Bilag

Bilag til kapitel 1: Institutionsplaceringen og det generelle uddannelsesniveau i Danmark

Bilagstabel 1.1
Procentvis fordeling af 15-69 årige, som er under uddannelse, fordelt efter niveau for igangværende uddannelse i 1998

Bilagstabel 1.2
Procentvis fordeling af 15-69 årige som ikke er under uddannelse, fordelt efter højest fuldførte uddannelse i 1998.

Bilagstabel 1.3
Procentvis fordeling af beskæftigede 30-59 årige, som ikke er under uddannelse fordelt efter højest fuldførte uddannelse i 1998.

Note: 1: Tallene summerer ikke til 100 da nogle har uoplyst baggrund, fortrinsvis indvandrere.

Bilagstabel 1.4
Procentvis fordeling af ledige 30-59 årige, som ikke er under uddannelse fordelt efter højeste fuldførte uddannelse i 1998

Bilagstabel 1.5
Procentvis fordeling af 30-59 årige udenfor arbejdsstyrken, som ikke er under uddannelse fordelt efter højeste fuldførte uddannelse i 1998.

Note: 1: tallene summere ikke til 100, da nogle har uoplyst baggrund, fortrinsvis indvandrere.

Bilag til kapitel 2: grundskolen

Bilagstabel 2.1
Grundskoleelever i skoleåret 97/98 fordelt på skoletyper. Efterskoleelever ikke medregnet

Bilagstabel 2.2
Antallet af grundskoler og elever i gennemsnit pr. skole fordelt på amter.

Bilagstabel 2.3
Procentvis fordeling af grundskoler fordelt på amter i 1998

Bilagstabel 2.4
Elever i 9.klasse i skoleåret 97/98 fordelt på skoletyper.

Bilagstabel 2.5
Elever i 10.klasse i skoleåret 97/98 fordelt på skoletyper.

Bilagstabel 2.6
Regionale 10.Klasse frekvenser i skoleåret 96/97 (fordelt på skoletyper)

Bilagstabel 2.7
Efterskolelevernes baggrund i skoleåret 97/98 fordelt på skoletyper

Note :
1: Man skal være opmærksom på at der er manglede baggrundsoplysninger på 17 procent af efterskoleeleverne.Disse er ikke medregnet i de samlede tal.

Bilag til kapitel 3: Gymnasiet

Bilagstabel 3.1
Regionale gymnasiefrekvenser i procent for skoleåret 96/97 målt som på begyndte i forhold til en ungdomsårgang¹.

Note :
1: Ungdomsårgangen er konstrueret på baggrund at tilgangsmønstre til de gymnasiale ungdomsuddannelser.
2: For at reducere antallet af dobbeltgængere er de personer over 20 år der påbegyndte hf ikke medregnet.
3 :Der er her kun tale om påbegyndte ikke fuldførte, enkelte især på hf hvor tilgangsalderen er højere kan være gengangere.

Bilagstabel 3.2
Antallet af gymnasieskoler fordelt på amter

Note :
1: Optalt pr.1/0-99 af Danmarks Statistik.
2: Erhvervsgymnasier er optalt som antallet af handelsskoler og tekniske skoler der i 1997 optog elever til hhx og/eller htx.
3 :Antallet af 6-20 årige i forhold til antal institutioner.

Bilag til kapitel 4: Erhvervsfaglige uddannelser

Bilagstabel 4.1
Bestandstal pr. 1/10-1997 på tekniske erhvervsuddannelser fordelt på faggrupper.

Bilagstabel 4.2
Andel under teknisk erhvervsfaglig uddannelse fordelt på faggrupper og målt i forhold til 15-24 årige.

Bilagstabel 4.3
Procentvis fordeling af bestanden ved tekniske erhvervsfaglige uddannelser. 1/10 1997.

Bilag til kapitel 5: Korte videregående udd.

Bilagstabel 5.1
Bestandstal pr. 1/10-1997 på KVU-teknik fordelt på faggrupper.

Bilagstabel 5.2
Bestandstal pr. 1/10-1997 på KVU-teknik fordelt på faggrupper

Bilagstabel 5.3
Procentvis fordeling af KVU-tekniks bestand fordelt på faggrupper.

Bilagstabel 5.4
Procentvis fordeling af KVU-tekniks bestand fordelt på faggrupper

Bilag til kapitel 6: Mellemlange videregående udd.

Bilagstabel 6.1
Bestand ved mellemlange videregående uddannelser samlet og for udvalgte uddannelser. 1/10- 1997.

Bilagstabel 6.2
Andel af 20-29 årige under mellemlang videregående uddannelse samlet og for udvalgte uddannelser.
Jf. note er tallene for det samlede billede og de udvalgte uddannelser ikke umiddelbart direkte sammenlignelige.

Note :
1: Bestandstal fra institutionerne pr. 1/10- 1997.
2 :Antal studerende fordelt efter bopæl.

Bilag til kapitel 7: Lange vid. uddannelser

Bilagstabel 7.1
Bestand ved lange videregående uddannelser 1/10- 1997 fordelt på institutionstyper.

Bilagstabel 7.2
Bestand ved lange videregående uddannelser 1/10- 1997 fordelt institutionstype.

Note :
1 :Dette er institutionernes bestandstal. Da man kan være indskrevet to steder på en gang, hvis man fx læser hovedfag et sted og sidefag et andet sted, er disse tal højere end det samlede tal.

Denne side indgår i publikationen "Regionale uddannelsesmønstre i Danmark" som kapitel 10 af 10
© Undervisningsministeriet 2000