Skolebiblioteket mellem vision og virkelighed

Skolebiblioteket fik med skoleloven af 1993 en styrket funktion i folkeskolen. I skoleloven hedder det:

§19 stk. 2. Ved hver selvstændig skole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til  rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til  elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.

Lovteksten er blevet fulgt op af mange signaler om, at der skal ske en styrkelse af den del af skolebibliotekets opgaver, der handler om at støtte og udvikle den enkelte skoles læringsmiljø og pædagogik. I ministerielt regi kan nævnes Temahæfte 15: Skolebiblioteker og undervisningsmidler, 1996, der fulgte op på skoleloven. Her tales bl.a. om det pædagogisk arbejdende skolebibliotek.

En yderligere understregning af det pædagogiske sigte med skolebiblioteket er sket i programmet Folkeskolen år 2000. Terminologisk fastholdes et udviklingsperspektiv ved, at der tales om en bevægelse fra skolebibliotek til det pædagogisk servicecenter, hvor den sidstnævnte er det efterstræbelsesværdige, mens det gamle – traditionelle – kaldes skolebibliotek. Udviklingen af skolebiblioteket/det pædagogiske servicecenter indgår specielt i programmets fokuspunkt nr. 4.

Folkeskolerådets oplæg Vision 2010 går et skridt videre. Set i den skriveposition, hvorfra visionen er set – år 2010 – betegner ordet pædagogisk servicecenter nu det traditionelle, og den nye betegnelse er det lokale, pædagogiske udviklingscenter, der i visionen har fået stor betydning for de enkelte skolers udvikling.

Det traditionelle pædagogiske servicecenter har de fleste steder udviklet sig til at være center for den lokale, pædagogiske udvikling. Servicefunktionen i traditionel forstand er nedtonet, mens hovedopgaven nu i højere grad er at være »radar« og formidler af de forandringer, der løbende sker i samfundet. (Vision 2010)

Det her foreliggende hæfte skriver sig ind i rækken af Undervisningsministeriets initiativer.

Et fremtidsrettet perspektiv

Den udvikling, der for alvor blev sat i gang med skoleloven af 1993 og som er videreført under F2000 og Vision2010, betoner vigtigheden af at fokusere på skolebibliotekets pædagogiske funktion. Der er en stigende erkendelse af, at dette kræver et skolebibliotek, der aktivt bidrager til den pædagogiske udvikling på den enkelte skole.

Det indebærer for os, at skolebiblioteket i et fremtidsrettet perspektiv må ses i følgende lys:

1. Skolebiblioteket som en del af skolens læringsmiljø. Set fra elevernes synsvinkel indebærer det, at skolebiblioteket opfattes som en forlængelse af klasseværelset, fx ved informationssøgning,roduktion af opgaver, oplevelseslæsning og lignende.
2. Skolebibliotekararbejdet er først og fremmest et pædagogisk arbejde, der indbefatter vejledning og undervisning af både elever og af lærerkolleger. Det er endvidere en del af jobbet som skolebibliotekar at tage initiativ til kurser og udvikling inden for påtrængende områder. Det er her naturligt, at det sker i tæt samarbejde med ledelsen. Skolebiblioteket er med i front, når det handler om at understøtte og udvikle pædagogisk nytænkning, fx i forbindelse med projektarbejdsformen.
3. Skolebiblioteket integrerer gamle og nye medier. Skolebiblioteket integrerer skrift, lyd- billede og multimedier og har som sit arbejdsområde derfor både det trykte medie, båndoptager, foto, video og computer. Derfor tilstræbes det, at der er sammensættes et team omkring skolebiblioteket, der dækker alle medier.
4. Skolebiblioteket og skoleudvikling. Skolebiblioteket – og det team der forvalter det – er et centralt element i udviklingen af skolen. Det indebærer, at skolebibliotekarerne i samarbejde med ledelsen – og i nogle tilfælde som del af ledelsen – tager selvstændige initiativer til udvikling af nye områder eller styrkelse af de eksisterende.
5. Skolebiblioteket og arbejdsdelinger på skolen. En moderne folkeskole er en kompleks organisation. At kvalificere de opgaver, man står overfor, vil ofte kræve, at de eksisterende arbejdsdelinger skal ses efter i sømmene, nyvurderes og.ændres. Vi opfatter skolebiblioteket som centralt i denne sammenhæng. Skolebiblioteksteamet må hele tiden have fingeren på pulsen for at vurdere, hvordan arbejdet på skolebiblioteket indgår i skoleorganisationen som helhed, og løbende tage initiativ til nye samarbejdsformer, koordineringer mv. fx omkring materialevalg, vejledningsfunktioner og udvikling af pædagogisk og fagdidaktisk kompetence.

Skolebiblioteket har en lang tradition, og nogle af de her opregnede elementer er allerede at finde i dele af den eksisterende skolebibliotekskultur, bl.a. i forskellige epoker af skolebibliotekets historie. Det er vigtigt at medtænke historien. Gammelt og nyt kan gensidigt befrugte og udfordre hinanden i udviklingsprocessen.

Et centralt omdrejningspunkt er skolebibliotekets kulturelle funktion. Vi har ikke her opregnet det som et særskilt punkt, fordi vi opfatter kulturdimensionen som noget overgribende ikke blot for skolebiblioteket, men for hele skolens virksomhed.

Skolebiblioteket har allerede en lang tradition med kulturdimensionen, specielt i forbindelse med den skønlitterære børne- og ungdomsbog. Vores vision er, at kulturtilgangen skal kendetegne både arbejdet med nye og gamle medier og den skal omfatte både formidling af andres kulturprodukter og elevernes egen proces og produktion i forskellige medieformer.

Denne side indgår i publikationen "Skolebiblioteket" som kapitel 1 af 8
© Undervisningsministeriet 2000