2. Uddannelsesplanen

Både metode og dokument

Hvis vi prøver at forstå erhvervsuddannelsesreform 2000 først og fremmest som en ændring af elevens funktioner og rolle, er det måske lettere at begribe og arbejde med de øvrige elementer. Uddannelseslandskab er blevet brugt som billede på de nye erhvervsuddannelser. I stedet for på forhånd fastlagte mål og veje for alle, sigter reformen mod at skabe et landskab af mål og metoder, som den enkelte elev kan navigere i ad de ruter, der passer til hans forudsætninger og behov.

Eleven skal altså være mere aktiv i og ansvarlig for sin egen uddannelse. Dette nye arbejde forudsætter for det første, at der er noget at vælge mellem og for det andet, at eleven kan foretage valg - har valgkompetence.

Den forandring af elevens opgaver og rolle ændrer også lærerens arbejde. Lærerens nye arbejde bliver at vejlede, støtte og undervise eleven i at vælge, samt at udvikle de undervisningsmoduler, eleven skal vælge mellem. Vi har af sproglige hensyn valgt at kalde eleven og læreren for han, ikke af kønspolitiske årsager.

De vigtigste byggesten

Den personlige uddannelsesplan lægger op til, at den enkelte elev i samarbejde med kontaktlærerne foretager en personlig uddannelsesplanlægning inden for rammerne og reglerne i forløbet og uddannelsen. Den personlige uddannelsesplan betyder, at elev og lærer i fællesskab skal overveje mulighederne for netop den enkelte elev samt opstille mål og succeskriterier for udvikling af elevens faglige, almene og personlige kvalifikationer, med henblik på udvikling af egentlige kompetencer. Vi skelner mellem kompetencer og kvalifikationer. Kompetencebegrebet er bredere og overordnet kvalifikationsbegrebet. Vi forstår kompetence som et bredere handlingsmønster, der omfatter forskellige kvalifikationer, herunder færdigheder, indsigt, viden og kundskaber. En sådan personlig uddannelsesplanlægning betyder derfor, at eleven nu også skal beskæftige sig med, hvad der er uddannelsens, fagenes og undervisningens mål og indhold. Hvordan der skal arbejdes med indholdet frem mod målene. Hvordan mål og indhold skal vurderes og evalueres. Og hvordan sammenhængen i egen uddannelse skal være.

Den personlige uddannelsesplan bliver dermed den vigtigste nyskabelse i erhvervsuddannelsesreform 2000. Det er den personlige uddannelsesplan, der trækker de andre nøglebegreber med sig. Moduliseringen, uddannelsesbogen, kontaktlæreren og opløsningen af klassen bliver konsekvenser af og forudsætninger for den personlige uddannelsesplan og arbejdet med den.

Planen og modulerne

Eleven skal løbende arbejde med at planlægge sit individuelle uddannelsesforløb - den personlige uddannelsesplan. Hvis eleven skal være i stand til at sammensætte sin egen uddannelsesplan i praksis, kan han ikke på forhånd være placeret i en klasse, hvor forløbet er planlagt, og hvor alle arbejder med det samme. Han skal altså have mulighed for at vælge mellem en række undervisningsudbud, projekter, kurser - moduler. Eleven skal vælge de moduler, der bygger på hans individuelle forudsætninger, og som udfordrer og udvikler eleven frem mod uddannelsesplanens mål. Derfor modulisering.

Modulisering af undervisningen er altså den organisering, der gør det muligt for den enkelte elev at lave en personlig uddannelsesplan i praksis. Hvis ikke eleven kan vælge mellem forskellige former for undervisning, som passer til hans behov, interesser og krav, så giver det ikke mening at tale om den personlige uddannelsesplan.

Planen og kontaktlæreren

Det er en ny måde at tænke ungdomsuddannelse på, at eleven skal planlægge egen uddannelse, arbejde med at opstille realistiske mål, give forslag til, hvordan målene skal nås, følge med i, om arbejdet går som planlagt, evaluere sin egen proces og tage stilling til produkterne. Det er også svært og ikke noget, vi kan forvente, at eleven kan, når han møder på en erhvervsskole eller i en praktikvirksomhed. Derfor skal eleven gennem hele uddannelsen træne og øve sig i at sætte mål, planlægge og evaluere. Det kræver mere vejledning og støtte end den traditionelle undervisning, hvor læreren og skolen har det fulde ansvar for uddannelsesplanlægningen. Derfor kontaktlæreren.

Det kræver en fast tilknytning til en lærer, når eleven ikke har en stamklasse og et netværk med klassekammerater og lærere og i stedet skal tage ansvar for og være aktiv med at planlægge egen uddannelse. Kontaktlæreren er den lærer, eleven først og fremmest fører samtaler med, og som kender eleven bedre end de andre lærere. På en del skoler er kontaktlærertiden skemalagt med f.eks. en time om ugen. Det er så op til den enkelte kontaktlærer, hvad tiden skal bruges til, f.eks. individuelle samtaler, undervisning af hele kontaktgruppen eller dele af den. Kontaktlærerundervisningen kan handle om læreprocesser, evalueringsformer, læringsstile og andre elementer, der kan bruges i elevens arbejde med den personlige uddannelsesplan.

Planen bliver centrum for samtalerne, undervisningen og samværet mellem eleven og kontaktlæreren. Der kan naturligvis samtales om meget, også om sociale forhold, hvordan det går med at være sammen med kammeraterne, hvordan mulighederne er for at koncentrere sig om uddannelsen, miljøet på skolen osv. Men i samtaler om elevens manglende kontakt eller gode relationer til kammeraterne, problemer eller opbakning i hjemmet kan læreren ikke optræde som behandler eller terapeut.

Læreren kan samtale med eleven om disse problemer i forhold til, hvad de betyder for elevens uddannelse. Det arbejde skal naturligvis gøres med respekt, omsorg og nænsomhed som grundtone. Men samtalerne mellem elev og kontaktlærer må altid på en eller anden måde sno sig om uddannelsesplanen.

Den er den røde tråd i samværet også for den undervisning, kontaktlæreren planlægger sammen med eleverne i kontaktgruppen.

Planen og uddannelsesbogen

Uddannelsesplanen er et dokument, der indeholder de relevante mål for elevens arbejde på kort og på lang sigt og dokumentation for hans arbejde. Beviser for kurser, projekter, fag - modulbeviser.

Dokumenterne skal opbevares af eleven, derfor uddannelsesbogen.

Uddannelsesplanen er altså en del af uddannelsesbogen. Bogen indeholder også skolens oplysninger til eleven. Det kan være muligheder, faciliteter, regler, åbningstider, skolens kultur og traditioner, forventninger til elevens arbejde og optræden. Desuden indeholder uddannelsesbogen oplysninger om eleven.

F.eks. uddannelsesaftalen, praktikerklæringer, skolevejledninger.

Bogen skal ikke indeholde oplysninger om elevens sociale tilstand eller andre private forhold, men kan godt fortælle mere uformelt om eleven, hvem han er, billede osv. Uddannelsesbogen er altså det sted, hvor uddannelsesplanen opbevares som dokument.

En arbejdsgruppe nedsat af Uddannelsesstyrelsen har udarbejdet et forslag til indhold og struktur af uddannelsesplanen (se bilag 1) og uddannelsesbogen (se bilag 2).

Sådan ser indholdsfortegnelsen for uddannelsesbogen ud på en skole i Jylland i foråret 2000:

Planen som metode

Elevens personlige uddannelsesplan er ikke kun et dokument.

Dokumentet er den fysiske form, der udtrykker resultatet af elevens arbejde. Den personlige uddannelsesplan er også udtryk for en metode, der skal hjælpe eleven til at være aktiv, til at navigere i uddannelseslandskabet og tage ansvar for sin uddannelse.

Planen er krumtappen, der på den ene side skal sikre, at den enkelte elevs forudsætninger bliver taget alvorligt i skoledelen såvel som i praktikdelen. På den anden side skal den også sikre, at eleven faktisk lærer noget nyt og ikke blot gentager, hvad han allerede kan. Den skal sikre, at den enkelte elev får mulighed for at øve og træne i det, der kræver mere end blot kendskab.

Den enkelte skal have mulighed for at bruge den nødvendige tid til at lære de faglige færdigheder. Derfor kan elevernes grundforløb også blive af forskellig varighed. Det én elev skal bruge tre uger til at opnå de relevante færdigheder i, skal en anden elev måske bruge én uge til. Hvis det skal slå igennem i praksis, kræver det et systematisk og metodisk arbejde med den enkeltes uddannelsesplan både fra elevens og lærerens side.

Som metode er formålet med den personlige uddannelsesplanlægning:

• at give eleven et redskab til at udnytte de nye erhvervsuddannelsers fleksibilitet, moduliseringen
• at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser, evner og det faktiske uddannelsesforløb
• at imødekomme og beskrive elevens forskellige faglige og personlige mål og forudsætninger
• at sikre eleven et godt overblik over sin samlede uddannelse
• at give eleven et godt redskab til at dokumentere gennemførelsen af forskellige elementer (moduler) i sin uddannelse
• at øge praktikvirksomhedens, elevens og skolens opmærksomhed om praktikdelens funktion i den samlede uddannelse
• at skabe baggrund for en bedre indholdsmæssig koordinering af skoleundervisning og praktikuddannelse.

(Se "Oplæg vedrørende indholdet i regler om elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog" 23. april 1999, UVM).

Det løbende arbejde med planen bliver en del af den undervisning, eleven skal modtage, hvor lærer og elev kan arbejde systematisk med sammenhængen mellem de faglige, de almene og de personlige kvalifikationer.

Uddannelsesplanen og arbejdet med den ændrer både lærerens og elevens rolle og funktioner. Kontaktlæreren og alle andre lærere skal nu kunne undervise i, vejlede og støtte elevens arbejde med planlægning af egen uddannelse i det daglige arbejde og hele uddannelsen. Praktikvirksomheden får også et centralt ansvar i elevens arbejde med at sætte mål, følge op på arbejdet og på at revidere planen.

Som metode ændrer uddannelsesplanen elevens arbejde og rolle i uddannelsen både på skolen og i praktiktiden. Eleven rykker ind i et felt, som tidligere har været forbeholdt læreren, skolen og systemet. Eleven skal nu tage ansvar for og være aktiv med planlægning af sit eget uddannelsesforløb. Det er hverken lærerne eller eleverne vant til. Her har der hidtil været en kendt arbejdsdeling mellem lærer og elev: det var lærerens ansvar at have overblik og planlægge uddannelsen, og elevens at deltage aktivt og ansvarligt i undervisningen. Sådan er lærere og elever trænet gennem generationer, så det ligger dybt i både lærer- og elevrollen.

Eleverne skal nu også træne sig i at tænke didaktisk og i at kunne begrunde deres arbejde, optræden, hele tilstedeværelse i undervisningen på skolen og i praktikken med deres uddannelsesplan.

Argumenter som, "jeg er her, fordi mine forældre synes, jeg skal være her", "for at få SU", "fordi jeg ikke kan finde på andet", er ikke tilstrækkelige. Eleven skal med den nødvendige hjælp udvikle en stadig mere konkret plan for sin uddannelse. Her ligger et arbejde med at ændre tradition og kultur.

Der skal ske en ny professionalisering og videreudvikling af lærerens funktioner med mere vejledning, mere samtale og mere metodisk bevidsthed. Ligesom også elevernes funktioner og opgaver i uddannelserne ændrer sig. Der er faktisk tale om et stort skred, som giver eleven en række nye opgaver. Det arbejde vender vi tilbage til i kapitlet om, hvordan lærer og elev kan arbejde med den personlige uddannelsesplan.

Planen som dokument

Som dokument indgår elevens personlige uddannelsesplan som en del af uddannelsesbogen. Planen skal beskrive det konkrete indhold i elevens grundforløb, hovedforløb og praktikuddannelse.

For elever uden praktikplads skal den desuden indeholde planer for, hvordan og hvor der søges praktikplads.

Planen skal samtidig indeholde en oversigt over hvilke valgmuligheder, eleven har inden for uddannelsens overordnede rammer og regler. Oplysninger om elevens supplerende undervisning i grundforløb og hovedforløb. Påbygning skal også indgå i planen. De delkompetencer, eleven har opnået ved at gennemføre projekter og enkeltmoduler, skal indskrives og samtidig danne udgangspunkt for elevens videre arbejde med sin personlige uddannelsesplan.

I arbejdet med uddannelsesplanen er der en række opgaver for skolen, eleven og praktikvirksomheden. Skolen skal tage initiativ til, at planen udarbejdes i et samarbejde mellem kontaktlæreren og eleven og sikre løbende opfølgning og eventuel revision af planen. Skolen har pligt til at tilbyde supplerende undervisning i de tilfælde, hvor målene i planen eventuelt ikke nås, ligesom skolen har pligt til at udarbejde ajourførte uddannelsesbeviser - modulbeviser - til eleven.

I praktiktiden skal virksomheden sammen med eleven udarbejde og fastlægge en plan for virksomhedsdelen og medvirke ved opfølgning og revision af planen.

Eleven skal gennem hele sit uddannelsesforløb arbejde løbende med planen og fastlægge og revidere denne inden for rammerne og reglerne for den samlede uddannelse. Det er elevens opgave at opbevare uddannelsesbogen og dermed uddannelsesplanen som dokument. Nogle skoler har valgt at lade eleven opbevare uddannelsesbogen på skolen under skoleopholdet.

På en skole i Jylland bruges et sæt dokumenter i arbejdet med at styre uddannelsesplanen. I bilag 3 findes de tre centrale dokumenter.

Denne side indgår i publikationen "Elevens personlige uddannelsesplan" som kapitel 2 af 7
© Undervisningsministeriet 2000