2. Regelgrundlaget

En række regler og rammer for erhvervsuddannelserne har haft en central plads i trepartsdrøftelserne. Det drejer sig om vilkårene for selve vekseluddannelsesprincippet, mulighederne for forskellige former for kombinationsaftaler og skolepraktik.

2.1 Vekseluddannelsesprincippet

Erhvervsuddannelserne er tilrettelagt som vekseluddannelser, således at undervisningen senest efter gennemførelsen af 2. skoleperiode skifter mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, jf. § 2, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 122 af 5. februar 1997, som er ændret ved lov nr. 489 af 1. juli 1998 samt lov nr. 234 af 21. april 1999, kilde nr. 3.)

Praktikuddannelsen skal som udgangspunkt foregå i én eventuelt flere virksomheder, der er godkendt som praktiksted af det pågældende faglige udvalg, jf. lovens § 46.

Elever, som ikke opnår en uddannelsesaftale med en virksomhed, har under visse betingelser mulighed for at gennemføre uddannelsen i skolepraktik, jf. lovens kapitel 7 a.

Desuden kan elever under visse betingelser optages på skole til uddannelsens 3. og følgende skoleperioder uden uddannelsesaftale, hvis de forudgående praktikperioder er gennemført via relevant lønnet beskæftigelse i udlandet, jf. loven § 5, stk. 3.

I forbindelse med skolepraktik gælder det særlige, at en elev kan indgå uddannelsesaftale med en virksomhed om delvis praktikuddannelse (delaftale), jf. loven § 66 f, stk. 1.

Endvidere kan en skole give supplerende skolepraktik til en elev, der har uddannelsesaftale for hele uddannelsen, når godkendelsen af praktikvirksomheden er betinget af, at eleven modtager supplerende skolepraktik, jf. lovens § 66 d, stk. 3.

2.2 Kombinationsaftaler og skolepraktik som supplement til uddannelsesaftaler

Der findes flere former for kombinationsaftaler, som belyses i det følgende. Desuden belyses muligheden for supplerende skolepraktik i forbindelse med uddannelsesaftaler.

2.2.1 Kombinationsaftale ved uddannelsesaftalens indgåelse - delaftaler, jf. lovens § 48, stk. 3

Ved kombinationsaftaler efter lovens § 48, stk. 3, indgår hver virksomhed en selvstændig aftale med eleven for en del af uddannelsesforløbet. Alle delaftaler skal foreligge fra begyndelsen, og skal tilsammen omfatte hele (den resterende) uddannelsestid. Eleven vil kunne have flere delaftaler med den samme virksomhed, og eksempelvis begynde og slutte i den samme virksomhed.

Disse kombinationsaftaler bruges fortrinsvis i forbindelse med oprettelse af uddannelsesaftaler i virksomheder, der er meget specialiserede eller har sæsonbetonet arbejde inden for et afgrænset brancheområde.

Hver virksomhed er juridisk, økonomisk og uddannelsesmæssigt ansvarlig for sin del af uddannelsesforløbet. Hvis en virksomhed ikke lever op til sine forpligtelser, vil de øvrige virksomheder kunne gøre regres over for denne.

Hver virksomhed skal være godkendt til den pågældende del af uddannelsen, jf. § 13 og § 23 i optagelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 858 af 11. december 1990, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 1184 af 16. december 1996 samt bekendtgørelse nr. 300 af 14. maj 1999, kilde nr. 4.) Der kan være tale om, at en virksomhed er pålagt en pligt til at indgå i en kombinationsaftale som betingelse for godkendelse som praktikvirksomhed.

Den gensidige prøvetid på tre måneder regnes fra begyndelsen af den første praktikperiode. Der påbegynder således ikke ny prøvetid for eleven ved virksomhedsskift. Virksomheden skal senest tre uger inden udløbet af prøvetiden konsultere de efterfølgende virksomheder om forløbet af denne, jf. § 20 i optagelsesbekendtgørelsen.

2.2.2 Udstationering, jf. lovens § 48, stk. 4

En udstationeringsaftale foreligger, når den virksomhed, som indgår uddannelsesaftalen (hoved-/værtsvirksomheden) forpligter sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre enten i en anden virksomhed (udstationeringsvirksomheden/erne), jf. lovens § 48, stk. 4, eller som supplerende uddannelse på skole, jf. § 5, stk. 3, i godkendelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991 om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser, kilde nr. 5).

Udstationering anvendes fortrinsvis, hvor en virksomhed blot mangler enkelte maskiner, værktøjer eller arbejdsfunktioner for at kunne dække et helt uddannelsesforløb, og er typisk af kortere varighed.

Der foreligger kun én uddannelsesaftale, og værtsvirksomheden er ansvarlig både juridisk, økonomisk og uddannelsesmæssigt for hele uddannelsesforløbet, med mulighed for i givet fald at gøre regres mod udstationeringsvirksomheden.

Værtsvirksomheden er ansvarlig for, at udstationeringen sker i den aftalte eller forudsatte periode inden for uddannelsestiden, og er ansvarlig for, at udstationeringsvirksomheden er godkendt til at gennemføre den pågældende del af uddannelsen, jf. § 24, stk. 1 i optagelsesbekendtgørelsen.

Udstationering skal ikke godkendes af det faglige udvalg.

2.2.3 Efterfølgende kombinationsaftale

Ved denne form for kombinationsaftaler indgår en virksomhed uddannelsesaftale med en elev for hele uddannelsesforløbet, men forpligter sig samtidig til at lade eleven fortsætte uddannelsen i en anden virksomhed efter en periode. Eleven forpligter sig tilsvarende til at tiltræde den eller de nye virksomheder.

Virksomheden er forpligtet i uddannelsesforholdet for hele uddannelsestiden, hvis den ikke kan skaffe en anden praktikplads, jf. lovens § 48, stk. 1.

Denne aftaleform er ikke særskilt reguleret i erhvervsuddannelsesloven.

Inden for eud-landbrugsuddannelsen samt uddannelserne til væksthusgartner, produktionsgartner og mejerist er denne aftaleform fast praksis, bl.a. som følge af, at virksomhederne i høj grad er specialiserede, og for at give eleverne en bredere uddannelse, end de ellers ville have opnået.

I praksis sker virksomhedsskiftet i forbindelse med en tillægsaftale.

Herved overtager tillægsvirksomheden alle hovedaftalevirksomhedens rettigheder og forpligtelser - herunder en eventuel pligt til at finde (endnu) en ny virksomhed - og hvis dette ikke kan lade sig gøre, fortsat at uddanne eleven.

Det faglige udvalg skal ikke godkende tillægsaftalen som sådan, men tillægsvirksomheden skal være godkendt som praktiksted for den pågældende periode.

Den gensidige prøvetid på tre måneder regnes efter fast praksis fra begyndelsen af den første praktikperiode. Der påbegyndes således ikke ny prøvetid for eleven ved virksomhedsskift, forudsat at tillægsaftalen skyldes en forhåndsaftale mellem de to virksomheder, og parterne i uddannelsesforholdet ikke har aftalt prøvetid.

2.2.4 Skolepraktik som supplement til uddannelsesaftaler, jf. lovens § 66 d, stk. 3

Godkendelsen af en praktikvirksomhed kan være betinget af, at eleven modtager supplerende skolepraktik, jf. § 5, stk. 3, i godkendelsesbekendtgørelsen.

Indholdet i den supplerende skolepraktik vil afhænge af, hvad godkendelsen af virksomheden er betinget af, og hvad virksomheden og skolen nærmere har aftalt i overensstemmelse hermed.

Praktikvirksomheden er ansvarlig både juridisk, økonomisk og uddannelsesmæssigt under hele uddannelsesforløbet - altså også når eleven modtager den supplerende skolepraktik. Virksomheden vil således have ansvaret for, at eleven får den praktikundervisning, der er forudsat ved godkendelsen, og slipper ikke herfor, selvom skolen ikke opfylder sine forpligtelser. Hvis skolen ikke lever op til sine forpligtelser, vil virksomheden kunne gøre regres over for denne, og må eventuelt indgå aftale med en anden skole. Undervisningsministeriet vil samtidig have tilsynsmyndighed over for skolen.

2.3 Skolepraktik

Bestemmelser om skolepraktik findes primært i erhvervsuddannelseslovens kapitel 7 a. Det følger af lovens § 19 b, at udgifterne til skolepraktik afholdes af Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (lovbekendtgørelse nr. 53 af 26. januar 1998, kilde nr. 6).

I henhold til lovens § 66 g, stk. 1, skal skolepraktikken følge reglerne om praktik i erhvervsuddannelserne, der fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse (i uddannelsesbekendtgørelserne). Skolen skal tilrettelægge skolepraktikken i samråd med det lokale uddannelsesudvalg, jf. § 66 g, stk. 2.

2.3.1 Udbud af uddannelser i skolepraktik

Som udgangspunkt skal alle erhvervsuddannelser udbydes med skolepraktik. Undervisningsministeren har dog efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet fastsat, at en række uddannelser ikke skal udbydes med skolepraktik, jf. lovens § 66 b, stk. 3. De uddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik, er opført på den såkaldte negativliste. Negativlisten kan revideres efter behov. For tiden er ca. halvdelen af erhvervsuddannelserne omfattet af negativliste.

De anvendte kriterier for en uddannelses optagelse på negativlisten er følgende: •Beskæftigelsessituationen (høj arbejdsløshed inden for uddannelsen).

• Lav tilgang til uddannelsen (vil være uforholdsmæssigt dyrt at udbyde uddannelsen i skolepraktik).
• Praktikpladssituationen (uddannelser med få praktikpladssøgende)
• Uddannelsens alder (nye uddannelser og forsøgsuddannelser udbydes ikke med skolepraktik)
• Særlige hensyn (fx flymekanikeruddannelsen).

Udbydes en uddannelse med skolepraktik, omfatter det alle specialer i uddannelsen. I praksis vil alle specialer dog ikke være udbudt med skolepraktik.

De uddannelser, der ikke er omfattet af negativlisten, skal udbydes med skolepraktik i et sådant omfang, at alle berettigede elever ved den enkelte skole får tilbud om skolepraktik i en uddannelse, hvortil deres 2. skoleperiode giver adgang. Skolerne kan indgå samarbejdsaftaler om gennemførelse af skolepraktik.

2.3.2 Persongruppen af elever i skolepraktik

Skolepraktikordningen omfatter i henhold til lovens § 66 a følgende tre grupper af elever:

1. Egnede, praktikpladssøgende elever, der tre måneder efter afsluttet 2. skoleperiode ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, og som ikke er gået i gang med en anden uddannelse - bortset fra uddannelse som led i aktivering af unge dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere.
   
2. Egnede, praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.
   
3. Egnede, praktikpladssøgende elever, der opfylder kravet om afsluttet 2. skoleperiode, jf. 1), ved på optagelsestidspunktet mindst at kunne få godskrevet skoleundervisning på grundlag af anden undervisning, der er gennemført (afsluttet) inden for de seneste to år og tilrettelagt uden for erhvervsuddannelserne.

Der er ikke hjemmel til at dispensere fra betingelserne for optagelse til skolepraktik.

Elever, hvis 2. skoleperiode ikke umiddelbart giver adgang til en uddannelse med skolepraktik, er berettiget til optagelse på et kursus af højst 10 ugers varighed, som kvalificerer eleven til at fortsætte i en anden erhvervsuddannelse, som udbydes med skolepraktik, jf. lovens § 66 b, stk. 4.

2.3.3 Regler om egnethed

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om elevernes egnethed i forbindelse med optagelse til skolepraktik, jf. § 66 c i erhvervsuddannelsesloven.

De administrative regler om egnethed og optagelsesprocedure er fastsat i kapitel 4 a i bekendtgørelse om optagelse, uddannelsesaftaler m.v. i erhvervsuddannelserne (bekendtgørelse nr. 858 af 11. december 1990, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 1184 af 16. december 1996 samt bekendtgørelse nr. 300 af 14. maj 1999).

2.3.4 Egnethedsbetingelserne - EMMA-kriterierne

Egnethedsvurderingen foretages dels i forbindelse med elevens ansøgning om optagelse til skolepraktik, dels løbende under hele skolepraktikforløbet. Således skal eleven såvel ved optagelsen som under forløbet opfylde de såkaldte EMMA-kriterier, der står for: Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende.

Fra 1. januar 2001 indføres en ny struktur i erhvervsuddannelserne, der bl.a. medfører, at uddannelserne vil indeholde et grundforløb og et hovedforløb. Det vil bevirke, at EMMA-vurderingen vil finde sted i forbindelse med elevens ansøgning om optagelse til skolepraktik efter et adgangsgivende grundforløb er afsluttet, og løbende under hovedforløbet.

Efter de gældende regler skal skolen før og efter afslutningen af 2. skoleperiode vejlede eleverne om realismen i deres egnethed for den eller de uddannelser den enkelte ønsker og om ordningen i øvrigt. Egnethedsvurderingen har dog først retsvirkning i forhold til skolepraktikken, når den foretages af skolen i forbindelse med elevens ansøgning om optagelse.

2.3.5 Egnethedsvurderingen ved optagelsen

Egnethedsvurderingen ved elevens ansøgning om optagelse til skolepraktik træder i stedet for ansættelsesproceduren i en virksomhed, og foretages i arbejdsgiverens sted af skolen, eventuelt i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. De faglige udvalg kan fastsætte vejledende kriterier for skolernes vurdering af elevernes egnethed.

Skolen skal foretage egnethedsvurderingen ud fra sit samlede kendskab til elevens resultater fra 2. skoleperiode eller tilsvarende, sammenholdt med de krav, uddannelsen efterfølgende vil stille. Der kan ikke fastsættes retsregler om de elementer af skøn, der indgår i vurderingen.

Er der tvivl om elevens egnethed på optagelsestidspunktet, skal denne tvivl komme eleven til gode. Eksempelvis kan en elev med knap så gode skoleresultater vise sig at være fuldt ud egnet senere i forløbet.

Egnethedsvurderingen af den enkelte elev kan godt falde forskelligt ud i forhold til forskellige uddannelses- og specialevalg, som eleven måtte ønske.

2.3.6 Den løbende egnethedsvurdering

Elever med uddannelsesaftale har en prøvetid på tre måneder, hvori begge parter kan opsige aftalen uden begrundelse og uden varsel. Skolepraktikelever har ikke en tilsvarende prøvetid og kan på intet tidspunkt udmeldes uden begrundelse. Til gengæld skal de under hele skolepraktikforløbet opfylde EMMA-kravene og kan ikke fortsætte, hvis de ikke længere opfylder kravene.

I den løbende egnethedsvurdering skal der lægges vægt på, om eleven får et tilfredsstillende udbytte af skoleundervisningen og praktikuddannelsen, ligesom der kan indgå en vurdering af elevens samlede adfærd i relation til beskæftigelse inden for uddannelsesområdet, herunder elevens evne til f.eks. at overholde mødetider og aftaler.

2.3.7 Geografisk mobilitet

Kravet om geografisk mobilitet er som udgangspunkt landsdækkende, idet eleven skal være parat til at modtage en rimelig praktikplads hhv. skolepraktikplads uden for sit lokalområde. Hvis eleven er nødt til at flytte for at modtage en praktikplads, kan det indgå i rimelighedsvurderingen, om eleven er berettiget til en mobilitetsfremmende ydelse fra AER. Det kan ligeledes indgå i rimelighedsvurderinger, om eleven har en konkret og realistisk mulighed for en praktikplads i lokalområdet i løbet af kort tid.

2.3.8 Faglig mobilitet

Det følger af kravet om faglig mobilitet, at eleven skal være fleksibel i sit uddannelsesvalg, idet eleven skal acceptere en rimelig praktikplads hhv. skolepraktikplads inden for en anden uddannelse end den primært ønskede. I rimelighedsvurderingen kan det indgå om eleven kan fortsætte i en anden uddannelse uden væsentligt tab af uddannelsestid, samt om eleven har udsigt til en praktikplads inden for den primært ønskede uddannelse i løbet af kort tid.

2.3.9 Aktivt søgende

Som udgangspunkt er det elevens eget ansvar at skaffe sig en praktikplads, og eleven skal tage passende initiativer i forbindelse hermed. Skolerne har til opgave at hjælpe og bistå eleverne ved praktikpladssøgning, og skal i samarbejde med de faglige udvalg, de lokale uddannelsesudvalg, kommuner og andre relevante samarbejdspartnere foretage opsøgende arbejde med henblik på tilvejebringelse af det nødvendige antal praktikpladser, jf. § 30 i optagelsesbekendtgørelsen.

Eleven skal fra afslutningen af 2. skoleperiode være registreret som praktikpladssøgende i det såkaldte EASY-praktiksystem.

Denne side indgår i publikationen "Rapport om praktikpladsproblematikken" som kapitel 2 af 7.2
© Undervisningsministeriet 2000