1. Institutionsplaceringen og det generelle uddannelsesniveau i Danmark

Institutioner i Danmark

Danmark er et land med mange uddannelsesinstitutioner. Opfattes uddannelsesbegrebet bredt, er der over 4.000 uddannelsesinstitutioner fordelt i hele landet. Det svarer til, at der er én uddannelsesinstitution pr. 1.300 indbyggere.

Som tabel 1.1 viser, er der en jævn fordeling af uddannelseskapaciteten i forhold til befolkningens størrelse. De store amter har dog en mindre del af institutionerne i forhold til befolkningens størrelse, men det er også her, de meget store uddannelsesinstitutioner ligger.

Tabel 1.1 Regional fordeling af befolkningen og antallet af institutioner på amter i antal og procent

Kilde : Danmarks Statistik. 1999.

Andelen med videregående uddannelser er vokset relativt meget, 2631 procent. Særligt er det kvinderne, der bliver bedre uddannet. De unge kvinders uddannelsesniveau er således langt højere end hos de kvinder, der i dag forlader arbejdsmarked.

Når der som her ses bort fra de uddannelsessøgende, viser det generelle billede, at den længst uddannede del af befolkningen bor i hovedstadsområdet samt i Frederiksborg og Århus amter, mens befolkningen i Bornholms og Storstrøms amter generelt har et lavere uddannelsesniveau.

Som kort 1.1-1.4 viser, er de regionale forskelle størst hos befolkningen med grundskoleuddannelse, almengymnasial uddannelse og videregående uddannelse.

For erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser er en meget jævn fordeling. I alle amter, på nær hovedstadsområdet og Roskilde amt, ligger andelen af befolkningen med en erhvervsuddannelse på ca. 37 procent. Roskilde amt topper med over 42 procent, og hovedstadsområdet ligger i bund med 32 procent. I andele med erhvervsgymnasiale uddannelser topper Vejle amt, Ringkøbing amt, Viborg amt og Århus amt, hver med over 2 procent, mens andelen i Vestsjællands amt og Bornholms amt ligger i bund, hver med ca. 1 procent.

For det samlede billede af de regionale uddannelsesmuligheder er det naturligvis ikke uden betydning, hvilke typer af institutioner, der ligger i regionen. Adgangen til grundskole, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og en del professionsrettede videregående uddannelser er faktisk tilstede i alle amter, hvorimod adgangen til lange videregående uddannelser og specialuddannelser kun findes i en mindre del af amterne. Disse uddannelsers placering er i høj grad bestemt af tradition, befolkningsgrundlaget og samspillet med erhvervslivet i området.

Befolkningens uddannelsesniveau

Betragter man det samlede billedet af uddannelsesniveauet i Danmark, er det hævet væsentligt det sidste årti. Store grupper af ufaglærte forlader i disse år arbejdsmarkedet, mens en stadig mere veluddannet ungdom træder ind.

Tabel 1.2 Befolkningens uddannelse 1989-1998. Befolkningen (15-59-årige) fordelt efter køn og højest fuldførte uddannelse. Ekskl. uddannelsessøgende.

¹En overvejende del er indvandrere og efterkommere, hvorom der ikke findes uddannelsesoplysninger

Kilde: Danmarks statistik

Kort 1.1
Andel af befolkningen med grundskole som højeste uddannelsesniveau i 1998

Kort 1.2
Andel af befolkningn med gymnasiel uddannelse som højeste niveau i 1998

Kort 1.3
Andel af befolkningen med erhvervsfaglig uddannelse som højeste niveau i 1998

Kort 1.4
Andel af befolkningen med videregående uddannelse som højeste niveau i 1998

I bilagstabellerne l.l-1.4 opgøres for hver af de 14 regioner den ikke-uddannelsessøgende befolkning og de beskæftigede efter uddannelse. Her ses det tydeligt, at uddannelse er afgørende for at komme i beskæftigelse. I alle amter er den beskæftigelsesgraden hos befolkningen grundskoleuddannelse langt lavere end i de andre uddannelsesgrupper.

For de uddannelsessøgende er de regionale forskelle endnu tydeligere. Dette er naturligvis, især for de lange videregående uddannelser, betinget af, at uddannelsesinstitutionerne kun findes i udvalgte amter. Nedenstående tabel viser de regionale fordelinger af de uddannelsessøgende, som vil blive uddybet i de kommende kapitler.

Tabel 1.3 Procentvis regional fordeling af uddannelsessøgende i 1998

Denne side indgår i publikationen "Regionale uddannelsesmønstre i Danmark" som kapitel 1 af 10
© Undervisningsministeriet 2000