6. Bibliotekssektoren

Hele bibliotekssektoren gennemgår i disse år en gennemgribende omlægning. Både folkebiblioteker og biblioteker tilknyttet universiteter og andre uddannelsesinstitutioner er inde i en fase, hvor bibliotekernes tilbud udvikles og omlægges.

Udviklingen er i høj grad drevet af den teknologiske udvikling, som både giver nye muligheder, og som også giver en række nye udfordringer for bibliotekerne. Samtidig er informationsmængden stigende. Antallet af elektroniske udgivelser er stigende, men også de traditionelle trykte medier har fremgang.

Da bibliotekerne samtidig har et begrænset økonomisk råderum, kræver det omorganiseringer og nytænkning, hvis bibliotekerne skal fastholde deres rolle som borgernes og de uddannelsessøgendes 'portal' til information og viden.

Biblioteker tilknyttet uddannelsesinstitutioner skal samtidig tage hensyn til de ændringer, der sker i undervisningsformen, og være parat til at udvikle nye tjenester og indgå i et tættere samarbejde med lærere og elever.

6.1 Ny bibliotekslov - UBIS betænkningen

I 1995 blev UBIS-udvalget (Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet) nedsat af Kulturministeren. Udvalget skulle vurdere bibliotekernes fremtidige opgaver i henhold til den udvikling, der er beskrevet i rapporten "Info-samfundet i år 2000". I 1997 blev UBIS-betænkningen offentliggjort. Denne betænkning indeholder en omfattende analyse af de problemstillinger, som bibliotekerne skal 'takle' i informationssamfundet.

Betænkningen har dannet grundlag for en omfattende debat om bibliotekernes rolle og opgaver, ligesom betænkningen har været udgangspunktet for den revision af biblioteksloven, som er under forberedelse.

UBIS-betænkningen behandler en række problemstillinger, som er generelle for alle biblioteker, men fokuserer herudover hovedsageligt på folkebiblioteker og (i mindre omfang) på universitetsbiblioteker.

Biblioteker på uddannelsesinstitutioner med ungdomsuddannelser og kortere erhvervsrettede uddannelser er ikke behandlet separat. UBIS-betænkningen er forsigtig i sine konklusioner og anbefalinger, men betænkningen forholder sig til følgende områder:

• Ligestilling af medier, hvor der fokuseres på behovet for at gøre det obligatorisk (for folkebiblioteker) at tilbyde adgang til de såkaldte 'nye medier' (Internet, video, cd-rom, dvd osv.).
• Bibliotekssamarbejde, herunder låneveje og centralbibliotekernes rolle, hvor fordele og ulemper ved et centralistisk system med faste låneveje sammenholdes med fordele og ulemper ved et mere frit lånesystem, hvor bibliotekerne selv vælger, hvor de vil rekvirere et givet materiale. Betænkningen giver ingen direkte konklusion, men påpeger, at der er en række fordele ved et mere åbent lånesamarbejde, og at den teknologiske udvikling - hvor det via Internettet bliver muligt at søge materialer på andre biblioteker - vil stimulere lånesamarbejdet på tværs af de etablerede strukturer.
• Ophavsretlige problemer i forbindelse med elektroniske publikationer behandles også i rapporten. Der eksisterer ikke de samme aftaler for elektroniske publikationer, som det er tilfældet med hensyn til traditionelle trykte publikationer. Og betænkningen foreslår direkte, at ophavsretloven ændres, således at det bliver muligt at etablere kollektive aftaler på dette område.
• Brugerbetaling. På dette område var der ikke enighed i det nedsatte udvalg, og betænkningen indeholder derfor ingen direkte anbefalinger. Betænkningen peger dog på, at brugerbetaling kan anvendes som styreredskab, og at bibliotekernes omkostninger ved at tilbyde 'de nye medier' til dels kan finansieres ved brugerbetaling.

Den væsenligste effekt af UBIS-betænkningen er først og fremmest den revision af biblioteksloven, som er under udarbejdelse.

Men også den generelle debat om bibliotekernes rolle, som er skabt på politisk plan og i de enkelte biblioteker, har været vigtig og nødvendig.

Det er endnu ikke klart, hvornår den nye bibliotekslov bliver fremsat og vedtaget, eller hvad den præcis kommer til at indeholde, da den stadig er genstand for politisk debat. Men den vil højst sandsynligt betyde, at det bliver obligatorisk (for folkebiblioteker) at tilbyde adgang til 'nye medier'. Samtidig vil der sikkert blive stillet krav om en øget selvfinansiering, og bibliotekerne vil få mulighed for at opkræve brugerbetaling på en række områder. Men hensyn til bibliotekssamarbejdet vil den nuværende centralbiblioteksordning sikkert blive bevaret, men der vil også blive åbnet mulighed for at etablere bibliotekssamarbejde på tværs af de eksisterende strukturer.

Den kommende lov vil utvivlsomt stimulere etableringen af bibliotekssamarbejde både i og uden for centralbiblioteksregi.

Samarbejdet vedrørende etablering og drift af fælles IT-løsninger er stigende, og den udvikling vil utvivlsomt fortsætte fremover.

6.2 Elektroniske medier

En af de væsentligste udfordringer for bibliotekerne er kravet om håndtering og formidling af information, som publiceres på cd'er og Internettet. Specielt Internettet har vundet stor udbredelse de seneste år, og mange biblioteker har brugt penge og energi på at etablere arbejdspladser og netværksforbindelser.

I første omgang har det været et spørgsmål om at kunne tilbyde adgang til nettet, men dette har nu medført, at der er et stigende behov for råd og vejledning i forbindelse med informationssøgning via Internettet, ligesom der er et stigende behov for, at bibliotekernes traditionelle klassificeringer og vejledninger også tilbydes i forbindelse med Internetbaserede publikationer.

Hertil kommer, at mange referenceværker og databaser publiceres på cd'ere, hvilket også stiller krav om arbejdsstationer og netværksfaciliteter på bibliotekerne.

Håndtering af disse medier har stillet - og vil også i fremtiden - stille krav til bibliotekets IT-faciliteter. Der vil, udover behovet for faciliteter til administration af kataloger, lånere og udlån, være behov for arbejdsstationer med kapacitet til at håndtere stadigt mere ressourcekrævende multimediepublikationer.

6.3 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF)

Et af dansk biblioteksvæsens største og mest ambitiøse projekter er det såkaldte DEF-projekt, som er etableret for danske forskningsbiblioteker. Der står hele tre ministerier bag dette projekt. Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet har tilsammen afsat 200 millioner kr. til projektet.

Projektets overordnede formål er at tilbyde studerende og forskere adgang til forskningsbibliotekernes samlede ressourcer.

Projektet koordineres af Biblioteksstyrelsen, og projektet har, som et af de første resultater, etableret en række fælles aftaler med udgivere af elektroniske fagtidsskrifter.

Der er nu igangsat en række projekter, som har til formål at definere og etablere den tekniske infrastruktur, som skal sammenkoble kataloger og andre ressourcer fra de deltagende biblioteker.

DEF-projektet vil medføre, at det bliver enklere at identificere og lokalisere ressourcer (elektroniske såvel som fysiske), som indgår i forskningsbibliotekernes samlinger. Dette vil først og fremmest have betydning for forskere og studerende ved institutionerne, men også andre uddannelsessøgende vil uden tvivl få fordel af dette initiativ. Et udestående punkt er etableringen af samarbejdsaftaler eller servicedeklarationer, da universitetsbibliotekerne for det første ikke umiddelbart vil stille deres samlinger til rådighed for alle, og da de for det andet vil give fortrinsret til deres primære brugere.

En succesfuld implementering af DEF vil dog uden tvivl betyde en bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer og vil være til fordel for alle. Men bibliotekerne tilknyttet erhvervsuddannelserne bør aktivt arbejde på at blive inddraget i dette arbejde og få etableret samarbejdsaftaler med relevante universitetsbiblioteker, således at der bliver taget hensyn til deres behov og ønsker.

6.4 DanBib for Alle

Et af de nyeste initiativer er forslaget om at etablere et DanBib for Alle. Formålet med dette initiativ er først og fremmest at etablere en åben og fri adgang til DanBib-katalogen, som er en fælles katalog for danske biblioteker. Bibliotekerne har, som situationen er nu, adgang til DanBib, men på grund af prisstrukturen i DanBib er det langt fra alle biblioteker, som giver brugeren adgang til selv at benytte katalogen.

DanBib for Alle vil blive en adgang for borgerne til at søge og bestille materialer, der er registreret i danske folke- og forskningsbiblioteker, fra hjemme-pc eller pc på arbejdspladsen, og det er intentionen at udbygge DanBib for Alle med en række nye muligheder og tilbud.

DanBib for Alle er et tiltrængt og nyttigt initiativ, som vil øge mulighederne for samarbejde, og som vil gøre det muligt at udnytte de eksisterende ressourcer effektivt. Men dette initiativ vil, ligesom DEF, skulle følges op med samarbejdsaftaler, som sikrer, at bibliotekerne er dedikerede til samarbejdet, og som sikrer, at bibliotekerne udveksler beholdningsoplysninger og materiale i henhold til de etablerede aftaler.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelsesbibliotek - Informations- og læringscenter" som kapitel 6 af 13
© Undervisningsministeriet 2000