Hele publikationen uden billeder

Indhold:

Indledning

1. Institutionsplaceringen i det generelle uddannelsesniveau
2. Grundskolen
3. De gymnasiale uddannelser
4. Erhvervsuddannelser
5. Korte videregående uddannelser
6. Mellemlange videregående uddannelser
7. Lange videregående uddannelser
8. Regional beskæftigelse og efterspørgsel af uddannede
9. Appendiks, Amtsprofiler
10. Bilag

Indledning

Regionale uddannelsesmønstre i Danmark

I 1960'erne, 1970'eme og begyndelsen af 1980'erne var der stor interesse for regionale uddannelsesaspekter i Danmark. Dette hang sammen med den meget kraftige udbygning af uddannelsessystemet. Hele landet blev dækket med erhvervsskoler og gymnasier/Hf-kurser. Tre nye universiteter, handelshøjskoleafdelinger mv. kom til.

Senere skiftede debatten fokus. Da man frygtede overproduktion på en række videregående uddannelser, elevtalsfald på gymnasiale uddannelser etc. indtrådte en periode, hvor antallet af institutioner blev indskrænket. Dette gik både ud over institutioner i de store byområder og i de mere landprægede områder.

Ved slutningen af 1990'erne er interessen for det regionale uddannelsesmønster på ny stigende. Der er fremlagt forslag om regionale centre for videregående uddannelser (CVU) for primært de mellemlange videregående uddannelser, samt forslag om et Danmarks Pædagogiske Universitet, der skal have tætte forsknings-, udviklingsuddannelsessamarbejde med disse CVU'er. Samtidig gennemføres reform af de korte videregående uddannelser, og også her vil der ske en vis regional samling.

Til brug for baggrundsdebatten om denne udvikling, fremlægges med nærværende publikation en række statistiske oversigter over regionale forskelle i uddannelsesniveauet og intensiteten i de enkelte regioner. For nemheds skyld er amterne brugt som regional enhed

Oversigt over frekvenser mv. er givet for alle uddannelsesniveauer. Dog er LVU ikke så dybtgående behandlet, da man her har en meget stor koncentration på enkelte universitetsbyer : København, Århus, Odense, Ålborg og Roskilde. Endelig er frekvenser for den samlede befolkning beregnet, så man kan se slutresultatet af uddannelsesindsatsen og de vandringer, ikke mindst de unge foretager i forbindelse med valg af uddannelse og erhverv.

Den helt centrale konklusion er, at Danmark på ungdomsuddannelsesniveau og i ganske stort omfang også på KVU- og MVU-niveau er blevet et relativt homogent land. Nogle amter har høj frekvens på det almengymnasiale niveau, mens andre har høje frekvenser på det erhvervsgymnasiale område.

Når vi kommer frem til de lange videregående uddannelser, afstedkommer store vandringer i forbindelse med uddannelses- og erhvervsvalg, at der stadig er store forskelle i befolkningens og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i de enkelte amter.

Forskellene i uddannelsesniveauer har med efterspørgslen af uddannet arbejdskraft at gøre. En lang række uddannelser efterspørges nærmest lige meget i alle dele af landet. Heriblandt de fleste professionsuddannelser, som orienterer sig mod offentlig ansættelse. For disse følger behovet befolkningens størrelse. Tilbage står dog, at en stor del af efterspørgslen af den uddannede arbejdskraft afhænger af de regionale erhvervsstrukturer.

Der er store geografiske forskelle mellem de regionale erhvervsstrukturer i Danmark. Traditionelt har de mellem- og højteknologiske virksomheder været placeret omkring de store universitetsbyer. Der er dog klare undtagelser for denne regel, bl.a. Bang & Olufsen i Struer og Danfoss i Nordborg. Omvendt har der, mest udtalt i Midt- og Vestjylland, været store fremgangsrige erhvervsområder med lav og mellemteknologisk industri. Disse industrityper har typisk ikke krævet helt samme høje uddannelsesniveau hos medarbejderne. Den øgede globale konkurrence og omstilling inden for disse industrier medfører dog også her en øget efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse.

I enkelte områder i Danmark, heriblandt Bornholms og Storstrøms amter, er der erhvervsudvikling med udgangspunkt i de primære erhverv. Typisk er de traditionelle erhverv i disse områder blevet reduceret som følge af ændrede fiskekvoter, store industrilukninger, ugunstig prisudvikling på landbrugsprodukter o.l.

Forskellene i uddannelsesniveauer har desuden med placeringen af uddannelsesstederne at gøre. Universitetsinstitutionerne, hvor bacheloruddannelserne og de lange videregående uddannelser udbydes, er placeret i landets største byer. Dog har Syddansk Universitet og Aalborg Universitet afdelinger placeret i Sønderborg, Kolding og Esbjerg.

Halvdelen af universiteterne udbyder også professionsrettede mellemlange uddannelser, særligt inden for de tekniske og merkantile områder. Ellers udbydes de mellemlange videregående uddannelser oftest af små institutioner, typisk med kun én uddannelse. Institutionerne er spredt over alle landets amter, men er her oftest placeret i hovedbyerne.

Ca. 75 kortere videregående uddannelser udbydes på ca. 75 erhvervsskoler spredt over hele landet, samt på ca. 10 andre institutionstyper.

Udbud og efterspørgsel af uddannet arbejdskraft har de seneste år fremstået nogenlunde velafstemt. Den gode balance mellem udbud og efterspørgsel hænger sammen med, at der er voksende behov for en række korte og mellemlange videregående uddannelser, hvor man tidligere frygtede overproduktion. Der var ledighed blandt lærere og pædagoger i første halvdel af 1980'erne. Nu er der udsigt til mangel på lærere, sygeplejesker mv. i hvert fald de næste 10-15 år. Også KVU-teknikere og MVU-ingeniører oplever stigende efterspørgsel og tendens til mangel, fordi søgningen svigtede i 1990'erne.

Positiv regional erhvervsudvikling fordrer opfyldelse af en række forudsætninger, af hvilke tilstrækkeligt udbud af relevant uddannet arbejdskraft kun er en. Men udbud af en relevant: uddannet arbejdsstyrke er en forudsætning for positiv regional erhvervsmæssig udvikling. Udbud af relevant uddannet arbejdskraft er derfor en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for vækst. Det er ligeledes en nødvendig , men ikke tilstrækkelig betingelse for uddannelser rettet mod de offentlige institutioner og myndigheder i amts- og primærkommunerne.

Det er blandt andet denne sammenhæng mellem arbejdskraftens uddannelse og erhvervsudvikling, der har været undervisningsministeriets begrundelse for at etablere de nye Centre for Videregående Uddannelser (CVU'er) rundt om i landet. Et lige så centralt hensyn har været at skabe også en vifte af brede og fagligt stærke lokale uddannelsesinstitutioner på det videregående uddannelsesniveau, der kan udvikle og udbygge nye uddannelser rettet mod professions- og erhvervsområder i vækst som fx servicefagene, IT-sektoren mv.

Denne rapport søger at give et aktuelt billede af de geografiske uddannelses- og erhvervsstrukturer. Dette gøres ved at kortlægge udbud og benyttelse af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser, de resulterende uddannelsesfordelinger hos de regionale befolkninger og arbejdsstyrker og efterspørgslen af uddannet arbejdskraft fra de store erhvervsgrupper.

I publikationen er der regionalt fokuseret på landets amter og hovedstadsområdet, som består af Københavns kommune, Frederiksberg kommune og Københavns amt. De præsenterede kort er dannet på baggrund af talmateriale i bilag.

1. Institutionsplaceringen og det generelle uddannelsesniveau i Danmark

Institutioner i Danmark

Danmark er et land med mange uddannelsesinstitutioner. Opfattes uddannelsesbegrebet bredt, er der over 4.000 uddannelsesinstitutioner fordelt i hele landet. Det svarer til, at der er én uddannelsesinstitution pr. 1.300 indbyggere.

Som tabel 1.1 viser, er der en jævn fordeling af uddannelseskapaciteten i forhold til befolkningens størrelse. De store amter har dog en mindre del af institutionerne i forhold til befolkningens størrelse, men det er også her, de meget store uddannelsesinstitutioner ligger.

Tabel 1.1 Regional fordeling af befolkningen og antallet af institutioner på amter i antal og procent

Kilde : Danmarks Statistik. 1999.

Andelen med videregående uddannelser er vokset relativt meget, 2631 procent. Særligt er det kvinderne, der bliver bedre uddannet. De unge kvinders uddannelsesniveau er således langt højere end hos de kvinder, der i dag forlader arbejdsmarked.

Når der som her ses bort fra de uddannelsessøgende, viser det generelle billede, at den længst uddannede del af befolkningen bor i hovedstadsområdet samt i Frederiksborg og Århus amter, mens befolkningen i Bornholms og Storstrøms amter generelt har et lavere uddannelsesniveau.

Som kort 1.1-1.4 viser, er de regionale forskelle størst hos befolkningen med grundskoleuddannelse, almengymnasial uddannelse og videregående uddannelse.

For erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser er en meget jævn fordeling. I alle amter, på nær hovedstadsområdet og Roskilde amt, ligger andelen af befolkningen med en erhvervsuddannelse på ca. 37 procent. Roskilde amt topper med over 42 procent, og hovedstadsområdet ligger i bund med 32 procent. I andele med erhvervsgymnasiale uddannelser topper Vejle amt, Ringkøbing amt, Viborg amt og Århus amt, hver med over 2 procent, mens andelen i Vestsjællands amt og Bornholms amt ligger i bund, hver med ca. 1 procent.

For det samlede billede af de regionale uddannelsesmuligheder er det naturligvis ikke uden betydning, hvilke typer af institutioner, der ligger i regionen. Adgangen til grundskole, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og en del professionsrettede videregående uddannelser er faktisk tilstede i alle amter, hvorimod adgangen til lange videregående uddannelser og specialuddannelser kun findes i en mindre del af amterne. Disse uddannelsers placering er i høj grad bestemt af tradition, befolkningsgrundlaget og samspillet med erhvervslivet i området.

Befolkningens uddannelsesniveau

Betragter man det samlede billedet af uddannelsesniveauet i Danmark, er det hævet væsentligt det sidste årti. Store grupper af ufaglærte forlader i disse år arbejdsmarkedet, mens en stadig mere veluddannet ungdom træder ind.

Tabel 1.2 Befolkningens uddannelse 1989-1998. Befolkningen (15-59-årige) fordelt efter køn og højest fuldførte uddannelse. Ekskl. uddannelsessøgende.

¹En overvejende del er indvandrere og efterkommere, hvorom der ikke findes uddannelsesoplysninger

Kilde: Danmarks statistik

Kort 1.1
Andel af befolkningen med grundskole som højeste uddannelsesniveau i 1998

Kort 1.2
Andel af befolkningn med gymnasiel uddannelse som højeste niveau i 1998

Kort 1.3
Andel af befolkningen med erhvervsfaglig uddannelse som højeste niveau i 1998

Kort 1.4
Andel af befolkningen med videregående uddannelse som højeste niveau i 1998

I bilagstabellerne l.l-1.4 opgøres for hver af de 14 regioner den ikke-uddannelsessøgende befolkning og de beskæftigede efter uddannelse. Her ses det tydeligt, at uddannelse er afgørende for at komme i beskæftigelse. I alle amter er den beskæftigelsesgraden hos befolkningen grundskoleuddannelse langt lavere end i de andre uddannelsesgrupper.

For de uddannelsessøgende er de regionale forskelle endnu tydeligere. Dette er naturligvis, især for de lange videregående uddannelser, betinget af, at uddannelsesinstitutionerne kun findes i udvalgte amter. Nedenstående tabel viser de regionale fordelinger af de uddannelsessøgende, som vil blive uddybet i de kommende kapitler.

Tabel 1.3 Procentvis regional fordeling af uddannelsessøgende i 1998

2. Grundskolen

Danmark har undervisningspligt svarende til 9 skoleår. For stort set alle danskere bliver denne varetaget i grundskolen. I grundskolen tilbydes undervisning fra børnehaveklasse til 10. kl., og der kan vælges mellem folkeskolen, private skoler og for de ældste klassetrin også efterskolen (8. -10. klasse).

Der er i øjeblikket over 600.000 elever fordelt på mere end 2.000 grundskoler. Grundskolen er således klart den største uddannelsesaktivitet. På landsplan er godt 70 procent af grundskolerne folkeskoler, næsten 20 procent er private skoler, mens 10 procent er efterskoler. Samlet underviser folkeskolen 85 procent af eleverne, de private skoler knapt 12 procent og efterskolerne godt 3 procent.

Der er traditionelt stor forskel på, hvilke grundskoler der er fremtrædende i de enkelte amter (se bilagstabel 2.3). De højeste privatskolefrekvenser findes i hovedstadsområdet, Vestsjællands amt, Frederiksborg amt og Fyns amt, hvor ca. 15-17 procent af elever går i private skoler, mens det samme kun er tilfældet for 5-6 procent af eleverne i Ribe amt og Viborg amt.

Antallet af elever pr. skole varierer meget. Der er skoler på de små øer med ned til tre elever og store skoler i byerne med 700-800 elever. Næsten halvdelen af eleverne går dog i skoler af størrelsesorden 300-500 elever.

Kort 2.1
Andel af grundskoleelever der går i privatskole målt i skoleåret 97/98
Generelt er antallet af elever pr. skole højest for folkeskolerne, hvor det gennemsnitlige elevtal er 320, mod 163 i privatskolerne og 92 for efterskolerne. (se bilagstabel 2.2)

10. klasse er et frivilligt skoleår. Samlet valgte 66 procent af 9. klasseeleverne i 1996/97 at fortsætte i 10. klasse. Heraf valgte 56 procent en folkeskole, 33 procent en efterskole og 11 procent en privatskole. Der er tendens til at privatskoleeleverne hyppigere vælger efterskolen end eleverne fra folkeskolen (se bilagstabel 2.7).

Der er meget store traditionsbetingede, regionale forskelle på netop 10. klassevalget. 10. klassefrekvensen er generelt lavest på Sjælland og højest på Fyn og i Jylland. I Frederiksborg Amt fortsatte 46 procent i 10. klasse, mens det tilsvarende tal i Fyns amt var 79 procent.

Kort 2.2
Andel af ungdomsårgang der tog 10. klasse i skoleåret 97/98
Hos de, der fortsætter i 10. klasse er der også store svingninger i, på hvilken skoletype dette ekstra skoleår tilbringes i. I hovedstadsområdet vælger 67 procent folkeskolen, mens omkring 16 procent vælger henholdsvis private skole og efterskoler. I Ringkøbing amt vælger 44 procent folkeskolen, 3 procent en privat skole og hele 53 procent en efterskole (se bilagstabel 2.4-2.6, hvor også 9. klasses fordeling på skoletyper fremgår).

Kort 2.3
Andelen af en ungdomsårgang der tog 10. klasse på efterskole i skoleåret 97/98

3. De gymnasiale uddannelser

Den største ungdomsuddannelse

Over 60 procent af de unge påbegynder i dag en gymnasial uddannelse. De gymnasiale uddannelser har siden midten af 1970'erne været inde i en voldsom vækst. Først de senere år er tilgangen til det almene gymnasium stagneret, mens tilgangen til de nyere erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx stadig vokser. Fordelt i landet ligger 240 institutioner' med en samlet bestand på mere end 100.000 studerende.

For at få et samlet billede af de unges tilgang til de gymnasiale uddannelser, er her valgt at medtage den del af tilgangen til hf-kurser, hvor de studerende er under 20 år.

De regionale særtræk, som bl.a. ses i typer af uddannelsesinstitutioner og befolkningens erhvervsvalg, skinner også klart igennem i de unges valg af gymnasiale ungdomsuddannelser. I hovedstadsområdet og i Frederiksborg amt står de almengymnasiale uddannelser meget stærkt. Over 50 procent af de unge i disse områder påbegynder gymnasiet eller HF. I den anden ende af landet, i Syd- og Vestjylland er tilgangsfrekvenserne under 30 procent (se bilagstabel 3.1).

Til gengæld står hhx og htx meget stærk i netop disse områder. Den højeste tilgang til hhx findes i Ribe amt med 22 procent af en ung

ungdomsårgang. I Sønderjyllands og Viborg amter påbegynder 7 procent htx. Tilgangen til hhx er generelt højest i de jyske amter, mens tilgangen til htx er svingende fra amt til amt. Dette ses bl.a. af at Sønderjyllands naboamt, Vejle, har landets laveste tilgang til htx med under 3 procent.

På landsplan påbegynder 19 procent af en ungdomsårgang en erhvervsgymnasiale uddannelser. Højest er andelen i Ribe amt med over 25 procent og lavest er den i Frederiksborg amt, hvor kun halvt så stor en andel af de unge påbegynder erhvervsgymnasiale uddannelser.

Denne tilgangsfordeling er afspejlet i institutionsplaceringen. I hovedstadsområdet er der ét alment gymnasium pr. 1.600 unge(2) og et erhvervsgymnasium pr. 6.600 unge, mens der i Ribe amt både er et alment og et erhvervsgymnasium pr. 2.000 unge (se bilagstabel 3.2).

I gennemsnit påbegyndte 64 procent af en ungdomsårgang en gymnasial uddannelse. Hovedstadsområdet ligger højest med en tilgang på 69 procent og Bornholm lavest med 55 procent (se bilagstabel 3.1).

Kort 3.1
Andel af ungdomsårgang der påbegynder en gymnasial uddannelse
Kort 3.2
Andel af ungdomsårgang der påbegynder en almen gymnasial uddannelse. Incl. hf
Kort 3.3
Andel af ungdomsårgang der påbegynder en handelsgymnasial uddannelse, hhx
Kort 3.4
Andel af ungdomsårgang der påbegynder en teknisk gymnasial uddannelse, htx
¹⁾ Erhvervsgymnasier er optalt som antallet af handelsskoler og tekniske skoler der i 1997 optog elever til hhx og/eller htx.

4. Erhvervsuddannelser

Erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Erhvervsuddannelserne (EUD) består i dag af ca. 90 enkeltuddannelser og ca. 200 specialer. Erhvervsuddannelserne er ungdomsuddannelser i den forstand, at de kan påbegyndes direkte i forlængelse af grundskolen.

På EUD vil der pr. 1. januar 2001 blive indført en reform, som betyder, at antallet af indgangsveje reduceres fra de nuværende ca. 90 til kun 7. Flere skoler er allerede på forsøgsbasis i gang med disse reformer.

Uddannelserne er vekseluddannelser, hvor eleverne skifter mellem skole og praktik, og indholdet i uddannelserne tilpasses til stadighed udviklingen i samfundet i et tæt samarbejde mellem skolerne, arbejdsmarkedets parter og Undervisningsministeriet.

Det er samlet set 119 institutioner i Danmark, der tilbyder erhvervsuddannelser. Målt i forhold til antallet af unge mellem 15 og 24 år, som udgør hovedparten af eleverne ved disse uddannelser, var godt 10 procent i 1997 i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Heraf var godt 44.400 i et hovedforløb på en teknisk uddannelse, svarende til 6,8 procent, og 22.500 i hovedforløb på en merkantil uddannelse, svarende til 3,4 procent.

På trods af stor variation i antallet af handelsskoler i de enkelte amter, er andelen af unge i gang med merkantile erhvervsuddannelser stort set ens i hele landet.

Hovedstadsområdet skiller sig dog ud ved at have en noget lavere andel af unge ved disse uddannelser, men dette skyldes ikke mindst at hovedstadsområdet på grund af sit store udbud af videregående uddannelser, har en overvægt af unge i denne aldersgruppe.

Heller ikke på de tekniske erhvervsuddannelser er der umiddelbar sammenhæng mellem antallet af skoler og andelene af unge i et teknisk hovedforløb, men den regionale spredningen er større her. Ribe amt, Viborg amt og Bornholms amt ligger højt med over 8 procent, mens der i hovedstadsområdet, Århus amt og Frederiksborg amt kun er 5-6 procent under et teknisk hovedforløb. Atter skal man huske, at andelen i de store universitetsbyer til dels er lav, fordi andelen af unge er større på grund udbuddet af videregående uddannelser.

I stort set hele landet findes de største uddannelsesområder indenfor jern og metal, bygge og anlæg og levnedsmiddel. Kun i hovedstadsområdet må levnedsmiddel vige til fordel for servicefag (se bilagstabel 4.1-4.3)

Tabel 4.1 Regional fordeling af institutioner og andele under erhvervsfaglige uddannelser

^l: Antallet af skoler malt pr. 1/10-1999. Der er samlet 68 handelsskoler, 46 tekniske skoler og 5 kombinationsskoler.

^2. Bestandstal fra 1/10-1997 sat i forhold til antallet af 15-24 årige i hvert amt.

5. Korte videregående uddannelser

Regionale videregående uddannelser.

Korte videregående uddannelser (KVU) omfatter i dag ca. 75 forskellige uddannelser og bliver udbudt ved 85³ institutioner fordelt i hele landet. De varer typisk 1 1/a-2 år, har ofte lokal forankring og udvikles i tæt samarbejde med det arbejdsmarked, de uddanner til.

Hovedparten af området⁽⁴⁾ står foran en reformering, hvor størsteparten af uddannelserne erstattes af 13-15 nye uddannelser og antallet af udbudssteder begrænses. Formålet med reformen er at forbedre uddannelserne, at give dem en klarere profil, samt at sikre at uddannelserne giver de studerende landsdækkende kompetencer, for at øge de studerendes mulighed for at fortsætte i andre videregående uddannelser.

I 1997 var der på landsplan en samlet elevbestand på ca. 15.000, svarende til ca. 2 procent af de 20-29 årige, som er den aldersgruppe der udgør langt størstedelen af eleverne.

Kort 5.1
Andel under kort videregående uddannelse i 1997, målt i forhold til 20-29 årige

Kort 5.2
Andel under kort videregående merkantil uddannelse i 1997, målt i forhold til 20-29 årige

Kort 5.3
Andel under kort videregående teknisk uddannelse i 1997, målt i forhold til 20-29 årige

Kort 5.4
Andel under videregående uddannelse i 1997 målt i forhold til 20-29 årige

De korte videregående uddannelser står især stærkt i det midtjyske, samt i Roskilde amt og hovedstadsområdet. Højeste andel findes i Vejle, svarende til 3,7 procent af den betragtede aldersgruppe under KVU-uddannelse. Laveste andel er i Frederiksborg amt, hvor det tilsvarende tal er under 1/2 procent. I Frederiksborg amt findes også meget få KVU-institutioner, hvilket indikerer, at de unge fra Frederiksborg amt fortrinsvis læser i hovedstadsområdet.

Der er dog store regionale forskelle på hvilke korte videregående uddannelser, der er populære i de enkelte amter.

Tabel 5.1
Regioanl fordeling af institutioner og andele under korte videregående uddannelser.

Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger.

Samlet set udgør de tekniske uddannelser ca. halvdelen af den samlede aktivitet. Også her står jyske amter som Vejle og Ringkøbing stærkt, sammen med Roskilde og Vestsjællands amter, mens især Bornholms, Storstrøms, Frederiksborg og Viborg amter har relativt få elever i disse uddannelser i forhold til befolkningsgrundlaget. De tekniske uddannelser udgøres af en meget blandet gruppe uddannelser, bestandsfordelingen på disse ses i bilagstabel 5.1-5.4.

Betragtes de merkantile uddannelser er Vejle amt igen størst, efterfulgt af Århus, Roskilde, og Bornholms amt. Modsat ligger andelene i Storstrøms, Vestsjællands, Ringkøbing og Frederiksborg amter lavt.

IT-uddannelserne, som de seneste år har været i voldsom vækst, har mange elever i Storstrøms amt, Roskilde amt og Ribe amt, men relativt få i Frederiksborg amt, Bornholms amt og Sønderjyllands amt.

De mellemlange videregående uddannelser har været i kraftig vækst i 1990'erne efter en stagnerende periode i 1980'erne, hvor uddannelserne var relativt stramt dimensionerede. Optagelsestallene på lærer og pædagogseminarierne er øget kraftigt. I flere år har der været der en vis regional skævhed i søgningsmønstrene, så de unge især søgte til storbyerne. På sygeplejeskolerne har det knebet med at få opfyldt optagelsesrammerne med et tilstrækkeligt antal ansøgere. I 1999 steg antallet af optagne dog med ca. 200, svarende til ca. 10 procent.

Da hovedparten af disse uddannelser er professionsrettede primært mod den offentlige sektor, findes uddannelserne i hele landet. Alligevel er der en tendens til, at uddannelsesinstitutionerne i de større byer trækker en del af de unge til sig på grund af det bredere uddannelsesudbud.

³ Hovedparten af institutionerne er erhvervsskoler, men der er også enkelte designskoler, skuespillerskoler mv. 4 Enkelte uddannelser inden for kunst, design, kultur mv. er ikke omfattet af reformen.

⁴ Enkelte uddannelser inden for kunst, design, kultur mv. er ikke omfattet af reformen

6. Mellemlange videregående uddannelser

Regionale videregående uddannelser.

Det mellemlange videregående uddannelsesområde (MVU) omfatter 119 institutioner (incl. regionale afdelinger) og en studenterbestand på 68.000 (universitetsbachelorerne ekskl.). Disse er på samme måde som KVU-institutionerne spredt ud over hele landet med en god dækning også i de tyndere befolkede amter.

De tre største grupper er lærer- og pædagogseminarier samt sygeplejeskoler med tilsammen 50.000 elever. Over 15.000 lærerstuderende er spredt på 18 lærerseminarier. Ca. 25.000 pædagogstuderende er fordelt på 32 pædagogseminarier. Endelig er ca. 10.000 sygeplejeelever fordelt på 22 amtslige sygeplejeskoler.

Blandt de lidt mindre institutionsområder er ca. 6.000 diplom- og eksportingeniørstuderende fordelt på 5 ingeniørhøjskoler og de tre universitetslovsinstitutioner (DTU, AAU og SDU). Ca. 4.000 socialrådgiverstuderende studerer på de 4 sociale højskoler og ca. 3.000 terapeutstuderende fordeler sig på 8 ergo- og fysioterapeutskoler.

De sidste mellemstore MVU-områder er de erhvervsøkonomiske (HA mv.) og erhvervssproglige bachelorer med hhv. ca. 4.000 og ca. 3.500 studerende fordelt på 3 handelshøjskoleafdelinger, to store handelshøjskoler i København og Århus og de to universiteter, AAU og SDU.

De mellemlange videregående uddannelser har været i kraftig vækst i 1990'erne efter en stagnerende periode i 1980'erne, hvor uddannelserne var relativt stramt dimensionerede. Optagelsestallene på lærerog pædagogseminarierne er øget kraftigt. I flere år har der været der en vis regional skævhed i søgningsmønstrene, så de unge især søgte til storbyerne. På sygeplejeskolerne har det knebet med at få opfyldt optagelsesrammerne med et tilstrækkeligt antal ansøgere. I 1999 steg antallet of optagne dog med ca. 200, svarende til ca. 10 procent.

Da hovedparten of disse uddannelser er professionsrettede primært mod den offentlige sektor, findes uddannelserne i hele landet. Alligevel er der en tendens til, at uddannelsesinstitutionerne i de større byer trækker en del of de unge til sig på grund of det bredere uddannelsesudbud.

Tabel 6.1
Regional fordeling af institutioner og studerende ved de mellemlange videregående uddannelser i 1997
Note: 1: Studerende fordelt efter bopæl

Andelen, der læser MVU-uddannelser, er især størst omkring de store universitetetsbyer og mindst uden for disse. På Fyn, som har den højeste andel, læser en andel svarende til over 12 procent of de 20-29 årige på en mellemlang videregående uddannelse, mens det kun gælder for halvt så stor en andel på Bornholm. På landsplan er godt 10 procent i gang med en mellemlang videregående uddannelse., målt i forhold til det samlede antal of 20-29 årige.

Kort 6.1
Andel under mellemlang videregående uddannelse i 1997, målt i forhold til antallet af 20-29 årige

Billedet of de tre store landsdækkende mellemlange uddannelser, pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelserne er væsentlig anderledes. Det er tydeligt, at især områderne uden for storbyerne der ikke har så mange forskellige uddannelsesmuligheder, har flere unge i disse uddannelser (se endvidere bilagstabel 6.1-6.2).

Kort 6.2
Andel under uddannelse til pædagog i 1997, målt i forhold til antallet af 20-29 årige

Kort 6.3
Andel under uddannelse til lærer i 1997, målt i forhold til antallet af 20-29 årige.

Kort 6.4
Andel under uddannelse til sygeplejerske i 1997, målt i forhold til antallet af 20-29 årige.

Andelene i de sidste tre kort kan ikke sammenlignes fuldstændig med andeleni i kort 6.1, da de første bygger på de studerendes bopæl, mens ovenstående fagspecifikke kort bygger på bestandstal fra institutionerne. Talgrundlaget findes i bilagstabel 6.1-6.2

7. Lange videregående uddannelser

Mange studerende, få institutioner

Efter fusioneringen af en række af institutioner i Syddansk Universitet, findes der i hele landet 11 videregående læreanstalter. På trods af dette er det lange videregående uddannelsesområde, hvis de humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer medregnes, med sine knap 90.000 studerende, det største af de videregående uddannelsesområder.

De 11 højere læreanstalter består af seks universiteteter(⁵), handelshøjskolerne i København og Århus, Danmarks Farmaceutiske Højskole, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Lærerhøjskole.

Med den forventede etablering af Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) fusioneres Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagoghøjskoler og Danmarks Pædagogiske Institut.

Meget høje koncentrationer af LVU-studerende findes i og omkring de 5 store universitetsbyer København, Roskilde, Odense, Århus og Aalborg. Næsten alle (97 procent) af de LVU-studerende er optaget på studier i én af de 5 store byer. Heraf 53 procent i København og 22 procent i Århus.

De lange videregående uddannelser er således koncentreret få steder i landet. Ser man på de studerendes bopæl, er det meget få uden for universitetsbyerne, der ikke forlader deres hjemamt og rejser mod de store byer. Kun i Frederiksborg og Roskilde amt bliver en mindre del af de studerende boende.

Langt størstedelen, over 65 procent, er universitetsstuderende, mens den næststørste gruppe på godt 20 procent er studerende ved handelshøjskolerne⁶.

Kort 7.1
Fordeling af bestand ved de lange videregående uddannelser i 1997

Tabel 7.1
Institutioner og studerende ved lange videregående uddannelser i 1997.

Note: ¹: Alle institutioner og regionalt placerede afdelinger er talt med af hensyn til det regionale billede. Se evt. bilagstabel 7.1

⁵ Inca. Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

⁶ Handelshøjskolerne uden for København og Århus, har primært uddannelser til bachelorniveau samt HD.

8. Regional beskæftigelse og efterspørgsel af uddannede

Regional beskæftigelse og ledighed

Forskellige brancher efterspørger forskelligt uddannet arbejdskraft. Derfor har de regionale erhvervsstrukturer indflydelse på, hvilke uddannelser der efterspørges regionalt. Og mellem landets regioner er der væsentlige forskelle i erhvervsstrukturer.

I amter som Viborg og Ringkøbing er der betydeligt større andele ansat i de primære erhverv og i fremstillingsvirksomhed end i de øvrige regioner. Laveste andele ansat i disse sektorer findes i og omkring de store byer, mest udtalt i hovedstadsområdet, hvor de primære erhverv er meget små og fremstillingsvirksomhed mere begrænset. Her topper til gengæld andelene ansat i privat og offentlig service.

Det er klart, at disse grundlæggende forskelle i erhvervsstrukturer implicerer forskellig efterspørgsel af uddannet arbejdskraft. De relativt enslydende ledighedsprocenter antyder således, at der er ganske god balance mellem de regionale erhvervsstrukturer og uddannelserne hos de befolkninger, der i regionerne er til rådighed for arbejdsmarkedet. Med hensyn til ledighed, var der således i 1997 kun små regionale forskelle.

Beskæftigelsesandelen inden for bygge- og anlægssektoren og inden for den offentlige service er næsten ens i amterne. I begge tilfælde er der tale om sektorer, hvor behovet i det væsentlige følger befolkningens størrelse og demografiske sammensætning. Dog vil der i og omkring de store byer være flere ansat i offentlig administration.

Anderledes variation er der i de primære erhverv, i fremstillingserhvervene og i de private serviceerhverv. I områder som Storstrøms og Bornholms amter, udgør de primære erhverv stadig en væsentlig del af beskæftigelsen. Det samme gør sig gældende i de midtog vestjyske amter, hvor fremstillingserhvervene dog i de senere år er opblomstret. Særlig gunstig har udviklingen været i Ringkøbing amt, hvilket bl.a. har medført de store forventninger, som findes til den fremtidige udvikling i amtet i bl.a. Danmarks Statistiks RIMO(7)model, jf. nedenfor.

Tabel 8.1;
De regionale erhvervsstrukturer 1997.

Kilde: Danmarks Statistik, RIMO '98
Følgende branche opdeling er anvendt: Primære erhvervs (Landbrug, fiskeri mv.), Fremstillingsvirksomhed (Nærings- og nydelsesmiddel, tekstil- og beklædning, træ, papir og grafisk industri, kemisk- og plastindustri, jern og metal, sten, glas og møbelindustri), Bygge og anlæg mv. (bygge- og anlægssektor, energi- og vandforsyning), privatservice (engros- og agenturhandel, detailhandel, hotel og restauration, transportvirksomhed, post- og telekommunikation, finans- og forsikringsvirksomhed, forretningsservice), offentlig service (off. administration mv., undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner, renovation, forlystelser mv.)

Note: 1: Hovedstadsområdet omfatter i dette tilfælde incl. Frederiksborg og Roskilde amter

Betragtes den generelle beskæftigelsesudvikling fra en uddannelsesmæssig vinkel, så kendetegnes den i disse år blandt andet ved, at længere uddannet arbejdskraft efterspørges i højere og højere grad.Omvendt bliver efterspørgslen af kort uddannede mindre. Dette gør sig gældende i hele landet.

Tabel 8.2
Den regionale uddannelsesfordelte ledighed 1997.

Kilde: Danmarks Statistik, RIMO 98.
Note: 1: Hovedstadsområdet omfatter i dette tilfælde incl. Frederiksborg og Roskilde amter

Allerede idag har arbejdsstyrken uden erhvervskompetencegivende uddannelse i næsten hele landet den største ledighed. Denne udvikling forventes at fortsætte fremover. Selv under en generel forventning til fortsat øget beskæftigelse, vurderes det i et regneeksempel fra Danmarks Statistiks RIMO model, at ledigheden for denne gruppe vil vokse yderligere, mens alle andre uddannelsesgrupper vil opleve faldende ledighed. Forventningen er dog ikke ligeligt regionalt fordelt. Arbejdsløsheden ventes at falde i de jyske amter, men en kraftig ledighedsstigning i Østdanmark vil mere end opveje det.

Tabel 8.3
Den regionale uddannelsesfordelte ledighed 2010.
Regneeksempel fra RIMO-modellen

Kilde: Regneeksempel fra RIMO-model 98. Danmarks Statistik.

Erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser retter sig primært mod ansættelse i private fremstillings- og serviceerhverv og i den offentlisge social- og sundhedssektor. Forventninger til den kommende beskæftigelse i de private erhverv knytter sig til de generelle forventninger til erhvervsudviklingen nationalt og i landets regioner. Med de nuværende konjunkturer og forventninger til den fremtidige udvikling er den almindelige forventning, at ledigheden her, særligt inden for de tekniske erhverv, vil falde fremover. Blandt andet som følge af arbejdsstyrkens stigende gennemsnitsalder må behovet i social- og sundhedssektoren, hvor der allerede idag er fuld beskæftigelse, ventes at stige yderligere.

I et regneeksempel fra Danmarks Statistiks RIMO-fremskrivning ventes de erhvervsuddannede at opnå fuld beskæftigelse omkring år 2010, mens de KVU-uddannede til den tid vil have en ledighed på kun 5 procent. Især i de mere teknisk krævende erhverv har der de senere år været store regionale forskelle i væksten. I flere midtjyske amter steg beskæftigelsen af teknisk KVU-uddannede fra 1993 til 1997 med 1520 procent, mens der på Bornholm og i Storstrøms og Vestsjællands amter i samme periode var tale om stagnation eller fald i beskæftigelsen. Disse historiske forskelle i regionernes erhvervsudvikling ventes bibeholdt, således at ledigheden også i fremtiden vil være højere end landsgennemsnittet på Bornholm og i Storstrøms amt. Egentlig arbejdsmangel ventes i Ringkøbing amt.

Beskæftigelsessituationen for næsten alle de mellemlange videregående uddannelser er særdeles god. Der er næsten fuld beskæftigelse for alle grupper. Dog har de erhvervssproglige bachelorer stadig en ledighed over 10 procent. HA'ere og diplomingeniører har haft faldende ledighed i de seneste år. Det samme gælder socialrådgivere. Også de teknisk MVU-uddannede, heriblandt diplomingeniørerne, har i dag fuld beskæftigelse i det meste af landet.

En lang række uddannelser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet sigter på ansættelse i offentligt regi. Efterspørgslen af arbejdskraft med sådanne uddannelser bestemmes i det væsentlige af befolkningstal, af antal børn i den skolepligtige alder og lignende. Med bl.a. flere ældre i befolkningen og høje børnetal oplever de sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelser i dag mangelproblemer i flere amter. Denne udvikling ventes at fortsætte i de kommende år.

De lange videregående uddannelser oplever øget efterspørgsel inden for alle faggrupper. Særlig stor er efterspørgslen på akademikere med matematisk-fysiske fag, heriblandt de datalogisk uddannede, samt på ingeniører og læger. Men også faggrupper, der tidligere har haft høj ledighed, såsom de humanistiske universitetskandidater, har i dag lav og faldende ledighed.

De langvarigt uddannede regnes normalt for at være en meget mobil arbejdsstyrke. De er i dag koncentreret i og omkring landets største byer. Særlig stor er koncentrationen i hovedstadsområdet, jf. tabel 7.1, hvor også de fleste jobs findes.

Hvis den positive beskæftigelsesudvikling i landets største byer spreder sig til andre vækstområder, kan det betyde, at nyuddannede og ledige akademikere søger hertil.

Appendiks - Amtsprofiler

I dette appendiks er forsøgt at trække profilerne på de enkelte amter op. Da tallene er øjebliksbilleder af forhold i tidsrummet 1997-1999 som er under mærkbar udvikling , kan de på nogen områder allerede være forældede og skal tages med et vist forbehold.

Hovedstadsområdet

Befolkningen i hovedstadsområdet udgør 1.191.000.

Der er 610 institutioner fordelt på 301 grundskoler, 35 gymnasier og Hf-kursus, 18 erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner, 11 korte videregående uddannelsesinstitutioner, 31 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og 8 lange videregående uddannelsesinstitutioner.

Andelen af arbejdsstyrken (15-69-årige ekskl. uddannelsessøgende), der har en kompetencegivende uddannelse, ligger omkring landsgennemsnittet. 9,1 % har en mellemlang videregående uddannelse, og 8,3 % har en lang videregående uddannelse, hvilket er det højeste i landet. Andelen med kort videregående uddannelse er blandt de største (6,2 %) i landet. Andelen med erhvervsuddannelse (32,0 %) er landets mindste.

Set i forhold til en ungdomsårgangs størrelse har Hovedstadsområdet et højt niveau for gymnasiale frekvenser, f.eks. er almengymnasiefrekvensen 50,6 % og erhvervsgymnasiefrekvensen 17,9 %.

Der er 4,8 % ledige ud af arbejdsstyrken (1998).

Roskilde Amt

Befolkningen i Roskilde Amt udgør 229.500.

Der er 141 institutioner fordelt på 83 grundskoler, 6 gymnasier og Hf-kursus, 4 erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner, 5 korte videregående uddannelsesinstitutioner, 2 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og 1 lang videregående uddannelsesinstitution.

Andelen af arbejdsstyrken (15-69-årige ekskl. uddannelsessøgende), der har en kompetencegivende uddannelse, ligger over gennemsnittet for hele landet. 8,9 % har en mellemlang videregående uddannelse, og 4,3 % har en lang videregående uddannelse. Andelen med kort videregående uddannelse er blandt de største (6,3 %) i landet. Dog er andelen med erhvervsuddannelse (42,4 %) landets største.

Set i forhold til en ungdomsårgangs størrelse har Roskilde Amt et højt niveau for gymnasiale frekvenser, f.eks. er almengymnasiefrekvensen 46,4 % ikke speciel høj, og da erhvervsgymnasiefrekvensen ligger blandt de højeste i landet med 23,2 %, er den samlede gymnasiale frekvens 69,6 %, hvilket er landets højeste.

I Roskilde Amt er bestanden på erhvervsfaglig uddannelse over landsgennemsnittet, det samme er bestanden på kort videregående uddannelse.

Der er 5,0 % ledige ud af arbejdsstyrken (1998), hvilket er blandt landets mindste.

I hovedstadsområdet er bestanden på erhvervsfaglig uddannelse under landsgennemsnittet, dog er bestanden på kort videregående uddannelse lidt over landsgennemsnittet.

Der er 6,6 % ledige ud af arbejdsstyrken (1998).

Frederiksborg Am t

Befolkningen i Frederiksborg Amt udgør 362.500.

Der er 225 institutioner fordelt på 136 grundskoler, 12 gymnasier og Hf-kursus, 4 erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner, 3 korte videregående uddannelsesinstitutioner, 3 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og ingen lange videregående uddannelsesinstitutioner.

Andelen af arbejdsstyrken (15-69-årige ekskl. uddannelsessøgende), der har en kompetencegivende uddannelse, ligger over gennemsnittet for hele landet. 10,5 % har en mellemlang videregående uddannelse, hvilket er det højeste i landet, og 6,9 % har en lang videregående uddannelse. Andelen med kort videregående uddannelse er også den største (7,3%) i landet. Andelen med erhvervsuddannelse (37,7 %) er omkring landsgennemsnittet.

Set i forhold til en ungdomsårgangs størrelse har Frederiksborg Amt et forholdsvis højt niveau for gymnasiale frekvenser, f.eks. er almengymnasiefrekvensen 53,8 % og selv om erhvervsgymnasiefrekvensen ligger lavt for landsgennemsnittet med 13,0 %, er den samlede gymnasiale frekvens 66,8 % .

I Frederiksborg Amt er bestanden på erhvervsfaglig uddannelse på niveau med landsgennemsnittet, dog er bestanden på kort videregående uddannelse den laveste i landet.

Vestsjællands Amt

Befolkningen i Vestsjællands Amt udgør 293.000.

Der er 290 institutioner fordelt på 170 grundskoler, 7 gymnasier og Hf-kursus, 9 erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner, 6 korte videregående uddannelsesinstitutioner, 7 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og 1 lang videregående uddannelsesinstitution.

Andelen af arbejdsstyrken (15-69-årige ekskl. uddannelsessøgende), der har en kompetencegivende uddannelse, ligger under gennemsnittet for hele landet. 7, 5 % har en mellemlang videregående uddannelse, og 2,5 % har en lang videregående uddannelse. Andelen med kort videregående uddannelse (5,5 %) er under landsgennemsnittet. Andelen med erhvervsuddannelse (38,4 %) er landets næststørste.

Set i forhold til en ungdomsårgangs størrelse har Vestsjællands Amt et lavt niveau for gymnasiale frekvenser, f.eks. er almengymnasiefrekvensen 40,3 % ikke speciel høj og da erhvervsgymnasiefrekvensen ligger blandt de laveste i landet med 15,6 %, er den samlede gymnasiale frekvens 55,9 %, hvilket er landets næstlaveste.

I Vestsjællands Amt er bestanden på erhvervsfaglig uddannelse blandt de højeste i landet, dog er bestanden på kort videregående uddannelse under landsgennemsnittet.

Der er 6,7 % ledige ud af arbejdsstyrken (1998).

Storstrøms Amt

Befolkningen i Storstrøms Amt udgør 258.400.

Der er 228 institutioner fordelt på 135 grundskoler, 6 gymnasier og Hf-kursus, 7 erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner, 6 korte videregående uddannelsesinstitutioner, 7 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og 1 lang videregående uddannelsesinstitution.

Andelen af arbejdsstyrken (15-69-årige ekskl. uddannelsessøgende), der har en kompetencegivende uddannelse, ligger under gennemsnittet for hele landet. 6,8 % har en mellemlang videregående uddannelse, og 2,2 % har en lang videregående uddannelse, hvilket er den næstmindste i landet. Andelen med kort videregående uddannelse er blandt de mindste (5,1 %) i landet. Andelen med erhvervsuddannelse (38,2 %) blandt landets største.

Set i forhold til en ungdomsårgangs størrelse har Storstrøms Amt niveau for gymnasiale frekvenser over gennemsnittet, f.eks. er almengymnasiefrekvensen 43,2 % ikke speciel høj, og da erhvervsgymnasiefrekvensen ligger på 21,4 %, er den samlede gymnasiale frekvens 64,6 %.

I Storstrøms Amt er bestanden på erhvervsfaglig uddannelse over landsgennemsnittet, dog er bestanden på kort videregående uddannelse under landsgennemsnittet.

Der er 8,1 % ledige ud af arbejdsstyrken (1998), hvilket er landets næsthøjeste .

Bornholms Amt

Befolkningen i Bornholms Amt udgør 44.600.

Der er 47 institutioner fordelt på 25 grundskoler, 1 gymnasium og Hf-kursus, I erhvervsfaglig uddannelsesinstitution, 1 kort videregående uddannelsesinstitution, 2 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og ingen lange videregående uddannelsesinstitutioner.

Andelen af arbejdsstyrken (15-69-årige ekskl. uddannelsessøgende), der har en kompetencegivende uddannelse, ligger som den laveste for hele landet. 6,7 % har en mellemlang videregående uddannelse, og 2,0 % har en lang videregående uddannelse, hvilket er det laveste i landet. Andelen med kort videregående uddannelse er også den laveste (4,5 %) i landet. Dog er andelen med erhvervsuddannelse 37,5 % omkring landsgennemsnittet.

Set i forhold til en ungdomsårgangs størrelse har Bornholms Amt niveau nogle af de laveste gymnasiale frekvenser, f.eks. er almengymnasiefrekvensen 41,4 % ikke speciel høj, og da erhvervsgymnasiefrekvensen ligger på 13,5 %, er den samlede gymnasiale frekvens 54,9 % landets laveste.

I hovedstadsområdet er bestanden på erhvervsfaglig uddannelse blandt de højeste i landet, dog er bestanden på kort videregående uddannelse den næstlaveste.

Der er 9,2 % ledige ud af arbejdsstyrken (1998), hvilket er det højeste tal i landet.

Fyns Amt

Befolkningen i Fyns Amt udgør 472.400.

Der er 429 institutioner fordelt på 250 grundskoler, 11 gymnasier og Hf-kursus, 11 erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner, 8 korte videregående uddannelsesinstitutioner, 12 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og 1 lang videregående uddannelsesinstitution.

Andelen af arbejdsstyrken (15-69-årige ekskl. uddannelsessøgende), der har en kompetencegivende uddannelse, ligger omkring gennemsnittet for hele landet. 8,9 % har en mellemlang videregående uddannelse, og 3,1 % har en lang videregående uddannelse. Andelen med kort videregående uddannelse er blandt de største (5,8 %) i landet. Dog er andelen med erhvervsuddannelse 36,9 % blandt landets laveste.

Set i forhold til en ungdomsårgangs størrelse har Fyns Amt niveau for gymnasiale frekvenser under gennemsnittet, f.eks. er almengymnasiefrekvensen 42,3 % ikke speciel høj og da erhvervsgymnasiefrekvensen ligger på 15,1 %, er den samlede gymnasiale frekvens 57,4

I Fyns Amt er bestanden på erhvervsfaglig uddannelse lidt over landsgennemsnittet, det samme gælder for bestanden på kort videregående uddannelse.

Der er 6,5 % ledige ud af arbejdsstyrken (1998), hvilket er det samme som for hele landet.

Sønderjyllands Amt

Befolkningen i Sønderjyllands Amt udgør 253.800.

Der er 267 institutioner fordelt på 167 grundskoler, 6 gymnasier og Hf-kursus, 8 erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner, 5 korte videregående uddannelsesinstitutioner, 5 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og 1 lang videregående uddannelsesinstitution.

Andelen af arbejdsstyrken (15-69-årige ekskl. uddannelsessøgende), der har en kompetencegivende uddannelse, ligger under gennemsnittet for hele landet. 7,8 % har en mellemlang videregående uddannelse, og 2,3 % har en lang videregående uddannelse. Andelen med kort videregående uddannelse (5,4 %) er under landsgennemsnittet i landet. Dog er andelen med erhvervsuddannelse (37,5 %) over landsgennemsnittet.

Set i forhold til en ungdomsårgangs størrelse har Sønderjyllands

Amt niveau for gymnasiale frekvenser omkring gennemsnittet, f.eks. er almengymnasiefrekvensen 37,7 % og dog er erhvervsgymnasiefrekvensen på 23,7 % blandt de højeste i landet, så den samlede gymnasiale frekvens bliver 61,3 %.

I Sønderjyllands Amt er bestanden på erhvervsfaglig uddannelse blandt de højeste i landet, dog er bestanden på kort videregående uddannelse en del under landsgennemsnittet.

Der er 5,3 % ledige ud af arbejdsstyrken (1998), hvilket er blandt de laveste tal i landet.

Ribe Amt

Befolkningen i Ribe Amt udgør 224.000.

Der er 183 institutioner fordelt på 111 grundskoler, 6 gymnasier og Hf-kursus, 6 erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner, 3 korte videregående uddannelsesinstitutioner, 8 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og 1 lang videregående uddannelsesinstitution.

Andelen af arbejdsstyrken (15-69-årige ekskl. uddannelsessøgende), der har en kompetencegivende uddannelse, ligger under gennemsnittet for hele landet. 8,0 % har en mellemlang videregående uddannelse, og 2,2 % har en lang videregående uddannelse, hvilket er det næstmindste i landet. Andelen med kort videregående uddannelse (5,7%) er under landsgennemsnittet. Andelen med erhvervsuddannelse (37,1 %) er omkring landsgennemsnittet.

Set i forhold til en ungdomsårgangs størrelse har Fyns Amt niveau for gymnasiale frekvenser omkring gennemsnittet, f.eks. er almengymnasiefrekvensen 36,6 % blandt de laveste i landet og da erhvervsgymnasiefrekvensen ligger på 25,3 %, er den samlede gymnasiale frekvens 61,9 %.

I Ribe Amt er bestanden på erhvervsfaglig uddannelse en af de højeste i landet, bestanden på kort videregående uddannelse er omkring landsgennemsnittet.

Der er 4,9 % ledige ud af arbejdsstyrken (1998), hvilket er blandt de laveste tal i landet.

Vejle Amt

Befolkningen i Vejle Amt udgør 346.000.

Der er 282 institutioner fordelt på 169 grundskoler, 10 gymnasier og Hf-kursus, 8 erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner, 8 korte videregående uddannelsesinstitutioner, 6 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og 1 lang videregående uddannelsesinstitution.

Andelen af arbejdsstyrken (15-69-årige ekskl. uddannelsessøgende), der har en kompetencegivende uddannelse, ligger under gennemsnittet for hele landet. 8,7 % har en mellemlang videregående uddannelse, og 2,5 % har en lang videregående uddannelse, hvilket er blandt de mindste i landet. Andelen med kort videregående uddannelse er blandt de største (5,7 %) i landet. Andelen med erhvervsuddannelse (37,2 %) er over landsgennemsnittet.

Set i forhold til en ungdomsårgangs størrelse har Vejle Amt niveau for gymnasiale frekvenser blandt de mindste i landet, f.eks. er almengymnasiefrekvensen 37,0 % næstmindst for hele landet og da erhvervsgymnasiefrekvensen ligger på 19,4 %, er den samlede gymnasiale frekvens 56,3 %.

I Vejle Amt er bestanden på erhvervsfaglig uddannelse over landsgennemsnittet, desuden er bestanden på kort videregående uddannelse den højeste i landet.

Der er 6,1 % ledige ud af arbejdsstyrken (1998), hvilket er omkring landsgennemsnittet.

Ringkøbing Amt

Befolkningen i Ringkøbing Amt udgør 272.100.

Der er 297 institutioner fordelt på 186 grundskoler, 9 gymnasier og Hf-kursus, 1 I erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner, 8 korte videregående uddannelsesinstitutioner, 6 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og ingen lange videregående uddannelsesinstitutioner.

Andelen af arbejdsstyrken (15-69-årige ekskl. uddannelsessøgende), der har en kompetencegivende uddannelse, ligger under gennemsnittet for hele landet. 7,8 % har en mellemlang videregående uddannelse, og 2,2 % har en lang videregående uddannelse, hvilket er det næstmindste i landet. Andelen med kort videregående uddannelse er også blandt de laveste (4,9%) i landet. Desuden er andelen med erhvervsuddannelse 36,9 % også den næstmindste i landet.

Set i forhold til en ungdomsårgangs størrelse har Ringkøbing Amt niveau for gymnasiale frekvenser lidt over gennemsnittet, f.eks. er almengymnasiefrekvensen 41,8 % ikke speciel høj og da erhvervsgymnasiefrekvensen ligger højt med 22,4 %, er den samlede gymnasiale frekvens 64,3 %.

I Ringkøbing Amt er bestanden på erhvervsfaglig uddannelse en del over landsgennemsnittet, dog er bestanden på kort videregående uddannelse det samme som landsgennemsnittet.

Der er 4,8 % ledige ud af arbejdsstyrken (1998), hvilket er det laveste tal i landet.

Århus Amt

Befolkningen i Århus Amt udgør 634.200.

Der er 456 institutioner fordelt på 241 grundskoler, 15 gymnasier og Hf-kursus, 18 erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner, 10 korte videregående uddannelsesinstitutioner, 14 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og 4 lange videregående uddannelsesinstitutioner.

Andelen af arbejdsstyrken (15-69-årige ekskl. uddannelsessøgende), der har en kompetencegivende uddannelse, ligger over gennemsnittet for hele landet. 9,8 % har en mellemlang videregående uddannelse, hvilket er det næsthøjeste i landet og 5,4 % har en lang videregående uddannelse, hvilket er blandt de største i landet. Andelen med kort videregående uddannelse er blandt de største (6, 5 %) i landet. Dog er andelen med erhvervsuddannelse 36,1 % omkring landsgennemsnittet.

Set i forhold til en ungdomsårgangs størrelse har Århus Amt niveau for gymnasiale frekvenser over gennemsnittet, f.eks. er almengymnasiefrekvensen 45,7 % høj og da erhvervsgymnasiefrekvensen ligger på 20,8 %, er den samlede gymnasiale frekvens 66,5 %.

I Århus Amt er bestanden på erhvervsfaglig uddannelse den næstlaveste i landet, dog er bestanden på kort videregående uddannelse blandt de højeste i landet.

Der er 7,4 % ledige ud af arbejdsstyrken (1998), hvilket er blandt de højeste tal i landet.

Viborg Amt

Befolkningen i Viborg Amt udgør 233.000.

Der er 238 institutioner fordelt på 152 grundskoler, 6 gymnasier og Hf-kursus, 6 erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner, 4 korte videregående uddannelsesinstitutioner, 5 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og ingen lange videregående uddannelsesinstitutioner.

Andelen af arbejdsstyrken (15-69-årige ekskl. uddannelsessøgende), der har en kompetencegivende uddannelse, ligger under gennemsnittet for hele landet. 7,6 % har en mellemlang videregående uddannelse, og 2,7 % har en lang videregående uddannelse. Andelen med kort videregående uddannelse er blandt de mindste (5,0 %) i landet. Dog er andelen med erhvervsuddannelse (36,9 %) over landsgennemsnittet.

Set i forhold til en ungdomsårgangs størrelse har Viborg Amt niveau for gymnasiale frekvenser omkring gennemsnittet, f.eks. er almengymnasiefrekvensen 35,8 % den laveste i landet, og da erhvervsgymnasiefrekvensen er den højeste med 26,1 %, er den samlede gymnasiale frekvens 61,8 %.

I Viborg Amt er bestanden på erhvervsfaglig uddannelse den højeste i landet, dog er bestanden på kort videregående uddannelse blandt de laveste i landet.

Der er 4,9 % ledige ud af arbejdsstyrken (1998), hvilket er det næstlaveste tal i landet.

Nordjyllands Amt

Befolkningen i Nordjyllands Amt udgør 493.400.

Der er 393 institutioner fordelt på 243 grundskoler, 13 gymnasier og Hf-kursus, 6 erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner, 4 korte videregående uddannelsesinstitutioner, 11 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og 1 lang videregående uddannelsesinstitution.

Andelen af arbejdsstyrken (15-69-årige ekskl. uddannelsessøgende), der har en kompetencegivende uddannelse, ligger omkring gennemsnittet for hele landet. 7,9 % har en mellemlang videregående uddannelse, og 3,4 % har en lang videregående uddannelse. Andelen med kort videregående uddannelse er blandt de mindste (5,3 %) i landet. Andelen med en erhvervsuddannelse (37,0 %) omkring landsgennemsnittet.

Set i forhold til en ungdomsårgangs størrelse har Nordjyllands Amt niveau for gymnasiale frekvenser omkring gennemsnittet, f.eks. er almengymnasiefrekvensen 43,1 % og da erhvervsgymnasiefrekvensen ligger på 18,8 %, er den samlede gymnasiale frekvens 61,9 %.

I Nordjyllands Amt er bestanden på erhvervsfaglig uddannelse omkring landsgennemsnittet, dog er bestanden på kort videregående uddannelse under landsgennemsnittet.

Der er 7,7 % ledige ud af arbejdsstyrken (1998), hvilket er blandt de højeste tal i landet.

Bilag

Bilag til kapitel 1: Institutionsplaceringen og det generelle uddannelsesniveau i Danmark

Bilagstabel 1.1
Procentvis fordeling af 15-69 årige, som er under uddannelse, fordelt efter niveau for igangværende uddannelse i 1998

Bilagstabel 1.2
Procentvis fordeling af 15-69 årige som ikke er under uddannelse, fordelt efter højest fuldførte uddannelse i 1998.

Bilagstabel 1.3
Procentvis fordeling af beskæftigede 30-59 årige, som ikke er under uddannelse fordelt efter højest fuldførte uddannelse i 1998.
Note: 1: Tallene summerer ikke til 100 da nogle har uoplyst baggrund, fortrinsvis indvandrere.

Bilagstabel 1.4
Procentvis fordeling af ledige 30-59 årige, som ikke er under uddannelse fordelt efter højeste fuldførte uddannelse i 1998

Bilagstabel 1.5
Procentvis fordeling af 30-59 årige udenfor arbejdsstyrken, som ikke er under uddannelse fordelt efter højeste fuldførte uddannelse i 1998.
Note: 1: tallene summere ikke til 100, da nogle har uoplyst baggrund, fortrinsvis indvandrere.

Bilag til kapitel 2: grundskolen

Bilagstabel 2.1
Grundskoleelever i skoleåret 97/98 fordelt på skoletyper. Efterskoleelever ikke medregnet

Bilagstabel 2.2
Antallet af grundskoler og elever i gennemsnit pr. skole fordelt på amter.

Bilagstabel 2.3
Procentvis fordeling af grundskoler fordelt på amter i 1998

Bilagstabel 2.4
Elever i 9.klasse i skoleåret 97/98 fordelt på skoletyper.

Bilagstabel 2.5
Elever i 10.klasse i skoleåret 97/98 fordelt på skoletyper.

Bilagstabel 2.6
Regionale 10.Klasse frekvenser i skoleåret 96/97 (fordelt på skoletyper)

Bilagstabel 2.7
Efterskolelevernes baggrund i skoleåret 97/98 fordelt på skoletyper
Note :
1: Man skal være opmærksom på at der er manglede baggrundsoplysninger på 17 procent af efterskoleeleverne.Disse er ikke medregnet i de samlede tal.

Bilag til kapitel 3: Gymnasiet

Bilagstabel 3.1
Regionale gymnasiefrekvenser i procent for skoleåret 96/97 målt som på begyndte i forhold til en ungdomsårgang¹.
Note :
1: Ungdomsårgangen er konstrueret på baggrund at tilgangsmønstre til de gymnasiale ungdomsuddannelser.
2: For at reducere antallet af dobbeltgængere er de personer over 20 år der påbegyndte hf ikke medregnet.
3 :Der er her kun tale om påbegyndte ikke fuldførte, enkelte især på hf hvor tilgangsalderen er højere kan være gengangere.

Bilagstabel 3.2
Antallet af gymnasieskoler fordelt på amter
Note :
1: Optalt pr.1/0-99 af Danmarks Statistik.
2: Erhvervsgymnasier er optalt som antallet af handelsskoler og tekniske skoler der i 1997 optog elever til hhx og/eller htx.
3 :Antallet af 6-20 årige i forhold til antal institutioner.

Bilag til kapitel 4: Erhvervsfaglige uddannelser

Bilagstabel 4.1
Bestandstal pr. 1/10-1997 på tekniske erhvervsuddannelser fordelt på faggrupper.

Bilagstabel 4.2
Andel under teknisk erhvervsfaglig uddannelse fordelt på faggrupper og målt i forhold til 15-24 årige.

Bilagstabel 4.3
Procentvis fordeling af bestanden ved tekniske erhvervsfaglige uddannelser. 1/10 1997.

Bilag til kapitel 5: Korte videregående udd.

Bilagstabel 5.1
Bestandstal pr. 1/10-1997 på KVU-teknik fordelt på faggrupper.

Bilagstabel 5.2
Bestandstal pr. 1/10-1997 på KVU-teknik fordelt på faggrupper

Bilagstabel 5.3
Procentvis fordeling af KVU-tekniks bestand fordelt på faggrupper.

Bilagstabel 5.4
Procentvis fordeling af KVU-tekniks bestand fordelt på faggrupper

Bilag til kapitel 6: Mellemlange videregående udd.

Bilagstabel 6.1
Bestand ved mellemlange videregående uddannelser samlet og for udvalgte uddannelser. 1/10- 1997.

Bilagstabel 6.2
Andel af 20-29 årige under mellemlang videregående uddannelse samlet og for udvalgte uddannelser.
Jf. note er tallene for det samlede billede og de udvalgte uddannelser ikke umiddelbart direkte sammenlignelige.
Note :
1: Bestandstal fra institutionerne pr. 1/10- 1997.
2 :Antal studerende fordelt efter bopæl.

Bilag til kapitel 7: Lange vid. uddannelser

Bilagstabel 7.1
Bestand ved lange videregående uddannelser 1/10- 1997 fordelt på institutionstyper.
Bilagstabel 7.2
Bestand ved lange videregående uddannelser 1/10- 1997 fordelt institutionstype.
Note :
1 :Dette er institutionernes bestandstal. Da man kan være indskrevet to steder på en gang, hvis man fx læser hovedfag et sted og sidefag et andet sted, er disse tal højere end det samlede tal.

Denne side indgår i publikationen "Regionale uddannelsesmønstre i Danmark" som indledning
© Undervisningsministeriet 2000