Mellem to skoleformer

2 Læsevejledning, opsamling og konklusioner

I dette kapitel giver vi en kort læsevejledning til de kommende kapitler. Derudover vil vi i en opsamlende form pege på hovedkonklusionerne set fra de forskellige aktørers side: De samarbejdende organisationer, medarbejdernes og ikke mindst de deltagere, der gerne i sidste ende skulle profitere af forsøgsarbejdet.

Læsevejledning

Kapitel 3 indeholder beskrivelser af de tre forsøg. Udover kernepunkter i projektbeskrivelserne gennemgås den praktiske tilrettelæggelse af forløbene, herunder de ændringer, der er sket undervejs, og samarbejdet mellem skoleformerne, herunder koordinatorrollen og samarbejdet på det praktiske værkstedsplan. For deltagernes vedkommende gennemgås de forskellige måder, de rekrutteres på, overgangen til teknisk skole og den eventuelle opfølgning, der sker herefter. Til sidst i kapitlet omtales kort forsøgenes fortsættelse i år 2000 sammen med de nye elementer, der er kommet til.

Kapitel 4 skildrer de deltagere, der begyndte på Pro-Tek i 1999 og som har deltaget i evalueringen. Deltagerne har i flere omgange besvaret en række spørgsmål omhandlende deres baggrund, deres optagelse på Pro-Tek og deres vurdering af forløbene. Denne del-undersøgelse er sammenlignelig med den tilsvarende delundersøgelse af 200 produktionsskoledeltagere fra 1999, der blev foretaget i forbindelse med rapporten: "Produktionsskolerne i Danmark".

Kapitel 5 indeholder en analyse af de ugedagbøger, de involverede fag- og værkstedslærere førte i 1999 i forbindelse med evalueringen. Her blev dels de aktiviteter, der foregik på værkstederne, noteret ned uge for uge, dels blev de samtaler, lærerne førte med de enkelte deltagere noteret. Desuden analyseres i kapitlet medarbejdernes syn på deltagerprofilen, udfra et spørgeskema, lærerne udfyldte i begyndelsen af evalueringen.

Kapitel 6 analyserer medarbejdernes vurdering af det hidtidige forløb, som den så ud i begyndelsen af 1999.

Kapitel 7 går tættere på et par af de specifikke pædagogiske redskaber, der er blevet brugt i forløbene. Det ene redskab er den kompetenceafdækning, der er blevet foretaget på nogle af deltagerne i Svendborg, og den efteruddannelse i kompetenceafdækning medarbejderne samtidig har gennemgået. Det andet redskab er de indlæringskinesiologiske muskeltests og afbalanceringer, der er blevet tilbudt deltagerne i Randers/Virring.

Kapitel 8 indeholder en afsluttende opsamling og perspektivering. De tre forsøg sammenlignes på tværs med hensyn til organisering, samarbejde mellem skolerne og deltagernes rekruttering og status. Styrker og svagheder i de enkelte forsøg trækkes frem. Desuden peges der på de perspektiver, der kan ligge i ugedagbøgernes registrering sammenholdt med det krav, lovgivningen stiller til alle skolerne om uddannelsesbøger for alle deltagere og elever.

Skolernes og medarbejdernes vurdering af forløbene

Der er meget tydelige og sammenfaldende tendenser i både ledelsesrepræsentanternes og medarbejdernes attituder til Pro-Tek-forsøgene. Et gennemgående træk er, at alle tillægger forsøgene stor og vidtrækkende betydning m.h.t. at kunne give målgruppen af deltagere, som ikke omfatter alle deltagere på produktionsskolerne, et bedre tilbud end tidligere med baggrund i det samarbejde mellem produktionsskolerne og erhvervsskolerne, som forsøget i denne sammenhæng har afprøvet tre forskellige modeller for.

Det fremgår ikke mindst af afsnit 4, 5 og 6 i denne evalueringsrapport, hvorledes medarbejderne inklusive værksteds- og linjeledere vurderer deltagernes udbytte og de indhøstede erfaringer i øvrigt.

Selvom det daglige samarbejde i praksis indebærer mange vanskeligheder, hvoraf en stor del må siges at være rene "børnesygdomme" i et begyndende samarbejde mellem to skolekulturer og medarbejderkategorier, så har en bærende del i konstruktionen trods alt aftegnet sig.

Det er f.eks. meget tydeligt, at de største forventninger i første omgang findes hos produktionsskolernes medarbejdere. Men de deltagende tekniske skoler har også markeret en tydelig forståelse for målgruppens specielle forudsætninger og behov og er med stor åbenhed gået ind i brobygningsaktiviteterne. I lyset af den igangværende erhvervsuddannelsesreform 2000 har netop Pro-Tek-forsøgene mange spændende perspektiver, og der er ingen tvivl om, at en del erfaringer f.eks. m.h.t. personlig uddannelsesplan (PUP) og kontaktlærerordning etc., som også er centrale dele af Pro-Tek-forsøgene kan bruges i fremtiden.

Der er mange sider, som evalueringsprojektet ikke har haft mulighed for at gå dybere ind i, dels pga. af begrænsede ressourcer og dels pga. begrænsede tidsrammer.
Men i de ca. 18 måneder, hvor der har været sat fokus på forsøgene, er udviklingen ikke stået stille. Ændringer og justeringer, som af ledelsen på skolerne opfattes som nødvendige, opfattes som forstyrrende tiltag af mange medarbejdere. Derfor er der fra medarbejderside en hel del fokusering på, at omstruktureringer finder sted, at økonomiske rammer ikke er afklarede, at koordineringen er utilstrækkelig mv.

Men der udtrykkes også på den anden side en udvikling mod større og mere dybtgående forståelse på tværs af skolekulturerne, at samarbejdet er spændende, at tilbudet hjælper de unge videre på en måde, som man ikke kunne tidligere, osv.

I alle de 3 modeller, som indgår i evalueringsprojektet, foregår der specifikke udviklingsprojekter. I to af samarbejdsforsøgene er det bl.a. udviklingen af "værktøjssiden" og i det tredje er det med en gennemgående kontaktlærer, som følger den enkelte deltager hele vejen igennem forløbet mere eller mindre som personlig rådgiver.

Disse udviklingsarbejder har hver for sig vidtrækkende perspektiver og udspringer, er det vores indtryk, i meget høj grad af ledelsernes og medarbejdernes personlige engagement og oplevelse af "ejerskab" i forsøgene.

Selvom vilkårene p.t. ændrer sig en hel del for begge skoleformer, er der ingen tvivl om, at de indhøstede erfaringer kan transformeres over og videreudvikles under de nye rammebetingelser. I det afsluttende afsnit i denne rapport peger vi mere specifikt på enkelte sådanne områder.

Deltagernes vurdering af forløbene

Bortset fra den meget skæve kønsfordeling ligner deltagerne på Pro-Tek i hovedtrækkene produktionsskoledeltagerne som helhed, sådan som de er beskrevet i "Produktionsskolerne i Danmark". For eksempel bor godt 1/4 i brudte familier, mange har skiftet skole en eller flere gange og ca. halvdelen har en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig.

Kønsfordelingen på Pro-Tek har i 1999 været ca. 1/10 kvinder og 9/10 mænd. Årsagen er, at de fag, der har været inddraget i samarbejdet mellem skolerne, i overvejende grad har været fag, der har appelleret til mænd som for eksempel metal- og byggefagene. Det må i det videre arbejde overvejes, om ikke der er en potentiel målgruppe blandt kvinderne på produktionsskolerne, der kan have glæde af lignende brobygninger, og hvilke fag dette i så fald kræver inddraget.

Der har været stor forskel på rekrutteringen til de tre forsøg. Overordnet er det dog klart, at de bedste forløb opstår der, hvor deltagerne fra starten er motiverede for at gå ind i ProTek.

Forskellene mellem skoleformerne træder tydeligt frem i deltagernes vurdering. De oplever, at der kræves mere på teknisk skole, og at det er sværere at følge med der end på produktionsskolen. Men samtidig vurderer mange, at det er lettere at følge med, når man arbejder med det samme emne på produktionsskolen. Værkstedslærerne på produktionsskolerne vurderes som bedre til at lytte og til at tale med end faglærerne på teknisk skole. De sidste vurderes til gengæld som fagligt meget dygtige. Generelt ser det altså ud til, at brobygningen ved hjælp af for eksempel projektarbejde letter overgangen mellem skolerne, samtidig med at deltagerne får et realistisk indtryk af kravene på teknisk skole.

Generelt vurderer deltagerne, at den del af skolernes samarbejde, de oplever, fungerer godt. I de samtaler, evalueringsgruppen havde med de unge, fremgik det, at et væsentligt element er balancen mellem tiden på produktionsskolen og tiden på den tekniske skole. Da forsøgene har haft forskellige strukturer, har alle deltagere ikke oplevet de samme rytmer i skiftene; deres holdninger på dette punkt er altså svært sammenlignelige. Generelt ser det imidlertid ud til, at for sjældne ophold på (for få skift til) teknisk skole ikke er godt, deltagerne mister fornemmelsen af kontinuitet. For hurtige skift som for eksempel to dage på teknisk skole og tre på produktionsskolen kan på den anden side skabe unødig forvirring og uro for nogle deltagere.

Det er klart, at deltagerne har brug for og er glade for den opmærksomhed, de får fra medarbejderne. Specielt i Nykøbing Falster, hvor koordinatoren har haft en meget tæt kontakt med de enkelte Pro-Tek-deltagere, vurderer tidligere deltagere, der nu går på teknisk skole, denne kontakt meget højt. At koordinatoren jævnligt kikker ind på deres linier, værdsætter de ligeledes, og ser det som et væsentlig grund til, at de holder fast i uddannelsen på trods af vanskeligheder.

At deltagerne har brug for at kunne tale med medarbejderne om personlige problemer, bekræftes af ugedagbøgerne, der viser, at en stor del af de registrerede samtaler på produktionsskolerne omhandler personlige problemer lige fra manglende orden i økonomien til kærestesorg og alvorlige ulykker som dødsfald i den nærmeste familie.

Med hensyn til de særlige pædagogiske redskaber, der har været taget i anvendelse i Svendborg og i Randers/Virring, har der ikke været særlig stor begejstring blandt de deltagere, der har fået foretaget kompetenceafdækninger eller indlæringskinesiologiske afbalanceringer, og som evalueringsgruppen har været i kontakt med. Det må dog påpeges, at evalueringsgruppen kun har talt med forholdsvis få deltagere vedrørende kompetenceafdækning, og at medarbejderne på skolerne melder om mange positive tilbagemeldinger. Om de positive oplevelser kun er knyttet til de specifikke værktøjer, eller om de også hænger sammen med den generelle opmærksomhed, deltagerne får via disse, er vanskeligt af sige. En vanskelighed ved disse udviklingsforsøg af nye værktøjer er at opnå deltagernes bevidste medvirken, og dette arbejde kræver grundige overvejelser af blandt andet etisk art (Se fx i kapitel 7).

Hovedparten af deltagerne vurderer, at de har fået nye kompetencer i forløbet. Her peger de fleste på praktiske færdigheder, mens ganske få peger på personlige kompetencer. Dette gælder også for de almindelige produktionsskoledeltagere, der blev inddraget i "Produktionsskolerne i Danmark". Mange har ændret vaner eller syn på noget og mange har fået nye venner.

Til sidens top