1. Praksis i fokus

Praksis er igen kommet i fokus. Et højteknologisk videnssamfund stiller krav om andet og mere end specifikke job- og branchekvalifikationer. Behovet for og udviklingen af både dybe og brede kompetencer kan kun tænkes i en læringsproces, hvor virkelighedens kompleksitet er tilstede. Det bliver samtidig en social proces, hvor eleven f.eks. gennem deltagelse i praksisprojekter bliver medlem af praksisfællesskaber, hvor der udvikles samspilsregler og roller. Gennem denne proces udvikler eleven sin identitet i et gensidigt socialt og fagligt samspil. Derigennem udvikles elevens kompetence, det vil sige det, han eller hun både kan og vil i praksis.

Mange erfaringer peger på, at læring knytter sig til en given praksis. Vi lærer via det, vi gør, ved at være virksomme i forskellige sammenhænge. Når det skal overføres til erhvervsskolernes hverdag, handler det om, at elevernes læring i høj grad må have en forbindelse til en social praksis. Med andre ord handler det om at beskæftige sig med en konkret virksomhed i et fællesskab, at lave noget sammen i værkstederne, at tale sammen og på forskellige måder udfordre hinanden.

Ved at udvikle den sociale praksis på erhvervsskolerne kan elevernes læreproces understøttes. Det handler om at se på, hvad eleverne konkret laver, og hvordan aktiviteterne efterfølgende bearbejdes. Der må etableres rum for fælles aktivitet, som bearbejdes i form af refleksion og udviklende samtaler. Og de rum, der skabes, må være fleksible, da de ikke må virke som snærende bånd for den enkelte elev.

I de sidste ti år har en række skoler arbejdet med udviklingen af fleksible læringsmiljøer. Reformen af erhvervsuddannelserne sætter denne udvikling på dagsordenen for alle erhvervsskoler.

Vi ser et skifte fra klasseorganiseret undervisning til elevcentreret læring. Og for at det kan udfoldes, er det netop nødvendigt at arbejde med læringsmiljøerne. Men etablering af læringsmiljøer skal ses i samspil med måden at tænke læring og forløb.

Ligesom det selvfølgelig skal ses i forhold til eleverne i erhvervsuddannelserne.

Uden en sammentænkning af praksislæring og fleksible læringsmiljøer vil det blive svært at gennemføre erhvervsuddannelsesreform 2000. Erhvervsuddannelsernes unge efterspørger uddannelser, hvor it og praksis er i fokus.

Derfor bliver begreber som læring, deltagerforudsætninger, potentialer og kompetencebehov centrale. Forudsætninger kan defineres som det, eleven har med sig ind i skolen. Mens elevens potentiale kan beskrives som det, eleven får tid, rum og mulighed for at udfolde i sit skoleliv. Hvorvidt elevens potentialer udfoldes i sin fulde dybde og bredde, er meget afhængig af de muligheder, der skabes omkring eleven.

Peter og Jens klarer sig næsten ens ved en test, hvor de skal arbejde alene. Peter scorer 75 point og Jens 73. Men når læreren hjælper eleverne, eller de får lov til at arbejde parvis med opgaven, så ser resultatet helt anderledes ud. Så får Peter 80 point, mens Jens opnår 108. Der er med andre ord en klar forskel på de to elevers potentiale, selv om forudsætningerne skulle være de samme.

Forholdet mellem forudsætninger, potentialer, udviklingsmålog den sammenhæng (kontekst), de udvikles i, kan illustreres på følgende måde:

Modellen understreger samspillet mellem de enkelte faktorer. I direkte forlængelse heraf må det derfor grundigt overvejes, hvordan læringsmiljø og pædagogisk praksis kan tænkes sammen.

Det vil vi se på i dette inspirationshæfte.

Denne side indgår i publikationen "Læring i samspil" som kapitel 1 af 11
© Undervisningsministeriet 2000