5. Mål, delmål, handlingsplaner

Ovenstående analyser af praktikpladssituationen ud fra forskellige indfaldsvinkler viser praktikpladsproblematikkens kompleksitet - dels er der inden for nogle uddannelser tale om praktikpladsmangel, mens mangelen på elever bl.a. er det, der karakteriserer praktikpladssituationen inden for andre uddannelsesområder.Hertil kommer frafald i forbindelse med ordinær praktik, som for nogle fagområder udgør et stigende problem.

Grundet praktikpladsområdets mange forskellige aktører er der indimellem incitamenter, som kan pege i forskellige retninger, og det kan være vanskeligt at gennemskue, hvilke der har størst tyngde.

Som det fremgår af kapitel 4 influerer konjunkturudviklingen inden for de enkelte brancher/fagområder på praktikpladssituationen. Tilsammen med varierende ungdomsårgangsstørrelser samt de enkelte branchers skiftende popularitet betyder dette, at praktikpladsproblematikken er en dynamisk størrelse, som kontinuerligt samt med skiftende karakter og intensitet præger de enkelte brancher/fagområder.

Praktikpladsproblematikkens kompleksitet betyder, at der ikke eksisterer snuptagsløsninger på problemet. Forskellige initiativer er da også søgt afprøvet gennem de seneste årtier. At disse initiativer og modeller ikke har formået definitivt at løse problematikken, betyder dog ikke, at de dermed alle har forfejlet deres mål. En del af de hidtidige initiativer har utvivlsomt haft en gunstig effekt på området.

Hidtidige indsatsområder og initiativer må på baggrund af ovenstående betragtninger derfor karakteriseres som nyttige erfaringer og redskaber, som har medvirket til at forme trepartsudvalgets forslag på en mere hensigtsmæssig og konstruktiv facon.

I relation til frafaldsproblematikken skal det ligeledes nævnes, at trepartsudvalgets forslag på dette område søger at bygge videre på de initiativer i erhvervsuddannelsesreformen, som må formodes at influere gunstigt på denne problemstilling - dvs. elementer i reformen såsom fokus på individuel vejledning og indførelse af en individuel uddannelsesplan etc.

I de følgende afsnit opstilles forslag til to hovedmål samt en række delmål med dertil hørende handlingsforslag. Det er forventningen, at disse mål og handlingsplaner over tid tilsammen vil tilvejebringe en tilfredsstillende situation på praktikpladsområdet. Imidlertid vil en tilfredsstillende situation forudsætte en konstant opmærksomhed på området og løbende initiativer og tilpasninger i takt med udviklingen.

De to hovedmål er:

1. Forøgelse af antallet af praktikpladser - Det samlede mål for forøgelse af praktikpladsvolumen er, at der inden år 2004 årligt indgåes minimum 36.000 uddannelsesaftaler.²
   
   
2. Begrænsning af frafaldet i ordinær praktik - Målet er en halvering af frafaldet under ordinær praktik inden år 2004.

5.1 Forøgelse af antallet af praktikpladser - Mål 1

Trepartsudvalget anbefaler, at dette mål opnås ved indfrielsen af nedenstående delmål:

5.1.1 De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde

Delmål 1

De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg spiller en mere aktiv rolle i relation til deres praktikpladsopsøgende arbejde, herunder aktivering af godkendte hvilende praktikpladser.

De faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg tilser i praktikpladsarbejdet, at virksomhederne gøres bekendt med de inden for regelgrundlaget eksisterende muligheder mht. ordinære uddannelsesaftaler, kombinationsaftaler, delaftaler og restlæreaftaler.

De faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg skal sikre virksomhederne den nødvendige vejledning, der medvirker til, at virksomhederne udnytter deres praktikpladspotentiale fuldt ud.

De faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg tilrettelægger i videst mulig udstrækning deres praktikpladsarbejde i samarbejde med skolerne og andre relevante samarbejdspartnere.

Handlingsplan:

Erfaringsudveksling mellem de faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, som konkret iværksættes ved:

• Informationsgrundlaget for de faglige udvalgs praktikpladsarbejde styrkes og systematiseres. EASY-Pregistreringssystemet på skolerne stilles til rådighed for de faglige udvalg m.h.p. kvantitets- og kvalitetssikring af godkendte pladser. UVM bidrager med rådgivning og vejledning i relation til anvendelsesmuligheder.
  
  
• De faglige udvalg kontakter med passende mellemrum de godkendte virksomheder inden for deres område for at høre om virksomhedernes planer mht. til indtag af elever.
  
  
• EUR/UVM inviterer til halvårlige konferencer om praktikpladssituationen.

5.1.2 Fremme brugen af kombinationsaftaler med og uden skolepraktik

Delmål 2

Anvendelsen af kombinationsaftaler udbredes, således at antallet i år 2004 er minimum 2000 pladser fordelt på alle dertil egnede fagområder. Der tænkes her på kombinationsaftaler mellem helt eller delvis godkendte virksomheder, og mellem delvis godkendte virksomheder og skolepraktik.

Handlingsplan:

Der igangsættes forsøg med det formål at give eleverne en bedre oplæring i virksomhederne ved at etablere en "konsortiemodel". Herved skal det være muligt for en gruppe af virksomheder i fællesskab at indgå uddannelsesaftale med en elev. Virksomhederne vil hæfte solidarisk for elevens uddannelse. Det forudsættes, at elevens uddannelsesforløb i virksomheden beskrives i elevens personlige uddannelsesplan. Der fastsættes succeskriterier og et evalueringsgrundlag for forsøgene. Desuden fastsættes en tidsplan. (En evt. permanentgørelse af forsøget kræver lovændring).

• De faglige udvalg opfordres til i samarbejde med skolerne at sammenføre virksomheder, der potentielt kan indgå sådanne kombinationsaftaler.
  
  
• Via informationskampagner gøres der opmærksom på muligheden for kombinationen skolepraktik - virksomhed.

5.1.3 Fokus på skolernes opsøgende arbejde over for virksomhederne

Delmål 3

Skolerne sætter fokus på det opsøgende arbejde i relation til virksomhederne.

Handlingsplan

• Skolerne afsætter flere medarbejderressourcer til at varetage formidling af elever over for virksomheder.
  
  
• Skolerne sikrer, at medarbejdere, der varetager formidling af elever til virksomheder, via kurser og lign., får de nødvendige redskaber i relation til at formidle elever med en anden etnisk baggrund end dansk til virksomhederne.

Der etableres mulighed for, at skoler, der har elevgrupper med særlige behov, herunder elever med en anden etnisk baggrund end dansk, efter ansøgning kan modtage tilskud fra UVM til initiativer inden for delmål 5.1.3.

5.1.4 Skolernes praktikpladsarbejde systematiseres

Delmål 4

Skolernes praktikpladsarbejde styrkes via en løbende systematisering af områdets arbejdsopgaver.

Handlingsplan

• Der iværksættes "best practice initiativer", hvor metoder og erfaringer udveksles skolerne imellem i relation til vejledning, opsøgende arbejde samt praktikpladsformidling.
  
  
• Skolerne indgår lokale samarbejdsaftaler med det regionale arbejdsmarkedsråd (AF) m.h.p. at følge udviklingen på det lokale arbejdsmarked, med det formål at prioritere indsatsen på praktikpladsområdet.
  
  
• UVM tager kontakt med skolerne m.h.p. dialog om videreudvikling af de administrative systemer samt understøttelse af de tiltag, som sættes i gang i forhold til indfrielsen af disse forslag, herunder iværksættelse af et udviklingsprojekt mhp. igangsætning af "best practice initiativet".

5.1.5 Kvalitetssikring af skolepraktikordningen

Delmål 5

Skolepraktikken skal bidrage til at øge antallet af ordinære uddannnelsesaftaler samt mindske frafald.

Handlingsplan

• UVM tager initiativ til, at elever over 25 år kan gennemføre afkortet voksenforløb i skolepraktik under de samme betingelser som for tilsvarende elever med en ordinær uddannelsesaftale.
  
  
• Skolepraktikelevers kontakt til virksomhederne styrkes.
  
  
• Skolerne påbegynder systematisk registrering af virksomhedsforlagt undervisning. UVM leverer en kode til registrering.
  
  
• Skolerne tager initiativ til at intensivere samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg mht. tilrettelæggelse samt gennemførelse af skolepraktik.
  
  
• Skolerne sætter fokus på kvaliteten af skolepraktikken, og UVM udsender en udbygget Q-spørgeramme i forbindelse med de centrale kvalitetspunkter i skolepraktikken.
  
  
• Information om rettigheder og regler i forbindelse med tilbud om skolepraktik, herunder EMMA-kriterierne, skal fremgå af den enkelte elevs uddannelsesbog.

5.1.6 Skolepraktikkens økonomiske incitamentsstruktur

Delmål 6a

Skolerne sætter fokus på, så tidligt som muligt i skolepraktikforløbet, at kanalisere eleverne ud i restuddannelsesaftaler eller delaftaler frem for virksomhedsforlagt undervisning.

Handlingsplan

• Skolerne kan for hver enkelt elev sammenlagt "kun" modtage taksameterbetaling i tre måneder i forbindelse med, at eleven er ude i den enkelte virksomhed i virksomhedsforlagt undervisning. (Det skal her understreges, at skolen stadig skal tilstræbe opfyldelse af erhvervsuddannelseslovens paragraf 66.d, hvoraf det fremgår, at det bør tilstræbes, at eleven tilbringer mindst halvdelen af sin praktiktid i en ordinær virksomhed). (Denne handlingsplan kræver lovændring).

Delmål 6b

Skolerne sætter fokus på så tidligt som muligt i skolepraktikforløbet at kanalisere eleverne ud i restuddannelsesaftaler frem for delaftaler.

Handlingsplan

UVM iværksætter en nærmere analyse af de af AER påviste forskelle i skolernes praksis mht. delaftaler, restlæreaftaler etc. m.h.p. en eventuel senere revurdering af bestemmelserne omkring delaftaler og incitamentsstrukturen i Skolepraktikordningen mv.

5.2 Begrænsning af frafaldet i ordinær praktik - Mål 2

Trepartsudvalget anbefaler, at dette mål opnås ved indfrielsen af nedenstående delmål:

5.2.1 Kvalitetssikring af virksomhedernes vejledning og oplæring

Delmål 1

Arbejdsmarkedets hovedorganisationer iværksætter en fælles kampagne, der opfordrer virksomhederne til i deres personalepolitik at sætte fokus på eleverne som kvalificeret arbejdskraft.

Handlingsplan

• Virksomhederne sørger for en oplæringsansvarlig/vejleder i forhold til den enkelte elev. Hvis virksomhederne ønsker det, tilbyder erhvervsskolerne kurser og lign. til de oplæringsansvarlige. Der kan evt. hentes inspiration og erfaringer fra det merkantile område, hvor der allerede i dag eksisterer modeller for oplæring/vejledning i praktiktiden.

Der kan ligeledes hentes erfaringer fra social- og sundhedsuddannelsernes praktikforløb, hvor der de seneste år har været stigende fokus på betydningen af tilrettelæggelsen af vejledning og oplæring i praktikforløbet, kurser for praktikvejledere, etc.

5.3 Øvrige forslag

Der foretages en kritisk gennemgang af negativlisten - dvs. listen over uddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik, jf. side 8 - m.h.p. på en samlet reduktion af antallet af uddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik.

2) Dette måltal skal ses i relation til efterspørgslen efter praktikpladser. Såfremt efterspørgslen i perioden falder, således at måltallet af denne årsag ikke kan indfries, må dette justeres.

Denne side indgår i publikationen "Rapport om praktikpladsproblematikken" som kapitel 5 af 7.2
© Undervisningsministeriet 2000