7. Udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologien

Den generelle teknologiske udvikling inden for informationsog kommunikationsteknologien går stadig meget stærkt og påvirker alle dele af samfundet. Også bibliotekerne på erhvervsskolerne er påvirket af den udvikling, der foregår.

For det første er bibliotekerne selv anvendere af IT og skal derfor sikre, at der etableres tekniske løsninger, som understøtter behovet, og som kan udvides og opdateres ved behov. For det andet vil udviklingen betyde, at bibliotekets brugere vil have ændrede behov og krav, da anvendelsen af pc'ere, e-post og Internet vil være en naturlig del af de studerendes hverdag.

Danmark er et af de lande, hvor antallet af private hjem med pc er størst, og stort set alle folkeskoler har i dag pc'ere med Internetadgang. Fremtidens biblioteksbrugere vil derfor være yderst kvalificerede edb-brugere, som har høje forventninger til bibliotekets ITfaciliteter.

Erhvervsskolebibliotekerne bliver derfor mødt med et krav om up-to-date udstyr, og selv om forholdet mellem pris og kapacitet vil falde, vil der konstant være behov for større kapacitet af netværksforbindelser og for mere processorkraft på arbejdsstationerne.

Afskrivningsperioden forIT-udstyr vil også i fremtiden være meget kort (omkring to år for pc'ere), og det er derfor et stort problem for mange biblioteker at skaffe midler til de opgraderinger og udskiftninger, der er behov for.

7.1 Bibliotekssystemer

Næsten alle danske biblioteker anvender i dag edb i forbindelse med gennemførelse og administration af bibliotekets drift.

Der findes stadig en række mindre erhvervsskoler, hvor biblioteket ikke anvender edb, men inden for de seneste år har de fleste erhvervsskoler indført edb i forbindelse med biblioteket.

En stor del af de projekter, som denne evaluering omfatter, har netop haft til formål at etablere et edb-system med en elektronisk registrering af samlingen.

De fleste erhvervsskolebiblioteker anvender et standard bibliotekssystem baseret på pc-teknologi. Der findes ca. fire forskellige systemer på markedet, som er tilpasset mindre bibliotekers krav og behov. Herudover findes der fire større systemer, som fortrinsvis anvendes af de større folkebiblioteker og universitetsbiblioteker.

De større systemer har flere og mere avancerede faciliteter, men er naturligvis også betydeligt dyrere at anskaffe. De indeholder typisk også mange faciliteter, som et erhvervsskolebibliotek ikke har behov for.

Nogle leverandører tilbyder også at levere et bibliotekssystem som en driftsløsning. Det betyder, at systemets drift afvikles hos leverandøren, og at biblioteket har adgang til systemet fra arbejdsstationer med en netværksforbindelse til leverandøren.

På det seneste er der også kommet en hybridløsning på markedet.

Den består af et lokalt modul (lokalt installeret på biblioteket) kombineret med et centralt katalog. Dataudvekslingen mellem disse to systemer foregår via Internet.

Det er, måske lidt overraskende, leverandørerne af de mindre systemer, som har været mest stabile i de seneste år. Flere af de større systemer har haft problemer med stabiliteten, og ikke alle har kunnet videreudvikle systemerne i det fornødne tempo.

I løbet af det seneste år har nye standardsystemer fundet vej til det danske marked. Disse systemer er udviklet til et internationalt marked og derefter tilpasset danske behov.

Etablering og drift af et bibliotekssystem er en ressourcekrævende opgave, som - specielt for mindre bibliotekerbeslaglægger vigtige personer i organisationen. Der er derfor mange biblioteker, som etablerer fælles IT-løsninger, hvor flere biblioteker 'deler' et fælles system. Hermed bliver det muligt at rationalisere drift og vedligehold af systemet til gavn for alle deltagende biblioteker.

7.2 Klient/server baserede systemer

I de seneste år har stort set alle nye systemer og programmer været baseret på en teknisk arkitektur, hvor programmerne afvikles på arbejdsstationerne, og data hentes fra en server - en såkaldt klient/server arkitektur. Dette gælder også for de standard bibliotekssystemer, som tilbydes på det danske marked.

Der findes stadig en række biblioteksinstallationer, som er baseret på tekstorienterede terminaler (tilsluttet en central computer), men det må forventes, at disse systemer udfases inden for de næste par år. Også fremtidige bibliotekssystemer vil være baseret på klient/server princippet, men udviklingen går i retning af de såkaldte 'browser baserede' klienter eller 'tynde' klienter. Det betyder, at det er arbejdsstationens webbrowser, som bliver anvendt som grænseflade til systemerne.

Der vil stadig være behov for at afvikle programmer på arbejdsstationerne, men disse vil ikke være permanent installeret på arbejdsstationerne, men derimod blive hentet fra serveren, hver gang de skal bruges. Det betyder, at man kan få adgang til et givet system, blot man har en arbejdsstation med en web-browser og Internet-adgang. Denne arkitektur har samtidig den fordel, at vedligehold af arbejdsstationerne vil blive formindsket, da man næsten aldrig skal omkonfigurere eller installere nye programmer på arbejdsstationerne. For brugerne, som betragter web-grænsefladen som enkel og brugervenlig, vil det betyde, at systemerne får en mere ensartet og velkendt brugergrænseflade.

7.3 Standarder

Der har i de seneste år været arbejdet intensivt på at få etableret standarder for dataudveksling mellem forskellige bibliotekssystemer.

Både på internationalt plan og i Danmark er der ofret tid og ressourcer på arbejdet.

Den meget omtalte Z39.50 protokol er udarbejdet af en international gruppe kaldet ZIG (Z39.50 Implementors Group).

Denne gruppe var i starten domineret af nordamerikanske implementører, men i de seneste år er der kommet flere og flere europæiske deltagere i gruppen. Standarden foreskriver, hvorledes man kan søge og hente informationer i forskellige bibliotekskataloger, således at man fra sit eget bibliotekssystem kan søge i andre kataloger. Der er også udarbejdet en række præciseringer af, hvordan protokollen skal implementeres ved en given anvendelse (såkaldte profiler). I Danmark har DanZig gruppen (nedsat af Biblioteksstyrelsen) udarbejdet en profil for anvendelse i danske biblioteker.

Herudover er der også (på internationalt plan) arbejdet på at definere en profil for, hvordan man udveksler informationer vedrørende interurbanlån. Arbejdet udføres i IPIG gruppen (ILL Protocol Implementors Group). Også denne gruppe er domineret af nordamerikanske og canadiske implementører, men der er også europæiske deltagere, og gruppen mødes med jævne mellemrum i Europa. Denne profil er baseret på ISO standarden for ILL (Inter Library Loan) og understøtter hele processen i forbindelse med bestilling og levering af materiale hos et andet bibliotek. Også i Danmark påtænker man at anvende (dele af ) denne protokol i forbindelse med interurbanlån.

Endelig bliver der stadig arbejdet på at udvikle og forbedre de formater, som anvendes til at udveksle bibliografisk information (marc formaterne). De fleste lande har defineret nationale formater, men mange biblioteker, som har bøger fra forskellige lande, foretrækker at anvende US eller UK marc. UNIMARC, som er defineret som et internationalt format, har ikke opnået den store udbredelse. I Danmark har vi netop indført danMARC2, som er en videreudvikling af det oprindelige danMARC format. Fremover vil fælles bibliografiske poster blive leveret i danMARC2 formatet.

7.4 Krav til et moderne bibliotekssystem

Et bibliotekssystem skal først og fremmest understøtte bibliotekets centrale funktioner. Dvs. at der skal være stabile og brugervenlige funktioner for administration af lånere, betjening i forbindelse med udlån og afleveringer og mulighed for, at brugere og bibliotekarer kan søge og reservere i bibliotekets katalog.

Herudover skal det være muligt at administrere fremmedlån (lån fra andre biblioteker) samt tidsskriftsabonnementer.

Anvendelse af deciderede selvbetjeningsautomater bør også overvejes i forbindelse med anskaffelse af et nyt system. Den nuværende pris og stabilitet af disse automater vil i mange tilfælde gøre det vanskeligt at retfærdigøre anskaffelse på nuværende tidspunkt, men systemet bør være forberedt på anvendelse af selvbetjeningsautomater.

Det er vigtigt, at systemet kan understøtte bruger-reserveringer, herunder også reserveringer via en web-grænseflade, således at brugerne selv kan lokalisere og reservere materiale på biblioteket.

Det er også vigtigt, at systemet understøtter dataudveksling med andre systemer bl.a. ved at understøtte grænseflade-standarden Z39.50, og at det er muligt at importere bibliografiske poster i DanMarc2 formatet.

Hvis et system skal deles af flere biblioteker, er det vigtigt, at katalogen kan inddeles i separate (logiske) databaser for hvert bibliotek, ligesom det skal være muligt at definere individuelle låneregler (tidsfrister, bøder mv.) for hvert bibliotek.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelsesbibliotek - Informations- og læringscenter" som kapitel 7 af 13
© Undervisningsministeriet 2000