4. Analyse

Under trepartsdrøftelserne har der været anlagt forskellige vinkler i analysen af praktikpladsproblemerne. I forsøget på at systematisere og fastholde klare perspektiver på praktikpladskomplekset, har drøftelserne koncentreret sig om fire hovedperspektiver, som beskrives i det følgende:

Indledningsvis belyses udviklingen på det samlede praktikpladsmarked statistisk ud fra et overordnet samfundsmæssigt perspektiv. Efterfølgende er der anlagt et virksomhedsperspektiv, der centrerer sig om virksomhedernes muligheder, vilkår og rammer for at indgå praktikaftaler. Praktikpladsforholdene set fra skolernes vinkel søges ligeledes belyst, herunder skolernes opgaver i forbindelse med det praktikpladsopsøgende arbejde og skolepraktik. Afslutningsvis beskrives praktikpladsproblemet ud fra en elevvinkel med fokus på de elevprofiler, for hvem praktikpladssøgningen repræsenterer et problem.

4.1 Praktikmarkedet belyst statistisk udvikling og status

Det er væsentligt at fastholde et overordnet perspektiv på praktikpladsspørgsmålet. Set derfra er praktikpladsmarkedet karakteriseret ved, at langt de fleste elever finder en praktikplads og således indgår udannelsesaftale. Det dækkede praktikpladsbehov er m.a.o. langt større end det udækkede.

Alligevel rettes fokus ofte mod problemer ifm. mismatch og frafald. Mismatch refererer til den del af markedet, hvor udbud og efterspørgsel ikke balancerer. Manglen på praktikpladser er mest iøjnefaldende, men inden for visse fag/brancher eksisterer det modsatte problem - at rekruttere et tilstrækkeligt antal elever.

Nedenstående figur illustrerer summarisk udviklingen i forholdet mellem den samlede praktikbestand og søgebestanden (jf. tabel 1’s to første sæt nøgletal).

Gennem den belyste periode varierer søgebestanden som andel af praktikbestanden mellem 9 og 15 procent. Samtidig skal det bemærkes, at cirka halvdelen af det på denne måde opgjorte udækkede behov for praktikpladser kompenseres ved skolepraktik.

Den statistiske belysning af praktikmarkedet har i relation til treparts- og teknikergruppens arbejde, primært rettet sig mod følgende hovedtemaer:

• Match/mismatch mellem udbud og efterspørgsel på praktikplads markedet.
• Skolepraktikordningen.
• Frafaldet blandt de uddannelsessøgende (problematikken gælder såvel for praktikpladssøgende elever som for elever i ordinær praktik).
• Elevgennemstrømningen i praktikpladssøgekøen.
• Voksenelevers eventuelle fortrængning af yngre uddannelsessøgende. Denne diskussion er dog mest foregået på grundlag af mere "intuitive"

ræsonnementer og mere eller mindre enkeltstående eksempler. Den nærmere bedømmelse af dette fortrængningsaspekt bør derfor afvente Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse.

De overordnede spørgsmål, som afsnittet søger at belyse, er følgelig:

• I hvilken udstrækning balancerer praktikpladsmarkedet?
• Hvordan har brugen af skolepraktikordningen udviklet sig? Hvor stort er frafaldet, og hvilken betydning har det?
• Fanges bestemte grupper af uddannelsessøgende elever i praktikpladskøen, eller er der en generel gennemstrømning?

Herudover har en særanalyse ved samkøring af praktikdata med baggrundsoplysninger hos Danmarks Statistik set på alder, skolebaggrund og herkomst for elevgrupperne på praktikpladsområdet.

4.1.1 Praktik-nøgletal 1993-1998

Som et naturligt afsæt for analysen af problemerne på praktikpladsmarkedet er det relevant at betragte tre overordnede nøgletal, som ministeriet løbende registrerer: Antallet af uddannelsesaftaler, praktikpladssøgende samt skolepraktikelever - såvel de konkrete tal som udviklingen i de respektive størrelser over tid. I nedenstående tabel er desuden medtaget den samlede bestand af praktikelever.

Tabel 1. Nøgletalsoversigt 1993-1998

* Praktikbestanden er defineret som alle igangværende aftaler - her opgjort ultimo hvert af årene.
** Søgebestand (inkl. skp-bestand) hhv. skp-bestand er opgjort som gennemsnit i hvert af årene 1993-1998.

4.1.2 Udviklingen i antallet af uddannelsesaftaler 1993-1999

Som det fremgår af tabellerne 1 og 2 steg antallet af indgåede aftaler markant fra 1993 til 1995. I 1998 blev der sammenlagt indgået godt 34.500 uddannelsesaftaler (svarende til 1993- niveauet), hvilket er betydeligt flere end i 1997, som dog var rekordlavt - primært som følge af bortfaldet af det generelle praktikpladstilskud og reformen på det merkantile område. 1997 er således meget dårligt egnet som reference og kan ikke udgøre et sammenligningsgrundlag alene.

Tabel 2. Indgåede (ordinære) uddannelsesaftaler

De foreløbige tal for ultimo august 1999 viser, at der er indgået i alt 22.264 uddannelsesaftaler. Opgørelsen er baseret på edb-registreringer i EASY-P. For tilsvarende periode 1998 blev der indgået 24.552 aftaler. Foreløbige tal udtrykker således et fald på godt 9%, der imidlertid er meget skævt fordelt. Faldet er koncentreret på de handels- og kontorrelaterede uddannelser, som ligger godt 19% under 1998-niveauet. Omfanget af aftaleindgåelse inden for de tekniske uddannelser er stort set uændret.

Ses der alene på august måned 1999 udvises et fald på godt 18% i forhold til samme måned i 1998. Den tilsvarende sammenligning for juli måned viste en nedgang på over 19%.

Selvom vi kan konstatere et vist registreringsefterslæb i skolernes nye indberetningssystem EASY-P er det givet, at den nuværende udvikling i aftaleindgåelsen er for nedadgående.

Blandt ovenstående opgørelser af antal indgåede ordinære uddannelsesaftaler indgår også de såkaldte kombinationsaftaler, hvor to eller flere virksomheder deltager i oplæringen af eleven. Dette sker som regel ved, at eleven efter at have været hos en virksomhed, fortsætter sit uddannelsesforløb hos en anden virksomhed. I de statistiske tilgangsopgørelser tæller indgåelse af sådanne uddannelsesaftaler kun som én aftale. Kombinationsaftaler dækker kun en meget lille del af det samlede antal aftaler. Således var der i 1997 og 1998 i alt kun ca. 350 elever, som indgik kombinationsforløb. Dog er der områder/brancher, f.eks. inden for gartnerfaget, hvor kombinationsaftaler hyppigt benyttes.

4.1.3 Match/mismatch: Udækket praktikpladsbehov (søgende) og ubesatte pladser

Såfremt udviklingen i mængden af indgåede uddannelsesaftaler medfører øget diskrepans mellem antallet af udbudte og efterspurgte praktikpladser, forstærkes uligevægten på praktikmarkedet. For gruppen af søgende bød 1998 trods de relativt gunstige konjunkturer ikke på forbedringer af situationen - tværtimod. Antallet af praktikpladssøgende i 1998 var i gennemsnit 7.900 elever. Dermed ses en stigning i forhold til de tre foregående år. Udviklingen gælder for såvel området for handel, kontor og finans som for det tekniske område.

Tabel 3. Gennemsnitligt antal praktikpladssøgende (inkl. elever i skolepraktik)

En foreløbig 1999-opgørelse viser, at der ultimo august var godt 8.100 elever registreret som praktiksøgende i eller uden for skolepraktik. Tallet svarer til en stigning på under 4% i forhold til samme tidspunkt sidste år. (De 8.100 er ikke umiddelbart sammenligneligt med tallene i tabel 3, da sidstnævnte udtrykker et "glidende" gennemsnit for 12 måneder).

Sammenlagt kan det altså konstateres, at den udækkede efterspørgsel for 1998, illustreret ved søgekøens omfang, er steget i forhold til de umiddelbart foregående højkonjunkturår. En udvikling der ser ud til at være fortsat i løbet af 1999.

Med hensyn til den geografiske fordeling af de praktikpladssøgende oplevedes en ujævn regional udvikling fra 1997 til 1998 (Statistik Nyt, "Praktikpladssituationen ultimo december 1998", kilde nr. 9). De relativt største fald præsterede Ribe (-28%), Fyns (-17%) og Roskilde (-14%) amter, mens udviklingen gik relativt stærkest den modsatte vej i Ringkøbing (47%), Viborg (44%) og Århus (20%) amter.

På tilsvarende vis kan der spores forskelle i udækket efterspørgsel efter praktikpladser, når der ses på de forskellige brancher/ uddannelsesområder. Undervisningsministeriet har (i Statistik Nyt, kilde nr. 9) konstateret, at fag som datamekaniker (430 søgende), elektronik og svagstrøm (410 søgende), træfagenes byggeuddannelse (808 søgende) samt ikke mindst beklædningshåndværkeruddannelsen (504 søgende) er blandt de relativt hårdest ramte. I absolutte termer topper kontoruddannelserne med 1.173 praktiksøgende. Den skæve koncentration understreges ved, at ud af de i alt cirka 90 erhvervsuddannelser tegnede alene 11 af disse sig for 68% af alle praktikpladssøgende (Statistik Nyt, "Praktikpladssituationen ultimo december 1998", kilde nr. 9).

Samtidig er der inden for andre erhvervsuddannelser problemer med at få besat alle udbudte praktikpladser. Området kan derfor karakteriseres ved en såkaldt "dobbelt mangel situation". Ved udgangen af 1998 havde erhvervsskolerne registreret 186 ordinære praktikpladser, som havde stået ubesatte i en måned eller mere. Tallet for 1997 var 187 (Statistik Nyt, "Praktikpladssituationen ultimo december 1998", kilde nr. 9).

Af enkeltuddannelser med ledig praktikpladskapacitet kan eksempelvis fremhæves landbrugs- (10 pladser), detailslagter( 14 pladser) og skibsbyggeruddannelsen (24 pladser). Tallene som sådan syner ikke af meget i forhold til den samlede ledige kapacitet på efterspørgselssiden. De uddannelsessøgendes beskedne interesse for visse fag må imidlertid formodes at betyde, at arbejdsgiverne ikke fuldt ud viderebringer de udækkede behov, som derved heller ikke registreres i fuldt omfang.¹

4.1.4 Skolepraktik

Siden 1. januar 1993 er det udækkede praktikpladsbehov bl.a. søgt afhjulpet gennem skolepraktik. I dag udbydes cirka halvdelen af de erhvervsfaglige uddannelser med skolepraktik.

En af skolepraktikkens hensigter er gennem kriterierne om faglig og geografisk mobilitet at reducere de eksisterende ubalancer mellem udbud og efterspørgsel. For den faglige mobilitets vedkommende er hensigten således at kanalisere de elever, som ikke opnår en ordinær uddannelsesaftale inden for deres oprindelige specialeområde, over til uddannelser med bedre praktikpladsmuligheder.

I et samfundsøkonomisk perspektiv kan skolepraktikken bidrage som "konjunktur-udjævnende" redskab. Ordningen er således med til at sikre uddannelse af faglært arbejdskraft i perioder med økonomisk lavkonjunktur.

I 1998 lå gennemsnittet for igangværende skolepraktikelever på godt 3400 svarende til næsten 44% af alle praktikpladssøgende. Heraf udgjorde eleverne på de tekniske uddannelser mere end 80%. Det samlede tal er en mindre stigning i forhold til 1995-97, hvor niveauet lå i området 3000-3300 skolepraktikelever. Til gengæld er 1998 lavere end 1993-94.

Tabel 4. Gennemsnitligt antal skolepraktikelever

Skolepraktikbestanden pr. ultimo august 1999 er vokset til 4183 elever svarende til en stigning på op imod 25% i forhold til samme periode sidste år. Udviklingen betyder, at ca. 51% af de søgende er i gang med uddannelse under skolepraktikordningen. Det tilsvarende tal for 1998 var knap 43%.

Også for skolepraktikkens vedkommende er fordelingen bemærkelsesværdig skæv: Inden for handels- og kontorområdet er optaget således steget med 132%, mens de tekniske uddannelser har oplevet et mere moderat meroptag svarende til 15% i forhold til 1998.

Til det samlede billede af skolepraktikken hører, at mange elever i skolepraktik opnår del- og/eller restuddannelsesaftaler. Gennem de senere år er der årligt indgået omkring 1.500 delaftaler, og i 1996 og 1997 blev der indgået cirka 1.600 restaftaler pr. år. For 1998 lå antallet af restaftaler på over 1.900.

Der har siden skolepraktikkens indførelse været foretaget flere undersøgelser, der har søgt at afdække, om ordningen fungerer efter hensigten - administrativt såvel som fagligt. Følgende rapporter og notater har været benyttet som centralt baggrundsmateriale i relation til trepartsdrøftelserne: PLS-rapporten "Undersøgelse vedr. praktikpladssituationen og skolepraktik", (kilde nr. 10), UVM notat "Baggrundsoplysninger for elever med og uden uddannelsesaftale", (kilde nr. 11), AER's notat "AER og SKP-ordningen", (kilde nr. 12) og AER-rapporten "Skolepraktikordningen og dens elever", (kilde nr. 16).

Diskussionerne i relation til trepartsudvalgets arbejde har primært drejet sig om ordningens finansiering samt dens eventuelle forvridende effekter.

4.1.5 Gennemstrømning i søgekøen

Søgekøens størrelse samt udviklingen i tilgangen til skolepraktikordningen kan ikke fuldt ud give et retvisende billede af praktikpladsproblemets omfang, herunder hvor mange praktikpladser et mere velfungerende marked ville have behov for.

En faktor som søgekøens gennemstrømningsmønster hører med. Gennemstrømningsmønstret er senest blevet analyseret ved en undersøgelse (baseret på LOP-registeroplysninger) af elever, der lod sig registrere som søgende første gang i juni 1997. Følgende billede tegnede sig:

• Omkring 1/4 af de søgende påbegyndte ordinær uddannelsesaftale inden for de første tre søgemåneder. Efter et år var denne andel steget til cirka 1/2, og efter 15 måneder havde knap 2/3 indgået uddannelsesaftale med en virksomhed. I gennemsnit ventede disse elever 3,7 måneder fra de lod sig registrere som søgende (første gang) til de påbegyndte deres uddannelsesaftale.
  
  
• Efter 15 måneder var godt 1/10 påbegyndt skolepraktik. I alt var således omkring 3/4 påbegyndt praktik i enten virksomhed eller på skole.
  
  
• Efter 15 måneder resterede altså cirka 1/4, der hverken havde indgået ordinær uddannelsesaftale eller var påbegyndt skolepraktik. Mange i denne situation forlader formentlig søgekøen - de falder fra.

Undersøgelsen indikerer, at søgekøen er genstand for betydelig gennemstrømning. Det er derfor i overvejende grad ikke de samme elever, der optræder i køstatistikken måned efter måned. Analysen viser imidlertid også, at afgang fra køen ikke nødvendigvis er lig påbegyndelse af en uddannelsesaftale. Forventningen er, at frafaldet under ventetiden er betydeligt, såfremt ønsket om aftale forbliver uopfyldt.

4.1.6 Eleverne belyst ud fra alder, køn, skolebaggrund, erhvervsbaggrund og herkomst

PLS-Consults rapport fra 1999 "Undersøgelse vedrørende praktikpladssituationen og skolepraktik" viser, at gruppen af elever med ordinær uddannelsesaftale for 2/3 vedkommende består af mænd. Kun 7% kom fra arbejdsløshed. Til sammenligning gjaldt dette for 16% af de praktikpladssøgende, og inden for denne gruppe kom 21% af de søgende i skolepraktik fra arbejdsløshed.

UVM's notat "Baggrundsoplysninger for elever med og uden uddannelsesaftale", (kilde nr. 11) fastslår, at elevernes alder ud fra en gennemsnitlig betragtning - de senere år er blevet højere målt på det tidspunkt, de påbegynder en uddannelsesaftale. Gennemsnitsalderen er steget fra 20,3 år til 22,6 år i perioden 1993-1998.

Stigningen i gennemsnitsalderen afspejler en relativt markant forskydning i aftaleindgåelsens fordeling på aldersgrupper. Andelen af elever på 25 år eller derover (voksenelever) er steget fra 8% til 23% fra 1993 til 1998. I absolutte tal er den årlige tilgang af voksenelever steget uafbrudt gennem perioden, og gruppen er godt tredoblet i løbet af perioden fra cirka 2.200 til omkring 7.800.

Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens tal er der indgået ca. 1.900 voksenlærlingeforløb med AF-tilskud i 1997 og omtrent 3.400 i 1998 (jan.-nov.). Dette svarer til, at mellem en tredjedel (1997) og knapt halvdelen (1998) af vokseneleverne med uddannelsesaftale har opnået AF-tilskud. (Betegnelsen "voksenlærling" dækker altså over den gruppe af voksenelever, som udløser tilskud).

Ifølge UVM's notat er de praktiksøgende ligeledes blevet ældre, og akkurat som for elever med ordinær aftale, afspejler stigningen i gennemsnitsalderen markante forskydninger i fordelingen på aldersgrupper. Voksenelevernes andel af søgebestanden er fordoblet fra 16% til 32% i perioden 1993-1998.

Udviklingen skyldes især en stigende andel af ældre blandt skolepraktikeleverne. Deres andel af skolepraktikbestanden er steget fra 14% til 36% fra 1993 til 1998. I samme periode steg gennemsnitsalderen for skolepraktikeleverne fra 20,9 år til 25,1 år. PLS-rapporten bekræfter dette billede ved at påpege, at 70% af denne elevgruppe er over 20 år og 40% tilmed har passeret 24 år.

Som følge af den markante stigning af især skolepraktikelevers gennemsnitsalder, er der i trepartsdrøftelserne blevet peget på, at der er behov for en nærmere analyse af, hvordan denne gruppe voksne nærmere er sammensat. Dette er nødvendigt som grundlag for på længere sigt at tilrettelægge en målrettet indsats, der tager konkret udgangspunkt i denne særlige målgruppes situation, behov og forudsætninger.

Sammenfattende når UVM-notatet frem til, at udsatte grupper på praktikområdet fortsat udgøres af de lidt ældre elever, elever med lidt svagere skolebaggrund samt indvandrere og efterkommere af indvandrere. Kombinationer af disse karakteristika må formodes at virke yderligere forstærkende. Analyserne fra PLS-Consult bekræfter dette billede og føjer desuden til, at kvinderne er relativt overrepræsenterede i gruppen af søgende - især blandt søgende i skolepraktik.

Det vurderes i UVM-notatet, at der i de senere år er sket marginale forbedringer i praktikpladsmulighederne for indvandrere og efterkommere heraf og i lidt større omfang forbedringer for de ældre elevers praktikmuligheder. Begge grupper er dog stadig udsatte på praktikpladsmarkedet.

4.1.7 Frafald

Det tidligere omtalte frafald har været et centralt emne under trepartsudvalgets arbejde. Overordnet kan man tale om to typer af frafald: Det der forekommer blandt de praktikpladssøgende i og uden for skolepraktik samt tilfælde, hvor elever i ordinær uddannelsesaftale afbryder/får afbrudt deres praktik.

Området er yderst komplekst, og der er hidtil ikke blevet registreret et samlet forløbsbillede for elevernes gang i erhvervsuddannelsessystemet. Dette forhindrer en samlet opgørelse over frafaldsprocenten. En sådan opgørelse skulle i givet fald registrere frafaldet blandt de søgende under ventetiden, og desuden afdække frafaldet blandt elever i ordinær praktik.

Fra UVM's register ved vi dog, at relativt mange uddannelsesaftaler ophæves, men at de involverede elever ofte får en ny aftale efterfølgende. Flere undersøgelser har mere eller mindre direkte berørt problematikken inden for afgrænsede områder og perioder i uddannelsesforløbet. Derigennem er der udstukket spredte pejlemærker for frafaldets omfang.

I LO's nyhedsbrev Udspil nr. 12 (17. juni 1999, kilde nr. 13) præsenteres resultaterne af en særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for LO. Undersøgelsen konkluderer, at mindst 20% (sandsynligvis langt flere) af de elever, der starter på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, afbryder uddannelsen i utide. Det største frafald forekommer ifølge LO på erhvervsuddannelsernes indgangsforløb, og når eleverne forlader en praktikplads. Af de godt 18.000 elever, som afbrød deres uddannelse i 1997-1998, kom over 13.000 fra erhvervsuddannelserne.

AER's undersøgelse af skolepraktikordningen viste et frafald blandt skolepraktikeleverne på omkring 30%. Tallet stemmer overens med de interviewede skolerepræsentanters vurderinger og betegnes i øvrigt ikke som iøjnefaldende sammenlignet med frafaldet på andre uddannelsesområder. De to undersøgelser kortlægger imidlertid ikke systematisk årsagerne til frafaldet. Det har andre forsøgt, og dette aspekt vil blive taget op i de efterfølgende afsnits aktørbaserede analyser.

Frafaldet udgør en barriere i forhold til regeringens uddannelsespolitiske målsætning om "uddannelse til alle". Tillige er det et samfundsøkonomisk problem. I relation til ubalancen på praktikmarkedet må en voksende søgekø forventes at smitte direkte af på frafaldet. Sammenhængen rummer formentlig også den mindre synlige effekt, at en del potentielle elever måske på forhånd opgiver at påbegynde en erhvervsuddannelse grundet udsigten til at skulle opgive forløbet som følge af mangel på praktikpladser.

4.1.8 Status og udvikling på det samlede praktikpladsmarked (dvs. offentlig og privat)

Tilgangen af uddannelsesaftaler indgået med offentlige arbejdsgivere er faldet jævnt i perioden 1993 - 1998. I absolutte tal er faldet på knap 800 aftaler fra 3.835 (1993) til 3.063 (1998). Således udgør 1998-aftaleindgåelsen kun 80% af volumen fra 1993. Til sammenligning har tilgangsudviklingen på det private område været mere svingende, og yderpunktet 1998 (med 27.752 aftaler) ligger 8% over udgangspunktet 1993 (25.664 aftaler). Både den offentlige og private aftaleindgåelse oplevede et kraftigt dyk i 1997 - givet en eftervirkning af bortfaldet af det generelle praktikpladstilskud fra udgangen af 1996.

På bagggrund af praktikpladsudviklingen på det offentlige arbejdsmarked, opfordrede parterne i trepartsudvalget UVM til at drøfte situationen med parterne fra det offentlige arbejdsmarked. Disse separate drøftelser blev indledt i september 1999. Resultatet af drøftelserne mellem UVM og parterne fra det offentlige arbejdsmarked fremgår af bilag 1.

4.2 Virksomhedernes vinkel

En række forhold indgår i virksomhedernes overvejelser, når der træffes beslutning om at indgå uddannelsesaftaler med elever, ligesom forskellige aspekter influerer på forholdet mellem virksomhed og elev.

4.2.1 Praktikpladsmarkedet

Den grundlæggende forudsætning for, at en virksomhed kan indgå uddannelsesaftaler, er, at det faglige udvalg godkender den pågældende virksomhed som uddannelsessted. Godkendelsen af en virksomhed sker på grundlag af en række kriterier - for det tekniske område bl.a. krav om en vis bredde i virksomhedens produktionsapparat, særlige maskiner etc., og for det merkantile område krav til omsætningens størrelse, varelagerets diversitet etc. I undersøgelsen "AER og SKP- ordningen" (kilde nr. 12, side 9) peges der på, at sådanne kriterier med en stigende specialisering inden for en række fagområder – specielt inden for det tekniske område - formodenligt bliver stadig vanskeligere at honorere for et voksende antal virksomheder.

Virksomhedernes størrelse i relation til antal elever

De små og mellemstore virksomheder indgår relativt set langt flere uddannelsesaftaler end de store virksomheder. Dette gælder for såvel de tekniske fag som for handels- og kontorfagene. Af tabel nr. 6 fremgår det, at 70% af det samlede antal elever i 1998 var tilknyttet virksomheder med under 100 ansatte.

Tabel 6

Elevernes andel i forhold til antal ansatte i perioden 1994-1998, Kilde: AER, ref.nr. 07-03-10.

Virksomhedernes uddannelsesansvar og tradition

Vekseluddannelsesprincippet bygger på en forudsætning om, at virksomhederne agerer uddannelsesmæssigt ansvarligt. Der påhviler således virksomhederne et væsentligt uddannelsesansvar. Især de mindre og mellemstore virksomheder lever op til dette ansvar, ligesom der inden for nogle fagområder synes at herske en tradition for og konsensus om, at elever indgår som en naturlig del af arbejdsstyrken. (Anker, 1998, kilde nr. 15)

Virksomhedernes incitamentsstruktur

Ved siden af det uddannelsesmæssige ansvar ligger der for mange virksomheders vedkommende også et økonomisk incitament til at tage elever, idet disse repræsenterer en vis arbejdskraft. Da den enkelte elevs arbejdskraftværdi stiger i takt med, at vedkommendes uddannelsesforløb skrider frem, er det bl.a. i trepartsudvalget blevet påpeget, at dette, specielt for nogle branchers vedkommende, muligvis giver anledning til et uddannelsesaftalemønster med mange del- og restaftaler.

Virksomhederne modtager som tidligere nævnt tilskud i relation til restuddannelsesaftaler med skolepraktikelever. "Det har fremkaldt en vis mistanke om, at en følge heraf kunne være en form for spekulation mht. tilskuddet bl.a. ved, at elever opfordres til at melde sig til skolepraktik, hvorefter de får en restlæreaftale".("Skolepraktikordningen og dens elever 1995- 1997", AER, (kilde nr. 16, side 17). Der er imidlertid ikke iøjnefaldende ændringer i antallet af indgåede restlæreaftaler til støtte for denne mistanke.

Hvilende praktikpladser

I forbindelse med trepartsudvalgets arbejde blev de faglige udvalg bedt om at vurdere praktikpladssituationen ud fra forskellige spørgsmål fra parterne (bilag nr. 2). Svarene fra de 39 faglige udvalg, som fulgte opfordringen, blev sammenskrevet af PLS-Consult i rapporten: "De faglige udvalgs vurderinger af praktikpladssituationen", (kilde nr. 17). De faglige udvalgs kommentarer viser, at en del af de virksomheder, der er blevet godkendt som praktiksted, ikke anvender denne godkendelse. M.a.o. må det formodes, at der p.t. eksisterer et ikke uvæsentligt antal godkendte "hvilende" praktikpladser.

I de faglige udvalgs svar indgik der ikke en udredning af virksomhedernes bevæggrunde for at undlade at udbyde godkendte pladser. I de faglige udvalgs svar var der heller ikke foretaget nogen systematisk opdeling af godkendte hvilende pladser kontra godkendte udbudte ubesatte pladser.

4.2.2 To typer virksomheder - Dynamiske og statiske

I en undersøgelse foretaget for Håndværksrådet (kilde nr. 18) inddeles virksomhederne i to typer - de dynamiske og de statiske, hvor ".. den dynamiske praktikvirksomhed er kendetegnet ved at tage hensyn til eleverne og tilpasse den faglige oplæring efter, hvilken elevtype der er tale om"; mens den statiske praktikvirksomhed er kendetegnet ved, at den ".. ikke afsætter tilstrækkelig tid og ressourcer til oplæring af elever. I disse virksomheder forventer man, at eleven hurtigt falder ind og udfylder sin funktion", (kilde nr. 18 side 6).

Opsigelse af uddannelsesaftaler

Der peges i samme undersøgelse på eksistensen af en voksende generationskløft mellem mester/virksomhedens øvrige ansatte og elev(erne). Denne generationskløft betyder bl.a., at en væsentlig gruppe elever trives så dårligt, at de vælger at opsige deres uddannelsesaftale eller, at virksomheden grundet utilfredshed med eleven opsiger aftalen.

4.2.3 Elevmangel

En del af de faglige udvalg påpeger, at det ikke er pladser, der mangler inden for deres respektive fagområde, det er elever. Der eksisterer en viden om, at nogle uddannelser erfaringsmæssigt har svært ved at appellere til de unges interesse. Af LOP-undersøgelsen fra 1997 (kilde nr. 7) fremgår det, at nogle virksomheder mener, at skolerne bør intensivere deres information og vejledning af elever i relation til ubesatte pladser, herunder gøre reklame for de brancher, som har vanskeligt ved at tiltrække de unge.

4.3 Skolernes vinkel

I relation til praktikpladsområdet varetager skolerne følgende opgaver: Vejledning, formidling, praktikpladsgodkendelse samt organisering af og optagelse til skolepraktik. De enkelte opgaver overlapper og/eller influerer i udstrakt grad på hinanden.

Skolerne har pligt til at følge udviklingen på praktikpladsmarkedet og være opmærksom på ledige praktikpladser med henblik på videreformidling.

4.3.1 Skolernes praktikadministration

Der er ikke nogen entydig model for skolernes praktikadministration, men af undersøgelsen: "Udredning om Erhvervskolernes praktikopgaver" fremgår det, at de tekniske skolers LOP-funktion "...typisk er organiseret som en selvstændig funktion, hvorimod det udadvendte og opsøgende arbejde over for virksomheder er decentraliseret og organiseret som en integreret funktion med andre opgaver på skolen". (kilde nr. 7, side 4). Dette betyder, at ".. det opsøgende arbejde udføres af et stort antal faglærere og uddannelses- og erhvervsvejledere, der dermed varetager LOP-opgaverne som én blandt flere opgaver", (ibid., side 4).

For handelsskolernes vedkommende er LOP-funktionen "...typisk organiseret som en selvstændig tværgående enhed med ansvar for alle uddannelsesretninger", (ibid., side 4).

Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at der generelt er stor forskel skolerne imellem mht. tilrettelæggelse og udførelse af vejledningen i relation til såvel elever som virksomheder.

Et konsulentkorps - ansat af UVM - bestående af i alt 8 EASY-P konsulenter fordelt på landsbasis yder rådgivning til de medarbejdere på skolerne, som varetager opgaverne ifm. praktikpladsadministrationen.

4.3.2 Skolernes samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg

Af erhvervskoleloven fremgår det, at skolerne har til opgave at varetage sekretariatsopgaver for de lokale uddannelsesudvalg. "Handelsskolerne udfører i et betydeligt større omfang end de tekniske skoler en selvstændig sekretariatsbetjening for uddannelsesudvalg og de faglige udvalg, idet de faglige udvalg på handelsskoleområdet har delegeret opgaver i forbindelse med godkendelse af uddannelsesaftaler til uddannelsesudvalgene, der igen trækker på skolernes sekretariatsbistand vedrørende godkendelse af uddannelsesaftaler"., (Udredning om Erhvervsskolernes praktikopgaver", (kilde nr. 7, side 5).

Af undersøgelsen fremgår det endvidere: ".. at samarbejdet mellem de lokale uddannelsesudvalg og skolerne ofte fungerer utilfredsstillende for begge parter. Nogle skoler opfatter uddannelsesudvalgene som passive, mens en række repræsentanter for uddannelsesudvalgene modsat ikke finder, at de bliver inddraget i tilstrækkeligt omfang", (kilde nr. 7, side 12).

Flere skoler i undersøgelsen peger specielt på den opsøgende virksomhed, hvor de opfatter nogle uddannelsesudvalg som nærmest usynlige.

4.3.3 Skolepraktik

Organisering af skolepraktik

Der er ikke nogen entydig model for skolernes organisering af skolepraktik, idet dette bl.a. afhænger af skolernes størrelse, fagområde(r) og antallet af skolepraktikelever. Skolerne indgår i varierende omfang samarbejdsaftaler mht. elevoptagelse.

Skolernes håndtering af EMMA-kriterierne

Skolernes optagelse af eleverne i skolepraktik foregår på baggrund af en EMMA-vurdering af den enkelte elev. I forbindelse med vejledning af eleverne er det bl.a. den enkelte skoles opgave at give eleverne en fyldestgørende information om EMMA-kriterierne.

Af PLS-rapporten "Undersøgelse af praktikpladssituationen og skolepraktik", (kilde nr. 10) fremgår det, at skolerne gør meget ud af deres vejledning og information til de praktikpladssøgende elever vedr. de krav (EMMA-kriterierne), de skal opfylde for at blive optaget i skolepraktik. Overfor dette oplyser hovedparten af undersøgelsens adspurgte elever, at de ikke kender kravet om faglig mobilitet, mens en mindre andel svarer, at de ikke kender kravet om geografisk mobilitet.

Skolepraktikkens incitamentsstruktur

Incitamentsstrukturen indeholder nogle modsatrettede spørgsmål mht. at få eleverne ud i ordinær praktik.

Som udgangspunkt er det i skolens interesse at få eleverne ud i ordinære uddannelsesaftaler, bl.a. fordi det generelt er et succeskriterium, at eleverne får praktikpladser. På den anden side, udløser taxameterordningen tilskud pr. elevdag. "D.v.s., at skolen objektivt set har en negativ økonomisk interesse i, at eleverne kommer ud i ordinære aftaler" (kilde nr. 12, side 19). Ifølge AER er der dog ikke noget, der tyder på, at skolerne spekulerer i dette, men de udførte analyser viser, "..at der er væsentlige forskelle fra skole til skole med hensyn til indgåelse af restlæreaftaler og delaftaler".

Med til ovenstående billede hører dog, at forskellige skoler udbyder forskellige uddannelser i skolepraktik, og at brugen af del- og restlæreaftaler erfaringsmæssigt varierer kraftigt de forskellige uddannelsesområder og brancher imellem.

4.4 Elevernes vinkel

Hovedparten af eleverne (ca. 90%) opnår, som nævnt, en ordinær uddannelsesaftale, og den overvejende del af disse elever gennemfører dermed deres uddannelse. For den resterende del af eleverne dvs. de elever, der ikke opnår en ordinær uddannelsesaftale, tager ca. halvdelen imod tilbuddet om skolepraktik, og heraf afslutter en væsentlig del praktiktiden i et restlæreforhold. Set fra flertallet af elevernes synsvinkel må praktiksituationen således - på trods af eventuelle problematiske forhold under praktiktiden - betragtes som overvejende positiv. På denne baggrund skal nedenstående cases, der søger at afdække problematiske forhold mht. forskellige elevers opfyldelse af EMMA-kriterierne, ikke ses som repræsentative for det samlede antal praktikelever. Casene er netop valgt for at illustrere forskellige elevprofiler, for hvem det at leve op til EMMA-kriterierne på den ene eller anden måde repræsenterer et dilemma eller i værste fald en uddannelsesmæssig barriere.

4.4.1 Cases om erhvervsuddannelseselever i skolepraktik/ ordinær praktik

Egnethedskriteriet:

Jijan, der er en muslimsk pige på 22 år, begynder på tandklinikassistentuddannelsen. Hun har problemer med den teoretiske undervisning, men glæder sig til klinikarbejdet. Imidlertid får eleverne udleveret kitler med korte ærmer. Jijan gør opmærksom på, at hun ikke må vise sine arme og bliver nødt til at have en langærmet kittel. Skolen siger, at så kan hun ikke blive tandklinikassistent, da hygiejniske forskrifter kræver bare underarme. Hendes far møder op på skolen, og der holdes møde med skolechefen, en lærer, Jijan og hendes far. Problemet løses, og Jijan fortsætter på skolen. Hun har stadig problemer med teorien, men gennemfører dog 2. skoleperiode med tilfredsstillende resultat. Trods ihærdig søgning lykkes det hende ikke at få en ordinær uddannelsesaftale. Hun går derfor nu i skolepraktik, og søger stadigt aktivt, men får afslag hver gang. Hun mener, at det har noget at gøre med hendes etniske baggrund, da der efter et par måneder kun er piger tilbage i skolepraktikken med en anden etnisk baggrund end dansk.

Lone forlader folkeskolen med en 10. klasses udvidet afgangsprøve sommeren 1998. Hendes store ønske er i første omgang at blive frisør, senere kosmetiker for derved at kunne få et spændende stylistjob på teater eller TV. Sommeren bruges til at opsøge alle frisører i hendes lokalområde for at få en uddannelsesaftale. Det lykkes den 17. juli, og mesteren vil gerne have, at hun begynder med det samme, så hun kan arbejde der i de 14 dage, der er tilbage inden 2. skoleperiode begynder. Lone er en meget selvstændig pige og bliver chokeret over, at hun hele tiden bliver hundset rundt med af mester og assistenter for at rydde op, pudse spejle o.lign. Da hun skal til at begynde på skolen, får hun at vide af mesteren, at hun skal ringe til salonen hver fredag efter skoletid for at høre, om hun skal komme fredag og lørdag for at hjælpe. Dette passer hende dårligt, da hun spiller håndbold i den lokale klub, og de skal ofte spille mod andre klubber lørdag. Men hun tør ikke sige nej af frygt for at miste pladsen. 2. skoleperiode går fint, lærerne er meget tilfredse, men Lone synes ikke, at lærerne tager sig af de problemer, hun selv og mange af hendes klassekammerater oplever i forhold til mestrenes forventninger om deres arbejdsindsats.
Da hun skal begynde i salonen igen efter 2. skoleperiode, orker hun ikke mere. Hun dropper ud og overvejer at gå i gang med en handelsuddannelse i stedet for. Hun håber nu på en uddannelse, hvor der vises større respekt for eleverne, og som hun kan forene med at være aktiv håndboldspiller.

Mobilitet – geografisk

Svend er 17 år, bor hjemme og går i skolepraktik som tømrer. Efter 9. klasse arbejdede han som arbejdsdreng hos en tømrer, der havde lovet ham en uddannelsesaftale efter 2. skoleperiode. Da skoleperioden var ved at være færdig, og Svend henvendte sig for at skrive uddannelsesaftale, kunne mesteren alligevel ikke bruge ham. Han søger mange steder sideløbende med skolepraktikken. Han er villig til en transporttid på ca. en time hver vej, men ikke til at flytte hjemmefra, da han mener, at elevlønnen er for lille til det.

Marianne, 26 år og enlig mor til Casper på to år begynder på 2. skoleperiode, serviceassistentuddannelsen. Hun har ikke forudsætninger for at søge merit og tage voksenuddannelsen. Det er første gang, skolen gennemfører uddannelsen, og der lægges mange kræfter i at hjælpe eleverne med praktikpladssøgningen. Da 2. skoleperiode er ved at være færdig, får eleverne at vide, at der er tre mulige praktikpladser, men undervisningen i de efterfølgende skoleperioder vil komme til at foregå på en anden teknisk skole 130 kilometer væk. Eleverne vil selvfølgelig få skolehjemsplads, men Marianne får ikke tilbudt pasningsmuligheder til Casper. Da hans nuværende pasning hos en dagplejemor fungerer godt, og Marianne ikke har familie eller venner, der kan hjælpe hende, kan hun slet ikke overskue det i forhold til sin søn og dropper ud af uddannelsen.

Michael på 16 år vil gerne være maler og begynder på 2. skoleperiode på teknisk skole. Han bor stadig hjemme, og hans mor klarer alle de praktiske ting såsom madlavning og tøjvask. På skolen lærer de en del ting vedrørende praktikpladssøgning, men Michael regner det ikke som noget problem, da der er flere malermestre i byen. Imidlertid bliver elevpladserne hurtigt besat af hans klassekammerater, så Michael indstiller sig på at fortsætte i skolepraktik. Det virker også mere trygt, for skolen kender han jo. Lige før afslutningen af 2. skoleperiode får han at vide af uddannelses- og erhvervsvejlederen, at der er en ledig elevplads hos en malermester i en naboby ca. 50 kilometer væk. Hans mor hjælper ham med at finde ud af, hvordan man kommer dertil, og Michael drager af sted. Mesteren vil gerne have ham i lære, men fortæller Michael, at i firmaet starter man altså kl. 6.30 om morgenen. Det kan Michael ikke nå med de offentlige trafikmidler, så han bliver nødt til at skaffe sig et værelse i byen. Michael kan slet ikke overskue at skulle flytte hjemmefra og siger nej til pladsen. Han glæder sig nu til en lang ferie, indtil han kan komme i skolepraktik. Da han et par måneder efter møder op til EMMA-møde på skolen, får han at vide, at han ikke kan godkendes til skolepraktik, da han ikke har vist sig tilstrækkelig mobil geografisk.

Lars, 19 år begynder på 2. skoleperiode urmager på en jysk teknisk skole. Han har hjulpet sin nabo i hans urmagerforretning længe, og naboen er villig til at lave en uddannelsesaftale med Lars efter 2. skoleperiode. Lars ved godt, at han senere skal rejse til Ringsted og bo på skolehjem for at gøre uddannelsen færdig. På skolen i Jylland møder han Katja, der er begyndt på frisøruddannelsen. Katja har en uddannelsesaftale, og de taler om at flytte sammen. Efter 2. skoleperiode får Lars sin uddannelsesaftale med naboen i stand, og Katja og Lars flytter sammen. Lars indkaldes til 3. skoleperiode på Ringsted Tekniske Skole og tager af sted. Imidlertid føler han sig alene, savner Katja og dropper efter et par uger ud af uddannelsen.

Jeanette, 20 år er enlig mor til Michelle på tre år. Jeanette er netop færdig med 2. skoleperiode som tandklinikassistent på skolen i København. Hun bor i en lille lejlighed, og har fået Michelle i en skovbørnehave. Jeanette håber at kunne gøre sin uddannelse færdig i skolepraktikken, for hun har hørt, at tandlægerne mindst har én aftenkonsultation om ugen, samt at eleverne sjældent er færdige før kl. 17.00, fordi der skal ryddes op og steriliseres instrumenter efter den sidste patient, som ofte først er færdig ved 16-tiden. Til gengæld møder eleverne ofte først kl. 10. Men det kan Jeanette ikke bruge til noget, for Michelle skal afleveres senest kl. 8 og hentes senest kl. 16.30. Kommunen kan ikke hjælpe hende med en anden pasningsmulighed foreløbig.

Mobilitet - faglig

Mette går i skolepraktik på beklædningshåndværkeruddannelsen. Hun er meget interesseret i denne uddannelse, da hun vil på pædagogseminariet bagefter. Hun har fået at vide, at en kreativ erhvervsuddannelse inden pædagogseminariet bare er sagen. Hun havde håbet på en rigtig praktikplads, men der findes ikke mange. Skolen havde foreslået hende en af de andre uddannelser, som skolen har, men hun er kun interesseret i beklædningsuddannelsen, fordi hun ikke mener, at de andre uddannelser er kreative nok.

Yasmin, muslimsk pige på 19 år går i skolepraktik på beklædningsuddannelsen. Dette skete meget mod faderens ønske, idet han mente, at hun skulle blive hjemme og hjælpe moderen med at passe de mindre søskende. På den anden side kunne han se det fornuftige i, at Yasmin kan sy tøj til familien. Skolen forsøgte ihærdigt at få Yasmin over på den netop etablerede serviceassistentuddannelse, men så ville faderen melde hende ud igen. Udsigten til at det også er svært at få arbejde som skrædder efter uddannelsen, bekymrer tilsyneladende ikke familien.

Aktivt søgende

Mehmet 17 årig pakistansk dreng går i skolepraktik på beklædningsuddannelsen. Han valgte uddannelsen, fordi hans onkel har en tøjforretning i Istedgade, og onkelen havde lovet at tage ham som elev. Forretningen kunne imidlertid ikke godkendes som uddannelsessted. Mehmet forsøgte at få plads andre steder, men fik afslag. Han glæder sig til at blive færdiguddannet og komme i onkelens forretning og arbejde.

Heidi har gået i skolepraktik på beklædningsuddannelsen i fire måneder. Hun skal nu prøve at være ude hos en skrædder i 14 dage. Hun bliver meget glad for at være der og spørger, om hun ikke kan få en rigtig uddannelsesaftale. Mesteren siger, at det ikke kan lade sig gøre det første halve år, men hun er velkommen til at henvende sig igen senere, da mesteren også synes godt om Heidi. Heidi henvender sig med jævne mellemrum, mens hun fortsætter i skolepraktikken. Flere af hendes veninder i skolepraktikken prøver også at være hos den samme mester. Det lykkes hende til sidst at få en uddannelsesaftale for de sidste otte måneder af uddannelsen samt lovning på arbejde som svend efter endt uddannelse.

4.4.2 Barrierer og dilemmaer i relation til elevernes opfyldelse af EMMA-kriterierne

Ovenstående cases illustrerer en række forhold, som influerer på en del af de praktikpladssøgende elevers adfærd. Afhængigt af forskellige aspekter såsom faglige forudsætninger, socialt netværk, familiemæssige forpligtelser, forsørgelsesgrundlag etc. former forskellige bevæggrunde i varierende omfang den enkelte elevs søgemønster.

Den meget unge elev

For den 16-18 årige elev, der får tilbudt en praktikplads, som kræver flytning fra forældre og venner, spiller forhold såsom graden af modenhed formodentligt en væsentlig rolle. I en alder, hvor mange endnu har svært ved at stå på egne ben mht. mange af de praktiske gøremål, som hører egen husførelse til, kan det være vanskeligt at efterleve kravet om geografisk mobilitet.

Den enlige forsøger

For den enlige forsørger kan det fx være et problem med en transporttid til en mulig praktikplads, der strækker sig ud over pasningsinstitutionens åbningstid. Eller hvis praktikvirksomhedens placering fordrer en flytning, er det langt fra sikkert, at den nye bostedskommune kan tilbyde pasningsmulighed på det påkrævede tidspunkt.

Såfremt den tilbudte praktikplads ligeledes ligger uden for det oprindeligt ønskede speciale/uddannelse, opfylder den pågældende elev, der må takke nej af ovenstående grunde, ikke længere kravet om geografisk og faglig mobilitet.

Elevernes reelle faglige og geografiske mobilitet

Af undersøgelsen: "Udredning om Erhvervsskolernes praktikopgaver" fra 1997 (kilde nr. 7) fremgår det, at hovedparten af eleverne ikke er interesseret i at skifte uddannelsesretning for at få en praktikplads. Elevernes villighed til at flytte for at opnå en uddannelsesaftale var ligeledes begrænset, dog var relativt flere villige til geografisk mobilitet.

Billedet af elevernes begrænsede faglige og geografiske mobilitet blev bekræftet i PLS-undersøgelsen: "Undersøgelse vedr. praktikpladssituationen og skolepraktik", (kilde nr. 10). Undersøgelsen afdækkede, at størsteparten af eleverne i og uden for skolepraktik kun havde søgt praktikplads inden for et enkelt fagligt speciale, mens mere end halvdelen kun havde søgt praktikplads inden for en enkelt uddannelse.

Ifølge undersøgelsen er en væsentlig del af eleverne endvidere ikke bekendt med kravet om faglig mobilitet. Om en større viden om kravet vil øge elevernes mobilitet markant er dog tvivlsomt, idet en stor del af de elever, som indgik i undersøgelsen, svarede benægtende på spørgsmålet om rimeligheden i, at de skal være såvel fagligt som geografisk mobile for at blive erklæret egnet til skolepraktik.

Elevernes forhold til skolepraktik

Samtidig viste "Undersøgelsen vedr. praktikpladssituationen og skolepraktik", (kilde nr. 10), at en del elever allerede i søgeperioden af forskellige årsager fravælger muligheden for at benytte skolepraktikordningen, bl.a. fordi de forventer at lære mere i ordinær praktik og/eller have bedre jobmuligheder efter endt uddannelse, såfremt deres praktiktid gennemføres på baggrund af en ordinær uddannelsesaftale.

1) For nærmere karakteristik af ikke mindst søgegruppen henvises til afsnittene 4.1.5. (gennemstrømning) og 4.1.6. (alder, skolebaggrund og herkomst).

Denne side indgår i publikationen "Rapport om praktikpladsproblematikken" som kapitel 4 af 7.2
© Undervisningsministeriet 2000