4. Erhvervsuddannelser

Erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Erhvervsuddannelserne (EUD) består i dag af ca. 90 enkeltuddannelser og ca. 200 specialer. Erhvervsuddannelserne er ungdomsuddannelser i den forstand, at de kan påbegyndes direkte i forlængelse af grundskolen.

På EUD vil der pr. 1. januar 2001 blive indført en reform, som betyder, at antallet af indgangsveje reduceres fra de nuværende ca. 90 til kun 7. Flere skoler er allerede på forsøgsbasis i gang med disse reformer.

Uddannelserne er vekseluddannelser, hvor eleverne skifter mellem skole og praktik, og indholdet i uddannelserne tilpasses til stadighed udviklingen i samfundet i et tæt samarbejde mellem skolerne, arbejdsmarkedets parter og Undervisningsministeriet.

Det er samlet set 119 institutioner i Danmark, der tilbyder erhvervsuddannelser. Målt i forhold til antallet af unge mellem 15 og 24 år, som udgør hovedparten af eleverne ved disse uddannelser, var godt 10 procent i 1997 i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Heraf var godt 44.400 i et hovedforløb på en teknisk uddannelse, svarende til 6,8 procent, og 22.500 i hovedforløb på en merkantil uddannelse, svarende til 3,4 procent.

På trods af stor variation i antallet af handelsskoler i de enkelte amter, er andelen af unge i gang med merkantile erhvervsuddannelser stort set ens i hele landet.

Hovedstadsområdet skiller sig dog ud ved at have en noget lavere andel af unge ved disse uddannelser, men dette skyldes ikke mindst at hovedstadsområdet på grund af sit store udbud af videregående uddannelser, har en overvægt af unge i denne aldersgruppe.

Heller ikke på de tekniske erhvervsuddannelser er der umiddelbar sammenhæng mellem antallet af skoler og andelene af unge i et teknisk hovedforløb, men den regionale spredningen er større her. Ribe amt, Viborg amt og Bornholms amt ligger højt med over 8 procent, mens der i hovedstadsområdet, Århus amt og Frederiksborg amt kun er 5-6 procent under et teknisk hovedforløb. Atter skal man huske, at andelen i de store universitetsbyer til dels er lav, fordi andelen af unge er større på grund udbuddet af videregående uddannelser.

I stort set hele landet findes de største uddannelsesområder indenfor jern og metal, bygge og anlæg og levnedsmiddel. Kun i hovedstadsområdet må levnedsmiddel vige til fordel for servicefag (se bilagstabel 4.1-4.3)

Tabel 4.1 Regional fordeling af institutioner og andele under erhvervsfaglige uddannelser

^l: Antallet af skoler malt pr. 1/10-1999. Der er samlet 68 handelsskoler, 46 tekniske skoler og 5 kombinationsskoler.