Tabel 9.2: Kommuner og amters vurdering af den ordinære pgu-uddannelses længde

Af kommentarerne til uddannelsens længde i forhold til de færdiguddannedes jobfunktioner, fremgår det, at:

• Uddannelsens længde vurderes som passende i forhold til arbejdet som pædagogmedhjælper. Dog vurderes det som et problem, at pgu-uddannede er dyrere at ansætte end en almindelig pædagogmedhjælper. Uddannelsen karakteriseres dermed som værende placeret mellem to stole: "Pgu'eren er ikke så kvalificeret som en pædagog, men er til gengæld dyrere end en pædagogmedhjælper".
• En del kommuner anfører, at mange institutioner kun betragter uddannelsen som et springbræt til pædagoguddannelsen.

Pgu-uddannede opfattes således som mindre attraktive at ansætte af institutioner, der hellere ansætter en uddannet pædagog.

På spørgsmålet om, hvad der er de væsentligste svagheder ved pgu-uddannelsen, anfører kommunerne typisk følgende:

• En stor del udtrykker betænkeligheder ved uddannelsens brugbarhed og finder, at den giver eleverne indtryk af, at de bliver uddannet til en form for "mini-pædagoger", mens de, ifølge disse respondenters opfattelse, ikke rigtig uddannes til noget. Flere angiver på den baggrund, at uddannelsen på en måde stikker de unge "blår i øjnene". Det begrundes med, de unge i deres senere jobsituation skal konkurrere med billigere pædagogmedhjælpere eller uddannede pædagoger, og at de i denne situation ofte vil stå som tabere.
• Mange kommuner oplever endvidere finansieringen af uddannelsen som en svaghed. Kommunernes udgifter til elevernes løn opleves som en økonomisk belastning, hvorfor disse respondenter gerne ser, at uddannelsen i stedet bliver SUberettiget.
• En del kommuner mener, at uddannelsens svaghed er, at pædagogerne og institutionerne generelt ikke har accepteret den.
• Endelig vurderer en del kommuner, at det er en svaghed ved uddannelsen, at det kræver en politisk beslutning at oprette den.

Som uddannelsens stærke sider fremhæver kommunerne typisk følgende:

• At det findes positivt, at bogligt svage elever får et minimum af uddannelse at bygge videre på. Kommunerne vurderer, at der gennem uddannelsen fanges en del unge, der ellers ville forblive ufaglærte, og de fremhæver, at denne grundskoling ofte bliver en åbning mod yderligere uddannelse.
• At det er en styrke, at uddannelsen giver adgang til pædagoguddannelsen.
• At uddannelsen indeholder en god vekselvirkning mellem teori og praksis.
• At uddannelsen er et godt opkvalificeringstilbud til dagplejere.
• At uddannelsen har et godt, fagligt indhold.

Skolernes vurderinger

Et stort flertal af skolerne vurderer, at den ordinære pguuddannelses længde er passende, både set i forhold til kravene til jobfunktionerne og i forhold til omfanget af dens indhold.

Enkelte skoler er dog af den opfattelse, at uddannelsen er for kort i forhold til omfanget af dens indhold.

I forhold til jobfunktioner (eller niveau i udførelsen) nævnes, at uddannelsen skal "passe ind" mellem pædagoger og uuddannede pædagogmedhjælpere, hvorfor længden af de fleste opfattes som passende.

I forhold til uddannelsens indhold nævner en del af skolerne, at de faglige mål for uddannelsen i uddannelsesbekendtgørelsen er meget ambitiøse. Omvendt fremføres det også, at uddannelsesstederne har et betydeligt råderum i forhold til den konkrete fortolkning af målene, så man selv kan tilpasse niveauet. Det er opfattelsen, at uddannelsen tidsmæssigt er lidt presset (særligt merituddannelsen), men at længden alt i alt er passende. I forhold til merituddannelsen (1 år) mener et mindre antal skoler, at uddannelsen er for kort, fordi eleverne skal opnå C-niveau i dansk på et år, efter at have været ude af uddannelsessystemet i årevis.

De fleste skoler mener, at den nuværende fagfordeling er passende, i hvert fald givet uddannelsens længde. Kun få skoler fremhæver således fag, der bør fylde mere hhv. mindre. To af de tre skoler, der ønsker, at et eller flere fag får mere plads, peger på pædagogik med psykologi. En del skoler fremhæver endvidere den tema og/eller projektbaserede undervisning som en styrke generelt og særligt med hensyn til elevernes personlige udvikling og det handlingsorienterede sigte. Det fremhæves som positivt, at det er forudsat i bekendtgørelsen, at en del af undervisningen foregår som temabaseret undervisning.

Efter uddannelsesinstitutionernes opfattelse er pgu-uddannelsen et tilstrækkeligt grundlag for videreuddannelse på pædagogseminarier. Dette gælder også for de institutioner, der også er pædagogseminarier. Det fremhæves, at pgu'er har de nødvendige faglige kvalifikationer. Herudover fremhæves særligt uddannelsens praktiske/handlingsorienterede perspektiv som en styrke. En række uddannelsessteder fremhæver dog, at man har et begrænset erfaringsgrundlag at vurdere ud fra.

På spørgsmålet, om hvorvidt uddannelsens niveau og indhold er passende i forhold til elevernes forudsætninger, svarer mange uddannelsessteder, at det er svært at sige, fordi der er meget stor forskel på elevernes forudsætninger - man henvender sig til en meget bredt defineret målgruppe. Det kræver en stor indsats med hensyn til differentieret undervisning at "give noget" til alle og samtidig få alle med. En del skoler anfører, at man har gjort vigtige indledende erfaringer og løbende justerer det faglige indhold og niveau.

Når uddannelsesstederne bliver bedt om at nævne svagheder ved uddannelsen er de områder, der hyppigst nævnes: rekrutteringen, at uddannelsen er ny og ukendt, modstand mod uddannelsen fra pædagoger og kommuner og de manglende forudsætninger for effektiv planlægning.

Derudover fremhæves, at uddannelsen rummer en stor udfordring, da det er svært at spænde over hele det område, uddannelsen er rettet mod. Det nævnes f.eks., at uddannelsen har en svaghed med hensyn til dagplejeområdet.

Adspurgt om styrker ved uddannelsen fremhæver mange skoler, at de synes, det er en virkelig god, kort uddannelse.

Som styrker ved uddannelsen fremhæves særligt, at kvaliteten på det pædagogiske område får et stort løft ved uddannelse af pædagogmedhjælpere.

Det fremhæves endvidere, at eleverne gennem pgu-uddannelsen opnår en høj grad af personlig udvikling, der både kommer dem selv og det pædagogiske arbejde til gode. Eleverne bliver således bevidste om egne kvalifikationer. De får øget selvværd og et mere nuanceret menneske- og samfundssyn.

Eleverne opnår også faglige kvalifikationer og selvtillid, ligesom de lærer fagsproget. Dette leder, kombineret med den personlige udvikling, til, at pgu'erne bliver mere samarbejdsduelige, og mere handlekraftige. Det større mod til at tage initiativer afspejler sig endelig i, at eleverne får mod til at videreuddanne sig.

Elever og færdiguddannedes vurderinger af pgu

Hovedparten (87%) af eleverne og de færdiguddannede på pgu-uddannelsen mener, at uddannelsen "i stort omfang" eller "i et vist omfang" har udviklet dem personligt. Blot 8% mener, at uddannelsen "i begrænset omfang" eller "slet ikke" har udviklet dem personligt. Der er på dette område ingen nævneværdige forskelle blandt elever, der har gået på merituddannelsen eller på den ordinære uddannelse.