1 Præsentation

I 1993 begyndte Odense Tekniske Skole og Odense Produktions-Højskole et samarbejde omkring brobygning for en række unge. Samarbejdet, "Den tredje Vej" eller "Den Nye Vej", eksisterede på forsøgsbasis indtil 1998 med tilskud fra Undervisningsministeriet, Odense kommune og EU's Socialfond. Herefter fik det permanent status under navnet ProErhverv.

Forsøget inspirerede en række produktionsskoler og tekniske skoler til at indgå i lignende brobygningsforsøg. Men kun tre steder i landet lykkedes det at sætte forsøgene i værk. Svendborg Tekniske Skole og Produktionshøjskolen i Svendborg startede i 1997. Industri- og Håndværkerskolen og Produktionshøjskolen Sundtoftegård i Nykøbing Falster startede i 1998 ligesom Randers Tekniske Skole, Randers Produktionshøjskole og Virring Produktionsskole. Alle tre forsøg fik tilskud fra EU's Socialfond. Forsøgene blev afsluttet med udgangen af 1999. Men alle tre steder har de implicerede skoler fundet brobygningsarbejdet så vigtigt, at det bør fortsætte. Derfor har man alle steder fortsat arbejdet i år 2000 samtidig med, at man forsøger at finde en permanent løsning, der også er holdbar økonomisk.

De tre forsøg er igennem 1999 blevet fulgt af en evalueringsgruppe bestående af Vilmer Andersen og Klaus Bach Andersen fra Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL-Analyse) og Martin Geysner og Marianne Søgaard Sørensen fra Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning. Denne evaluering afsluttes med nærværende rapport.

Landssamarbejdet

Forsøgsprojektet var fra starten lagt op som et landsomfattende projekt, der skulle afprøve flere forskellige modeller tilpasset forskellige lokale forhold, og med mulighed for erfaringsudveksling undervejs. Produktionshøjskolen i Svendborg skulle lede dette landssamarbejde og fik til dette formål et tilskud fra Arbejdsmarkedsstyrelsens centrale socialfondsmidler (1997 - juni 1998) og fra Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsmidler (august 98 - 31.12.1999).

De tre skolesamarbejder, der blev realiseret, samt det tilsvarende samarbejde mellem Odense Tekniske Skole og Elsesminde, Odense Produktions-Højskole har da også gennem forsøgsperioden mødtes jævnligt på leder/styregruppeplan. Derudover har der været afholdt en årlig landskonference for alle implicerede medarbejdere på de fire forsøg.

På landskonferencen i januar 1999 blev meget af tiden brugt på en gensidig erfarings og ideudveksling, herunder en diskussion af, hvordan samarbejdet mellem skolerne og mulighederne for Pro-Tek-deltagerne kunne forbedres. Det var her meget givende for lærere og vejledere at høre, hvordan man andre steder tacklede de praktiske problemer i hverdagen, der i stor udstrækning lignede hinanden som for eksempel medarbejdernes forskellige arbejdsvilkår, fastholdelse af deltagerne og frafald blandt deltagerne.

Herudover var der oplæg af indbudte fagfolk om integreret undervisning og om indlæringskinesiologi.

Hovedpunktet på de to landsmøder, der fandt sted for styregrupperne i 1999, var en fælles strategi for dels at fortsætte forsøget i år 2000, dels på længere sigt at permanentgøre samarbejdet mellem skolerne. I disse diskussioner spillede økonomien naturligt nok en stor rolle. Ligeså vigtigt har den nye erhvervsskolereform dog været.

I forhold til denne har landssamarbejdet forsøgt at tænke sine erfaringer ind i de særlige tiltag, der skal til for at støtte de bogligt svage unge. Blandt andet opererer man med en "udvidet kontaktlærerordning", der dækker det faktum, at der enten er lærere eller koordinatorer, der følger deltagerne i skiftene mellem skolerne og støtter op omkring dem i disse situationer. Den udvidede kontaktlærerordning falder helt i tråd med den nye kontaktlærerfunktion i erhvervsuddannelsesreform 2000.

På det praktiske plan - planlægning og gennemførelse af arbejde og undervisninger det tydeligt, at de enkelte forsøg er blevet inspireret af hinandens ideer og erfaringer og har justeret deres egne modeller løbende blandt andet ud fra denne inspiration.

Evalueringsgruppen har løbende deltaget i disse møder og konferencer og har blandt andet her introduceret de ugedagbøger, der blev brugt. Ligeledes har evalueringsgruppen deltaget i diskussionen om den nye erhvervsskolereform og dens indvirkning på skolesamarbejdet.

Forskelligheden

De tre forsøg har været meget forskellige og dermed svært sammenlignelige i den praktiske organisering af forløbene, men fordelen har været, at flere modeller er blevet prøvet af.

Også i graden af skriftlig dokumentation af projektet har der været store forskelle. Det er klart, at nogle skoler har en større tradition for skriftlighed end andre, ligesom de forskellige medarbejdergrupper indbyrdes har forskellig forhold til det at skrive. Det materiale, evalueringsgruppen har haft til rådighed, har dermed også været forskelligt fra skole til skole, hvilket tildels afspejler sig i rapporten.

Rollefordelingen

Det gælder dog for alle tre forsøg, at deltagerne administrativt og til en vis grad også i praksis har haft den tætteste tilknytning til den respektive produktionsskole.
Det er her, de har været tilmeldt, og det er produktionsskolernes medarbejdere, der har haft den tætteste personlige vejledning med dem. En undtagelse er dog her koordinatoren i Nykøbing Falster, der er ansat på Industri- og Håndværkerskolen, men i forholdet til de unge har haft rollen som personlig vejleder.

Evalueringens koncept og gennemførelse

Den model, som har været anvendt i forbindelse med evaluering af Pro-Tek forsøgene, består af tre dele. Da evalueringsplanen blev fastlagt besluttede man, at erfaringsindsamlingen og evalueringen skulle baseres på:

1. Løbende erfaringsindsamling undervejs, hvor lærer, vejledere og ledere foretager en løbende beskrivelse af, hvorledes forsøgene udvikler sig lokalt.
2. Ekstern evaluering, som varetages af UFV og DEL.
3. Formidling som dels handler om årlige statusrapporter samt den endelige evalueringsrapport, hvor også resultater fra andre undersøgelser af samarbejdet mellem produktionsskoler og tekniske skoler kan indgå. Det gælder først og fremmest landsundersøgelsen som Udviklingscenteret har varetaget sideløbende med Pro-Tek evalueringen.

Den eksterne evaluering er blevet gennemført med anvendelse af både kvantitative og kvalitative metoder, herunder interviews af lærere, deltagere, vejledere mv. Desuden er der blevet foretaget observationer på skolerne og indsamling af dokumentarisk materiale - spørgeskemaer som har været rettet til især lærerne og vejlederne.

En central opgave for evalueringen har været at finde ud af, hvad det er der er udslagsgivende for, at projektets formål opfyldes, dvs. i hvilket omfang de unge bliver motiveret til, og rent faktisk deltager i, erhvervskompetencegivende uddannelsesaktiviteter. Hvad er det for aktiviteter og processer, der forbedrer de unges personlige, sociale og faglige kvalifikationer?

Hvad er det for læringsmiljøer og læreprocesser, der spiller sammen eller modarbejder hinanden i forløbet?

Er der tale om en fælles ramme, eller er der tale om forskellige rammer, inden for hvilke læreprocesser og undervisningsformer finder sted? I hvilken grad er der tale om individuelle forløb inden for fælles rammer, og hvor er grænserne for de individuelle valg og aktivitetsmuligheder?

Problemstillingerne

De problemstillinger, som evalueringsprojektet især har beskæftiget sig med, er på det generelle niveau dels målgrupperne, afgrænsningerne og beskrivelserne af disse samt forsøgsmodellerne, hvor der især er kikket på indhold, tilrettelæggelse af forskellige undervisningsformer og pædagogik samt forventningerne til resultaterne.
De mere langsigtede resultater svarende til projektets langsigtede målsætning har dette evalueringsprojekt ikke haft mulighed for at vurdere. Dertil har tiden været for kort.

Endelig har samarbejdet mellem forskellige typer af Pro-Tek-medarbejdere inden for de to skoleformer også været en central problemstilling. Et tilbagevendende omdrejningspunkt i Pro-Tek-forsøgene har ikke mindst været at se på, hvorledes institutionerne, dvs. produktionsskolerne og de tekniske skoler, har kunnet arbejde sammen i en form for brobygning på tværs af to skolekulturer.

I mere specifik forstand har specielt tre områder været genstand for nærmere iagttagelse og vurdering. Det gælder for det første vejledning og information, hvor det især har drejet sig om måden at rekruttere og visitere deltagerne til Pro-Tekforløbene og i hvilket omfang det lykkedes at motivere dem til at fortsætte på teknisk skole eller anden form for uddannelse. Herunder har det også været aktuelt at se på, hvilke uddannelsesaktiviteter deltagerne er involveret i på de to skoler, og hvorledes de modtages af de andre elever samt hvad det er for faktorer, der gør, at de unge bliver bedre motiverede og eventuelt egnede til en ordinær erhvervsuddannelse via et ophold på en produktionsskole. Også i denne sammenhæng er det en gennemgående problemstilling at vurdere, hvorledes de brobygningsskabende aspekter opstår og virker igennem samarbejdet mellem de to skolesystemer.

Det andet mere specifikke område drejer sig om undervisningen og pædagogikken. Evalueringen har specielt interesseret sig for, hvorledes der kan skabes sammenhæng mellem undervisningen på produktionsskolerne og tekniske skoler samt hvilke undervisningsmetoder der anvendes i de to skolesystemer, og om disse er valgt ud fra deltagernes forskellige forudsætninger og behov. Specielt interessant i denne sammenhæng har været at se, om det er muligt at overføre værkstedsformen/ værkstedspædagogikken til undervisning på de tekniske skoler. En anden interessant problemstilling er, hvilke lærere og vejledere som vælges ud for at varetage undervisningen netop for denne type deltagere/elever. Er det sådan, at disse medarbejdere skal have forskellige forudsætninger? Anvendes fx. en speciel voksenpædagogik på Pro-Tek-forløbene og i hvilket omfang er undervisning og vejledning integreret.

Og endelig som det tredje specifikke område i evalueringsprojektet har vi forsøgt at vurdere rækkeviden af de tre forsøg, som evalueringen omfatter. I denne sammenhæng har vi specielt set på de unges reaktioner på de to skolekulturer og udfra disse reaktionsmønstre og andres udsagn set på, om der efterhånden skabes en enhedskultur. Desuden har vi interesseret os for, om erfaringerne fra forsøgene kan overføres til de respektive systemer, dvs. produktionsskolerne og de tekniske skoler i en mere ordinær sammenhæng og i givet fald hvordan og på hvilken måde.

I den oprindelige evalueringsplan var der også lagt op til at undersøge frafaldet undervejs i de forløb, som indgår i projektet. Desværre har det vist sig ikke at være muligt at følge den enkelte Pro-tek-deltager så tæt og systematisk så frafaldets årsager og konsekvenser har kunnet evalueres. En hensigtsmæssig analyse af dette forudsætter finere registreringsmetoder end dem, der har været benyttet i dette projekt.

Fremgangsmåder og metodikker i evalueringen

En evalueringsgruppe fra henholdsvis Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse og Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning bestående af to medarbejdere fra hver institution har siden efteråret 1998 været tilknyttet Pro-Tek forsøgene i Randers/Virring, Svendborg og Nykøbing Falster med henblik på en erfaringsopsamling og evaluering af forsøgene. Evalueringsgruppen har fulgt de igangværende forsøg til afslutningen ved udgangen af 1999.

I det følgende vil vi kort gennemgå, hvorledes forløbet og fremgangsmåden har været i selve evalueringsarbejdet.

Evalueringen blev indledt med en såkaldt forundersøgelse, som strakte sig fra oktober 1998 til januar 1999. Hovedaktiviteten i forundersøgelsen var en række besøg på samtlige skoler, hvor evalueringsgruppen drøftede, hvilke hidtidige erfaringer de havde med Pro-Tek-samarbejdet, hvor de forestillede sig de væsentligste problemstillinger lå og hvilke udviklingsmål de måtte have med de igangværende forsøg. Som optakt til denne besøgsrunde deltog medarbejdere fra begge institutioner i en Pro-Tek-konference i september måned 1998, hvor de første ideer og forslag til evalueringsmodel blev fremlagt og diskuteret. Igennem forundersøgelsen er evalueringsplanen blevet tilrettet og præciseret og resultatet af dette arbejde er sammenfattet i statusrapporten fra januar 1999.

I hovedprojektets evalueringsplan, som altså omfattede hele året 1999, blev med henvisning til statusrapporten en række kvalitative elementer udpeget som de vigtigste fokuseringsområder omkring de tre forsøgs forløb. De tre hovedelementer er:

1. Deltagerprofiler, herunder deltagernes baggrund, muligheder og begrænsninger, selvvurdering, behov, netværk etc
2. Skoleprofiler, herunder visitering, pædagogik, medarbejderprofiler, traditioner, samt det aktuelle forsøgs aktivitets- og indholdsprofil, som de er udformet på de enkelte skoler.
3. Udslusningsresultater, herunder de konkrete succeskriterier, opsat i projektbeskrivelserne i de enkelte forsøg, men også de "blødere resultater", såsom personligt udbytte af forløbet etc.

Hvad angår udslusningsresultaterne, så er disse kun indirekte belyst i rapporten på grund af de tidligere nævnte grunde; det har ikke været muligt at følge den enkelte deltager på en sådan måde, at personligt udbytte og udslusningsresultat (f.eks. frafald), har kunnet opfanges.

Ved at sammenholde de nævnte tre faktorer, hvoraf 'udslusningsresultater' er en meget svag variabel, har undersøgelsen bestræbt sig på at belyse følgende årsagssammenhænge: Hvad er det for unge, der efter Pro-Tek forløbet kommer ind på, eller netop ikke kommer ind på en erhvervsuddannelse? Og hvilket specifikt forløb har de været igennem? Er det sådan, at bestemte skoletyper eller bestemte former for aktiviteter har en virkning eller ikke har en virkning på bestemte deltagere? Kan det tænkes, at deltagerne skal have bestemte forudsætninger med sig fra starten for at gå videre på en uddannelse etc.?

Ud fra ovennævnte tre fokuseringsområder blev dataindsamlingen grebet an med udgangspunkt i fire forskellige metodikker:

a. Dokumentarisk materiale
b. Skriftligt materiale produceret i forbindelse med evalueringen.
c. Interviews med nøglepersoner.
d. Observationer.

Det har været væsentligt for vidensindsamlingen at følge deltagerne og deres oplevelse af forløbet så tæt som muligt. Dette er hovedsagelig gennemført via interviews (besøg og telefon) på flere tidspunkter i løbet af deltagernes tid på Pro-Tekforløbene.
Vi har bedt om, at de ved optagelsen på Pro-Tek udfyldte et enkelt spørgeskema sammen med vejlederen på produktionsskolen.

Et andet vigtigt element i vidensindsamlingen er et holdskema udviklet til værkstedsledere og faglærer. Skemaet har form af en ugedagbog, hvor vi har bedt lærerne i stikordsform fortælle om planer, aktiviteter, arbejdsgang på værkstedet mv.
Her er også mulighed for at tilføje bemærkninger om enkelte elever, med hvem man har ført vejledningssamtaler, hvad disse har drejet sig om, om der er lavet konkrete aftaler med vedkommende etc. Vejlederne på forsøgene har ikke ført ugedagbøger, men derimod for hver vejledningssamtale udfyldt et mindre spørgeskema omkring samtalens art, konkrete aftaler etc.

Både ugedagbøger og vejledningsskemaer er tænkt som havende en dobbelt funktion: Dels som et redskab for vidensindsamling og dels som et refleksions- og kommunikationsredskab for medarbejderne ude på skolerne. For at elevalueringsgruppen skulle have mulighed for at følge forløbene så tæt som muligt, skulle der ske en månedlig indsendelse af ugedagbøger, vejledningsskemaer og diverse kildematerialer. Dette har dog ikke fundet sted i det omfang, som evalueringsgruppen forventede, hvilket også fremgår af kommentarerne til skemaerne senere i rapporten. Vi har i løbet af 1999 løbende fået disse skemaer ind fra skolerne, men med meget varieret indhold.

I marts/april 1999 besøgte to personer fra evalueringsgruppen igen skolerne. I forbindelse med disse besøg på skolerne blev der gennemført uddybende interviews med deltagerne og med udvalgte medarbejdere samt foretaget observationer på værkstederne.

Evalueringsprojektets empiriske underlag består således at flere forskellige primære data indsamlet via forprojektet og hovedprojektet i form af interviews, ugedagbøger, undervisningsobservationer m.m. Den anden del af datamaterialet som evalueringsundersøgelsen benytter sig af, er hentet fra landsundersøgelsen, som Udviklingscenteret har varetaget parallelt med denne evaluering.

Via landsundersøgelsens interviewrunde er et antal deltagere på de fire produktionsskoler og tre tekniske skoler, som indgår i evalueringsprojektet, blevet udspurgt specifikt med henblik på dette forsøg. Deltagerundersøgelsen har omfattet i alt 54 Pro-Tek-deltagere, der løbende er blevet indskrevet på produktionsskolerne i denne periode, hvilket indebærer pga. det løbende optag, at det ikke har været muligt at følge alle deltagerne gennem hele forløbet. Igennem denne del af undersøgelsen har det været muligt at følge deltagerne et halvt til trekvart år igennem et sammenhængende forløb og kortlægge både deres baggrund og årsag til at deltage i ProTek, samt få deres forventninger til og vurderinger af udbyttet af forløbene. Denne del af evalueringen findes i kapitel 4 i den foreliggende rapport.

I forbindelse med evalueringens afslutning er centrale problemstillinger omkring både den nye lov for produktionskolerne og den igangsatte reform af erhvervsuddannelsen blevet inddraget som et led i evalueringen. Der har først og fremmest været tale om at vurdere centrale dele af forsøgene i relation til de ændringer, lovgivning og erhvervsuddannelsesreform 2000 lægger op til. Disse problemstillinger er taget op i rapportens afsluttende perspektivsafsnit og evalueringsgruppen giver her en vurdering af, hvilke dele vi allerede nu kan se, får en vigtig betydning for Pro-Tek-samarbejdet i fremtiden.

Denne side indgår i publikationen "Mellem to skoleformer" som kapitel 1 af 9
© Undervisningsministeriet 2000