Skolebiblioteket som fysisk rum og materialesamling

Fysisk rum

Der har i de senere år været en stigende interesse for de fysiske omgivelsers betydning for læringsmiljøet. Det er naturligt at tænke skolebiblioteket med ind i denne sammenhæng. Skolebiblioteket er ikke bare arbejdsplads for skolebibliotekarerne, men er det også i stigende grad for elever ved fx gruppearbejder – og nogle gange også for lærerne på skolen.

Filosofien i den nyere tænkning omkring skolebiblioteket er, at det skal være en integreret del af skolens læringsmiljø. Det er derfor logisk, at skolebiblioteket ofte bliver betegnet som klasseværelsets forlængelse.

Vi opfatter formuleringen på en gang symbolsk og konkret fysisk. Symbolsk i den forstand, at pædagogikken på og i skolebiblioteket gerne skulle spille sammen med det, der sker i klasseværelserne og på resten af skolen i øvrigt. Men vi opfatter også formuleringen helt konkret, sådan at skolebibliotekets rum udgør arbejdspladser og steder for læring for skolens elever.

Derfor er det naturligt at interessere sig for skolebibliotekets fysiske indretning, og hvordan det indgår i skolens fysiske miljø som helhed. For eksempel vil skolebibliotekets fysiske indretning afspejle i hvor høj grad, der satses på skolebibliotekets egenkultur og i hvor høj grad, der åbnes op mod skolen i øvrigt. Ligesom det naturligvis også er afgørende, hvordan man rent fysisk blander/adskiller nye og gamle medier [1]

Materialesamling

Skolebiblioteket er også en materialesamling. De bøger, der står på hylderne, er akkumuleringen af flere års indkøb, og der har fra gammel tid været den ordning at skolebiblioteket indkøbte sine bøger gennem en kommunal streng (med vurdering og beslutning ved kommunale bogvalgsmøder).

Der har således gennem mange år været et dobbeltstrenget indkøbssystem til skolerne. Det ene af disse strenge har været indkøb direkte til skolens undervisning i de enkelte fag. Som oftest i form af de såkaldte taskebøger til den enkelte elev.

Selvom der igennem de sidste 10-15 år er sket ændringer, fungerer den stadig ofte efter en grundmodel, hvor skolens fagudvalg (eller faggrupper) står for materialevalget med viceinspektøren som praktisk/administrativ ansvarlig. Den anden streng er den, der er knyttet til skolebibliotekets materialevalg.

Materialer valgt gennem denne streng er fortrinsvis til skolebibliotekets samling.

Siden denne arbejdsdeling blev etableret er der imidlertid sket to afgørende ting: Flere og flere af de aktiviteter, der foregår i de enkelte fag, benytter sig af materialer - der i denne terminologi - må betegnes som supplerende. Det traditionelle materialevalgssystem er samtidig blevet kraftigt udfordret af internettet, cd-rommer mv.

I udviklingsprojektet indgik en kortlægning af materialevalgs proceduren på de 4 deltagende skolebiblioteker. Der foregik ikke egentlig udviklingsaktivitet på området. Men erfaringerne herfra peger imidlertid på behov for at udvikle området, bl.a. er der behov for at se de eksisterende materialevalgsprocedurer kritisk efter i sømmene. [2]

[1] I udviklingsprojektet har vi sat fokus på dette aspekt ved at lade en arkitekt beskrive og kommentere indretningen af skolebibliotekerne på de enkelte skoler. (se nærmere i Inge Mette Kirkebys bidrag i Kryger og Christensen, 2000)

[2] Se nærmere i Hans-Jørn Pedersens bidrag i Kryger og Christensen, 2000

Denne side indgår i publikationen "Skolebiblioteket" som kapitel 3 af 8
© Undervisningsministeriet 2000