Publikation: Uddannelsesbibliotek - Informations- og læringscenter

3. Metoden for projektet

Projektet har bestået af to faser eller dele:

Første del var en evaluering af biblioteksprojekterne.
Anden del bestod i en opstilling af fremtidsscenarier for erhvervsskolebibliotekerne.

Den anvendte metode for hver del er beskrevet i det følgende.

3.1 Evalueringen: Spørgeskemaundersøgelse

Evalueringen af biblioteksprojekterne på erhvervsskoleområdet er primært baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige projekter, der har modtaget støtte.

3.1.1 Spørgeskemaet

Det primære formål med spørgeskemaet var at få afdækket hvilken effekt, de mange projekter har haft. Specielt blev følgende mulige gevinstområder søgt afdækket:

Bibliotekets effektivitet
Bibliotekets kvalitet
Bibliotekets integration i undervisningen
Bibliotekets samarbejde udadtil.

Endvidere skulle spørgeskemaet afdække, hvordan selve projektforløbet var gået, fx:

Projektets faktiske gennemførelse i forhold til projektplaner
Projektets målopfyldelse
Væsentlige problemer i projektforløbet.

Spørgeskemaet (Bilag B) var inddelt i fem dele:

del: Baggrundsinformation (generel information om institutionen og institutionens biblioteks- og ITstatus)
del: Projektinformation (information om projektets type, størrelse og målgruppe, dets gennemførelse og målopfyldelse)
del: Projektets effekt (effekten oplevet af bibliotekarerne)
del: Projektets effekt (effekten oplevet af lærerne)
del: Projektets effekt (effekten oplevet af eleverne).

Hver del skulle så vidt muligt udfyldes af den/de personer, som havde været tættest på informationen og oplevelserne.

Spørgeskemaet var primært baseret på lukkede spørgsmål med henblik på statistisk bearbejdning af svarene.

Da ét spørgeskema blev udarbejdet til brug for samtlige projekter - uanset hvilken type projekt, der havde været tale om, var nogle af spørgsmålene selvsagt mere relevante end andre for et givet biblioteksprojekt. Men fordelen ved at anvende ét og samme skema til samtlige projekter er, at resultaterne er sammenlignelige på tværs af projekterne.

Foruden spørgeskemaundersøgelsen er følgende materiale blevet inddraget i evalueringen:

De obligatoriske projektrapporter (ca. halvdelen af projekterne har udarbejdet en projektrapport)
Andre leverancer fra projekterne (fx vejledninger).

3.1.2 Svarprocenten og -fordelingen af undersøgelsen

Der blev udsendt ét spørgeskema for hvert projekt, der havde modtaget støtte (i alt 96) 2 . Vi modtog 66 svar, hvilket giver en umiddelbar svarprocent på 69.

Den reelle svarprocent er dog nærmere de 100, da 20 af projekterne først er startet i 1998, og flere af de resterende 10 har meldt om udskydelser/forsinkelser. Tæt ved 30 af projekterne har således af naturlige årsager ikke set sig i stand til at besvare spørgsmål om projektets effekt på tidspunktet for undersøgelsen.

De 66 respondenter repræsenterer endvidere et bredt udsnit af skolerne og projekterne, fx hvad angår institutionstype, projekttype og projektstørrelse. Dette fremgår dels af nedenstående boks, dels af afsnit 4.1 (Respondenternes karakteristika) og afsnit 4.2 (Projekternes karakteristika).

Besvarelser fordelt på institutionstype:

handelsskoler (55%)

tekniske skoler (45%)

landbrugsskoler ( 5%)

Besvarelser fordelt på uddannelsesområde:

videregående uddannelse (45%)

ungdomsuddannelse/gymnasialuddannelse (hhx og htx) (73%)

ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse (79%)

De væsentligste resultater af evalueringen er beskrevet i kapitel 4.

3.2 Fremtidscenarierne: Visionsseminar

Med første del af projektet vel overstået blev anden del af projektet sat i gang. Hvor første del havde kigget bagud, var det nu tid til at se ud i fremtiden.

Til dette formål blev det besluttet at gennemføre et visionsseminar med deltagelse af:

Udvalgte (bredt repræsenterende) erhvervsskoler, der har gennemført (eller står over for at skulle gennemføre) et FoUstøttet biblioteksprojekt

Repræsentanter fra projektets styregruppe

Konsulenter fra Fischer & Lorenz (Se deltagerliste i Bilag C).

Formålet med seminaret var at få udledt de fremtidige krav til erhvervsskolernes biblioteksfunktion.

Seminaret blev bygget op omkring følgende model:

Indledningsvis blev udviklingstendenserne inden for henholdsvis erhvervsskolerne, bibliotekssektoren generelt og IT diskuteret - tre områder med væsentlig betydning for fremtidens erhvervsskolebiblioteker (se henholdsvis kapitel 5, 6 og 7).

Med afsæt i de identificerede tendenser blev spørgsmålet om erhvervsskolebibliotekernes væsentligste opgaver i fremtiden søgt opstillet (se kapitel 8). Udgangspunktet for besvarelsen af spørgsmålet har været, at det nødvendigvis er erhvervsskolernes behov i form af fx ændrede undervisningsformer, der skal være styrende for udformningen af skolens biblioteksfunktion. Biblioteksfunktionen skal udgøre en støttefunktion til læringsmiljøet.

Endelig blev der arbejdet videre med tre af de identificerede opgaver. Med inspiration fra Leavitt's model 3 skulle det for hver opgave vurderes, hvilken struktur og teknologi og hvilke aktører, der skal til for at udføre den givne opgave.

Seminaret blev baseret på en blanding af præsentationer, diskussioner og strukturerede øvelser/gruppearbejde.

På baggrund af resultaterne fra seminaret er opstillet bud på tre mulige biblioteksscenarier/modeller for erhvervsskolerne i fremtiden (se kapitel 9).

2) Derfor modtog enkelte skoler flere spørgeskemaer.
3) Leavitt’s systemmodel (Leavitt 1965) er en planlægningsmodel for organisationsændringer. Dens hovedpointer er at beskrive en organisation ved fire komponenter og at vise, at der imellem disse er en indbyrdes sammenhæng.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelsesbibliotek - Informations- og læringscenter" som kapitel 3 af 13
© Undervisningsministeriet 2000

Til sidens top