lidt for at aktivere de unge i foreningens indre liv, og at det ofte bunder i manglende tillid til, at de unge vil og kan tage ansvar. Ifølge de to hovedorganisationer på idrætsområdet, Danmarks Idræts Forbund og Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger er der stort behov for holdningsbearbejdning blandt nuværende ledere i idrætsforeningerne. Med kampagner forsøger DIF og DGI at rekruttere unge og fremme deres engagement i foreningsdemokratiet herunder unge med indvandrer-/flygtningebaggrund.

2. Uddannelse til alle unge

Uddannelse spiller en afgørende rolle for, at unge kan vokse op og klare sig som hele og selvstændige mennesker. Regeringen er nået et godt stykke af vejen mod målene om, at mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50% en videregående uddannelse. I dag går 83% af en ungdomsårgang gennem en ungdomsuddannelse og 43% får en videregående uddannelse. Så der mangler stadig en del i, at målene er nået - og det sidste stykke af vejen er næppe det letteste.

Strategien for at få de sidste med er dels at skabe rum og fleksibilitet indenfor uddannelsesområderne til, at den enkelte elevs potentiale kan foldes ud, dels at gøre overgangene mellem uddannelserne mere smidige. Rummelighed og sammenhæng er nøgleord i uddannelsespolitikken. Udviklingsprogrammet for Fremtidens Ungdomsuddannelser blev stemt igennem Folketinget af samtlige partier i 1999. Udgangspunktet er her det enkelte menneskes ressourcer. Ved at skifte fokus fra reparation af de faglige svagheder til videreudvikling af individuelle styrkesider skal uddannelse gøres til en positiv oplevelse for så mange som muligt.

"Den ny 10. klasse" er en reform med et tilsvarende sigte. Frem for at være afslutningen på grundskolen for dem, der ikke nåede helt nok i 9. klasse, skal 10. klasse betragtes som begyndelsen på en ungdomsuddannelse. For de fleste unge er 10. klasse et afklaringsår, men det kan og skal forenes med individuelt planlagte fremskridt - såvel fagligt, personligt som socialt. Med målrettet vejledning og undervisning, der tager afsæt i en personlig uddannelsesplan, skal 10. klasse forberede og motivere unge til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Uddannelsesplaner er også et vigtigt element i "Den styrkede Vejledningsindsats". Her sættes samtidig fokus på at involvere forældrene i øget grad, idet de erfaringsmæssigt har afgørende indflydelse på unges valg. De aftaler, der i uddannelsesplanen indgås mellem skolen og den unge - med forældrenes opbakning - kan få væsentlig betydning for at få flere igennem en ungdomsuddannelse.

Under overskriften "plads til alle" satte undervisningsministeren uddannelsernes rummelighed - med særlig fokus på tilbud til unge - til debat på det årlige Sorømøde i 1999. Som oplæg til dette møde blev der samlet op på erfaringerne på området, og resultaterne blev sammenfattet i bogen "Hvad virker?". Her blev det slået fast, at Danmark har de uddannelsestilbud og love, der skal til, men at der skal ske en stadig udvikling af værdier, holdninger og pædagogiske principper inden for de eksisterende ungdomsuddannelser, hvis målet om uddannelse til alle unge skal opfyldes.

Reform af erhvervsuddannelserne

Erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive og rummelige, så flere unge tiltrækkes, og færre unge falder fra. Erhvervsuddannelsesreform 2000 er nyskabende, hvad angår både læring og organisering. Reformen indebærer, at godt 90 indgange til uddannelserne samles til kun syv. Med færre og bredere indgange bliver det nemmere for også de uafklarede og usikre unge at orientere sig i mængden af faglige tilbud. Samtidig skal der skabes nye fleksible muligheder, så forskellige elever kan nå de samme mål på egne måder. Midlet er blandt andet personlige uddannelsesplaner, som tager hensyn til individuelle behov og forudsætninger. For de unge, som på trods af de nævnte ændringer ikke kan gennemføre en almindelig uddannelse, er der som noget nyt yderligere tilbud om at opnå en såkaldt "delkompetence". Reformen rummer to muligheder.

Den ene mulighed er at gennemføre en - af de faglige udvalg defineret - afstigningsmulighed inden for en eksisterende uddannelse. Den anden mulighed er at gennemføre et individuelt sammensat forløb - som de faglige udvalg godkenderbestående af moduler eller dele af grund- og hovedforløb. Begge forløb skal give erhvervskompetence og dermed adgang til arbejdsmarkedet.

3. Fuld beskæftigelse til unge

Når et samfund rammes af arbejdsløshed, går det hårdest ud over unge, der endnu ikke har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet.Omvendt kan økonomiske opsving særligt mærkes på statistikken over unge ledige. Målsætningen om fuld beskæftigelse for unge (en arbejdsløshed på højst 5 pct.) er næsten nået. Med en økonomisk kickstart og reformer på arbejdsmarkedet lykkedes det regeringen at få en uheldig udvikling vendt.I 1994 toppede ungdomsarbejdsløsheden med 16 pct. I 1998 var den faldet med næsten 70 pct., så ungdomsarbejdsløsheden i dag er så godt som afskaffet.

Et af regeringens vigtigste initiativer til bekæmpelse af arbejdsløsheden blandt unge var den forstærkede ungeindsats, der blev iværksat i 1996 under betegnelsen "den fremrykkede ungeindsats". Ungeindsatsen gav unge forsikrede ledige uden en erhvervsmæssig uddannelse ret til uddannelse efter seks måneders ledighed - men også pligt.

Ungeindsatsen blev i januar 1999 udvidet til også at omfatte unge, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse.Det betyder, at alle forsikrede unge under 25 år i dag har ret og pligt til aktivering efter seks måneders ledighed.

Erfaringerne viser, at Ungeindsatsen i sig selv har en motiverende effekt. I stor stil finder de unge nu af egen drift et alternativ til aktiveringstilbudet, før de bliver omfattet af den lovmæssige ret og pligt. I januar 1999 var der knap 1000 unge ledige med kompetencegivende uddannelse. Det antal faldt med 35 pct. på et halvt år, frem til juli 1999.

Virksomheders sociale ansvar

Med faldende ungdomsårgange har erhvervslivet en økonomisk interesse i, at unge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Men virksomhederne skal også opmuntres til at tage et socialt ansvar. Socialministeriet har støttet en række projekter, hvor virksomheder yder en indsats for at få marginaliserede og ikke-forsikrede unge i job. Med projekt "øvebakken" giver Tørring-Uldum Kommune belastede unge en chance ved at kombinere en familieplejelignende anbringelse med arbejdstræning på familien Schreibers lokale møbelfabrik. I Odense kommune skal projektet "drømmen om at blive smed" illustrere, at utilpassede unge kan og vil arbejde målrettet og langsigtet, hvis blot de ser et fremtidsperspektiv heri. De unge bliver lovet en læreplads på Lindøværftet, mod at de opfylder deres del af aftalen. Hos virksomheden Falck bliver unge kontanthjælpsmodtagere skolet og oplært af ældre medarbejdere, som ikke længere kan klare de mere krævende opgaver i virksomheden. Alle unge deltagere er nu ansat hos Falck eller i andre virksomheder, idet Falck har garanteret, at de unge kan noget. Også Grundfoss har igangsat et projekt, der skal lære udsatte unge om arbejdsmarkedets normer. Målet er at ruste de unge til beskæftigelse eller kompetencegivende uddannelse. De foreløbige erfaringer viser, at man kommer længst ved at inddrage de unges hele situation, fx også at medtænke fritiden.

4. Internationale kvalifikationer

Danmark er et lille land. Den stigende globalisering kræver, at der skues ud over den hjemlige andedam. Udenlandske kolleger eller et job uden for landets grænser er et realistisk fremtidsperspektiv for mange unge. Internet, MTV, ferierejser og sprogundervisning er med til at vende unges blik mod udlandet. Men skal valgmulighederne optimeres, må der sættes ind på at øge unges internationale kvalifikationer.

Den bedste måde at lære et lands sprog, kultur og traditioner på, er ved at være der. Udlandsophold som et led i uddannelsen bliver mere og mere populært, og unge benytter sig i dag af alle de muligheder, der er, herunder de tilbud der ligger i EU-programmer og nordiske udvekslingsaftaler.

Denne udvikling vil regeringen gerne støtte og har derfor medvirket til at hæve budgetterne på EU's nye programmer for uddannelse og ungdom. For at lette vejen til et udvekslings- eller studieophold i udlandet har Undervisningsministeriet primo 2000 taget initiativ til etablering af centret CIRIUS. Det nye center skal ikke blot vejlede om EU-programmerne for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom, men også forvalte de decentrale EU-bevillinger. Yderligere er der ved årsskiftet skabt forbedrede muligheder for at få godskrevet udenlandske uddannelser. Den 3. januar 2000 åbnede Center for Vurdering af udenlandske uddannelser (CVuu), som er dét centrale sted i Danmark, hvor alle - ikke mindst personer med en anden baggrund end dansk - kan henvende sig for at få en udenlandsk uddannelse vurderet i forhold til danske uddannelser. Kun ved at få godskrevet de nye kvalifikationer undgås spild og dobbeltarbejde.

Erhvervsskolerne er de seneste år gået målrettet til værks for at opbygge elevernes internationale kompetencer. I 1998 udarbejdede Undervisningsministeriet sammen med Erhvervsuddannelsesrådet en strategi- og handleplan for internationalisering af erhvervsuddannelserne. Målet er blandt andet at sætte antallet af sprogtimer i vejret. Samtidig har flere skoler indført internationale klasser, og netværk er etableret med udenlandske skoler, så både elever og lærere kan komme på udveksling. Især EU's uddannelses- og beskæftigelsesprogrammer som Leonardo, Socrates og Socialfondsprogrammerne har været med til at udbygge samarbejdet med udenlandske skoler og virksomheder.

Hvis danske unge fortsat skal tilbydes gode forhold i udlandet, må udvekslingsstuderende, der kommer til Danmark, også sikres gode forhold under deres ophold i Danmark. Mødet med udenlandske unge i Danmark fremmer desuden danske unges kvalifikationer. I 1997 blev en lovændring derfor vedtaget, så kommunalbestyrelser nu – på opfordring fra de lokale uddannelsesinstitutioner – kan beslutte, at almene boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner skal stille et antal ungdomsboliger til rådighed for udvekslingsstuderende.

5. Ung adgang til informationsteknologi

Computere, Internet og andre digitale nyskabelser er i fuld gang med at revolutionere vores samfund. Teknologien ophæver geografiske og tidsmæssige grænser for kommunikation mellem mennesker, og den digitale økonomi er på vej til at ændre arbejdsmarkedet radikalt.

Skal Danmark være en førende IT-nation, er det vigtigt, at unge får adgang til informationsteknologi. Regeringens mål er, at der i år 2003 på landets skoler er en nyere computer for hver 5.-10. elev. I samarbejde med Undervisningsministeriet gennemførte Kommunernes Landsforening i efteråret 1999 en undersøgelse af IT-situationen i de danske folkeskoler. Undersøgelserne viser, at antallet af computere er stærkt stigende, og at der allerede i 1999 er en nyere computer pr. 10,8 elev. Målet forventes dermed nået.

På landets gymnasier og 2-årige hf-kurser var der i 1999 6,6 elev pr. computer, mens 9,6 elever måtte deles om en nyere computer. Og på erhvervsskolerne var der i 1999 kun 2,6 elev pr. pc, hvoraf 92% har adgang til Internettet.

Men IT-adgang handler ikke kun om mængden af bits og bytes. Mindst lige så vigtig er adgangen til de kompetencer, der kræves for at kunne begå sig i det digitale univers. I 1998 leverede Undervisningsministeriet en handlingsplan for informations og kommunikationsteknologi i uddannelsessystemet. Planen, der rækker frem til 2003, har blandt andet som mål at undersøge IT's betydning for fagenes indhold, metode, didaktik, evalueringsformer og fagrækkens sammensætning.

En række pædagogiske tjenester har også set dagens lys på Internet. Blandt andet Fagenes Infoguide, Skolernes Databaseservice, den Elektroniske Markedsplads for Undervisning samt SkoleKom. Desuden har Undervisningsministeriet deltaget i en række projekter som fx Poseidon, Janus, Banebryderprojektet og Den Elektroniske Skole, som har anvist nye veje for integration af IT i undervisningen.

Oprettelse af medieskoler

Som led i Folketingets mediepolitiske aftale blev der i 1997 etableret et 4-årigt forsøg med medieskoler. I halen blev bundet en forsøgspulje på 20 mio. kr., som kan søges af indehavere af tilladelse til lokal radio- og fjernsynsvirksomhed samt medieværksteder. Formålet er at give især børn og unge mulighed for at lære om de elektroniske medier. Medieskolerne skal have en tæt forbindelse til eksisterende stationer, hvilket giver deltagerne mulighed for at gå i luften med deres udsendelser. En midtvejsevaluering af forsøget igangsat af Kulturministeriet i 1999 peger på en række gode erfaringer. For de fleste deltagende institutioner har forsøget med medieskoler haft afgørende betydning for, at nye aktive er blevet involveret i institutionernes daglige arbejde. Samtidig er kvaliteten blevet forbedret og institutionernes berøringsflade med nye og vigtige samarbejdsparter er i væsentlig grad blevet udbygget. Endelig peger evalueringen på, at de enkelte medieskoler gennem en målrettet erfaringsudveksling omkring f.eks. mediepædagogik og eksternt samarbejde kunne styrke deres virksomhed.

Unges adgang til IT sker ikke kun på skolerne. Over halvdelen af alle hjem har i dag en nyere computer stående, og undersøgelser viser, at unge her i stigende omfang sætter sig ved skærmen for at spille, læse lektier, søge informationer eller chatte med vennerne. For at forebygge udviklingen af et teknologisk A- og B-hold, er det afgørende, at også unge, der ikke kommer fra et hjem med pc, kan komme til tasterne i det offentlige rum. Ungdomsklubber og netcafeer er blandt mulighederne, men især bibliotekerne kan komme til at spille en central rolle.

Bibliotekssektoren er i disse år inde i en voldsom omstilling som følge af den informationsteknologiske udvikling. På regeringens plan står en ny lov, der i år 2000 giver folkebibliotekerne bedre rammer for at løse deres informations- og kulturpolitiske opgaver i informations- og videnssamfundet. Blandt andet skal folkebibliotekerne blive forpligtet til at give adgang til Internettet og til at udlåne eksempelvis Cd-rom’er.

6. Styrket vejledning og rådgivning

Ungdomslivet er i dag præget af flere valgmuligheder end nogen sinde før. Det betyder, at unge ofte og på et tidligt tidspunkt bliver stillet over for valg, der er afgørende for deres fremtid, arbejdsliv og karriere. De fleste unge tager valgene som en udfordring, men for uafklarede unge eller unge, der én gang har valgt forkert, kan det være vanskeligt at komme på "rette" spor.

For alle unge mellem 16 og 19 år er den kommunale ungdomsvejledning et tilbud. Som den eneste vejledningsordning har Ungdomsvejledningen pligt til at opsøge de unge, som ikke er omfattet af anden vejledning, og er således et særligt sikkerhedsnet for unge, som dropper ud af skolen, kvitter deres job eller på en anden måde befinder sig i en usikker situation. Ungdomsvejledningen er i de fleste kommuner gennem de seneste år blevet strammet op. Regeringen har blandt andet formuleret en række mål og principper, som kommunerne kan bruge i deres konkrete arbejde. Det har ført til, at en lang række kommuner nu har fået konkretiseret og synliggjort deres arbejde med ungdomsvejledning, herunder har en del udvidet målgruppen til at omfatte unge op til 25 år.

Uddannelsesplaner er et af Ungdomsvejledningens nye midler, når unge skal guides via egentlig uddannelse eller kurser m.v. frem mod arbejdsmarkedet. For unge, som enten ikke er kommet i gang med en uddannelse eller er faldet fra, er det en vigtig vejlederopgave at gøre valgmulighederne mere overskuelige og hjælpe den unge til at skabe sin egen helt konkrete "køreplan" for sit videre liv.

For at ingen unge bliver tabt i en overgangsfase, har regeringen arbejdet for, at alle unge ved uddannelsesskift udarbejder sådanne uddannelsesplaner. Arbejdet med uddannelsesplaner trækker på erfaringer fra blandt andet egu, produktionsskolerne og den fri ungdomsuddannelse, hvor "planerne" har været en del af uddannelsen siden 1995. Uddannelsesplanerne er allerede blevet indarbejdet i 10. klasser, og de er et centralt element i reformen af erhvervsuddannelserne.

7. Fodfæste i tilværelsen

Alle unge skal kunne gå gennem ungdomsårene uden de helt store skrammer. For nogen - og det er heldigvis langt størstedelen - går vejen uden om de store problemer. Men nogle har brug for en særlig håndsrækning for at finde fodfæste i tilværelsen.

Socialministeriet har iværksat en lang række initiativer for at støtte særligt udsatte unges overgang til voksenlivet. Med initiativerne forsøger man at hjælpe unge med at opbygge netværk og finde frem til nye metoder til udvikling af de unges sociale og faglige kompetencer. Initiativerne skal bane vej til den gode balance, hvor den unge på den ene side ikke fastholdes i en beskyttet (institutions)verden, og på den anden side heller ikke overlades til sig selv.

Eksempelvis er der på Socialministeriets område med en bestemmelse i lov om social service indført en ordning med fast voksenkontakt til børn og unge, der ikke kan regne med støtte fra deres forældre. Projekter, hvor gadeplansmedarbejdere opsøger og skaber kontakt til marginaliserede unge, er et andet eksempel. Og endelig skal nævnes udviklingen af nye behandlingstilbud og institutionsformer for de allermest utilpassede unge.

Ingen unge bliver involveret i kriminalitet, hvis de oplever, at de har et godt liv. Skole, hjem og fritidsforeninger har et stort ansvar for at udstyre unge med det selvværd, der skal til for at have respekt for andre.

Det kriminalpræventive Råd og Voldssekretariatet under Justitsministeriet har taget et par dybe spadestik for at videreudvikle SSP-samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi. I 1998 udgav Det kriminalpræventive Råd en vejledning med målsætninger og anbefalinger for den kriminalpræventive indsats på lokalt niveau. Målet med materialet er at anbefale at give de eksisterende SSP-udvalg et eftersyn samt inspirere de kommuner, der endnu ikke har etableret et SSP-samarbejde. Som et andet vigtigt led i Rådets kriminalpræventive indsats modtog landets politikredse i august 1999 en vejledning om oprettelse og udvikling af kriminalpræventive afdelinger. Politiet er mange steder omdrejningspunktet i det lokale arbejde, og det er derfor vigtigt, hvordan den forebyggende indsats er prioriteret og organiseret internt i politiet.

Ved at udgive en vejledning i kriminalitetsforebyggende undervisning har Det kriminalpræventive Råd opfordret skolerne til at tage initiativ til en opprioritering af det forebyggende arbejde. Pædagogiske konsulenter rådgiver her skoler over hele landet i forbindelse med planlægning af undervisningsforløb, kriminalpræventive projekter i skolerne m.v.

Deltagelse i fritidsaktiviteter er en vigtig faktor, når en sund livsbane skal udstikkes og kriminalitet og misbrug forebygges. I samvær med kammerater udvikles norm- og værdisæt, og der oparbejdes respekt for fællesskabet, hvilket er en af grundbetingelserne for accept i og forståelse af det danske samfund. Som led, i at man lokalt skaber kontakt til unge, for herigennem at kunne iværksætte en længerevarende påvirkning og opfølgning, støtter Det kriminalpræventive Råd en lang række konkrete fritidsaktiviteter og sociale projekter for unge.

Kriminaliteten blandt unge er faldet de senere år, viser en undersøgelse fra 1999 blandt skoleelever offentliggjort af Det kriminalpræventive Råd (RisikoUngdom). Undersøgelsen - der er en opfølgning på undersøgelser i 1979 og 1989 - viser, at procentdelen af lovlydige unge det sidste årti er steget fra 25 til 36 pct. Til gengæld er den lille gruppe unge på cirka tre procent, som begår grov kriminalitet, blevet mere aktive.

Undersøgelsen sætter også spot på ungdomskriminalitetens baggrund og konkluderer, at såvel forhold i ophavsfamilien som forhold i skolen har sammenhæng med, om de unge begår kriminalitet. Totalt set slår skolen ofte kraftigere igennem som kriminalitetsfaktor end forhold i ophavsfamilien.

I januar 1999 nedsatte regeringen et udvalg til bekæmpelse af negativ social arv bestående af tre ministre, undervisnings, sundheds- og socialministeren (formand). Opgaven var at finde veje til at bryde den negative sociale arv og - i et tæt samarbejde mellem ministerierne - skabe bedre muligheder for indsatsen blandt andet gennem større viden om sammenhængene. Udvalgsarbejdet har foreløbig resulteret i en publikation, der beskriver nogle gennemgående mål, principper og særlige fokusområder for indsatsen, samt en publikation med en oversigt over foreliggende forskningsbaseret viden på området. Inden sommeren 2000 forventes det, at udvalget publicerer en handlingsplan og et forskningsprogram.

Endelig skal nævnes den indsats, som gøres for at styrke den Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i landets kommuner. Her kan eksempelvis fremhæves et projekt, som går ud på at danne, vedligeholde og udnytte et netværk mellem 26 kommuner, som regeringen har ydet støtte til.

DASK-projektet

Drop Afmagten Skab Kontakten. Sådan lyder titlen på Socialministeriets storstilede indsats over for belastede unge, der helt har vendt ryggen til samfundet - eller som samfundet har opgivet at hjælpe. Formålet med DASK-projektet er at udvikle og afprøve arbejdsmetoder over for børn og unge, der har meget stor risiko for at ende som tabere. DASK-puljen har på tre år støttet mere end 50 projekter, og erfaringerne er udgivet i en lang række rapporter og pjecer. I 1999 udgav Socialministeriet bogen "Drop afmagten - skab kontakten til usædvanlige unge" om projektarbejde med de mest marginaliserede unge. Erfaringerne viser, at lokal opbakning fra både forældre, skole, offentlige myndigheder, institutioner, øvrige fritidstilbud og det lokale arbejdsmarked er en forudsætning for at skabe brugbare løsninger.

Danmarks ungdom er generelt ved godt helbred. Alligevel er der foruroligende tendenser at spore på enkelte områder, og det gælder især forekomsten af psykiske lidelser blandt unge samt misbrug af alkohol og stoffer, hvor nye stoffer er kommet til, anvendelsen af stoffer blandt almindelige unge er blevet større og debutalderen for "den første brandert" er gået mærkbart ned.

Indsatsen for at hæve debutalderen for alkohol er blevet skærpet de senere år. I 1998 vedtog Folketinget et forbud mod butikssalg af alkohol til børn under 15 år. Lovinitiativet blev fulgt op med landsdækkende oplysningskampagner med budskab til forældrene: "Du skal ikke lære dine børn at drikke, før de er gamle nok". Samtidig har politiet besluttet at sætte hårdere ind over for værtshuse og diskoteker m.v., som ikke overholder forbudet mod udskænkning af alkohol til unge under 18 år.

Når sindet går i sort, skal unge have den hjælp, de har brug for - og det skal være i rette tid. I 1999 indgik regeringen en ny psykiatriaftale med Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening. Aftalen lægger vægt på, at unge med brug for psykiatrisk behandling skal kunne indlægges akut - og om nødvendigt i lukkede afsnit. Desuden skal der være mulighed for døgnindlæggelse og plads til også de særligt angste, urolige og aggressive unge.

Alt for mange unge forsøger at begå selvmord eller overvejer at tage deres eget liv. Sundhedsstyrelsen udgav i august 1998 rapporten "Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark". Heri er der anbefalinger om en forebyggende indsats over for skoleelever i uddannelsessystemet og i fritidsordninger. I samarbejde med Socialministeriet har Sundhedsministeriet i foråret 1999 nedsat en referencegruppe, som skal følge op på forslaget til handlingsplanen over de næste fem år.

Stadig flere piger og drenge lider af spiseforstyrrelser. I 1997 udgav Sundhedsstyrelsen rapporten "Spiseforstyrrelser - Hvor stort er problemet og hvordan kan man forebygge ?" Med udgangspunkt heri er der udarbejdet materiale om, hvordan selvværd, kropsbevidsthed og mestringsevne kan styrkes hos de yngste børn. Tidligere undersøgelser peger på, at deciderede kampagner om spiseforstyrrelser risikerer at inspirere unge til ikke at spise. Materialet er derfor alment og fokuserer ikke specielt på spiseforstyrrelser. Til lærere og fagpersoner er der i 1999 udarbejdet materiale med fakta om tidlige tegn på spiseforstyrrelser hos unge samt forslag til, hvordan problemet kan tackles. Målet er her at sikre, at unge med begyndende spiseproblemer opdages tidligt, og at de mødes af sundhedspersonale, der kender problemet og kan handle.

En del af de unges problemer kan forebygges på institutionerne ved god praksis i hverdagen og opmærksomhed på faresignaler. Men det kræver viden og metoder. Undervisningsministeriet har for at bidrage hertil udsendt "Skolens Mobbemappe" til landets folkeskoler. Det er et større materiale, der dels er et værktøj til at afdække graden og karakteren af mobning på den enkelte skole, dels giver forslag til opbygning af en handlingsplan mod mobning og til at styrke fællesskabet og den enkeltes livsmod. Mappen skal dermed ses som et vigtigt led i den generelle indsats for unges psykiske velfærd, herunder også selvmordsforebyggelse.

8. Velfungerende boligområder

Trygge fysiske rammer er afgørende, når unge skal stå på egne ben. I Danmark flytter de fleste unge tidligt hjemmefra, og efterspørgslen på billige men gode ungdomsboliger er derfor stor.

By- og Boligministeriet har i de senere år arbejdet på at skaffe dokumentation for unges boligforhold. I 1998 udgav Ungdomsboligrådet debatoplægget "Unges boligsituation nu og i fremtiden", som argumenterede for, at de unges adgang til boligmarkedet gennem de seneste år var blevet vanskeligere. Byfornyelse, en kraftig vækst i ejendomspriserne og øget inddragelse af lejeboliger til andre boligformer havde fået antallet af billige boliger til at falde.

For at underbygge tesen med fakta blev en ny undersøgelse sat i værk. Resultatet er netop blevet offentliggjort. Det viser, at unge generelt (otte ud af ti) er ganske godt tilfreds med deres nuværende boligsituation. Boligkøen er heller ikke så voldsom, idet den gennemsnitlige søgetid på en bolig er fire måneder.

By- og Boligministeriet har de senere år godkendt en række forsøg med udlejning og anvisning, hvor bl.a. unge har fået fortrinsret til et vist antal ledige almene familieboliger frem for andre på ventelisten. Erfaringerne af forsøgene danner grundlag for et netop fremsat lovforslag om fleksible udlejningsregler til almene familieboliger.

By- og Boligministeriet kører projekter over hele landet med kvarterløftprojekter, der skal rette op på problemramte områder, ligesom der gives støtte til helhedsorienteret byfornyelse. Der er desuden givet støtte til ansættelse af beboerrådgivere i almene boligområder.

Alle skal turde færdes uden frygt omkring deres bolig. Udviklingen bort fra anonyme boligområder, hvor få føler ansvar, er af stor betydning set i et kriminalpræventivt perspektiv. Det er derfor vigtigt, at beboerne inddrages og får medansvar for trivslen i deres boligområde. Erfaringerne viser, at områder med fællesskab og fælles aktiviteter er mindre udsat for kriminalitet og hærværk. Det kriminalpræventive Råd har udviklet og udarbejdet materiale, der rådgiver om, hvordan fysisk tryghed og trivsel i boligområderne kan forbedres, og om hvordan planlægning og udformning af boligområder kan medvirke til at mindske kriminaliteten til fordel for større tryghed og trivsel. I den forbindelse har Det kriminalpræventive Råd støttet en række initiativer, der medvirker til at fremme de sociale netværk i lokalområderne - heriblandt projekter, hvor voksne i et boligområde engageret har taget initiativer over for grupper af børn og unge, som drev rundt i området uden at deltage i organiserede aktiviteter og uden voksne at tale med.

9. Kulturel mangfoldighed

De nye ungdomsgenerationer i Danmark har aldrig tidligere været så kulturelt og etnisk sammensat - gennemsnitligt to elever, der begynder i en folkeskoleklasse, har anden end dansk baggrund. Det bliver beskrevet som et problem, men oftest af de voksne hvis egne referencer var rent danske folkeskoleklasser. De unge, der ikke har disse erfaringer, har ofte ikke så mange fordomme, men fremmedheden - forskelligt udseende, sprog og kultur - kan alligevel føre problemer med sig også for unge. For at fremme den gensidige forståelse mellem børn og unge med forskellig baggrund har regeringen støttet en lang række initiativer og organisationer.

Styrkelse af den flerkulturelle dimension blandt unge var et af indsatsområderne under Det Europæiske År mod Racisme i 1997, som Indenrigsministeriet stod bag i Danmark. En pakke af aktiviteter blev sat i værk heriblandt skoleforestillinger, fodboldturneringer og multietniske musikarrangementer. Som afslutning på dette særlige kampagneår blev etableret en konferencestafet til bekæmpelse af racediskrimination. Stafetten skal sikre, at der også i de kommende år vil være fokus på kulturel mangfoldighed i forhold til ungdommen med debat om emner som etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet og ungdommen i kulturlivet - Nævnet for Etnisk Ligestilling forestår koordineringen af stafetkonferencerne.

Desuden har Indenrigsministeriet uddelt forsøgsmidler til en vifte af multikulturelle projekter. Studieskolen i Odense har som forsøg uddannet indvandrere og flygtninge til idrætslærere og idrætsinstruktører for herigennem at styrke udlændinges deltagelse i idrætslivet. Højvangsseminariets Udviklingsafdeling har etableret efteruddannelse i tværkulturelle kompetencer for pædagoger i daginstitutioner. Og Randers Kulturkælder forsøger med projektet "Øje for barnets kultur" at synliggøre tokulturelle børns oprindelseskultur i daginstitutionerne ligesom Red Barnets oprettelse af et videnscenter om flygtningebørn i Danmark har modtaget støtte. Endelig er der fra Indenrigsministeriets bevilling til kulturelle- og oplysningsaktiviteter for og om indvandrere og flygtninge i de seneste år givet særlig støtte til projekter med unge som målgruppe.

For at finde frem til metoder, der kan forbedre integrationen af tosprogede børn og unge i grundskolen, har Undervisningsministeriet i perioden 1994-98 støttet et storstilet integrationsprojekt i folkeskolen. I alt er blevet gennemført hele 190 forsøgsprojekter, og for de ældste elever har man blandt andet støttet projekter omkring sprogvurdering, dansk som andetsprog, ungdomsskolen, forældresamarbejde, uddannelsesvejledning og -rådgivning. Samtidig er der gjort en indsats for at lette vejen til og gennem en lærer- eller pædagoguddannelse for tosprogede.

10. Viden om unge

For at kunne opfylde regeringens målsætninger og udvikle en tidssvarende ungdomspolitik er det afgørende at have aktuel viden om tidens unge. Unge har alle dage - og i de seneste årtier i stigende grad - været genstand for stor interesse fra mange sider, både fra medier, offentlig og kommerciel side.

Der gennemføres således et hav af undersøgelser (fx forbruger, markeds- og borgertilfredshedsundersøgelser) hvor unge er objekt og/eller målgruppe. Den samlede viden om unge tegner en kaleidoskopisk collage fyldt med selvmodsigelser og paradokser. Når en ny overraskende undersøgelse eller ungdomstrend bliver beskrevet, tilkalder medierne eksperter til at fortolke og udlægge teksten. Nyhedsstof og viden om unge er i høj kurs, for ungdommen er fremtiden. Derfor gennemføres også megen forskning og forskningsbaserede evalueringer, undersøgelser m.v. på de forskellige sektorområder og -institutioner. Blandt de centrale initiativer kan fremhæves UTA-forskningsprogrammet og forskningsindsatsen iværksat af Regeringsudvalget om den sociale arv. En samlet beskrivelse af de seneste års indsats på de ikke-gymnasiale ungdomsuddannelser er gengivet i rapporten "Hvad virker", der sammenfatter eksisterende viden, kortlægger ikke undersøgte områder og problemstillinger samt sætter en række centrale spørgsmål til diskussion. Ligeledes har Det kriminalpræventive Råd med offentliggørelse af Flemming Balvigs undersøgelse "RisikoUngdom" bidraget væsentligt til en kortlægning af ungdomskriminalitetens omfang og udvikling.

Egentlig tværgående ungdomsforskning er der også blevet gennemført i mindre målestok - først og fremmest med rod på universiteter. Men miljøet har i Danmark været spredt og netværket svagt. Det er baggrunden for, at der efter ungdomsorganisationernes ønske blev åbnet for at anvende ungdomstipsmidler til ungdomsforskning, da tipsloven 1998 blev ændret. Med tipsmidler som startkapital blev Center for Ungdomsforskning (CeFU) på initiativ af Dansk Ungdoms Fællesråd ved årtusindskiftet etableret som en forening, og flere ministerier har allerede tegnet medlemskab. Et af målene for centeret er at indsamle data og belyse vilkårene for de mere end 700.000 unge danskere i alderen 15-25 år. Solide fakta og veldokumenterede analyser kan forbedre grundlaget for at udforme fremtidens ungdomspolitik.

På møderne i regeringens tværministerielle ungdomsudvalg er gensidig orientering ministerierne imellem et fast punkt på dagsordenen - både hvad angår nationale og internationale ungdomsspørgsmål. Formålet er at sikre udveksling af informationer om ungdomspolitiske initiativer inden for de enkelte ressortområder, således at grundlaget for koordinering og beslutningstagen altid bliver den nyeste viden.

Ungdomskommuneforsøget

At lave ungdomspolitik uden unge er som at lave kaffe uden bønner. I 1998 blev 16 kommuner og et bydelsråd udpeget som ungdomskommuner. Forsøget udgør en hjørnesten i regeringens ungdomspolitik, idet unge her - med 35 mio. kr. i ryggen - får mulighed for at eksperimentere med de ungdomspolitiske målsætninger i en treårig periode. De foreløbige erfaringer fra Ungdomskommuneforsøget viser, at der er talrige måder, hvorpå unge kan få indflydelse på deres hverdag og det lokalområde, som de er en del af - og at unge er interesseret i at tage udfordringen op, når indflydelsen er reel. Ved at se på erfaringerne fra Ungdomskommuneforsøget, der vil være evalueret ved udgangen af år 2001, kan regeringen hente inspiration til at videreudvikle en tidssvarende ungdomspolitik for nutidens unge i fremtidens samfund.

Denne side indgår i publikationen "Regeringens ungdomspolitik - status og perspektiver" som kapitel 1 af 5
© Undervisningsministeriet 2000

Til sidens top