5. Korte videregående uddannelser

Regionale videregående uddannelser.

Korte videregående uddannelser (KVU) omfatter i dag ca. 75 forskellige uddannelser og bliver udbudt ved 85³ institutioner fordelt i hele landet. De varer typisk 1 1/a-2 år, har ofte lokal forankring og udvikles i tæt samarbejde med det arbejdsmarked, de uddanner til.

Hovedparten af området⁽⁴⁾ står foran en reformering, hvor størsteparten af uddannelserne erstattes af 13-15 nye uddannelser og antallet af udbudssteder begrænses. Formålet med reformen er at forbedre uddannelserne, at give dem en klarere profil, samt at sikre at uddannelserne giver de studerende landsdækkende kompetencer, for at øge de studerendes mulighed for at fortsætte i andre videregående uddannelser.

I 1997 var der på landsplan en samlet elevbestand på ca. 15.000, svarende til ca. 2 procent af de 20-29 årige, som er den aldersgruppe der udgør langt størstedelen af eleverne.

Kort 5.1
Andel under kort videregående uddannelse i 1997, målt i forhold til 20-29 årige

Kort 5.2
Andel under kort videregående merkantil uddannelse i 1997, målt i forhold til 20-29 årige

Kort 5.3
Andel under kort videregående teknisk uddannelse i 1997, målt i forhold til 20-29 årige

Kort 5.4
Andel under videregående uddannelse i 1997 målt i forhold til 20-29 årige

De korte videregående uddannelser står især stærkt i det midtjyske, samt i Roskilde amt og hovedstadsområdet. Højeste andel findes i Vejle, svarende til 3,7 procent af den betragtede aldersgruppe under KVU-uddannelse. Laveste andel er i Frederiksborg amt, hvor det tilsvarende tal er under 1/2 procent. I Frederiksborg amt findes også meget få KVU-institutioner, hvilket indikerer, at de unge fra Frederiksborg amt fortrinsvis læser i hovedstadsområdet.

Der er dog store regionale forskelle på hvilke korte videregående uddannelser, der er populære i de enkelte amter.

Tabel 5.1
Regioanl fordeling af institutioner og andele under korte videregående uddannelser.

Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger.

Samlet set udgør de tekniske uddannelser ca. halvdelen af den samlede aktivitet. Også her står jyske amter som Vejle og Ringkøbing stærkt, sammen med Roskilde og Vestsjællands amter, mens især Bornholms, Storstrøms, Frederiksborg og Viborg amter har relativt få elever i disse uddannelser i forhold til befolkningsgrundlaget. De tekniske uddannelser udgøres af en meget blandet gruppe uddannelser, bestandsfordelingen på disse ses i bilagstabel 5.1-5.4.

Betragtes de merkantile uddannelser er Vejle amt igen størst, efterfulgt af Århus, Roskilde, og Bornholms amt. Modsat ligger andelene i Storstrøms, Vestsjællands, Ringkøbing og Frederiksborg amter lavt.

IT-uddannelserne, som de seneste år har været i voldsom vækst, har mange elever i Storstrøms amt, Roskilde amt og Ribe amt, men relativt få i Frederiksborg amt, Bornholms amt og Sønderjyllands amt.

De mellemlange videregående uddannelser har været i kraftig vækst i 1990'erne efter en stagnerende periode i 1980'erne, hvor uddannelserne var relativt stramt dimensionerede. Optagelsestallene på lærer og pædagogseminarierne er øget kraftigt. I flere år har der været der en vis regional skævhed i søgningsmønstrene, så de unge især søgte til storbyerne. På sygeplejeskolerne har det knebet med at få opfyldt optagelsesrammerne med et tilstrækkeligt antal ansøgere. I 1999 steg antallet af optagne dog med ca. 200, svarende til ca. 10 procent.

Da hovedparten af disse uddannelser er professionsrettede primært mod den offentlige sektor, findes uddannelserne i hele landet. Alligevel er der en tendens til, at uddannelsesinstitutionerne i de større byer trækker en del af de unge til sig på grund af det bredere uddannelsesudbud.

³ Hovedparten af institutionerne er erhvervsskoler, men der er også enkelte designskoler, skuespillerskoler mv. 4 Enkelte uddannelser inden for kunst, design, kultur mv. er ikke omfattet af reformen.

⁴ Enkelte uddannelser inden for kunst, design, kultur mv. er ikke omfattet af reformen

Denne side indgår i publikationen "Regionale uddannelsesmønstre i Danmark" som kapitel 5 af 10
© Undervisningsministeriet 2000