Publikation: Selvevaluering

6. Fokus på elevens læring

I kapitel 5 forsøgte vi at definere, hvad undervisning er, men hvad er vores bud på læring? Vi mener, at læring først og fremmest er et individuelt anliggende, og læring forudsætter aktivitet og handling. Dette udtrykkes fint af Steen Larsen, når han siger, at det er den, der arbejder, der lærer! Læring er altså noget, der handler om aktivitet. Det kan være resultatet af undervisning, træning, tænkning, egenaktivitet eller tilfældigheder.

(Larsen, Steen: Den videnskabende skole, København, 1993. Eget forlag).

Eleverne har vidt forskellige læringsstile. Nogle lærer bedst gennem praktiske aktiviteter, andre bedst gennem mere teoretiske aktiviteter. Læringsmiljøet bør være indrettet, så alle elever kan være aktive og lære.

Erfaringerne peger på, at det for eleverne i erhvervsuddannelserne spiller en meget stor rolle, om man kan se meningen med det, der skal læres, og om det er noget, den enkelte kan bruge i forbindelse med uddannelse og job. Det spiller også en stor rolle, om det, man lærer, er noget, omverdenen (mesteren, værkstedet) kan bruge, og om det har relation til praksis.

Læring er både et individuelt og et socialt anliggende. På den ene side finder læring kun sted, når den enkelte elev selv forbinder en ny information med den viden, den enkelte har i forvejen. På den anden side skal der altid en ydre påvirkning til for at sætte læringen i gang. (Se boks: "Det flerstemmige klasserum").

Det flerstemmige klasserum!

Den norske skoleforsker Olga Dystre har gennemført et forskningsprojekt, hvor hun over lang tid fulgte en række elever og prøvede at sætte sig ind i deres sted. Det, hun især bemærkede sig, var, at dialogen mellem elev og lærer og mellem eleverne indbyrdes manglede.

Olga Dystre konkluderede at: eleverne lærer mest i de klasser, hvor der er dialog mellem læreren og eleverne og indbyrdes mellem eleverne. Elevernes udbytte af faktaindlæringen kunne hun ikke se nogen forskel på i klasserne, men forståelse af stoffet var der forskel på. Forståelsen var langt højere i de klasser, der er vant til samtale med læreren og med de øvrige elever.

Dystre underbygger denne iagttagelse med henvisninger til Lev S. Vygotsky (In: Vygotsky, L. S: "Tænkning og sprog I-II". København, 1971 og 1974), som siger, at forståelse kan ikke blot overføres fra en person (læreren) og til en anden person (eleven). Læring er også en social proces, og den meningsskabelse, som er så vigtig for alle elever, bliver skabt i dialog. Læringspotentialet er derfor højt, når samspilsmønsteret i klassen er kompleks, det vil sige, når mange forskellige synspunkter og holdninger mødes og udfordrer hinanden. Så kan erkendelsen springe som gnister mellem de forskellige "stemmer" og personer.

(Kilde: "Det flerstemmige klasserum", af Olga Dystre, Forlaget Klim, 1997).

Desuden bør det fremhæves, at jo tydeligere eleven oplever sammenhæng mellem elementerne i det nye stof og mellem det gamle og det nye, desto lettere er det for eleven at danne en helhed, som er en absolut forudsætning for, at læring kan finde sted.

Afslutningsvis bør fremhæves det betydningsfulde og nødvendige i, at eleven udvikler "metalæring". Hvis eleverne skal udvikle evnen til "ansvar for egen læring" og lære at lære på egen hånd, så implicerer det, at læringen i stigende grad synliggør elevens personlige indsigt i egen læring, og at elevernes refleksioner over egen læringsadfærd bør styrkes (metalæring).

Det betydningsfulde i at kunne reflektere over egen læringsadfærd kan illustreres med dette eksempel: Hvad er det, der gør, at en elev bliver bedre og bedre til at lære engelsk? De færreste elever er bevidste om hvorfor og hvordan, de bliver bedre til det. Men det at vide, at engelskfærdigheden skal bruges også i erhvervsfaglig sammenhæng, giver mening for eleven og dermed motivation for læring.

Eksempel: en lærergruppe bad de nye autoelever gå til de lokale autoværksteder og spørge mestrene, hvad man skulle kunne for at få elevplads. Nogle af svarene var forventede: stramme bremser, skifte dæk m.m. Men da en mester sagde: "Ja, så skal han selvfølgelig kunne læse og tale engelsk, for de fleste manualer er efterhånden kun på engelsk, og vi har også mange udenlandske kunder" gav det grundlag for en ny tilgang til engelskundervisningen.

Eleverne kan lære meget om at lære på egen hånd igennem praksis og igennem "learning by doing". Men der er ingen garanti for, at eleverne selv kan lære sig alt om læring ved at øve sig i praksis. Det er vigtigt, at eleverne udvikler evne til at kunne evaluere og reflektere over måden at lære på, og at eleverne er villige til at prøve nye veje og nye måder at lære på.

[Billede: En mekanikerlærling står med hænderne nede i en motor. Mesteren står ved siden af og siger "Ja det er rigtig learning by doing".]

Eleverne kan lære meget om at lære på egen hånd igennem praksis og igennem "learning by doing".

Til sidens top