1. Baggrund og formål

1.1 Indledning

Regeringens målsætning om uddannelse til alle unge stiller krav til uddannelsessystemets kvalitet på mange niveauer. Et væsentligt aspekt er erhvervsuddannelsessystemets attraktivitet og troværdighed.

Et bærende fundament i erhvervsuddannelserne (eud) har i mange år været vekseluddannelsesprincippet - at uddannelserne er bygget op, så eleverne veksler mellem skoleundervisning og praktik i en virksomhed, subsidiært skolepraktik.

Undervisningsministeriet (UVM) og parterne fra det private arbejdsmarked indledte i november 1998 drøftelser vedrørende praktikpladssituationen. Drøftelserne blev påbegyndt i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget om ændringen af erhvervsuddannelsesloven (L 90, 1998), nu lov nr. 234 af 21. april 1999, kilde nr. 1). Med lovændringen er der sket en fornyelse af erhvervsuddannelserne, men uddannelserne bygger fortsat på vekseluddannelsesprincippet. I bemærkningerne til lovforslaget blev det påpeget, at arbejdsmarkedets parter har ansvaret for, at der til stadighed er et tilstrækkeligt antal praktikpladser af høj kvalitet til rådighed for elever i uddannelserne.

Drøftelserne har taget udgangspunkt i, at praktikpladsmarkedet er præget af et mismatch mellem udbud af og efterspørgsel efter praktikpladser. På nogle uddannelsesområder er der tale om mangel på praktikpladser, mens der på andre områder er tale om mangel på elever.

Formålet med drøftelserne har været at nå frem til en fælles handlingsplan for fremskaffelse af et tilstrækkeligt antal praktikpladser af høj kvalitet, der matcher såvel de forskellige beskæftigelsesområders behov for faglært arbejdskraft som de unges behov for uddannelsespladser.

Udgangspunktet har været, at der er tale om et yderst komplekst problem, som ikke lader sig løse ved hjælp af snuptagsløsninger. Drøftelserne har derfor sat fokus på alle virkemidler, herunder på mulighederne for at indføre en mere attraktiv og smidig model for anvendelse af kombinerede praktikforhold, hvor flere virksomheder deltager i samme elevs uddannelse, og mulighederne for at kombinere skolepraktik med en delvis godkendelse af en virksomhed. (Baggrundsnotat af 30. november 1998, kilde nr. 2).

Drøftelserne førte i november 1998 til nedsættelsen af en teknikergruppe, der fik til opgave at tilvejebringe et mere fyldestgørende datagrundlag for parternes fortsatte arbejde med praktikpladsproblemerne.

Teknikergruppens arbejde har været centreret omkring tre hovedområder: Ordinære praktikpladser i virksomhederne, praktikpladssøgning og skolepraktik. Gruppen har i perioden januar - maj 1999 afholdt i alt fire møder.

I forbindelse med de analyser, der har dannet baggrund for teknikergruppens arbejde, har UVM ført separate drøftelser med repræsentanter for den daglige ledelse på de tekniske skoler og handelsskolerne.

UVM har endvidere ført separate drøftelser med parterne fra det offentlige arbejdsmarked. Resultatet af disse drøftelser fremgår af en tillægsrapport til nærværende hovedrapport - se bilag 1.

Trepartsdrøftelserne blev genoptaget juni 1999, og der har været afholdt i alt fire møder. Drøftelserne blev afsluttet i januar 2000.

I trepartsdrøftelserne og ved teknikermøderne har repræsentationen været følgende:

Repræsentanter for det private arbejdsmarked:

Denne side indgår i publikationen "Rapport om praktikpladsproblematikken" som kapitel 1 af 7.2
© Undervisningsministeriet 2000