7. Vurdering af praktikken og samarbejdet herom

Skolernes vurdering af praktikken og samarbejdet herom

Skolerne vurderer generelt, at kommunernes og amternes samarbejde om etableringen af praktikpladser fungerer rimeligt.

Dog fremhæves nogle områder, hvor der efter skolernes mening særligt kan være problemer:

• En række skoler fremhæver, at amtet ikke har etableret praktikpladser.
• Nogle skoler nævner også, at manglende samarbejde på tværs af kommunegrænser og mellem amt og kommuner sætter grænser for udnyttelsen af praktikpladser. Der opleves at være en tendens til, at praktikpladser forbeholdes egne elever. Dette begrænser i hvor høj grad praktikken i uddannelsen kan omfatte både normalområdet og specialområdet.
• Af skolernes svar fremgår det, at der ikke er en entydig opfattelse af placeringen af ansvaret for koordineringen af de to praktikperioder, så eleverne får både en "normal" og en "sær"-praktik. Nogle skoler oplever således, at kommuner og amter vælter koordineringsbyrden over på dem, mens andre skoler ser det som en naturlig del af deres praktikplanlægning.

Med hensyn til de praktikforløb, kommuner og amter tilbyder, svarer skolerne derimod generelt, at kvaliteten er tilfredsstillende.

Det er opfattelsen, at institutionerne tager deres ansvar meget seriøst, selv om der enkelte steder er behov for at få afklaret de faglige mål og forventningerne til praktikken. Dette opfattes typisk som et opstartsproblem.

Et meget stort flertal af skolerne mener i forlængelse heraf, at samarbejdet mellem skole og praktiksted er velfungerende.

Indtrykket er som nævnt, at der er en god dialog, og at institutionerne tager deres ansvar seriøst. Enkelte beklager dog, at der ikke er afsat midler til at understøtte samarbejdet i forbindelse med uddannelsen.

Skal skolerne pege på områder, hvor der er muligheder for udvikling af skole-praktik samspillet, peges der på, at dette kan opnås:

• Gennem erfaringsopbygning og -udveksling. Herved forventes samspillet at udvikles med tiden.
• Gennem uddannelse og kontakt. En del skoler nævner således, at det ville være ønskeligt, hvis der blev afsat midler til gratis praktikvejlederkurser og faglæreres besøg i praktikken.
• Gennem temadage, hvor undervisere og praktikvejledere kunne mødes og gennem øget anvendelse af gæstelærere.
  Endelig nævnes anvendelsen af institutionspersonale som gæstelærere og/eller i et censorkorps.

Tilfredsheden med kvaliteten i praktikforløbene genfindes, når man på elevplan vurderer målopfyldelsen i praktikforløbene og koblingen mellem teori og praksis.

Skolerne vurderer generelt, at de faglige mål, der opstilles for praktikken, i langt de fleste tilfælde bliver indfriet. Det er således opfattelsen, at eleverne tilegner sig handleberedskab i forhold til det praktiske pædagogiske og omsorgsrettede arbejde.

Det er også opfattelsen, at eleven lærer at arbejde selvstændigt og får indsigt i egne styrker, svagheder og udviklingsmuligheder, og at eleven opnår indsigt, i hvordan pædagogisk praksis planlægges, begrundet i en institutions forudsætninger og mål.

På følgende områder vurderer et mindre antal dog, at målene kun delvis indfries:

• Elevernes tilegnelse af handleberedskab i forhold til det sundhedsfremmende arbejde. Der er bred enighed om, at målene i højere grad bør konkretiseres, så de bedre kan relateres konkret til det daglige arbejde i institutionen.
• Samarbejdet med andre faggrupper og med forældre.
  Halvdelen af skolerne mener, at eleverne lærer at samarbejde med disse grupper, mens den anden halvdel svarer "både og". En del af institutionerne vurderer, at den korte praktikperiode (3 måneder) kan hæmme involvering af praktikanter i samarbejdet med eksterne faggrupper omkring institutionen samt involvering i samarbejdet med forældre.

Skolerne vurderer generelt, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem praktikuddannelsen og den teoretiske uddannelse.

Ud over den praktikforberedelse og -evaluering, som næsten alle skoler har etableret, sikres koblingen typisk ved:

• Bevidst arbejde med elevernes erfaringsbilleder. På mange skoler nævnes, at elevernes erfaringer anvendes som udgangspunkt for undervisning og diskussion. Herved skabes en aktiv refleksion hos eleverne, der ser deres erfaringer i en ny teoretisk belysning.
• Tæt kontakt mellem skole og praktiksted. Herved får man ifølge en del skoler kendskab til målene og dagligdagen i "den anden del" af uddannelsen, så samarbejdet bliver så godt som muligt.

Skolerne vurderer ligeledes generelt, at samarbejdet i uddannelsesrådet fungerer godt. Mange er af den opfattelse, at uddannelsesrådet er engageret og arbejder for uddannelsen, snarere end for interessenternes egne interesser.

Sammenfattende er skolerne således meget tilfredse med indholdet af skole-praktik samspillet. Dog mener man, at de over ordnede rammer for uddannelsen er problematiske, særligt vedrørende etableringen af praktikpladser og samarbejdet herom mellem de kommunale forvaltninger. Skolerne finder som nævnt i afsnit 4.2, at kommunerne som samlet gruppe ikke er tilstrækkelig engagerede i pgu-uddannelsens etablering.

Praktikstedernes vurdering af praktikken og samarbejdet herom

I det følgende beskrives praktikken og den konkrete gennemførelse heraf samt samarbejdsrelationerne med hhv. skole og kommune/amt.

Praktikken og den konkrete gennemførelse

De deltagende praktiksteder har taget stilling til, om de generelt mener, at der er en god sammenhæng mellem skole- og praktikundervisningen. 57% finder, at sammenhængen er god - mens 14% svarer "både og". 13 procent mener ikke, at der generelt er en god sammenhæng mellem skole- og praktikundervisning.