Lærerne, der har været den sekundære målgruppe for størsteparten af projekterne, har ligeledes skulle tage stilling til dels brugen af biblioteket generelt, dels til bibliotekets integration i undervisningen.

Svarene viser,

• at også den overvejende del af lærerne (ca. 70%) mener, at den generelle biblioteksfunktion på skolen er blevet (klart/delvis) bedre efter biblioteksprojektets gennemførelse, ligesom ca. 60% vurderer, at de selv er blevet bedre og mere fortrolige med at bruge biblioteket.
• at ligesom eleverne, vurderer størsteparten af lærerne, at biblioteksfunktionen er blevet bedre integreret i undervisningen. Dels vurderer 80%, at eleverne er blevet bedre og mere flittige til at benytte biblioteksfunktionen i forbindelse med projekter og anden undervisning, dels vurderer ca. 70%, at de selv er blevet bedre til at udnytte biblioteksfunktionen i forbindelse med undervisningen (fx blevet mere opmærksomme på mulighederne)
• at der også er stort sammenfald i elevernes og lærernes vurdering af, om eleverne er blevet bedre til at løse deres skoleprojekter (henholdsvis 65% og 63%).

Endelig er bibliotekarerne blevet bedt om at tage stilling til, om projektet har betydet en mere effektiv biblioteksfunktion, en kvalitativt bedre biblioteksfunktion, en bedre integration af biblioteksfunktionen i undervisningen samt et bedre samarbejde med andre biblioteker, skoler og lærerne.

Svarene viser,

• at også langt størstedelen af bibliotekarerne har oplevet en klar eller delvis effekt af biblioteksprojektet
• at også bibliotekarerne vurderer, at både elever og lærere har fået et stort udbytte
• at bibliotekarerne endvidere vurderer, at de har fået et både mere effektivt og et kvalitativt bedre bibliotek, der er blevet bedre integreret i undervisningen.

4.5 Konklusion

Denne tværgående evaluering af biblioteksprojekterne viser, at langt hovedparten af projekterne må betegnes som særdeles succesfulde, og støtten til projekterne må derfor siges at være givet godt ud.

At langt størstedelen af projekterne har været en succes begrundes ved:

• at de fleste projekter (82%) har nået alle eller de fleste af projektmålene
• at projekterne i høj grad er gennemført i henhold til de oprindelige planer
• at der kun er peget på få problemområder (hvert projekt har i gennemsnit fremhævet 1,5 problemområder - flest har peget på problemer af teknisk karakter)
• at de fleste af projekterne har haft en klar eller delvis effektdels hvad angår bibliotekets effektivitet og kvalitet, og dels hvad angår brugernes anvendelse, udbytte og tilfredshed med (den nye, ændrede eller udvidede) biblioteksfunktion

• Tilfredsheden og effekten er stor blandt både elever, lærere og bibliotekarer
• Både elever, lærere og bibliotekarer vurderer dog, at udbyttet er en smule højere for elevernes vedkommende end for lærerne
• Projekttype synes ikke umiddelbart at have været afgørende for effekten af projekterne - der peges i alle typer projekter på "klar"/"delvis" effekt på alle fronter

• Størrelsen af effekten synes at hænge en del sammen med størrelsen af projektet - effekten er således størst blandt de største projekter - mindst blandt de mindste.

4.6 Vigtige budskaber til andre uddannelsesbiblioteker

I spørgeskemaet blev respondenterne også spurgt, om de kunne videregive de tre væsentligste erfaringer fra deres projekt, som de mente kunne være vigtige budskaber for andre uddannelsesbiblioteker.

Nedenfor er bragt et struktureret udpluk af nogle af de mange god råd og vink, der blev givet.

4) "Råd og vink om biblioteksfunktionen på gymnasier, hf-kurser og erhvervsskoler", UVM, 1997

Denne side indgår i publikationen "Uddannelsesbibliotek - Informations- og læringscenter" som kapitel 4 af 13
© Undervisningsministeriet 2000