Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Forord





Vi vil i dette hæfte præsentere nogle visioner for skolebibliotekets virke og betingelserne for at realisere dem. Vi bygger på erfaringer fra udviklingsarbejder om skolebiblioteket, der fandt sted i perioden 1997-99. I hæftet præsenteres vores bagvedliggende overvejelser og de tanker og visioner, som udviklingsarbejderne har givet anledning til. Et centralt tema i alle udviklingsarbejder er: Mediekulturen på skolen og skolebibliotekets medieværkstedsfunktion. Dette tema har i hæftet fået en særlig opmærksomhed.

Baggrunden for projektet var et ønske fra Undervisningsministeriets Folkeskoleafdeling om at få belyst og udviklet skolebibliotekets rolle i den fremtidige skole. For Folkeskoleafdelingen stod vi for igangsættelse, gennemførelse af og rapportering fra udviklingsarbejder på fire skoler i fire forskellige kommuner i Danmark.

Udviklingsarbejderne kan ses som afprøvning af visioner for skolebibliotekets virke ved overgangen til det nye årtusinde, og skolerne kan ses som en slags laboratorier for denne afprøvning. Som optakt til udviklingsarbejderne skrev vi om en af visionerne bl.a.: Projektets vision er et skolebibliotek, der aktivt bidrager til skabelsen af læringsmiljøer, hvor elevernes egen aktivitet er i centrum, og hvor gamle og nye medier spiller sammen.

I en særskilt publikation går vi tættere på forløbene på de enkelte skoler og uddyber vores analyser. Publikationen indeholder endvidere bidrag fra Hans-Jørn Pedersen (materialevalg), Inge Mette Kirkeby (skolebibliotekets fysiske udformning) og Mette Mogensen (internetcafe) samt medielæseplaner mv. fra skolerne (se Kryger og Christensen, 2000).

NIELS KRYGER/OLE CHRISTENSEN
August 2000

[Billede: En kugle som svæver over et hav]

 

Denne side indgår i publikationen "Skolebiblioteket" som forord
© Undervisningsministeriet 2000

 Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top