Publikation: Evaluering af PGU

8. Samarbejdet mellem kommuner og uddannelsesinstitutioner

Den ordinære pgu-uddannelses organisering, hvor amterne stiller uddannelseskapacitet til rådighed gennem seminarier eller social- og sundhedsskoler, der har ansvaret for selve (den teoretiske del af ) uddannelsen, men hvor det er kommunerne (og amterne selv), der ansætter elever og dermed står for rekrutteringen til uddannelsen, ligesom de tilvejebringer praktikpladserne, gør samarbejdsrelationerne omkring uddannelsen til et centralt område i en vurdering af uddannelsen.

Kommunernes vurdering af samarbejdet

Kommunerne er blevet bedt om at tage stilling til en række spørgsmål, der omhandler samarbejdet om uddannelsen.

De har i den forbindelse først vurderet, om der er områder omkring pgu-uddannelsen, hvor det er uklart, hvem der har ansvaret. Hertil svarer et flertal på 58%, at de ikke finder, at ansvarsforholdene er uklare, mens 20% dog mener, at der er nogle områder, hvor ansvarsfordelingen kan opleves uklar.

Tabel 8.1: Vurdering af, om der er områder vedr. pguuddannelsen, hvor det er uklart, hvem der har ansvaret

Ja Nej Ved ikke N

20% 58% 22% 124

Af kommentarerne fremgår det, at de usikkerheder, der er omkring ansvarsforhold, først og fremmest drejer sig om, hvilke regler der gælder i forbindelse med sygdom og ferie.

Enkelte nævner, at spørgsmål om kørselsgodtgørelse til eleven har været aktuelt. Enkelte andre kommuner fremhæver, at det har været uklart, hvem der eksempelvis skulle godkende praktiksteder, og hvem der skulle støtte pgu-elever med problemer eller særlige behov.

Kommunerne er også blevet spurgt, om de oplever at have tilstrækkelig indflydelse på pgu-uddannelsen. Resultaterne viser, at 53% oplever at have tilstrækkelig indflydelse på uddannelsen, mens 33% svarer "både og". 14% mener, at de ikke har tilstrækkelig indflydelse.
Tabel 8.2: Oplevelse af, om amtet/kommunen har tilstrækkelig indflydelse på pgu-uddannelsen

Ja Nej Ved ikke N

53% 33% 14% 136

Kommentarerne til spørgsmålet viser, at kommunerne primært oplever at have indflydelse på uddannelsen i to sammenhænge.

For det første anfører en del, at de har forholdsvis stor indflydelse på tilrettelæggelsen af praktikperioderne. For det andet skriver mange kommuner, at de har en repræsentant i uddannelsesrådet, og at de derigennem øver indflydelse på uddannelsen.

Enkelte skriver, at de gerne ville have mere indflydelse på uddannelsens kvalitet, og på de krav, der stilles til eleverne.

Kommuner og amter er blevet bedt om at vurdere deres samarbejde med den pågældende pguuddannelsesinstitution.

Denne vurdering viser, at kommunerne er godt tilfredse med samarbejdet om praktikperioderne: 70% tilkendegiver således, at samarbejdet på dette punkt fungerer "meget godt" eller "godt". Kommunerne er også godt tilfredse med samarbejdet om visse elevers eventuelle fritagelse for prøver/dele af uddannelsen, selvom hovedparten svarer "ved ikke". I deres kommentarer fremhæver mange af kommunerne, at de ikke mener at have erfaringer nok til at kunne vurdere samarbejdet om eventuel fritagelse.

Tabel 8.3: Kommuner og amters vurdering af samarbejdet med pgu-uddannelsesinstitutionen om praktik og fritagelse

Meget godt Godt Nogen- lunde Mindre godt Dårligt Ved ikke N

Praktikperioderne

23% 47% 10% 4% 1% 15% 112

Godkendelse af visse elevers evt. fritagelse for prøver/dele af uddannelsen

6% 18% 3% - - 74% 73

Kommuner og amter har endelig vurderet, på hvilke områder de finder, at samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne fungerer bedst hhv. dårligst.

De svarer generelt, at de områder, hvor de mener, at samarbejdet fungerer bedst, drejer sig om samarbejdet omkring den enkelte elev. Det anføres herunder, at man har et godt samarbejde omkring at orientere elever om praktik, samt at man holder en del fællesmøder, og at disse fungerer godt.

De områder af samarbejdet, der vurderes at fungere dårligst, fremhæves især at være tilbagemeldingen om sygdom og ferie.

Ligeledes opleves der at være uklarhed, om hvem der skal vælge praktiksteder. Kommentarerne er dog meget spredte, og mange anfører, at de endnu ikke har nok erfaringer om samarbejdet til at kunne vurdere det.

Skolernes vurdering af samarbejdet

Skolerne er lige som kommunerne blevet bedt om at vurdere, om der er områder vedrørende pgu-uddannelsen, hvor det er virker uklart, hvem der har ansvaret. Hertil svarer godt halvdelen "både og", mens der er lidt flere, der svarer "nej" end "ja".

Skolerne vurderer generelt, at det formelle grundlag for uddannelsen er klart nok, men at der på en række områder opleves uklarheder:

En række skoler mener, at man i kommunerne ved for lidt om pgu-uddannelsen. Desuden er det opfattelsen, at den interne kommunikation og information om uddannelsen i kommunerne fungerer for dårligt. Det kan resultere i, at f.eks. sagsbehandlere ikke har den fornødne viden om uddannelsen.

Nogle skoler anfører i forlængelse heraf, at rollen som pgukoordinator prioriteres for lavt i en del kommuner. Det betyder, at det kan være tilfældigt, hvem der får tildelt ansvaret, og at varetagelsen af opgaven er sårbar over for personudskiftning.
Nogle skoler har oplevet, at man i nogle kommuner slet ikke ved, hvem pgu-koordinatoren er.

Som øvrige, konkrete områder, hvor der kan opstå uklarheder, nævnes bl.a. feriers placering, regler i forbindelse med sygdom og informationsarbejdet over for potentielle elever.

Som områder, hvor der nok ikke er så store uklarheder, men hvor grænsedragningen mellem kommuners og uddannelsesinstitutioners ansvarsområder giver anledning til frustrationer, nævner skolerne:

Informationsarbejdet omkring uddannelsen. Det opleves som frustrerende, at skolerne ikke uden at overskride deres kompetence kan gå ind i en mere aktiv informerende rolle over for kommunerne.

Planlægningsarbejdet. Dette vanskeliggøres af, at man ofte først kort tid før uddannelsesstart ved, hvor mange elever, der er optaget. Opfattelsen er, at kommunerne burde være tidligere ude med information på dette punkt.

Når skolerne bliver bedt om at angive, hvor samarbejdet om uddannelsen fungerer bedst, fremgår det, at de ligesom kommunerne er af den opfattelse, at samarbejdet omkring praktikken og omkring elevers evt. fritagelse for dele af undervisningen eller eksaminer fungerer godt. Dog fremhæver en del at uddannelsen kun har eksisteret i kort tid, og at erfaringsgrundlaget derfor er begrænset. Skolerne vurderer generelt, at der er et velfungerende samarbejde i uddannelsesrådet og fællesbestyrelsen.

Skolerne vurderer, at samarbejdet fungerer dårligst med hensyn til rekruttering (dimensioneringsaspektet) og "træghed" hos de kommuner, der ikke er med. Desuden nævner nogle skoler den interne informationsvirksomhed i kommunerne som et svagt fungerende område.

Denne side indgår i publikationen "Evaluering af pgu" som kapitel 8 af 9
© Undervisningsministeriet 2000

Til sidens top