Indledning

Regionale uddannelsesmønstre i Danmark

I 1960'erne, 1970'eme og begyndelsen af 1980'erne var der stor interesse for regionale uddannelsesaspekter i Danmark. Dette hang sammen med den meget kraftige udbygning af uddannelsessystemet. Hele landet blev dækket med erhvervsskoler og gymnasier/Hf-kurser. Tre nye universiteter, handelshøjskoleafdelinger mv. kom til.

Senere skiftede debatten fokus. Da man frygtede overproduktion på en række videregående uddannelser, elevtalsfald på gymnasiale uddannelser etc. indtrådte en periode, hvor antallet af institutioner blev indskrænket. Dette gik både ud over institutioner i de store byområder og i de mere landprægede områder.

Ved slutningen af 1990'erne er interessen for det regionale uddannelsesmønster på ny stigende. Der er fremlagt forslag om regionale centre for videregående uddannelser (CVU) for primært de mellemlange videregående uddannelser, samt forslag om et Danmarks Pædagogiske Universitet, der skal have tætte forsknings-, udviklingsuddannelsessamarbejde med disse CVU'er. Samtidig gennemføres reform af de korte videregående uddannelser, og også her vil der ske en vis regional samling.

Til brug for baggrundsdebatten om denne udvikling, fremlægges med nærværende publikation en række statistiske oversigter over regionale forskelle i uddannelsesniveauet og intensiteten i de enkelte regioner. For nemheds skyld er amterne brugt som regional enhed

Oversigt over frekvenser mv. er givet for alle uddannelsesniveauer. Dog er LVU ikke så dybtgående behandlet, da man her har en meget stor koncentration på enkelte universitetsbyer : København, Århus, Odense, Ålborg og Roskilde. Endelig er frekvenser for den samlede befolkning beregnet, så man kan se slutresultatet af uddannelsesindsatsen og de vandringer, ikke mindst de unge foretager i forbindelse med valg af uddannelse og erhverv.

Den helt centrale konklusion er, at Danmark på ungdomsuddannelsesniveau og i ganske stort omfang også på KVU- og MVU-niveau er blevet et relativt homogent land. Nogle amter har høj frekvens på det almengymnasiale niveau, mens andre har høje frekvenser på det erhvervsgymnasiale område.

Når vi kommer frem til de lange videregående uddannelser, afstedkommer store vandringer i forbindelse med uddannelses- og erhvervsvalg, at der stadig er store forskelle i befolkningens og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i de enkelte amter.

Forskellene i uddannelsesniveauer har med efterspørgslen af uddannet arbejdskraft at gøre. En lang række uddannelser efterspørges nærmest lige meget i alle dele af landet. Heriblandt de fleste professionsuddannelser, som orienterer sig mod offentlig ansættelse. For disse følger behovet befolkningens størrelse. Tilbage står dog, at en stor del af efterspørgslen af den uddannede arbejdskraft afhænger af de regionale erhvervsstrukturer.

Der er store geografiske forskelle mellem de regionale erhvervsstrukturer i Danmark. Traditionelt har de mellem- og højteknologiske virksomheder været placeret omkring de store universitetsbyer. Der er dog klare undtagelser for denne regel, bl.a. Bang & Olufsen i Struer og Danfoss i Nordborg. Omvendt har der, mest udtalt i Midt- og Vestjylland, været store fremgangsrige erhvervsområder med lav og mellemteknologisk industri. Disse industrityper har typisk ikke krævet helt samme høje uddannelsesniveau hos medarbejderne. Den øgede globale konkurrence og omstilling inden for disse industrier medfører dog også her en øget efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse.

I enkelte områder i Danmark, heriblandt Bornholms og Storstrøms amter, er der erhvervsudvikling med udgangspunkt i de primære erhverv. Typisk er de traditionelle erhverv i disse områder blevet reduceret som følge af ændrede fiskekvoter, store industrilukninger, ugunstig prisudvikling på landbrugsprodukter o.l.

Forskellene i uddannelsesniveauer har desuden med placeringen af uddannelsesstederne at gøre. Universitetsinstitutionerne, hvor bacheloruddannelserne og de lange videregående uddannelser udbydes, er placeret i landets største byer. Dog har Syddansk Universitet og Aalborg Universitet afdelinger placeret i Sønderborg, Kolding og Esbjerg.

Halvdelen af universiteterne udbyder også professionsrettede mellemlange uddannelser, særligt inden for de tekniske og merkantile områder. Ellers udbydes de mellemlange videregående uddannelser oftest af små institutioner, typisk med kun én uddannelse. Institutionerne er spredt over alle landets amter, men er her oftest placeret i hovedbyerne.

Ca. 75 kortere videregående uddannelser udbydes på ca. 75 erhvervsskoler spredt over hele landet, samt på ca. 10 andre institutionstyper.

Udbud og efterspørgsel af uddannet arbejdskraft har de seneste år fremstået nogenlunde velafstemt. Den gode balance mellem udbud og efterspørgsel hænger sammen med, at der er voksende behov for en række korte og mellemlange videregående uddannelser, hvor man tidligere frygtede overproduktion. Der var ledighed blandt lærere og pædagoger i første halvdel af 1980'erne. Nu er der udsigt til mangel på lærere, sygeplejesker mv. i hvert fald de næste 10-15 år. Også KVU-teknikere og MVU-ingeniører oplever stigende efterspørgsel og tendens til mangel, fordi søgningen svigtede i 1990'erne.

Positiv regional erhvervsudvikling fordrer opfyldelse af en række forudsætninger, af hvilke tilstrækkeligt udbud af relevant uddannet arbejdskraft kun er en. Men udbud af en relevant: uddannet arbejdsstyrke er en forudsætning for positiv regional erhvervsmæssig udvikling. Udbud af relevant uddannet arbejdskraft er derfor en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for vækst. Det er ligeledes en nødvendig , men ikke tilstrækkelig betingelse for uddannelser rettet mod de offentlige institutioner og myndigheder i amts- og primærkommunerne.

Det er blandt andet denne sammenhæng mellem arbejdskraftens uddannelse og erhvervsudvikling, der har været undervisningsministeriets begrundelse for at etablere de nye Centre for Videregående Uddannelser (CVU'er) rundt om i landet. Et lige så centralt hensyn har været at skabe også en vifte af brede og fagligt stærke lokale uddannelsesinstitutioner på det videregående uddannelsesniveau, der kan udvikle og udbygge nye uddannelser rettet mod professions- og erhvervsområder i vækst som fx servicefagene, IT-sektoren mv.

Denne rapport søger at give et aktuelt billede af de geografiske uddannelses- og erhvervsstrukturer. Dette gøres ved at kortlægge udbud og benyttelse af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser, de resulterende uddannelsesfordelinger hos de regionale befolkninger og arbejdsstyrker og efterspørgslen af uddannet arbejdskraft fra de store erhvervsgrupper.

I publikationen er der regionalt fokuseret på landets amter og hovedstadsområdet, som består af Københavns kommune, Frederiksberg kommune og Københavns amt. De præsenterede kort er dannet på baggrund af talmateriale i bilag.

Denne side indgår i publikationen "Regionale uddannelsesmønstre i Danmark" som indledning
© Undervisningsministeriet 2000